Atuagagdliutit - 09.01.1996, Side 12

12
Nr. 2 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Dronning Ingrid-ip Napparsimmavissuani 1996-mi nerisas-
sanut imigassanullu aningaasat sipaarniarfigineqaraluartut
kalaaliminertortarneq ingerlaannaassaaq.
Selv om der skal spares på mad- og drikkevarer på Dron-
ning Ingrids Hospital i 1996, skal der fortsat serveres grøn-
landsk mad (Ass./foto: AG).
Sanami kalaaliminertortoqassaq
Sanami sipaarniarnermi kalaaliminertortarnissaq
ajornanngilaq
NUUK(KLE) - Dronning
Ingrid-ip Napparsimmavis-
suami 1996-imi nerisassanut
imigassanullu aningaasat si-
paamiarfigineqaraluartut ka-
laaliminertortarneq inger-
laannassaaq.
- Napparsimasut nunatsin-
ni sumiikkaluarunilluunniit
sapinngisamik assigiissitaar-
tumik periarfissinneqassasut
Peqqinnissamut pisortaqar-
fimmit anguniarparput, naa-
lakkersuisoq Marianne Jen-
sen AG-mut oqarpoq.
- Imaattariaqanngilaq illo-
qarfiit arlaanni nerisat allallu
tungaatigut atugassarissaar-
nerujussuusut. Kisianni soo-
runami nalunngilara sumiif-
fimmit sumiiffimmut pissut-
sit immikkut ittut pissutaal-
lutik assigiissitseqqissaarneq
ilaannikkut ajomakusoortar-
toq. Taamaattut aningaasat
nerisassanut imigassanullu
atugassarititaasut aallaaviga-
lugit massakkut distriktet ta-
marmik attaveqarfigineqar-
put atugassiissutinik immik-
kut uparuagassaqarunik na-
lunaaqqullugit.
Immikkullu illuinnartumik
Grønlandsk mad til patienterne
ajornartorsiuteqartoqarpat
Peqqinnissamut pisortaqarfi-
up immikkut nalilersorniar-
tussaassavaat ajornartorsiut
aaqqiiviginiassallugu.
Ajornanngilaq
- AG: - 1996-imi sipaarniar-
nerup kingunerisaanit ani-
ngaasat nerisassanut atugas-
sarititaasut ullormut 40 kro-
nit qanoq ilillutik kalaami-
nersiutigineqarsinnaappat?
Marianne Jensen: - Uanga
ulluinnami igasuunnginnama
tamanna oqaaseqarfigiumi-
naatsippara. Napparsimma-
vissuarmi qullersat oqaloqat-
igigakkit oqarput ajomann-
gitsoq. Taakku suliffimmi a-
qutsisuupput ilisimaarinnit-
tuulluti 1 lu qanoq ilillutik
aningaasartuutit iluini naam-
maginartumik kalaaliminer-
tortitsinissaq isumagissallu-
gu. Uagullu aningaasaliisar-
tuni isumaginiartussaassa-
varput aningaasat ima inis-
sinneqassasut kalaaliminer-
tortameq ingerlaannamissaa.
- Napparsimmavissuarmi qullersat oqaloqatigigakkit oqarput ajornanngitsoq
aningaasartuutit iluini naammaginartumik kalaaliminertortitsisoqarsinnaasoq,
Peqqinnissamut Naalakkersuisoq Marianne Jensen oqarpoq.
Hospitalsledesen siger selv, at det indenfor de bevilgede penge er muligt at servere
grønlandsk mad i rimelige mængder. (Ass./foto: Knud Josef sen).
Der serveres grønlandsk mad på Dronning Ingrids
Hospital, selvom der spares
Nakorsaqamiameq pitsaanerulerpoq
Illoqqortoormiut, Upernavik Aasiaallu
nakorsassaqartinneqarallarput
NUUK(KLE) - Selv om der
skal spares på mad- og drik-
ke på Sana i 1996, skal der
fortsat serveres grønlandsk
mad.
- Det er Sundhedsdirekto-
ratets mål, at alle patienter
hvor som helst i Grønland så
vidt muligt skal have samme
vilkår og muligheder, siger
landsstyremedlem Marianne
Jensen til AG.
- Det skal ikke være sådan,
at der i visse byer skal være
bedre vilkår med hensyn til
kost og andre forhold. Jeg er
dog vidende om, at vi i nogle
tilfælde ikke kan lave ens ret-
ningslinier på grund af særli-
lykkedes sundhedsdirektora-
tet at skaffe læger til Ittoq-
qortoormiut, Upernavik og
Aasiaat.
Selvom det stadig er van-
skeligt at skaffe læger er der
nu skaffet læger til de tre
byer et godt stykke ind i det
nye år, meddeler landsty-
reområdet for Sundhed, Mil-
jø og Forskning i en presse-
meddelse.
I Ittoqqortoormiut er der
ansat en islandsk læge indtil
1. februar. Når den islandske
læge rejser, afløses han i et
halvt år af en læge med grøn-
landserfaring.
ge lokale forhold. Vi tager
for øjeblikket kontakt med
alle distrikterne, der som føl-
ge af de afgænsede midler til
mad- og drikkevarer skal
fremsende særlige bemærk-
ninger om emnet.
Hvis der er helt ekstraordi-
nære problemer, vil Sund-
hedsdirektoratet vurdere
situationen særskilt for at
løse det.
Det er muligt
AG: - Når der skal spares på
kostområdet i 1996, hvordan
skal det så kunne lade sig
gøre at købe grønlandsk mad
for 40 kroner dagligt?
1 Upernavik er der nu ansat
to vikarer, men her er situati-
onen den, at Upernavik vil
være uden læge fra marts
1996.
Derfor går sundhedsdirek-
toratet videre med at skaffe
flere læger og helst fast læge-
dækning i den kommende
tid.
Også i Aasiaat, hvor chef-
distrikslægen i oktober og
november, alene mand, og
med meget stor personlig
indsats, måtte klare både
Aasiaat og Kangaatsiaq
Sundhedsdistrikt, ser situati-
onen lysere ud nu.
I Aasiaat er der ansat yder-
Marianne Jensen: - Da jeg
ikke er kok, har jeg svært ved
at udtale mig om det, men på
baggrund af samtaler med
hospitalsledelsen, mener vi i
sundhedsvæsenet, at det er
muligt. Det er hospitalsledel-
sen, der har den daglige
kompetence på arbejdsplad-
sen og den, der ved, hvordan
de inden for de bevilgede
penge skal sørge for, at der
serveres grønlandsk mad i
rimelige mængder. Og vi,
der er de bevilgende myndig-
heder, skal naturligvis sørge
for, at der fortsat kan serve-
res grønlandsk mad.
ligere en fast læge samt flere
vikarer, hvilket vil lette situ-
ationen i sundhedsdistriktet i
den kommende tid.
Med de netop afsluttede
overenskomstforhandlinger,
der åbner mulighed for høje-
re løn i de distrikter, som er
særligt svære at skaffe læger
til, er der grund til behersket
optimisme.
Men der er grund til at
understrege, at det stadig er
en vanskelig opgave at skaf-
fe tilstrækkeligt med læger
til Grønland, slutter presse-
meddelelsen fra Landssty-
reområdet for Sundhed.
NUUK(KLE) - Naak suli
nakorsanik atorfinitsitsiniar-
neq ajornartorsiutaagaluar-
toq Peqqinnissamut Pisorta-
qarfiup Illoqortoormiuni,
Upernavimmi Aasiannilu na-
korsaqarniamerup pitsaaner-
ulernissaa ukiup nutaap i-
ngerlangaatsiarnissaa tikillu-
gu iluatsippaa, taama peqqin-
nissamut pisortaqarfik tusa-
gassiutinut nalunaaruteqar-
poq.
Illoqqortoormiuni nakor-
saq islandimioq februarip
aallaqqaataata tungaanut a-
torfinitsinneqarpoq. Nakor-
saq islandimioq aallarpat
nakorsamik nunatsinni suli-
nermik misilittagaqartumik
ukiup affaani taarserneqas-
saaq.
Upernavimmi taartaagal-
lartut marluk maannakkut
atorfinitsinneqarput, kisian-
nili tassani pissutsit imaap-
put Upernavik marts 1996-
imit nakorsaaruttussaalluni.
Taamaammat Pisortaqarfik
nakorsanik amerlanerusunik
ajornanngippallu aalajanger-
simasumik atorfeqartussanik
piffissami aggersumi pissar-
siniaqqissaaq.
Aammattaaq Aasianni,
tassani nakorsaaneq oktober-
imi novemberimilu kisimiil-
luni sulerulullunilu Aasiaat
Kangaatsialu peqqinnissa-
qarfiini ingerlatsisimasoq,
pissutsit maannakkut isumal-
luarnamerulerput.
Maannakkut Aasianni na-
korsaq aalajangersimasumik
atorfilik taartaagallartullu ar-
lallit atorfinitsinneqarput,
taamaammat Peqqinnissa-
qarfimmi tassani piffissami
aggersumi pissutsit atorumi-
narnerulissapput.
Isumaqatigiinniarnerit
naammassineqaqqammersut
peqqinnissaqarfinni nakor-
sassaaleqiffiusuni qaffasin-
nerusumik aningaasarsiaqar-
titsilernissamut periarfissiip-
Hvem er helten og hvem er
skurken, når talen er om mad
og drikke på sygehusene og
de kommunale døgninstituti-
oner i Grønland?
Det er muligt, at sundheds-
væsenets økonomaer ikke
kan lave mad, mens vicebor-
gmesteren i Narsaq er særlig
god til det.
I hvert fald har sundheds-
væsenets institutionskøkke-
ner over hele landet det svært
med at få budgetterne til at
hænge sammen, mens den
sydgrønlandske viceborgme-
ster mener, at maden kan
laves billigere, for det gør de
nemlig i Narsaq Kommune.
Der kan de ikke engang bru-
ge budgettet op.
Imidlertid er der ingen - og
nok heller ikke den der vice-
borgmester - der ved, hvad
det korrekte kostbudget pr.
put, taamaammat mianersor-
tumik isumalluassalluni pis-
sutissaqarpoq.
Kisianni pissutissaqarpoq
erseqqissassallugu Nunatsin-
nut nakorsanik naammattu-
mik amerlassusilinnik pissar-
siniarneq suli ajornakusoo-
qimmat, taama pisortaqarfik
nalunaarummini naggasii-
voq.
sengedag eller døgninstiti-
onsplads er.
Måske er der økonomaer,
der ville være bedre som
viceborgmestre end som
økonomaer, ja endda bedre,
end viceborgmesteren i Nar-
saq er både som økonoma og
som viceborgmester. Hvem
ved? Det er ren spekulation.
Så hvem er helten og hvem
er skurken?
Uden mad og drikke dur
helten ikke, det skulle være
ret sikkert.
Men hvilken mad frem-
bringer helte? Kan skurke
også godt lide mad?
Skulle vi ikke tage og fin-
de ud af, hvad der er god
institutionskost? For det er
der nemlig ingen i Grønland
der ved! I hvert fald ingen
viceborgmestre.
Lysere lægesituation
Ittoqqortoormiut, Upernavik og Aasiaat er foreløbig
sikret læger
NUUK(KLE) - Det er nu
Uden mad og drikke..
Af chefdistriktslæge Lars Mosgaard