Atuagagdliutit - 09.01.1996, Síða 10

10
Nr. 2-1996
GRØNLANDSPOSTEN
Venteposition eller nulvækst
- stagnation har mange navne
Landsstyreformand Lars Emil Johansen og professor i økonomi Martin
Paldam bruger vidt forskellige ord om den grønlandske økonomi, men
mener nok aet samme
NUUK(KK) - »Jeg tror, vi
lige nu befinder os i en slags
økonomisk venteposition.«
»Nu har der været nul-
vækst i Grønland i 8 år. De
prognoser, jeg har set, forud-
ser nulvækst - eller negativ
vækst - også de næste 10 år
eller måske endnu længere.«
To citater, som vi lige
lader stå et øjeblik.
Det første citat er hentet
fra landsstyreformand Lars
Emil Johansens nytårstale til
det grønlandske folk.
Det andet citat er hentet fra
professor i økonomi ved
Aarhus Universitet Martin
Paldams artikel »Er der et
alternativ til grønlandspessi-
mismen« i det seneste num-
mer af Dansk Polarcenters
tidsskrift Tusaat.
Både Lars Emil Johansen
og Martin Paldam kender
indgående den grønlandske
økonomi, men de vælger at
beskrive de økonomiske sig-
naler om fremtiden på hver
deres måde. Derfor er der vel
heller ingen indbygget kon-
flikt mellem de to citater,
selv om formålet med deres
fremsættelse er vidt forskel-
lige.
Lars Emil Johansen er
politikeren, der i de seneste
25 år har sat sit fingeraftryk
på den førte politik i Grøn-
land, og han skal dermed for-
svare fortiden synder og få os
andre til at tro på fremtidens
muligheder - og helst med
partiet Siumut som rorgæn-
ger.
Martin Paldam er viden-
skabsmanden, som kun er
bundet af sit akademiske
ansvar for at skildre tingene
så sanddru som muligt, og
han har som professor ved et
dansk universitet ingen
grund til at bøje den økono-
miske virkelighed og det
politiske rænkespil mod hin-
anden. Han skal jo ikke gen-
vælges ved næste valg.
Men lad os sætte et par
citater fra Lars Emil Johan-
sens nytårstale og Martin
Paldams artikel op mod hian-
den.
Hvad med turisterne
Der har i de seneste år været
en sand overbudspolitik om-
kring omfanget af turisttil-
strømningen til Grønland.
Det første udspil i den se-
neste serie af drømmemål fra
Greenland Turism var
35.000 turister i år 2002, og
det andet udspil er helt oppe
på 61.000 gæster i år 2005.
Lars Emil Johansen siger i
sin nytårstale: »Vor turisme-
planlægning er lykkedes, og
allerede i det kommende år
må vi tænke konkret på at
udvide vores modtagerfor-
hold, fordi turisterne kom-
mer i langt større tal end
før.«
Martin Paldam vælger i
stedet at spise brød til de
gyldne løfter fra Greenland
Turism: »Grønland har en
fantastisk natur, så de fleste
kan se, at turismen må være
en mulighed, men det er en
sektor, der stædigt har nægtet
at vokse i snart mange år.
Årsagen er de meget høje
priser, som gør Grønland til
et af de dyreste lande i ver-
den at være turist i.«
Lars Emil Johansen og
Martin Paldam er enige om
en kur: SAS-monopolet skal
brydes, og en konkurrence på
den lukretive rute mellem
Kangerlussuaq og Kastrup
skal skabe billigere priser -
og dermed flere rejsende.
Hvad med råstofferne
De internationale selskaber
bruger i disse år mange milli-
oner af kroner til at søge og
hige i den grønlandske un-
dergrund, og alene denne
kendsgerning vækker opti-
misme. Selskaberne ville for
pokker ikke bruge millioner-
ne, hvis de ikke selv tror på
chancen for at finde olie, gas
eller mineraler.
Men hvad skal vi bruge
kendsgerningen om de øgede
aktiviteter til?
Lars Emil Johansen er ikke
i tvivl: »Vores råstofefter-
forskning bliver mere og
mere konkret og lovende. ...
Der er noget, der tyder på, at
Grønland har store ressour-
cer i undergrunden.«
Martin Paldam er mere
forsigtig: »...minedriften er
ophørt. Der er ikke noget på
tapetet lige nu. Det kan let
komme til at gå 10 år, før en
ny mineralproduktion kom-
mer i gang. Det vil uden tvivl
ske, men i de sidste 50 år er
der kun åbnet to miner,
(Mestersvig og Maarmorilik,
red.) og de har ikke været ret
store, så det myldrer ikke
med udnyttelige mineraler i
Grønland.
Hvad med
arbej dsløsheden
Arbejdsløsheden i Grønland
er stor, men hvor stor. Der er
tale om både en åben og en
skjult arbejdsløshed.
Arbejdsstyrken er på
29.000. Knap 3.000 af dem
er registreret som arbejds-
løse, og det svarer til om-
kring 10 procent. Den stort
anlagte undersøgelse af leve-
vilkårene i Grønland fandt
yderligere 3.000 arbejdsløse,
mest i bygderne. Den samle-
de arbejdsløshed i Grønland
er derfor på 6.000 personer,
og det er omkring 20 procent
af arbejdsstyrken.
Lars Emil Johansen: »Vi
skal have skabt mere me-
ningsfuld beskæftigelse og
flere nye indtægtskilder, når
vi skal fremtidssikre Grøn-
land.«
Martin Paldam: »Jeg for-
udser, at den fjerdedel af be-
folkningen, der er i den tradi-
tionelle sektor i de næste 10
år lige så stille vil sive ind i
byerne for at prøve at få et
job i den moderne sektor.
Det betyder ikke, at 50-årige
fangere flytter til byerne,
men at deres mere veluddan-
nede børn vil gøre det. Vi vil
aldrig komme til at opleve en
fangerkultur, hvor alle har
gået 12 år i skole. Det er ikke
urealistisk at tro, at 2-3.000
vil flytte fra den traditionelle
sektor og prøve at komme
ind i den moderne i de næste
10 år.
Dertil kommer det par
tusinde, der vil forlade fiske-
riet. Endelig er der for mange
i den offentlige sektor. I alt
vil der komme til at mangle
7-9.000 job i den moderne
sektor i Grønland i de næste
10 år.«
Hvad med politikerne
Professor Martin Paldam
blev for et år siden herostra-
tisk berømt i Grønland for
sin bog »Grønlands økono-
miske udvikling. Hvad skal
der til for at lukke gabet«.
I bogen finder Martin Pal-
dam det økonomiske system
i Grønland ganske usædvan-
ligt, fordi den helt er domine-
ret af den offentlige sektor,
og at det grønlandske hjem-
mestyre ejer næsten hele er-
hvervssektoren. I dag finder
man kun en lignende grad af
socialisme i ganske få lande -
vel kun i Cuba og Nord-Kor-
ea.
Lars Emil Johansen: »Det
er i denne tid, at vi som poli-
tikere skal lægge al vor ener-
gi i at skabe nye muligheder
for Grønlands erhvervsliv og
dermed skabe nye arbejds-
pladser og bevare dem, vi
har«.
Denne politiske energi er
imidlertid ikke vejen frem,
mener Martin Paldam: »Her
er vi så tilbage ved Grøn-
lands økonomiske system,
hvor markedskræfterne kon-
trolleres og holdes så ual-
mindeligt godt i ave. Det er
oplagt, at en liberalisering
må være vejen frem. Men
mange grønlandskendere,
der har erklæret sig enige
med mig, er pessimister og
siger, at der imidlertid ikke
vil ske virkelige reformer,
for hvem skulle egentlig
være interesseret heri?
I hvert fald ikke de grøn-
landske politikere, der skal
træffe beslutningen! Pointen
er den enkle, at de grønland-
ske politikere har relativt
mere magt og flere ben end
politikere i næsten alle lande.
De styrer ikke alene en me-
get stor offentlig sektor, men
også hele fremstilings-,
transport - og handelssekto-
ren. De sidder også i alle de
offentlige erhvervsvirksom-
heders bestyrelser. Hvis de
opdeler og privatiserer disse
virksomheder, taber de både
magt og penge.
Man tillader gerne - ja,
opmunter - private virksom-
heder ved siden af de offent-
lige. Men når de er kommet i
gang, ser man tit, at de
offentlige virksomheder for-
søger at udkonkurrerer dem,
så de (igen) kan få monopol.
Denne monopolsøgning ville
vel være markedets vilkår,
hvis de to firmaer konkurre-
rede på lige vilkår. Men det
offentlige firma har politi-
kerne i bestyrelsen og en
blød budgetlægning. Det har
derfor god adgang til politisk
hjælp, når der skal laves love
og forordninger. Og det be-
høver ikke selv betale, hvad
det koster at underbyde kon-
kurrenten.«
Hvad med fremtiden
Lars Emil Johansen taler i sin
nytårstale om Grønland i
venteposition, mens Martin
Paldam i tidsskriftet Tusaat
skriver om nulvækst eller
liogefrem negativ vækst i de
næste 10 år, men alligevel
ser de begge lys forude.
Lars Emil Johansen: »På
den anden side er der bestemt
ingen som helst grund til at
forfalde til tanker om, at
fremtiden er håbløs, og at
den økonomiske situation
blot vil blive værre. Der er
lys forude blot vi holder ud
og fortsat planlægger med
fornuft, således at vi har ind-
rettet os rigtigt, når mulighe-
derne kommer.«
Heller ikke Martin Paldam
er grebet af sortsyn: »Forde-
len ved at være et lille land
er, at der ikke behøves ret
mange succeser. Kunne
Grønland blot få tre-fem
mellemstore firmaer,
100.000 turister om året og
en vis handelsflåde, vil alle
beskæftigelsesproblemer
være løst. Så meget kan næp-
pe ske på 10 år, men kommer
man først godt i gang, kan
der ske meget.«
Så i virkeligheden er af-
standen mellem Lars Emil
Johansens verdensbillede og
Martin Paldams beskrivelse
af den grønlandske økonomi
måske slet ikke så stor.
Socialrådgiver
søges
Aasiaat kommuneat, Personforvaltningen, søger en so-
cialrådgiver til børn og unge- /familieområdet med til-
trædelse pr. 1. februar 1996 eller efter aftale.
Stillingen omfatter især følgende arbejdsopgaver:
- sagsbehandling
- forebyggelse/formidling af anbringelser udenfor
hjemmet
- løbende opfølgning
- sikring af helhedsløsninger
- optimal udnyttelse af eksisterende og medvirken til
udvikling af nye tilbud
- udarbejdelse af beslutningsgrundlag for bevilgende
myndigheder
Der lægges vægt på tæt samarbejde med klienter,
pårørende, det øvrige sagsbehandlerteam, TVFSG,
sundhedsvæsen, skolevæsen og politi m.v.
Stillingen tilbydes ansøgere med relevant uddannel-
sesmæssig baggrund, gerne suppleret med erfaring in-
denfor området. Desuden lægges vægt på selvstændig-
hed, fleksibilitet og ansvarsfølelse.
For stillingen gælder, at den er normeret til 40 timer
ugl. med aflønning på tjenestemandslignende vilkår i
det grønlandske tjenestemandslønsystem, jfr. den en-
kelte ansøgers anciennitet. Der anvises bolig, ydes fri
tiltrædelses- /fratrædelsesrejse, bohaveflytning og evt.
feriefrirejse efter de til enhver tid gældende regler.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til social-
chef Jette Krag, tel. 4 22 77 lokal 201.
Ansøgning bilagt relevant dokumentation for uddan-
nelse og tidligere beskæftigelse fremsendes senest fre-
dag den 19. januar 1996 til
Aasiaat Kommuneat
Boks 220 • 3950 Aasiaat ■ Telefax 4 22 87
Aalisartut piniartullu eqiasunngitsut Martin Paldam erseqqissaavoq, sulipilukkaluaqalutilli
tunisassiungaatsiarsinnaanngillat. Piniartoq pikkorissoq suleruluttorlu ukiup ataatsip inger-
lanerani neqinik 8-10 tonsinik tunisassiorsinnaavoq. Puulukiutilik qallunaaq atortorissaar-
luartoq taamatut suliaqartigaluni ukiumut 75-100 tonsit tunisassiarisinnaavai. Martin
Paldam eqqoriaavoq ukiuni tulliuttuni aalisartoqarfinnit piniartoqarfinnillu inuit 2-3.000-it
illoqarfinnut nutserumaartut.
Fiskerne og fangerne i Grønland er ikke dovne, understreger Martin Paldam, men de kan
på trods af et hårdt arbejde ikke producere ret meget. En dygtigt og hårdtarbejdede fanger
kan på et år producere otte til 10 tons kød. En dansk svineavler kan med den samme
arbejdsindsats og moderne teknologi producere mellem 75 og 100 tons kød om året. Martin
Paldam forudser, at der i løbet af de næste år vil sive mellem 2.000 og 3.000 mennesker fra
fisker- og fangersamfundene ind til byerne for at søge arbejde i den moderne sektor. (Foto:
AGs arkiv).