Atuagagdliutit - 26.09.1995, Qupperneq 14

14
Nr. 75 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Aallariarfik kimmut
Sulinngiffeqarnermi angalaniat Akilinikkoorlutik angala-
nissaminnut neqeroorfigineqartalersut
Kiki-p teqeqqua Kiki’s hjørne
Qaartartunit atomitalinniit mittarfinnut
Fra atombomber til lufthavne
- Isumaqatigiinniamerit ingerlalluarsimagunarput...
- Det går da vist meget godt med forhandlingerne....
Thule pillugu suliaq Lars Emil Johansen-ip Poul Nyrup Rasmussen-illu akaariikkunna-
arnerannik kinguneqarpoq. Lars Emil Johansen sioorasaarivoq Danmark Thule-mut
taarsiissuteqarluni mittarfiliinngippat inuit pisinnaatitaaffii pillugit eqqartuussivimmut
tunniunniarlugu.
Thule-sagen har skabt splid mellem Lars Emil Johansen og Poul Nyrup Rasmussen.
Lars Emil snakker om at stævne Danmark for menneskerettighedsdomstolen, hvis
Thule ikke får blandt andet en lufthavn i erstatning.
Rejs mod vest
Ferierejsende får nu tilbud om at
rejse via Canada
(FL) - Sulinngiffeqarnermi
nunanut allanut angalania-
raanni kimmut aallariaqqaar-
talernissaq aqqutissiuunne-
qarpoq.
Timmisartortitseqatigiif-
fik, First Air, maanna neqer-
ooruteqarpoq ukiuunerani a-
ngalaniat akikillisaavigalugit
angalatittalernissaannik. Ne-
qeroorut taanna atorlugu a-
ngalaniat Akilinermi Otta-
wa-miit angalanissaminnut
neqeroorfigineqarput, anga-
laarfigineqarsinnaasutullu
neqeroorutit assitalersorlugit
atuagassiarineqareerput.
Angalaffissatut neqerooru-
tit atuagassiartaat suli tulut-
tuinnaq allagartaqarlutik pis-
sarsiarineqarsinnaapput, qa-
nittukkulli kalaallisut qallu-
naattuulu allagartalersugaal-
lutik saqqummemissaat su-
lissutigineqassasoq, Grøn-
landsfly-mi ingerlatsinermut
pisortaq Jens K. Lyberth o-
qarpoq.
Takornariarluni angalati-
tsivik »First Air Holidays«
tamakkiisumik First Air-imit
pigineqarpoq, taamaattorli
Grønlandsfly ussassaariner-
mi suleqataaniartoq, Grøn-
landsfly-mi tuniniaanermut
pisortaq Mads Nordlund o-
qarpoq.
Ukiuni makkunani nuna-
tsinnut takornariat amerlisar-
neqarnissaat suliniutigineqa-
leruttorpoq, ilaatigut nunat-
sinnut akikillisaavigineqarlu-
ni angalasinnaaneq atuulluni.
Grønlandsfly-mi tuniniaa-
nermut pisortaq Mads Nord-
lund oqarpoq nunatsinnut ta-
kornariartussat piinarnagit
nunatsinnersulli allamut ta-
kornariarsinnaanerinittaaq
suliniuteqarneq maanna er-
sersinneqartoq.
Samma qaffa kiattut
Nunatsinniit Akilinikkoorlu-
ni kititsinni kiattunut kuja-
sinnerusuniittunut angalanis-
samik neqeroorutit ukiuune-
rinnaani atuupput. Taakku u-
kioq manna decemberip
naalluinnalerneraniit uperna-
riartorluni poorskip nalaata
tungaanut neqeroorutaassap-
put.
Takornariartitseqatigiiffit-
taap ilisarnaatitaaraa nanoq
»Max« kiattuniittoq. Taassu-
ma ilisarnaasiunneqarnera-
tigut ersersinnianeqarpoq A-
merikap nunavissuartaata a-
vannaamiui akikinnerusumik
nunavissuup kujataanut a-
ngalanissaminnut periarfis-
sinneqartut.
Siunissami Akilinermut ta-
sannaluunniit aqqusaarlugu
nunanut allanut angalasarneq
nalinginnaanerulissasoq ili-
magineqarluinnarpoq. Ilaati-
gut oqaatigineqarpoq aasaq
manna nunatsinniit Canada
aqqusaarlugu angalaniat a-
merlalluinnassusiat tupaalla-
atigineqarsimasoq. Angala-
sartunullu neqeroorutaasartut
amerliartortillugit angalasar-
tut amerliartuinnarnissaat ili-
magineqarportaaq.
Ukiuunerani takornariat i-
kiliffiini akikinnerusumik a-
ngalanissamut neqeroorute-
qarneq kinguneqarpoq Mexi-
co-mut, Cuba-mut, Carib-
bea-p Qeqertaannut Florida-
mullu angalaffissat ammaan-
neqamerannnik. Neqerooru-
tit saqqummiunneqarnerisi-
gut neriuutigineqarpoq nuna-
tsinniit angalaniartut amerla-
nerusut siunissami kimmut
aallaqqaartalerumaartut.
NUUK(FL) - Man forsøger
nu at tilbyde ferierejsende
forbindelse til andre lande
med vesten som destination.
Flyselskabet First Air vil
nu tilbyde turisterne, at de
kan rejse billigere om vinte-
ren. Med det nye tilbud kan
rejsende bruge Ottawa i Ca-
nada som udgangspunkt, og
der er allerede trykt en bro-
chure med rejsemål.
Brochuren er indtil videre
kun udgivet på engelsk, men
man arbejder nu med at udgi-
ve brochuren på grønlandsk
og dansk, fortæller driftdi-
rektør i Grønlandsfly, Jens
K. Lyberth.
Turistbureauet »First Air
Holidays« ejes 100 procent
af First Air, men Grønlands-
fly vil samarbejde om frems-
tødet, siger Grønlandsflys
salgschef Mads Nordlund.
I disse år er turistfremstø-
det i Grønland godt i gang,
med blandt andet tilbudsrej-
ser til Grønland.
Salgschef i Grønlandsfly,
Mads Nordlund siger, at man
ikke alene arbejder for at få
flere turister til Grønland,
men at man også arbejder
for, at lokalbefolkningen skal
have mulighed for at rejse ud
som turister.
De varmere himmelstrøg
Tilbudet om at rejse fra
Grønland via Canada til de
varmere sydlige egne gælder
kun i vintersæsonen. Disse
tilbud gælder fra ultimo de-
cember til hen mod påske i
foråret.
Det nye turistbureaus logo
er isbjørnen »Max«, der bol-
trer sig i de varme lande. Lo-
goet skal indikere, at be-
folkningen i den nordlige del
af det amerikanske konti-
nent, nu også får mulighed
for at rejse billigt til det syd-
lige kontinent.
Man regner med, at rejser
til eller via Canada til andre
lande vil blive almindeligt i
fremtiden. Man siger blandt
andet, at man er overrasket
over, at der har været så
mange, der har rejst via Ca-
nada her i sommer. Man reg-
ner bestemt med, at antallet
af rejsende vil stige i takt
med tilbudene.
Når lavsæsonen for turister
træder ind om vinteren, bety-
der det, at man kan tilbyde
billigere rejser til Mexico,
Cuba, De caribiske Øer og
Florida. I forbindelse med
offentliggørelsen af tilbude-
ne, håber man på, at der i
fremtiden er flere, der vil rej-
se fra Grønland med vesten
som destination.
Quebec City. (Ass./foto: AG-arkiv)
Man bliver kostet rundt
Af Peter Colding-Jørgensen, Nuuk
Det begyndte i foråret. Da INI A/S
overtog boligtildelingen, blev ven-
tetiderne på personaleboliger straks
tre-fire gange så lange som før. Det
er de stadig, og mange af de men-
nesker, der er kommer her til i som-
mer, venter stadig på bolig. Nogle
har ikke fået vakantbolig endnu.
Andre har haft en vakantbolig, men
bliver nu kostet rundt mellem hotel-
ler og andre indkvarteringer. INI
A/S fralægger sig ansvaret. Det
samme gør Hjemmestyret, som
ellers har skrevet under på, at der
stilles bolig til rådighed.
Jeg har hørt nogen sige, at der
ikke står i kontrakten, hvornår der
skal være en bolig. Der står heller
ikke, hvornår man skal møde på
arbejde. Men ansættes man 1. au-
gust, træder hele kontrakten i kraft
1. august.
Hjemmestyrets pligt til at stille
bolig til rådighed træder i kraft
samtidig med den ansattes pligt til
at komme til Grønland.
Nogle institutioner fortæller de
nyansatte om problemerne, så de
kan vente med at komme, til der er
en bolig. Men skoleinspektører og
rektorer vil nødig tage elever som
gidsler. De falder så for fristelsen til
at tage de nyansatte og deres fami-
lier som gidsler. I år har for eksem-
pel en familie med to børn nu flyt-
tet frem og tilbage mellem hoteller
og vakantboliger i seks uger. De
ved stadig ikke, hvornår de får en
bolig. Fire mennesker i et hotel-
værelse er ikke en bolig. Det burde
der falde dom for.
Der kan være gode grunde til
ikke at skaffe boliger til de tilkald-
te, for eksempel at mange grønlæn-
dere ikke har bolig. Men så må det
fjernes fra kontrakten.
Hvis Hjemmestyret ikke har vil-
jen til at opfylde de kontrakter, de
indgår, burde det være den enkleste
sag i verden at slæbe dem i retten
og få dem dømt.
De fleste nyansatte tøver med at
lægge sag an. Nogle tror, som jeg
selv i 1978, at der ingen boliger er.
Vi havde jo hørt om de mange pro-
blemer, Grønland slås med, og
holdt os derfor længe tilbage. Men
da vi var blevet kostet rundt mellem
hoteller og »skurvogne« i en må-
ned, opdagede vi, at der faktisk var
tomme lejligheder. Jeg skrev derfor
i et brev til min chef, at jeg ville
lægge sag an for kontraktbrud, hvis
man ikke inden en uge fandt en pas-
sende bolig til os. Få timer efter så
vi på lejlighed, og tre dage efter
flyttede vi ind.
Ordentlige mennesker bryder sig
ikke om at lægge sag an. De synes,
at retssager burde være overflødige
og problemerne løses med saglige
argumenter. Det føles nedværdi-
gende at være den, der går til retten.