Atuagagdliutit - 16.04.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 29 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngilsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Sullarlnnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk _________________________
Kujataata naqiterivia/
Sydgronlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagasslivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
TUSAGASSIUINEQ POLITIKERINIT AQUNNEQASSAVA
EQQARSAATIGEQQILAARANNI inatsisartunut
ilaasortap Anders Nilsson-ip tusagassiusarnermi
akusussaassuseqarneq inatsisissatut kiserrammi
siunnersuutigisaa, K.I.I.P.-mit tapersersomeqartoq
eqqumiiginalaanngitsuunngilaq, tamatumatigut su-
liaareersimasut eqqarsaatigigaanni. Suliniutaa ni-
kanarsamianngikkaluarlugu, 1993-imili 2. septem-
ber ataatsimiititaliami pilersinneqaqqammersumi a-
taatsimiigiaqqusisoqarpoq, qallunaat inatsisaata a-
tuutilemissaa piareersamiarlugu. Inatsit taannarpia-
avoq Anders Nilsson-ip inatsisissatut siunersuutaani
tunngaviuvoq.
Suleqatigiissitaliami peqataapput pisortat makku-
naneersut: AG, KNR, Sermitsiaq, TV-utileqatigiit
kattuffiat, tusagassiortunngomiat aamma tusagassi-
ortut sinniisaat, namminersomerullutillui oqartussa-
nit natsisilerituut, direktørit allatsillu. Qallunaat ina-
tsisaat qimerloomeqarpoq nunatsinnilu pissusiviu-
sunut nalimmassameqarluni.
Inatsisip tunngavigisai qimerloomeqarput, qallu-
naarlu tusagassiomermut immikkut ilisimasalik
Knud Aage Frøbert oqalliseqatigineqarpoq, suleqa-
tigiillu sukumiisumik eqqartorpaat apeqqut mianer-
nartoq, tassa Tusagassiuutinut Ataatsimiititaliap i-
nuttalersomeqamissaa. Suleqatigiit isumaqarput a-
taatsimiititaliaq pisortanit sunnerneqarpallaassan-
ngitsoq.
Qaammatit qulingiluat qaangiummata suliaq isu-
maliuutissanngortitaavoq, taanna malillugu qallu-
naat tusagassiuisamermi akisussaassuseqamermik
inatsisaat Inatsisartunit oqallisigineqareerluni atuu-
tsinneqalissasoq. Taamalli pisoqanngilaq. Direktørit
marlussuit soraarseriarlugit, sulianillu sammisaqar-
tartut ilaat qaffasinnermik atorfmitsinneqarmat, su-
leqatigiissitap isumaliuutissiissutaa puigorneqar-
poq.
TAAMAATTOQARS1MANNGIKKALUARPA-
TQ Anders Nilsson ilungersoqqunagu oqarfigine-
qarsimassagaluarpoq. K.I.I.P.-ermiullu paasitissi-
massagaluarpaat inatsisissatut siunersuutissani eq-
qarsaatigalugu atortussaminik pissarsiormat.
Paasitinneqarsimassagaluarportaaq inatsit Dan-
markilu ataatsimoorussamik suliaqarfiusoq, Nunat-
sinni imaalitsiaannaq inatsisiliortoqarsinnaanngit-
soq - qanorluunniit soqutiginartigigaluarpat.
Inatsisissatulli siunnersuut naammassereerpoq
Inatsisartunullu tunniunneqareerluni. K.I.I.P.-eerm-
iut tipaatsuallaqaat, suleqatigiissitallu ilisimasatik
tunngavigalugit suliaat pitsak imaalitsiaannaq suu-
supagalugu, uffa immikkut ilisimasalinnit suliarin-
eqareeraluaq.
Eqqumiiginarsinnaavoq K.I.l.P.-eermut naalak-
kersuisullu Anders Nilssonip siunnersuutaa isuma-
qatigimmassuk, sulili tamakkuninnga suliaqartunit
tapersemeqanngitsoq, inatsisissatullu siunnersuuti-
tut saqqummiunneqarsinnaanngitsoq imaluunniit
kunngeqarfimmit akuerineqarluni atuutilersinnaan-
ngitsoq.
Anders Nilssonilliuna siunnersuutaata suna im-
mikkoorutigigaa?
SAQQUMMIUNNEQARTUNIMARLUNNI mar-
lunnik pingaartunik assigiinngissuteqarpoq. Aappa-
ni Tusagassiuutinut Ataatsimiititaliap inuttalersor-
nissaa, taakku tusagassiomermi ileqqorlunnerit pil-
lugit naammagittaalliutinik kiisalu akisinnaanermut
itigartitsinissanik isumaginnittartut. Assigiinngissu-
tip aappa tassa Anders Nilsson-ip qarasaasiaq ator-
lugu Intemet-ikkut oqaasertalersuinissamut malitta-
risassat siunnersuutai. Taanna suleqatigiisitat isu-
maliuutissiissutaani ilaanngilaq.
Assigiinngissutit kingullersaraat, Anders Nilsso-
nip siunnersuutaani piumasaammat suliaqarfik nu-
natsinnit ingerlanneqalissasoq, suleqatigiissitalli si-
unnersuutaat malillugu inatsit atuutsinneqalersin-
naavoq Inatsisartut aalajangiutereerpassuk.
Tusagassiuutinut ataatsimiititaliap inuttalersome-
qamera apeqqutaalluinnarpoq inatsisip qanoq atu-
utsinneqamissaanut. Suleqatigiissitaq allanngortin-
neqarsinnaanngitsumik isumaqarpoq ataatsimiitita-
liaq politikkikkut sunnerneqarsinassanngitsoq. Ta-
mannarpiaq Otto Steenholdtip siunnersuutigigaluar-
paa nunatsinni tusagassiuinikkut akisussaassuseqar-
nermut inatsimmik 1993-ip upemaavani ujartuiga-
mi.
Inatsimmili naatsorsuutigineqanngilaq politikerit
namminneq aalajangersinnaassagaat tusagassiuuti-
tigut qanoq pineqartamissartik. Akerliani tusagassi-
ortut ataasiakkaat kiffaanngissuseqamerussapput, a-
kisussaalluni aaqqissuisoq kisimi inatsisitigut aki-
sussaatinneqassappat.
Anders Nilsson Otto Steenholdtitulli siunersuute-
qarpoq Tusagassiomermik Ataatsimiititaliami ilaa-
sortat politikkikkut toqqameqamissaat. Siulittaasoq
inatsisilerituujusussaq naalakkersuisunit toqqame-
qamissaa eqqarsaatigaa. ilaasortat pingasut inatsi-
sartunit, ataasiinnannguarlu tusagassiortut peqati-
giiffiannit toqqameqassalluni.
Suleqatigiissitat siunnersuutigaat ataatsimiitita-
liami siulittaasoq akunnerminnit toqqameqassasoq.
Ilaasortat allat tassaassasut, ataaseq inatsisileritooq
naalakkersuisunit pisussaatitaasoq, marluk tusagas-
siortut peqatigiiffiannit pisussaatitaasoq, marluk tu-
sagassiuutit naqitat, radioq aamma TV-mit aaqqis-
suinikkut pisortaasa toqqagaat sinnerlugit pisussaa-
titaasut, ilaasortat marluk pisortat sinnerlugit pisus-
saatitaasut, kattuffiit toqqagaqareemerisigut, tamak-
ku Inatsisartut sunngiffimmi sammisassaaqartitsi-
nermut ileqqoreqqusaat malillugu tapiiffigineqar-
sinnaasut.
ANDERS NILSSON-ip ilisimanagu qallunaat inat-
sisaata oqaasertai aaqqissuussimavai suleqatigiissi-
tat innersuussutigeriigaat. Suleqatigiissitat isumali-
uutissiissutaannik ilisimatinneqamani Tusagassiuu-
tinut Ataatsimiititaliap inuttalersorqamissaa siun-
nersuutigisimavaat, namminersomerullutik oqartus-
sat suliamut paasisimasallit akomanni toqqagaasa
sulinerminni tunngavigisaannit allaanerujussuar-
mik.
Tusagassiuinermut inatsit pillugu suliat ilisimasa-
qarfigisimanngimmagit eqqumiiginaraluartoq, suli
eqqumiinneruvoq suliaq peqataatinneqartut tamar-
mik inatsimmik akuersinissaannut qulakkeerinnit-
toq naalakkersuisunit kasiilemeqarsimammat.
Inatsisartuni oqallisigineqalertussaq nunatsinni
tusagassiuutinik suliaqartunit tapersersomeqamis-
samik ilimasuffiussanngilaq. Anders Nilssonip
Tusagassiomermut Ataatsimiititaliap inuttalersor-
nissaanut siunnersuutaa tusagassiorfiit akerlerilluin-
narpaat, taamaattumik inatsisissatut siunersuutaa
akuerineqassagaluaruni ingerlanerluttorujussuus-
saaq. Iliuuseqarfiginissamik periarfissaqartillugu -
imaluunniit periarfissaqannginneq - soorlu tusagas-
siuinermut akisussaassuseqamermik inatsisip peri-
arfissiisoq, tusagassiorfiit peqataatinneqamissaat
pisariaqarluinnarpoq.
Taamaattumik tusagassiomermut ataatsimiititali-
aq politikkikkut aqunneqartoq peqataaffigerusun-
ngilluinnarparput!
POLmSK PRESSENÆVN
VED NÆRMERE EFTERTANKE forekommer
landstingsmedlem Anders Nilsson enmandsbedrift
med medieansvarsloven og K.I.I.P.’s anbefaling af
forslaget nogen besynderlig på baggrund af det
arbejde, der allerede er gennemført på området. Ikke
for at forklejne hans indsats, men allerede 2. sep-
tember 1993 var der indkaldt til møde i en netop
nedsat arbejdsgruppe, der skulle forberede en tiltræ-
delse af den danske medieansvarslov. Det er den
samme lov, der danner grundlag for Anders Nils-
sons lovforslag.
Arbejsgruppen bestod af ansvarlige ledere fra
AG, KNR, Sermitsiaq, Fællesforeningen af TV-sta-
tioner i Grønland, journalistuddannelsen og repræs-
entanter for journalisterne organisation og jurister,
direktører og sekretærer fra hjemmestyret. Arbejds-
gruppen gennemarbejdede den danske mediean-
svarslov og tilpassede den til de faktiske forhold her
i landet.
Lovgivningens principper blev gennemgået og
diskuteret med den danske presseretsekspert Knud
Aage Frøbert, og arbejdsgruppen drøftede indgåen-
de det ømtåelige spørgsmål omkring sammensæt-
ningen af Pressenævnet. Her var det arbejdsgrup-
pens opfattelse, at Pressenævnet ikke må være
domineret af det offentlige.
Efter ni måneder mundede arbejdet ud i en be-
tænkning, efter hvilken den danske medieansvar-
slov kunne sættes i kraft efter behandling i Lands-
tinget. Men sådan skulle det ikke gå. Efter at have
fyret et par direktører og flyttet nogle sagsbehandle-
re lidt højere op i systemet, blev arbejdsgruppens
betænkning glemt.
ELLERS VILLE ANDERS Nilsson nemlig have
fået at vide, at han kunne have sparet sig. Det ville
K.I.I.P.-folkene have fortalt ham, da han henvendte
sig for at skaffe materiale til sit påtænkte lovarbej-
de.
Her ville han også have fået at vide, at mediean-
svar er et fælles anliggende med Danmark, og at
Grønland ikke bare kan lave sin egen lov på områ-
det - hvor spændende en udfordring det end må væ-
re for enkeltpersoner.
Nu er lovforslaget imidlertid færdigt og afleveret
til Landstinget. K.I.I.P.-folkene blev begejstrede og
tilsidesatte med et knips med fingrene den fagligt
velfunderede arbejdsgruppe, der har brugt tid, kræf-
ter og penge på at nå frem til en model af mediean-
svarsloven, som kan sættes i kraft for Grønland.
Det kan umiddelbart undre, at K.I.I.P. og lands-
styret går så stærkt ind for Anders Nilssons forslag,
som endnu helt mangler faglig opbakning, og som
hverken kan fremsættes som lovforslag eller sættes
i kraft efter kongelig anordning, eller hvad det nu
hedder.
Hvad er det, der gør Anders Nilssons forslag til
noget særligt?
DER ER TO VÆSENTLIGE forskelle på de to op-
læg. Den ene gælder sammensætningen af Presse-
nævnet, der skal tage sig af klager over dårlig pres-
setik og afvisning af såkaldt genmæle. Den anden
forskel er, at Anders Nilsson har indarbejdet regler
for hypertekst på Internet. Det er ikke med i arbejds-
gruppens betænkning.
En sidste forskel er som nævnt, at Anders Nils-
sons forslag forudsætter, at området hjemtages til
Grønland, mens medieansvarsloven efter arbejds-
gruppens model kan sættes i kraft efter beslutning i
Landstinget.
Netop reglerne om sammensætningen af presse-
nævnet er af afgørende betydning for, hvordan lo-
ven kommer til at fungere i praksis. Det har været
arbejdsgruppens helt kompromisløse holdning, at
der ikke skal være politisk dominans i pressenæv-
net. Det var ellers det, Otto Steenholdt lagde op til,
da han i foråret 1993 efterlyste en medieansvarslov
i Grønland.
Men loven om medieansvar er ikke beregnet på,
at politikerne selv skal bestemme, hvordan de skal
behandles i medierne. Den giver tvært imod den
enkelte journalist større frihed, fordi kun redaktøren
bliver juridisk ansvarlig for redaktionen.
Anders Nilsson foreslår helt i Otto Steenholdts
ånd, at Pressenævnet udpeges politisk. Formanden,
der skal være jurist, skal efter hans mening udpeges
af landsstyret, tre medlemmer af landstinget, mens
et enkelt udpeges af presseforeningens efterhånden
temmelig sammensatte faggrupper.
Arbejdsgruppen foreslår, at Pressenævnet vælger
formand »blandt sin midte«. Nævnet sammensættes
i øvrigt af et medlem, der skal været jurist, beskik-
ket af landsstyret, to medlemmer beskikket af pres-
seforeningen, to medlemmer beskikket til at repræs-
entere de redaktionelle ledelser i den trykte presse,
radio og ljemsyn efter udtalelse fra disse, to med-
lemmer beskikket som offentlighedens repræsen-
tanter efter udtalelse fra orgsanisationer, der kan ny-
de støtte efter Landstingsforordningen om fritids-
virksomhed.
ANDERS NILSSON har uafvidende udført den
redigering af den danske lovtekst, som arbejdsgrup-
pen har anbefalet. Og uden at være informeret om
arbejdsgruppens betænkning har han så foreslået en
sammensætning af Pressenævnet, som stærkt ad-
skiller sig fra principperne i det arbejde, som et af
hjemmestyret udpeget fagudvalg er nået frem til.
Selvom det forekommer meget mærkeligt, at han
ikke har vidst noget om arbejdet med medieansvar-
sloven, så er det mærkeligste dog, at landsstyret kas-
serer et stykke arbejde, der på forhånd sikrer, at de
involverede parter kan gå ind for loven.
Drøftelsen, der nu er lagt op til i Landstinget, vil
ikke kunne støtte sig til nogen opbakning i den
grønlandske medieverden. Medierne er ganske en-
kelt imod Anders Nilssons sammensætning af Pres-
senævnet, og derfor vil hans medieansvarslov, hvis
den når så langt, komme til at fungere dårligt. Med
de sanktionsmuligheder - eller mangel på samme -
som medieansvarloven har, er pressens medvirken
helt nødvendig.
Og et politisk pressenævn vil vi ganske enkelt
ikke være med til!