Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 15.02.1996, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 15.02.1996, Blaðsíða 13
Nr. 13 • 1996 13 fftaa&a&c/é/'a £/£ -----^—---------- GRØNLANDSPOSTEN Inuiaqatigiit ilinniartitsisoqanngitsut Qarasaasiaannarnik atortorissaarusersorneq atuuteriaannaavoq NUUK - Siunissami issiaan- narluni attaveqaatitigut ilin- niartinneqarneq, aliikkuser- sorneqarneq, pisiassanik in- niminniinerit, sorsuunnerit imaluunniit pinnguaannarlu- ni - naatsumik oqaatigalugu qarasaasiaannarnik atortoris- saarusersorneq takkutingaja- lerpoq, peqataaniassaguttali siunissarput nammineq sun- niuteqarfigisinnaavarput. laatigut taamatut isummer- toqarpoq paasissutisseeriaa- seq pillugu INUTEK sapaatit akunnerisa naaneranni isum- mersuisitsimmat, ilinniarti- taaneq sammineqartillugu. Saqqummiussinerit ilaanni ilaatigut inuiaqatigiit ilinni- artitsisoqanngitsut pillugit o- qaluttuunneqarput, tupinnan- ngitsumillu ilinniartitsisut peqataasut eqqarsaat uppe- rinngilaat, paasissutisseeria- atsimili atortorissaarutit ilu- aqutaanerat akueraat. Ullumikkut internet-ikkut atuartunut, pingaartumillu i- linniartitsisuinut, paasissutis- sanik nalunaarutinillu peqar- poq. ODIN-imik taasamik nunat avannarliit ataatsimoo- russamik paasissutissaqar- poq, nunatsinnuttaaq atasu- mik. Internet-illi taamatut iluseqarluni ilinniartitsissuti- tut atomissaa tulluutinngin- nerameqarpoq. Paarlattuanik ilinniartitsisut oqalliffittut a- torsinnaavaat. Assersuutiga- lugu nunani avannarlemi tys- kisut ilinniartitsisut oqallis- sutigisinnaavaat atuartut qa- noq ajornannginnerusumik oqaasilerinermut ilinniartin- neqarsinnaasut, atuarfeqarfi- illuunniit internet aqqutiga- lugu arlaannik oqallissute- qarusukkunik. Atuarfiit aqutsisui ullu- mikkut oqalliffeqarput. Tas- sani ilaatigut qarasaasianut atortorissaarutit arlaat siunis- sami atuarfinni atorneqarnis- saat mannakkut oqallisigine- qarpoq. Takorloorneqarsinnaavoq nunatsinni atuarfeqarfiit o- qallinnermut akuliuttut. Qal- lunaat atuarfeqarfiisa oqallif- fiat SKODA atorneqassaner- soq, imaluunniit nammineq immikkut peqalernissaq suli aalajangemeqanngilaq. Ullu- mikkut peqataaniaraanni atu- arfik ataaseq ukiumut 3.000 I- kroneertarpoq. Atuarfiit ilinniartitsisoqarnatik Qarasaasiaqarfinnut ilan- ngunnermi ungasissumut qa- nittumulluunniit ilinnartitsi- soqarsinnaavoq, ilinniartitsi- sussaaleqineq »imaalitsiaan- naq« qaangerneqarsinnaa- voq, qitiusumimmi ilinniar- titsisoqarneq »taamaallaat« pisariaqarpoq, qarasaasiak- kut nunatsinni sumiikkalu- artulluunniit ilinniartissin- naagamikkit. Alaska-mi ullu- mikut taamaattoqarpoq, taa- neqartumulli assigiinngissu- tigaa, sumiiffimmi atuartut ungasianit ilinniartinneqar- neranni ilinniartitsisumik nakkutilliisoqarmat. Oqallin- nermi uummarissumi arlale- riarluni taakkartorneqarpoq »ilinniartitsisut atorfissaa- runnavianngitsut«, taamaak- kaluartorli arlaata atuarfeqar- fimmi aningaasanut akisus- saasup ilinniartitsisumik elektroniskiusumik eqqarsaat eqqarsaatersorfigisinnaavaa. Ullumikkut qarasaasianut ikkuttakkanik marluinnik pe- qartoqarpoq, tassa CD ROM, nuuterujuttut angitigisut, aa- tsaat immikkut sarsuatsitsis- suserlugu takuneqarsinnaa- soq. CD Rom kalaallisut CD Rom nunatsinni immiun- neqarsimasoq 1990-imili saqqummerpoq. Nunatsinni Kisitseqqissaartarfik nuteer- aasanik marlunnik DOS-ik- kut saqqummersitsereerpoq, akeqanngitsumik pineqarsin- naasunik. Taakku qarasaa- siakkut paasissutissiviittut taaneqarsinnaapput. Ataatsi- miinnermi paasissutissiissu- tigineqarpoq qaammatit mar- lussuit qaangiuppata pinga- sunik nuuteeraasartalinnik windows-ikkut saqqummer- sitsisoqassasoq, kisitsisinik paasissutissanik assigiinngi- tsualunnik peqarluni, asser- suutigalugu paasineqarsin- naavoq Qeqertarsuatsiaani 13-inik ukiullit qassiunersut, qinersinermi politikerit qas- sinik taaneqarsimanersut. Nuuteeraasat pisiarineqarsin- naassapput. Tamakku sania- tigut nunat avannarliit sule- qatigiinnerisigut paasissutis- sanik nunani tamalaaneersu- nik saqqummersitsisoqarsi- mavoq, kalaallisuttaaq allas- simasunik, Nunat Avannar- liit tamaasa paasissutissiiffi- gineqarsimallutik. Ataatsimiinneq Nunatta Naqiteriani Nuummi inger- lanneqartoq atuakkanik ator- niartarfinni ilisimatusarner- mut siunnersortimit Klaus Georg Hansen-imit pilersaa- rusiugaavoq aqunneqarluni- lu. Ilinniartitaaneq pisariaqarpoq Namminersornerullutik O- qartussat paasissutisseeriaa- tsimut ataatsimiititaliaat sa- paatit akunneranni kingul- lermi pingajussaanik ataatsi- miippoq. Ilaatigut eqqartor- neqarpoq paasissutisseeria- atsini pisinnaaffiit inatsisile- rinermut sanilliunneri. Ataa- tsimiititaliaq aamma immik- kut ataatsimiititaliaqarpoq, ilaatigut inatsisileritooq Ole Horsfeldt-ip ilaaffigisaa, taannalu tamakku pillugit saqqummiussaqarpoq. Assersuutigalugu allakkat elektronik atorlugu nassius- sat isertuussassaanerinut tun- ngasut, imaluunniit tamakku- natigut ileqqorissaarnissaq. Kalaallit Nunaanni arlalip- passuit allatut isigineqarput, assersuutigalugu USA-mi i- lungersunartutut isiginiarne- qartartut, soorlu arnat atisa- qanngitsut meeqqanit taku- neqarsinnaanissaannut tunn- gasut, tamakkununngalu meqqaat qanoq illersorneqar- sinnaappat? Ilaatigut ilinniartitsisut su- kumiisumik ilinniarteqqin- neqarnissaasa pingaarnera a- taatsimiinnermi kingullermi erseqqissarneqarpoq, pi- ngaartumik kommunit arlal- lit, soorlu Nuummi, ilinniar- titsinermi qarasaasianik atui- nerulernissaat aalajangereer- nerisigut. Ataatsimiititaliaq TELE- mut pulaarsimapput, tassani direktør A. M. Christoffer- sen-ip radio-kkut qaamma- taasatigullu attaveqaatinik paasissutissiisimalluni, taak- kuupput qarasaasianik alla- nillu attaveqarnermut qitiul- luinnartut. Ataatsimiititaliaq tulliani ataatsimiissaaq martsip aal- lartinnerani. Det læierløse samfund Fagre nye verden »truer« eller »lokker« lige om hjørnet NUUK - Fremtiden, hvor man sidder ved sin tele- skærm og bliver undervist, underholdt, hvor man bestil- ler varer, fører krige eller bare leger - kort sagt fagre nye verden venter/truer lige om hjørnet, men vi kan imid- lertid selv få indflydelse på fremtiden, hvis vi vil være med, det var en af konklusio- nerne på den første af flere minikonferencer om infor- mationsteknologien, som INUTEK tog hul på i week- enden med uddannelse som tema. I en »åbenbaring« fik del- tagerne fortalt om blandt andet det »lærerløse« sam- fund, det blev ikke uventet afvist af de deltagende lære- re, der dog ikke ville afvise de elektroniske hjælpemidler i informationsteknologien. Der eksisterer i dag på intemettet informationer og meddelelser for skoleelever og navnlig deres lærere. Under fællesbetegnelsen ODIN finder man Nordisk Skoledatanet, som også dæk- ker Grønland. Det blev imid- lertid fastslået som en kends- gerning, at internet i sin form ikke er velegnet som under- visningsmiddel, hvorimod Paasissutisseeriaatsit pillugit INUTEK-ip isumasioqatigiinnerani peqataasut ilaat. Ataatsimiinnerit arlaliusussat siullersaraat. Her ses et udsnit af deltagerne i det første INUTEK-seminar om informationsteknologi. Mødet var det første i en række. (Ass./foto: Klaus Georg Hansen). det allerede er debatforum for lærerne, her kan for eksempel diskuteres internt mellem tysklærer i Norden om den nemmeste vej til at lære genstridige elever ver- bebøjning eller, hvad man ellers kan tænke sig, at sko- levæsenerne vil snakke om via intemettet. Skoleinspektørerne har i dag deres egen diskussions- klub eller konference, som det hedder. Her diskuteres helt aktuelt, hvilken sortware man vil bruge på skolerne i fremtiden. Man kan udmærket fore- stille sig, at den grønlandske folkeskole vil hoppe med på denne debatvogn. Om det skal foregå under SKODA, der er det danske skolevæs- ens diskussionsklub, eller man skal have sin egen, er der ikke taget stilling til. Det koster i dag 3.000 kroner om året at være med per skole. Skolerne uden lærere Hvis man kobles op på dette on line system, vil man kun- ne gennemføre undervisning til fjernt og for den sags skyld også nært beliggende skoler, lærermanglen vil være væk »lige på en studs«, for man har »kun« brug for et centralt lærerkompleks, der via tv-skærm vil kunne undervise eleverne overalt i Grønland. Faktisk eksisterer et sådant system allerede i Alaska, dog med den meget væsentlige forskel fra det skitserede, at der er en lokal lærer i klassen, når eleverne modtager fjernundervisnin- gen. Det blev atter og atter fastslået på den meget leven- de debatdag, »at lærerne er kommet for at blive«, men det forhindrer jo ikke en og anden skoleøkonomisk ansvarlig at lege med tanken om den rene elektroniske lærer. På banen er i dag to syste- mer inden for off line , nem- lig en CD Rom i LP størrel- se, der kræver sit særlige afspilningsværktøj og »laser vision«, der anvender tv- apparatet, men kræver en afspiller. Grønlandsk CD ROM Den første grønlandskprodu- cerede CD Rom er på gaden, det kom den allerede i 1990. Siden har Grønlands Statistik fremstillet to disketter i en DOS-version, der uddeles gratis. Der er her tale groft sagt om en art database. På mødet oplystes det, at der i løbet af et par måneder er en ny version på vej på tre disketter i en windows-versi- on, hvor man kan få alver- dens statistiske oplysninger så som:Hvor mange 13-årige der findes i Fiskenettet eller, hvor mange stemmer en bestemt politiker har opnået ved dette eller hint valg. Disketterne bliver til salg. Men i øvrigt er der på nor- disk initiativ fremstillet en »Statistik uden grænser«, der på blandt andet grønlandsk giver en række statistiske oplysninger om hele Norden. Mødet, der holdtes på Syd- tryk i Nuuk havde forsk- ningsbibliotikar Klaus Georg Hansen som tilrettelægger og mødeleder. Brug for uddannelse Og mens vi er i det kommu- nikationsteknologiske hjør- ne, så holdt Hjemmestyrets IT-gruppe sit tredje møde i sidste uge. Her blev blandt andet diskuteret retspolitik kontra jura på det informati- onsteknologiske felt. Der er nedsat en undergruppe i IT- gruppen- med blandt andet advokat Ole Horsfeldt som deltager, han er komme med indlæg til dette område. Hvad for eksempel med brevhemmeligheden i elek- tronisk sammenhæng, eller etik og moral på området. I Grønland ser man anderledes på mangt og meget, som man tager umådelig alvorligt for eksempel i USA, man kan tænke sig børns adgang til billeder med »smarte da- mer«, hvordan beskytter man børnene?. Det blev på det seneste møde understreget, at der er brug for en energisk efterud- dannelse af blandt andet læ- rere, ikke mindst efter at man i flere kommuner, blandt andet Nuuk, har besluttet sig for at indkøre nyt elektronisk udstyr til undervisning. Videre har gruppen været på besøg hos TELE, hvor Direktør A. M. Christoffer- sen har orienteret om radio- kæder og satelitter, der så at sige ■ er trafikmaskinerne, som skal sikre og udvide de elektroniske landeveje. Gruppen holder sit næste møde i begyndelsen af marts.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.