Atuagagdliutit - 26.09.1995, Side 11

Nr. 75 • 1995
11
--------ir—ir-----------
GRØNLANDSPOSTEN
Aningaasat nunanullu allanut politikki
inatsisartut oqaluuserissavaat
Aammattaarli inatsisartut septemberip 29-iani ukiakkut ataatsimiilerunik
qamuteqaralaat oqaluuserinissaannut piffissaqassapput
NUUK(arl-.) - Ataatsimiin-
nissap pilersaarusiomera pis-
sutigalugu Niels Helveg Pe-
tersen inatsisartut nunanut
allanut politikki oqaluuseri-
lerpassuk najuussinnaan-
ngilaq. Tamatumunngalu
peqqutaavoq Cirkusbygning-
imi Københavnimiittumi
Thule pillugu tusarniaaffiu-
sumik ataatsimiittoqarnis-
saanut peqataasussaanera,
taamaakkaluartorli tusanngi-
tsuugaqarnavianngilaq. Ullu-
nimi taakkunanerpiaq inatsi-
sartunut ilaasortarpaaluit Kø-
benhavnimi tusarniaanermut
peqataasussaapput. Taa-
maammallu nunanut allanut
politikki pillugu oqallinnis-
saq kinguartinneqarluni, taa-
maakkaluartorli Niels Hel-
veg Pedersen arlaannik peq-
quteqarluni oqallittoqarnera-
ni najuunnissaminut naag-
gaarluinnarsimavoq.
AG-p paasisai malillugit
inatsisartut Nuummi ataatsi-
miinneranni KNI-p aningaa-
saqarnera aningaasakillior-
neraluunniit aammalu tassani
ingerlatseqatigiiffiit taarsi-
gassarsiaat oqaluuserineqar-
tussaapput. Kisiannili aam-
ma Thule-mut tunngassute-
qartuni, oqaluuserisassani
immikkoortutut 8-tut nalu-
naarutigineqartumi naalak-
kersuisunut siulittaasup »nu-
nanut allanut politikki pillu-
gu nassuiaammik« taallugu
saqqummiussassaa sivisuu-
mik sukataarfiusumillu oqa-
luuserineqarataannaavoq.
Suliap taassuma allanaqu-
tigigunarpaa avanersuarmiut
saaffiginnissimanerat, AG-
llu paasisai malillugit saaffi-
ginnissut taanna suli tunuar-
tinneqarsimavoq.
Tusamiaanermit akissut
Nuummi taamatullu Dan-
markimi suliap taassuma i-
ngerlanneqarnerani avaner-
suarmiut, USA politikerer-
paaluillu ilisimariikkaminnik
ulloq manna, isertuussat saq-
qummerartuarfigisaat tikillu-
gu oqaluttuarsimanngitsut
pineqarput.
Avanersuarmiut 1953-imi,
massakkut Qaanaami sak-
kutooqarfiusumiit nuutsin-
neqarnerinut atatillugu pis-
sutsinik misissueqqissaarner-
mut nalunaarusiamut atatil-
lugu akissuterpaaluit naalak-
kersuisunit suliarineqarsi-
mapput, naalakkersuisunut
siulittaasumit inussiarnersu-
mik inuulluaqqussutitaqarlu-
tik atsiorneqarsimallutik,
qallunaallu naalakkersuisui-
sa qullersaannut, statsmini-
sterimut nassiunneqarsimal-
lutik. Suliassaqaqaarlu. Aal-
laqqaammut inatsisartut isu-
maqarput nalunaarusiap nas-
suiarneqarnera suliallu sun-
niutigisinnaasaattut saqqum-
miunneqarsinnaanngitsut
annertuumik oqaaseqarfigi-
neqartariaqartut - imaluun-
niit allatut oqaatigalugu titar-
nerit akornini allassimasut.
Ataatsimiititaliap misissui-
titaasup allattugaatit, piniar-
tut peqatigiiffiisa allattuiffiit
apersuinerillu tunngavigalu-
git suliami najoqqutassarpas-
suit saqqummiuppai. Naalak-
kersuisullu paasinninnerat
malillugu innuttaasuni isi-
ginnittutut nassuiaatit innut-
taasullu misigisimasarpiaat
pillugit uppernarsaatitut al-
lassimasut malillugit Ava-
nersuarmi innuttaasut pinn-
gitsaalisaallutik nuutinneqar-
nerminni sivikitsuararsuar-
mik naapertuutinngitsumillu
piffissalerneqarsimapput.
Paasinngilaat
Ataatsimiititaliarli misissui-
titaasoq allarluinnarnik iner-
niliussaqarpoq. Naalakkersu-
isut naliliinerat malillugu
ataatsimiititaliap misissuiti-
taasup inerniliineranut na-
joqqutarineqartut oqaluttua-
rineqartullu qallunaanit pis-
sarsiarineqarsimanerannik,
kiisalu kalaallini najoqquta-
rineqartut isiginngitsuusaar-
neqarsimanerannik kukkusu-
milluunniit nassuiarneqarsi-
manerannik tunngaveqarput.
Septemberimi oqaatsit sak-
kortoqaåt. Aammattaaq avii-
simi quppernermi allami a-
taatsimiititaliap misissuitin-
neqartup nalunaarutaa pillu-
gu naalakkersuisut oqaase-
qaataat takukkit.
Kalaallit hiistiat
nujuartaq
Qamuteqaralannik atuineq
pillugu Jakob Sivertsen-ip
siunnersuutaa oqaluuserisas-
sani annertoorsuunngikkalu-
arluni inatsisartuni politikeri-
nut sukataartitsinissaa ilima-
narpoq.
Kalaallit Nunaanni inuit
ilaasa qamuteralaat indiane-
rit hiistiisut nujuartatut isi-
gissagunarpaat. Motoorii 180
hk-tut sakkortussusillit, suk-
kasoorsuarmik ingerlasin-
naasut, inunnillu pituttorsi-
maneqanngitsunit ingerlan-
neqarsinnaasut. Allat oqas-
sagunarput sukkasuuliarsuit
taakku inatsiseqartinneqara-
tik angalajuartut, aammalu i-
nunnut ulorianartorsiortitsi-
sinnaasut kiisami aporfissa-
qartinneqalernissaannut pe-
riarfissiisoqalersoq.
Qamuteralaat inuunermik
ulorianartorsiortitsisartunit
killilersorneqanngitsunit ki-
ngulliunerarneqartarput. I-
laasa nuannareqaat, ilaasalu
uumigisaqalugit - kingulliul-
lugillu taasatta angallatit ni-
** m m i % 7-^- / •. 1 1 1
-.7
pitoqisut taakku killilerne-
qarnissaat kissaatigaat. Illo-
qarfinnit peerneqarlutik a-
ngallannermut inatsimmut
ilanngunneqassapput - taku-
at.
Naggaterpiaatigullu. I-
maassinnaavoq mittarfiliorti-
terneq pillugu suliamit om-
budsmandi peersinneqassa-
soq, suliarlu taanna oqaluu-
serisassatut 21-itut inissin-
neqarsimavoq.
Sulisitsisuniit kissaatigin-
eqarpoq mittarfiliortiternis-
saq misilinneqassasoq, inat-
sisartulli suliaq akuliuffigip-
passuk ombudsmandip attor-
navianngilaa.
Jacob Sivertsen. (Ass./foto: Knud Josef sen).
Landstinget, penge
og udenrigspolitik
Men der bliver også tid til at snakke snescootere, når
landstingsmedlemmerne møder i efterårssamling fra 29.
september
Ataatsimiittarfik ukiakkut ataatsimiinnissamut piareerpoq. Suliassat ataasiakkaat eqqaas-
sanngikkaanni ataatsimiinnerup eqqissisimasumik ingerlanneqamissaa ilimaginaqarpoq.
Thule pillugu Københavnimi tusamiaasoqalerpat ataatsimimneq unikkallassaaq.
(Ass./foto:Knud Josefsen).
Salen er klar til den kommende efterårssamling. Bortset fra et par enkelte sager er der lagt
op til en rolig samling. Man holder en pause, mens der er høring i København om Thule.
NUUK(arl-.) - Niels Helveg
Pedersen kan ikke overvære
den udenrigspolitiske debat i
landstinget, sådan som det
var planlagt. Årsagen er, at
han skal deltage i møderne
omkring Thule-høringen i
Cirkusbygningen i Køben-
havn. Imidlertid suspenderes
landstingets møde præcis de
samme dage, fordi en halv
snes landstingspolitikere skal
med til høringen i Købehavn.
Den udenrigspolitiske debat
er derfor rykket til senere i
samlingen, men af en eller
anden årsag har Niels Helveg
Pedersen alligevel meldt de-
finitivt afbud til at overvære
debatten.
Efter hvad AG erfarer om
den tilstundende landstings-
samling i Nuuk, så bliver det
navnlig sagen om KNls øko-
nomi eller manglende ditto
og om samme selskabers lå-
neoptagelse, der vil kunne få
tingets medlemmer op på
taburetterne. Men også sagen
om Thule, der er skjult i
dagsordenen under punkt 8,
hvor der uskyldigt annonce-
res en »udenrigspolitisk re-
degørelse« ved landsstyre-
formanden, kan afføde en
lang og heftig debat.
Der er måske det pikante i
sagen, at der har været en
henvendelse fra Thule, som
efter hvad AG erfarer nu er
trukket tilbage.
Høringssvaret
Sagen vil såvel i Nuuk som i
Danmark dreje sig om Thu-
lebefolkningen, USA og den
stribe af politikere, som ikke
har fortalt alt, hvad de har
vidst helt frem til idag, hvor
afsløringerne fortsat fyger i
efterårsblæsten.
Vedrørende beretningen
om undersøgelsen af de nær-
mere omstændigheder i for-
bindelse med flytningen af
Thulebefolkningen i 1953 fra
det nuværende forsvarsområ-
de i Qaanaaq, så har lands-
styret udarbejdet en række
svar, underskrevet med ven-
lig hilsen af landsstyrefor-
manden og sendt til den dan-
ske regerings førstemand,
statsministeren. Og der bli-
ver nok at tage fat på. Lands-
tinget finder indledningsvis,
at der må rejses væsentlige
indvendinger imod beretnin-
gens tolkning af materialet
og imod de aspekter af sa-
gen, der ikke drages frem -
eller sagt på en anden måde:
det der står mellem linierne.
Undersøgelsesudvalget har
fremlagt et meget fyldigt
materiale baseret på blandt
andet sagsakter, fangerråds-
protokoller og interviews.
Efter landsstyrets opfattelse
indeholder mange af vidne-
udsagnene fra lokalbefolk-
ningen og det skriftlige ma-
teriale dokumenation for be-
folkningens faktiske oplevel-
se af at være blevet tvangs-
forflyttet fra Thule med uri-
meligt kort varsel.
Ikke forstået
Undersøgelsesudvalget når
imidlertid til nogle helt andre
konklusioner. Efter landssty-
rets vurdering skyldes dette,
at undersøgelsesudvalgets
konklusioner overvejende
hviler på danske kilder og
udsagn, mens indholdet af de
grønlandske kilder er ignore-
ret eller fejlfortolket. Det er
hårde ord i september. Se i
øvrigt andet sted i bladet om
Landsstyrets bemærkninger
til undersøgelsesudvalgets
beretning.
Grønlands mustang
Jakob Sivertsen forslag om
brug af snescootere er ikke
noget storpolitisk indslag i
dagsordenen, men det kan
sikkert få landstingspoliti-
kerne på tæerne alligevel.
Nogen vil nok opfatte sne-
scooteren som Grønlands
svar på indianernes mustang-
heste. Det vilde liv med 180
hk under sadlen, utæmmet li-
denskab, fri fart for frie men-
nesker. Andre vil sige, at nu
er chancen der måske for at
få sat krogen i de urimelige
uregulerede fartmaskiner,
der drøner rundt uden færd-
selslov til fare for almindeli-
ge mennesker.
Snescooterne er, siger no-
gen, den sidste rest uregule-
ret livsfare. Der er nogen der
elsker dem, andre der hader
dem - og de sidste vil gerne
have skovlen under de stø-
jende køretøjer. De skal ud af
byerne og ind i færdselslo-
ven - sådan.
Og så til aller sidst. Måske
ryger ombudsmanden ud af
sagen om Lufthavnsbyggeri-
et, sagen er på dagsordenen
under punkt 21.
Arbejdsgiverne har oplyst,
at man ønsker sagen om luft-
havnsbyggeriet prøvet, men
hvis tinget piller ved sagen,
så rører ombudsmanden den
ikke.