Atuagagdliutit - 15.02.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. 13 • 1996
aj2'aj?'</é/'c(. C/C
GRØNLANDSPOSTEN
Borgmestrene drøfter privatisering
af langt flere kommunale opgaver
Kommunernes landsforening: - Kommunegrænserne må ikke være
uigennemtrængelig mure, men berøringsflader til udveksling af nye ideer
Kommunit aputaajaaneq namminersortunut imissutigisar-
paat, kommunilli suliaat allat namminersortunit ingerlan-
neqarunik pitsaasumik naammassineqarsinnaannginnerlu-
tik? Apeqqut borgmesterit 18-it sapaatit akunnerat naanera-
ni Nuummi ataatsimiikkunik oqallisigissavaat.
Kommunerne udbyder rask væk snerydningen i private lici-
tationer, men kunne mange andre kommunale opgaver ikke
med lige så godt et resultat blive privatiseret?
Dette spørsgmål skal 18 borgmestre drøfte i Nuuk i
weekenden. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
NUUK(KK) - Når Grønlands
borgmestre mødes i Nuuk i
weekenden, er det nogle af
de virkelig tunge emner, som
kommer på dagsordenen
med fællestitlen »Kommuna-
le udfordringer mod år
2000«.
Dels skal borgmestrene
drøfte kommunernes rolle i
løsningen af fremtidens op-
gaver, og dels skal borgme-
strene drøfte den nuværende
struktur med 18 kommuner-
ne som perler på en snor ned
langs Øst- og Vestkysten.
Der er en dyster baggrund
for borgmestrenes møde.
Kommunerne har for længst
erkendt, at det økonomiske
spillerum i Grønland bliver
mindre og mindre. Krisen
kradser i KNI og RAL, og
hjemmestyrets finanslov
strammer til. Hjemmestyrets
virksomheder har krævet sto-
re kapitaltilførsler, som med-
fører en betydelig reduktion
af hjemmestyrets ressourcer
til for eksempel anlægsopga-
ver.
Kommunerne mener, at
Grønlands økonomi i de
kommende år op mod år
2000 i bedste fald vil være
præget af stagnation og i
værste fald af økonomisk til-
bagegang.
Kommunerne peger på, at
bloktilskuddet fra Danmark
meget vel kan blive reduce-
ret fra næste forhandlings-
runde i 1998, og at eksporten
af fisk og rejer bliver reduce-
ret i de kommende år.
Samtidig vil der på grund
af befolkningsudviklingen i
Grønland i de kommende år
skulle bruges mange flere
penge på ældre- og skoleom-
rådet.
Unægteligt dystre udsigter
for kommunerne.
Privatisering
»Privatisering« er blevet et
nøgleord for fremtidens
Grønland. Store mastodonter
under hjemmestyrets beskyt-
tende vinger skal tvinges i
knæ gennem en privatise-
ring, hvis Grønland skal vri-
ste sig ud af politikernes
kvælergreb.
Alle focuserer i denne tid
på KNI, Royal Greenland og
Grønlandsfly, men hvad med
kommunerne?
De 18 kommuner løser i
dag en lang række opgaver,
men hvem siger egentligt, at
disse opgaver ikke kan løses
bedre og billigere af private
virksomheder.
Kommunerne har jo alleré1
de i dag udliciteret en række
opgaver til lokale entrepre-
nører, for eksempel sneryd-
ning og renovation, men
hvor skal grænsen egentlig
gå?
I Danmark diskutere man
for tiden livligt, om et ærke-
kommunalt område' som
hjemmehjælpen skal privati-
seres, og nu skal vi have vor
egen diskussion i Grønland.
Konkurrence
De grønlandske kommuners
landsforenings har sendt et
debatoplæg til borgmestrene
forud for mødet i Nuuk i
weekenden. Debatoplægget
foreslår, at kommunerne
igangsætter en politisk drøf-
telse af privatisering:
- Vi må diskutere den tra-
dition, som påbyder den
offentlige sektor at stå for det
hele i Grønland, hedder det i
landsforeningens oplæg til
de 18 borgmestre.
- Gennem en debat må vi
skabe grundlag for at erstatte
den offentlige tankegang
med en foretningsmentalitet,
hvor det vil være gavnligt og
attraktivt for landets borgere
at eje og drive virksomheder.
- Samtidig vil en øget
opmærksomhed omkring pri-
vatisering også kunne bevir-
ke, at kommunerne i en kon-
kurrencesituation med lokale
NUUK(KK) - Sapaatit akun-
nerata naaneranni borgme-
sterit nunatsinneersut Nuum-
mi ataatsimiilerunik oqallisi-
gisassaat imaannaassaanngil-
lat, ataatsimut qulequseme-
qarsimallutik »Ukioq 2000-
ip tungaanut kommunini u-
nammillernerit«.
Siunissami suliassat naam-
massiniartarnissaanni kom-
munit suliarisartagassaat o-
qalliserineqassapput, maan-
nakkullu Tunumi Kitaanilu
18-inik kommuneqarneq
borgmesterit oqallisigisus-
saavaat.
Borgmesterit ataatsimiin-
nissaanni tunuliaqutaasoq i-
maannaanngilaq. Kommunit
qangali paasereerpaat nuna-
tsinni aningaasanik atuisin-
naaneq milliartuinnartoq.
KNI aamma RAL ajornartor-
siorput, namminersornerul-
lutillu oqartussat aningaasa-
nut inatsisaat sukangajartuin-
narluni. Namminersornerul-
lutik oqartussat suliffeqarfiu-
taat aningaasarpassuarnik pi-
sariaqartitsiviupput, asser-
suutigalugu sanaartornermut
aningaasat ikilisinneqarsima-
nerannik nassaqarlutik.
Kommunit isumaqarput
nunatsinni aningaasaqarniar-
neq ukikoq 2000-ip tungaa-
nut unittoorsimanngikkuni,
ajorluinnarpat kinguariarto-
qassasoq.
Kommunit ilimasupput
Danmarkimit ataatsimoortu-
mik tapiliuttakkat 1998-imi
isumaqatigiinniutigineqaru-
nik ikilisinneqariaannaasut,
aalisakkanik raajanillu nuna-
virksomheder løser sine
opgaver mere effektivt, siger
kommunernes landsforening.
Superkommuner
Et hjemmestyre for 55.000
indbyggere og 18 kommuner
med et indbyggertal fra 200 i
Ivittuut til 13.000 i Nuuk
giver en offentlig servicesek-
tror, som er dobbelt så stor
som i de vestlige lande.
En løsning ville være med
et snuptag at sammenlægge
alle fem kommuner i Syd-
grønland, alle fem kommu-
ner i Diskobugten og alle
fem kommuner i Nord- og
Østgrønland og i stedet dan-
ne tre superkommuner, men
så nemt er det ikke i virkelig-
heden. Kommunernes slås
for deres lokale selstyre, selv
om det er dybt urentabelt at
have en kommuneingeniør,
en skatteinspektør og en
skoledirektør i hver af disse
nut allanut tuniniaaneq ukiu-
ni takkuttussani annikilliu-
maartoq.
Nunatsinnilu inuttusiartu-
innartoqartillugu ukiuni tak-
kuttussani aningaasat amer-
lanerujussuit utoqqarnut atu-
arfeqarnermullu atorneqas-
sapput.
Kommunit siunissaat im-
maannaassanngilaq.
Namminersortunut
Nunatta siunissaanut tunnga-
tillugu namminersortut i-
ngerlatsilemissaat tunngavi-
uvoq. Kalaallit Nunaat politi-
kerinit oqartussaaffigineqar-
nerujussua qaangemeqassap-
pat namminersornerullutik o-
qartussat suliffeqarfissui
namminersortunit ingerlan-
neqartariaqarput.
Ullutsinni kikkut tamar-
mik KNI, Royal Greenland
aamma Grønlandsfly eqqar-
torneqarpaat, kommunimmi.
Kommunit 18-iusut sulias-
sarpaaluit ullumikkut inger-
lappaat, namminersortunit i-
ngerlanneqarunik pitsaanin-
ngussannginnerlutik akikin-
ninngussannginnerlutillu.
Suliassat arlallit ullumik-
kut namminersortunut imis-
sutigineqartarput, soorlu a-
putaajaaneq, eqqaavilerineq
anartarfilerinerlu, killiffis-
saali naak?
Angerlarsimaffinni ikior-
teqartarneq namminersortu-
nit ingerlanneqalinnginnis-
saa maannakkut Danmarkimi
oqallisaalluarpoq, nunatsin-
nilu tamanna oqallisiginiale-
qaarput.
15 kommuner.
Kommunerne har mange
gange taget tilløb til en debat
om kommunegrænserne i
Grønland, men hver gang er
debatten fuset ud i snævert-
synet lokalpatriotisme.
Kommunernes landsfore-
nings oplæg til borgmester-
snakken i weekenden peger
på, at det for at fastholde og
udvikle det lokale selvstyre
er nødvendigt at se kommu-
negræseme som berørings-
flader, hvor nye ideer skal
gro frem og fællesskabet ud-
vikle sig, og ikke som uigen-
nemstrængelige murer.
Oplægget peger også på, at
det i en række situationer er
alt for snævert at se på en
enkelt kommune: - Royal
Greenland flytter efter for-
godtbefindende rundt på ind-
handlingssteder og indhand-
lingsarter, lige som Royl
Greenland gennem »Projekt
Unammillemeq
Borgmesterit Nuummi ataat-
simiilinnginneranni Kalaallit
Nunaannit kommuneqarfiit
kattuffiat oqallissaarutinik
nassiussuisimavoq. Nammi-
nersortut ingerlatilersinnaa-
saat politikkikkut oqallisigi-
neqarnissaa siunnersuutigi-
neqarpoq:
- Nunatsinni ingerlatat ta-
marmik pisortanit ingerlan-
neqarnissaannik piutigine-
qartoq oqallisigisariaqarpar-
put, kattuffik borgmesterinut
18-inut oqallissaarutaanni al-
lassimavoq.
- Nunatsinni innuttaasut
piginninnissaannik suliffe-
qarfinnillu ingerlatsinissaan-
nut iluaqutissat soqutiginnin-
nissarlu, pisortanit ingerlan-
neqartariaqarsorisat allan-
ngortinneqamissaat oqallin-
nikkut tunngavilerneqartari-
aqarpoq.
- Kommunillu namminer-
sortunit unammillerneqar-
nermikkut kingunerisinnaa-
vaa, kommunit namminneq
suliassatik pitsaanerusumik
kinguneqarluamerusumillu i-
ngerlatilernissaannut kingu-
neqarsinnaavoq, kattuffimmi
oqarput.
Kommuneru j ussuit
Namminersornerullutik o-
qartussat 55.000-inik innul-
tallit, kommunillu 18-it in-
nuttaat amerlassutsimikkut
nikeraqisut, Ivittuuni 200-t
Nuummilu 13.000-it, pisortat
kiffartuussinerat nunani kil-
lemi nalinginnaasunit marlo-
riaataavoq.
Råvarekøb« spiller kommu-
nerne ud mod hinanden.
Regionalt samarbejde
Løsningen kan være et regio-
nalt samarbejde mellem
kommunerne, og derfor op-
fordrer kommunernes lands-
forening sine borgmestre til
at drøfte, om kommunerne er
villige til at afgive magt til
besluttende fællesskommu-
nale organer eller selskaber.
- Er lokalpolitikerne ind-
stillet på, at kommunen ikke
har en teknisk forvaltning,
Imaalitsiaannaq qaanger-
neqarsinnaagaluarpoq Kuja-
taani kommunit tallimaasut
kattutsillugit, Qeqertarsuup
tunuani kommunit tallimat,
Avannaani Tunumilu kom-
munit tallimat tamaasa kat-
tutsikkaanni pingasunik
kommunerujussuaqalissaga-
luarpoq, taamalli ajornaatsi-
ginngilaq. Kommunit nam-
minneq oqartussaanissartik
ilungersuutigaat, naak im-
mikkut kommuneingeniøre-
qameq, akileraarnermut aqu-
tsisoqarneq, kommunnilu 15-
iusuni immikkut skoledirek-
tøreqarralluni imminut aki-
lersinnaanngikkaluartoq.
Nunatsinni kommuneqar-
fiit killeqarfeqarneq kommu-
nit oqallisigeriartaraluarpaat,
sumiuunermilli pingaartitsi-
neq peqqutigalugu oqallin-
neq unittoortuaannartarluni.
Kommuneqarfiit kattuffia-
ta oqallissaarutaata siunerta-
raa kommunikkaat imminnut
oqartussaaffiginerat aalaja-
ngiusimaannarlugu ineriar-
tortillugulu pisariaqarmat
kommuneqarfiit killeqarfii
aallaaviusariaqarmata isu-
massarsiat nutaat pileriartor-
nissaannut ataatsimullu ine-
riartuutaasariaqarlutik, ima-
assanngimmat qarmarsuaas-
sasut pitarneqarsinnaanngi-
tsut.
Oqallissaarinermilu ilann-
gunneqarpoq pisuni arlalinni
kommunit ataasiakkaat kisii-
sa isiginiarneqarnissaat uu-
ngaannaq isiginerummat: -
Royal Greenland-ip iluarisa-
minik tunitsiviit tulaattakkal-
men skal købe den tekniske
servicering hos en anden
kommune, spørger landsfor-
eningen sine 18 borgmestre.
Kommunernes landsfore-
ningen peger på en række
andre områder, for eksempel
skattekontoret og undervis-
ningsforvaltningen, hvor der
med fordel kan gennemføres
et regionalt samarbejde.
Svaret på dette kætterske
spørgsmål kommer måske på
borgmestrene møde i Nuuk i
weekenden.
lu nussortarpaat, taamatullu
Royal Greenlandip tunisassi-
assanik avataanit pisianik su-
liassaqartitsigaangami kom-
munit imminnut akerleriiti-
lertarpai.
Suleqatigiinneq
Nunap immikkoortuani kom-
munit suleqatigiisinneri aaq-
qissutaasinnaavoq, taamaat-
tumik kommuneqarfiit kat-
tuffiata borgmesterit oqallin-
nissaannik kaammattorpai,
kommunit pissaanermik i-
laannik kommunit ataatsi-
moorussamik oqartussaaffe-
qarlutik ingerlatsisunut
ingerlatseqatigiiffinnulluun-
niit tunniussiinnanerat oqal-
lisigeqqullugu.
- Kommunalbestyrelsini
ilaasortat isumaqataasinnaa-
nerlutik kommuni nammi-
neerluni teknikkimut aqutsi-
soqannginnissaanut, kom-
munilli teknikkikkut kiffar-
tuussineq kommuninit allanit
pisiarisinnaallugu, kattuffiup
borgmesterit 18-it aperai.
Kommuneqarfiit kattuffia-
ta periarfissat arlallit taak-
kartorpai, assersuutigalugu
akileraarnermut allaffeqarfik
ilinniartitaanermullu aqutsi-
soqarfik, nunap immikkoor-
tuani suleqatigiinnikkut ilu-
aqutaasumik ingerlanneqar-
sinnaasut.
Imaassinnaavoq borgme-
sterit Nuummi ataatsimiippa-
ta apeqqutit allanertat akine-
qarsinnaassasut.
Kommuninut suliakkiussat amerlanerit
namminersortunit ingerlanneqarsinnaanerpat
Kommuneqarfiit kattuffiat: - Kommunit killeqarfii qarmaasariaqanngillat pitagassaanngitsut,
isummassarsianulli nutaanut paarlaasseqatigiiffiussallutik