Atuagagdliutit - 15.02.1996, Blaðsíða 13
Nr. 13 • 1996
13
fftaa&a&c/é/'a £/£
-----^—----------
GRØNLANDSPOSTEN
Inuiaqatigiit ilinniartitsisoqanngitsut
Qarasaasiaannarnik atortorissaarusersorneq atuuteriaannaavoq
NUUK - Siunissami issiaan-
narluni attaveqaatitigut ilin-
niartinneqarneq, aliikkuser-
sorneqarneq, pisiassanik in-
niminniinerit, sorsuunnerit
imaluunniit pinnguaannarlu-
ni - naatsumik oqaatigalugu
qarasaasiaannarnik atortoris-
saarusersorneq takkutingaja-
lerpoq, peqataaniassaguttali
siunissarput nammineq sun-
niuteqarfigisinnaavarput.
laatigut taamatut isummer-
toqarpoq paasissutisseeriaa-
seq pillugu INUTEK sapaatit
akunnerisa naaneranni isum-
mersuisitsimmat, ilinniarti-
taaneq sammineqartillugu.
Saqqummiussinerit ilaanni
ilaatigut inuiaqatigiit ilinni-
artitsisoqanngitsut pillugit o-
qaluttuunneqarput, tupinnan-
ngitsumillu ilinniartitsisut
peqataasut eqqarsaat uppe-
rinngilaat, paasissutisseeria-
atsimili atortorissaarutit ilu-
aqutaanerat akueraat.
Ullumikkut internet-ikkut
atuartunut, pingaartumillu i-
linniartitsisuinut, paasissutis-
sanik nalunaarutinillu peqar-
poq. ODIN-imik taasamik
nunat avannarliit ataatsimoo-
russamik paasissutissaqar-
poq, nunatsinnuttaaq atasu-
mik. Internet-illi taamatut
iluseqarluni ilinniartitsissuti-
tut atomissaa tulluutinngin-
nerameqarpoq. Paarlattuanik
ilinniartitsisut oqalliffittut a-
torsinnaavaat. Assersuutiga-
lugu nunani avannarlemi tys-
kisut ilinniartitsisut oqallis-
sutigisinnaavaat atuartut qa-
noq ajornannginnerusumik
oqaasilerinermut ilinniartin-
neqarsinnaasut, atuarfeqarfi-
illuunniit internet aqqutiga-
lugu arlaannik oqallissute-
qarusukkunik.
Atuarfiit aqutsisui ullu-
mikkut oqalliffeqarput. Tas-
sani ilaatigut qarasaasianut
atortorissaarutit arlaat siunis-
sami atuarfinni atorneqarnis-
saat mannakkut oqallisigine-
qarpoq.
Takorloorneqarsinnaavoq
nunatsinni atuarfeqarfiit o-
qallinnermut akuliuttut. Qal-
lunaat atuarfeqarfiisa oqallif-
fiat SKODA atorneqassaner-
soq, imaluunniit nammineq
immikkut peqalernissaq suli
aalajangemeqanngilaq. Ullu-
mikkut peqataaniaraanni atu-
arfik ataaseq ukiumut 3.000
I- kroneertarpoq.
Atuarfiit
ilinniartitsisoqarnatik
Qarasaasiaqarfinnut ilan-
ngunnermi ungasissumut qa-
nittumulluunniit ilinnartitsi-
soqarsinnaavoq, ilinniartitsi-
sussaaleqineq »imaalitsiaan-
naq« qaangerneqarsinnaa-
voq, qitiusumimmi ilinniar-
titsisoqarneq »taamaallaat«
pisariaqarpoq, qarasaasiak-
kut nunatsinni sumiikkalu-
artulluunniit ilinniartissin-
naagamikkit. Alaska-mi ullu-
mikut taamaattoqarpoq, taa-
neqartumulli assigiinngissu-
tigaa, sumiiffimmi atuartut
ungasianit ilinniartinneqar-
neranni ilinniartitsisumik
nakkutilliisoqarmat. Oqallin-
nermi uummarissumi arlale-
riarluni taakkartorneqarpoq
»ilinniartitsisut atorfissaa-
runnavianngitsut«, taamaak-
kaluartorli arlaata atuarfeqar-
fimmi aningaasanut akisus-
saasup ilinniartitsisumik
elektroniskiusumik eqqarsaat
eqqarsaatersorfigisinnaavaa.
Ullumikkut qarasaasianut
ikkuttakkanik marluinnik pe-
qartoqarpoq, tassa CD ROM,
nuuterujuttut angitigisut, aa-
tsaat immikkut sarsuatsitsis-
suserlugu takuneqarsinnaa-
soq.
CD Rom kalaallisut
CD Rom nunatsinni immiun-
neqarsimasoq 1990-imili
saqqummerpoq. Nunatsinni
Kisitseqqissaartarfik nuteer-
aasanik marlunnik DOS-ik-
kut saqqummersitsereerpoq,
akeqanngitsumik pineqarsin-
naasunik. Taakku qarasaa-
siakkut paasissutissiviittut
taaneqarsinnaapput. Ataatsi-
miinnermi paasissutissiissu-
tigineqarpoq qaammatit mar-
lussuit qaangiuppata pinga-
sunik nuuteeraasartalinnik
windows-ikkut saqqummer-
sitsisoqassasoq, kisitsisinik
paasissutissanik assigiinngi-
tsualunnik peqarluni, asser-
suutigalugu paasineqarsin-
naavoq Qeqertarsuatsiaani
13-inik ukiullit qassiunersut,
qinersinermi politikerit qas-
sinik taaneqarsimanersut.
Nuuteeraasat pisiarineqarsin-
naassapput. Tamakku sania-
tigut nunat avannarliit sule-
qatigiinnerisigut paasissutis-
sanik nunani tamalaaneersu-
nik saqqummersitsisoqarsi-
mavoq, kalaallisuttaaq allas-
simasunik, Nunat Avannar-
liit tamaasa paasissutissiiffi-
gineqarsimallutik.
Ataatsimiinneq Nunatta
Naqiteriani Nuummi inger-
lanneqartoq atuakkanik ator-
niartarfinni ilisimatusarner-
mut siunnersortimit Klaus
Georg Hansen-imit pilersaa-
rusiugaavoq aqunneqarluni-
lu.
Ilinniartitaaneq
pisariaqarpoq
Namminersornerullutik O-
qartussat paasissutisseeriaa-
tsimut ataatsimiititaliaat sa-
paatit akunneranni kingul-
lermi pingajussaanik ataatsi-
miippoq. Ilaatigut eqqartor-
neqarpoq paasissutisseeria-
atsini pisinnaaffiit inatsisile-
rinermut sanilliunneri. Ataa-
tsimiititaliaq aamma immik-
kut ataatsimiititaliaqarpoq,
ilaatigut inatsisileritooq Ole
Horsfeldt-ip ilaaffigisaa,
taannalu tamakku pillugit
saqqummiussaqarpoq.
Assersuutigalugu allakkat
elektronik atorlugu nassius-
sat isertuussassaanerinut tun-
ngasut, imaluunniit tamakku-
natigut ileqqorissaarnissaq.
Kalaallit Nunaanni arlalip-
passuit allatut isigineqarput,
assersuutigalugu USA-mi i-
lungersunartutut isiginiarne-
qartartut, soorlu arnat atisa-
qanngitsut meeqqanit taku-
neqarsinnaanissaannut tunn-
gasut, tamakkununngalu
meqqaat qanoq illersorneqar-
sinnaappat?
Ilaatigut ilinniartitsisut su-
kumiisumik ilinniarteqqin-
neqarnissaasa pingaarnera a-
taatsimiinnermi kingullermi
erseqqissarneqarpoq, pi-
ngaartumik kommunit arlal-
lit, soorlu Nuummi, ilinniar-
titsinermi qarasaasianik atui-
nerulernissaat aalajangereer-
nerisigut.
Ataatsimiititaliaq TELE-
mut pulaarsimapput, tassani
direktør A. M. Christoffer-
sen-ip radio-kkut qaamma-
taasatigullu attaveqaatinik
paasissutissiisimalluni, taak-
kuupput qarasaasianik alla-
nillu attaveqarnermut qitiul-
luinnartut.
Ataatsimiititaliaq tulliani
ataatsimiissaaq martsip aal-
lartinnerani.
Det læierløse samfund
Fagre nye verden »truer« eller »lokker« lige om hjørnet
NUUK - Fremtiden, hvor
man sidder ved sin tele-
skærm og bliver undervist,
underholdt, hvor man bestil-
ler varer, fører krige eller
bare leger - kort sagt fagre
nye verden venter/truer lige
om hjørnet, men vi kan imid-
lertid selv få indflydelse på
fremtiden, hvis vi vil være
med, det var en af konklusio-
nerne på den første af flere
minikonferencer om infor-
mationsteknologien, som
INUTEK tog hul på i week-
enden med uddannelse som
tema.
I en »åbenbaring« fik del-
tagerne fortalt om blandt
andet det »lærerløse« sam-
fund, det blev ikke uventet
afvist af de deltagende lære-
re, der dog ikke ville afvise
de elektroniske hjælpemidler
i informationsteknologien.
Der eksisterer i dag på
intemettet informationer og
meddelelser for skoleelever
og navnlig deres lærere.
Under fællesbetegnelsen
ODIN finder man Nordisk
Skoledatanet, som også dæk-
ker Grønland. Det blev imid-
lertid fastslået som en kends-
gerning, at internet i sin form
ikke er velegnet som under-
visningsmiddel, hvorimod
Paasissutisseeriaatsit pillugit INUTEK-ip isumasioqatigiinnerani peqataasut ilaat. Ataatsimiinnerit arlaliusussat
siullersaraat.
Her ses et udsnit af deltagerne i det første INUTEK-seminar om informationsteknologi. Mødet var det første i en række.
(Ass./foto: Klaus Georg Hansen).
det allerede er debatforum
for lærerne, her kan for
eksempel diskuteres internt
mellem tysklærer i Norden
om den nemmeste vej til at
lære genstridige elever ver-
bebøjning eller, hvad man
ellers kan tænke sig, at sko-
levæsenerne vil snakke om
via intemettet.
Skoleinspektørerne har i
dag deres egen diskussions-
klub eller konference, som
det hedder. Her diskuteres
helt aktuelt, hvilken sortware
man vil bruge på skolerne i
fremtiden.
Man kan udmærket fore-
stille sig, at den grønlandske
folkeskole vil hoppe med på
denne debatvogn. Om det
skal foregå under SKODA,
der er det danske skolevæs-
ens diskussionsklub, eller
man skal have sin egen, er
der ikke taget stilling til. Det
koster i dag 3.000 kroner om
året at være med per skole.
Skolerne uden lærere
Hvis man kobles op på dette
on line system, vil man kun-
ne gennemføre undervisning
til fjernt og for den sags
skyld også nært beliggende
skoler, lærermanglen vil
være væk »lige på en studs«,
for man har »kun« brug for et
centralt lærerkompleks, der
via tv-skærm vil kunne
undervise eleverne overalt i
Grønland. Faktisk eksisterer
et sådant system allerede i
Alaska, dog med den meget
væsentlige forskel fra det
skitserede, at der er en lokal
lærer i klassen, når eleverne
modtager fjernundervisnin-
gen. Det blev atter og atter
fastslået på den meget leven-
de debatdag, »at lærerne er
kommet for at blive«, men
det forhindrer jo ikke en og
anden skoleøkonomisk
ansvarlig at lege med tanken
om den rene elektroniske
lærer.
På banen er i dag to syste-
mer inden for off line , nem-
lig en CD Rom i LP størrel-
se, der kræver sit særlige
afspilningsværktøj og »laser
vision«, der anvender tv-
apparatet, men kræver en
afspiller.
Grønlandsk CD ROM
Den første grønlandskprodu-
cerede CD Rom er på gaden,
det kom den allerede i 1990.
Siden har Grønlands Statistik
fremstillet to disketter i en
DOS-version, der uddeles
gratis. Der er her tale groft
sagt om en art database. På
mødet oplystes det, at der i
løbet af et par måneder er en
ny version på vej på tre
disketter i en windows-versi-
on, hvor man kan få alver-
dens statistiske oplysninger
så som:Hvor mange 13-årige
der findes i Fiskenettet eller,
hvor mange stemmer en
bestemt politiker har opnået
ved dette eller hint valg.
Disketterne bliver til salg.
Men i øvrigt er der på nor-
disk initiativ fremstillet en
»Statistik uden grænser«, der
på blandt andet grønlandsk
giver en række statistiske
oplysninger om hele Norden.
Mødet, der holdtes på Syd-
tryk i Nuuk havde forsk-
ningsbibliotikar Klaus Georg
Hansen som tilrettelægger og
mødeleder.
Brug for uddannelse
Og mens vi er i det kommu-
nikationsteknologiske hjør-
ne, så holdt Hjemmestyrets
IT-gruppe sit tredje møde i
sidste uge. Her blev blandt
andet diskuteret retspolitik
kontra jura på det informati-
onsteknologiske felt. Der er
nedsat en undergruppe i IT-
gruppen- med blandt andet
advokat Ole Horsfeldt som
deltager, han er komme med
indlæg til dette område.
Hvad for eksempel med
brevhemmeligheden i elek-
tronisk sammenhæng, eller
etik og moral på området. I
Grønland ser man anderledes
på mangt og meget, som man
tager umådelig alvorligt for
eksempel i USA, man kan
tænke sig børns adgang til
billeder med »smarte da-
mer«, hvordan beskytter man
børnene?.
Det blev på det seneste
møde understreget, at der er
brug for en energisk efterud-
dannelse af blandt andet læ-
rere, ikke mindst efter at man
i flere kommuner, blandt
andet Nuuk, har besluttet sig
for at indkøre nyt elektronisk
udstyr til undervisning.
Videre har gruppen været
på besøg hos TELE, hvor
Direktør A. M. Christoffer-
sen har orienteret om radio-
kæder og satelitter, der så at
sige ■ er trafikmaskinerne,
som skal sikre og udvide de
elektroniske landeveje.
Gruppen holder sit næste
møde i begyndelsen af marts.