Atuagagdliutit - 16.04.1996, Blaðsíða 7

Nr. 29 • 1996
7
GRØNLANDSPOSTEN
Nutaamik aaqqissuussinikkut Ammassaallip Kommuniani inuusuttunut suliffissaqartitsiniarneq pitsanngorsaavigineqalerpoq. Ilaatigut nunaqarfinni inuusuttut suliffissaqanngitsut
sammisassaqartinniarlugit ilinniakkanik nutaanik aallartitsisoqassaaq. Assi Tiniteqilaameersuuvoq.
I Ammassallip Kommunia skal en ny organisationsform indenfor uddannelses -og beskæftigelsesområdet sikre, at flere unge kommer i arbejde. Det er især i bygderne, at de unge er ramt
af arbejdsløshed. Billedet er fra bygden Tiniteqilaaq. (Ass./AG-foto).
Tasiilami qitiusumik iliimiarfik
Nutaamik aaqqissuussilluni ilinniarnissamut sulinissamullu periarfissiineq
TASIILAQ(PM) - Tasiilami
qitiusumik ilinniarfissamik
pilersitsiniartoqarpoq, inuu-
suttut 25-t inorlugit ukiullit
ilinniarnissamut suliffissa-
mullu periarfissaat ataatsimut
katersuutsinniarlugit. Sulissu-
tiginnittut makkunanngaan-
neersunik sinniisoqarput:
meeqqat atuarfiat, STI, inuus-
sutissarsiomermut allaffeqar-
fik aamma inunnik isumagin-
ninnermut aqutsisoqarfik,
taakkulu kommunalbestyrel-
sip ukioq manna siullermeer-
luni ataatsimiinneranut ilinni-
arfissamut siunnersuummik
oqaluuserisassanngortitsisi-
mapput, augustimilu aallartis-
sangatinneqarpoq.
- Qitiusumik ilinniarfissap
siunertaraa inuusuttut ilinni-
arbejdes der pa at etablere et
uddannelsescenter, hvor alle
uddannelses- og beskæftigel-
sestilbud for unge indtil 25 år
bliver samlet. En arbejds-
gruppe med repræsentanter
fra folkeskolen, STI-skolen,
erhvervskontoret og social-
forvaltningen har til det første
kommunalbestyrelsesmøde i
år udarbejdet et oplæg til
etableringen af centret, som
forventes at blive oprettet om-
kring begyndelsen af august.
- Hensigten med etablering
af centret er at lave en brede-
re vifte af tilbud om uddan-
nelse og beskæftigelse til de
unge, så man kan få flere i
arbejde, siger socialchef i
Tasiilaq John Kristensen til
AG. - Samtidig vil vi arbejde
på at øge kvaliteten af tilbud-
dene.
Der er ikke tale om etable-
ring af et stort nyt bygnings-
værk, som skal være et center
for aktiviteterne, men ar-
bejdsgruppen lægger op til en
organisationsform der skal
koordinere de forskellige
muligheder i bygderne og i
byen. STI-skolen, ungdoms-
tjenesten, de forskellige be-
skæftigelsesprojekter, af-
amissamut sulilemissamullu
tamatigoomerusumik periar-
fissinniarlugit, amerlanerit
sulilersinniarneqarlutik, Ta-
siilami inunnik isumaginnin-
nermut pisortaq John Kristen-
sen AG-mut oqarpoq. - Neqe-
roorutaasinnaasullu pitsaane-
rutinnissaat sulissutiginiar-
parput.
Imaanngilaq illorsuarujus-
suarmik nutaamik sanasoqas-
sasoq, suleqatigiissitalialli
naatsorsuutigaa allatut aaq-
qissuinikkut nunaqarfinni il-
loqarfimmilu periarfissat ata-
qatigiissaameqassasut. STI,
inuussutunik sullissineq, suli-
assaqartitsiniamerit assigiin-
ngitsut, meeqqat atuarfiinit
taamaatittussat, immikkut su-
linermik pikkorissamerit kii-
gangsklasseme fra folkesko-
len, specialarbejderkurser og
en praktikskole for skoletræt-
te elever i alderen fra 14 år er
de områder, som arbejdsgrup-
pen foreslår lagt sammen til
én organisation.
Bedre overblik
- Ved at slå disse områder
sammen vil man for det første
få et bedre overblik over
unge-gruppen og hvilke akti-
viteter de er i gang med og
har beskæftiget sig med, skri-
ver arbejdsgruppen i sit oplæg
til kommunalbestyrelsen. -
Der skal lægges en mere kon-
sekvent linie overfor de en-
kelte og hermed få lagt bedre
muligheder for at iværksætte
helhedsløsninger overfor de
unge.
En opgørelse over ledige i
Ammassallip Kommunia vi-
ser, at der i slutningen af sid-
ste år var 78 unge i alderen 18
- 25 år der modtog offentlig
hjælp i hele kommunen. Her-
udover var der 115 unge i
alderen 15 - 25 år som de of-
fentlige systemer ikke kender
noget til. Man har en formod-
ning om, at mange af dem le-
ver af småfangst eller er be-
skæftigede som medhjælpere.
salu 14-inik ukioqalereersi-
masut atuarfimmik qatsus-
sisut suliffimmi sungiusarfis-
saat, ilaatigut suleqatigiissita-
liaq nutaamik ataatsimoorus-
samik aaqqissuusinissamut
siunnersuutigaat.
Pisariinneq
- Tamakku ataatsimoortiler-
nerisigut inuusuttut sumut kil-
linneri pisariinnermik paasi-
sinnaavagut, suullu ingerlati-
lemeraat, sunillu suliaqarsi-
manersut, suleqatigiissitaliaq
siunnersuummini kommunal-
bestyrelsimut allappoq. - A-
taasiakkaat aalajangersima-
nerusumik iliuuseqarfigisin-
naavagut, taamaalillutalu i-
nuusuttut piareersaalluarlugit
aallartitsissinnaanissaat peri-
- Der er flest arbejdsløse
om vinteren, mens tallet daler
noget om sommeren, siger
John Kristensen. - Der er flest
ledige i bygderne, og den nye
organisationsform skal også
komme disse unge til gode.
John Kristensen siger også
til AG, at det ikke er menin-
gen, at de unge fra bygderne
skal til Tasiilaq for at få glæ-
de af den nye ordning. Ud-
dannelses - og beskæftigel-
sestilbuddene skal etableres i
de forskellige bygder, og ar-
bejdsgruppen lægger op til, at
der bliver oprettet egentlige
bygdeuddannelser.
Bygdeuddannelser
Formålet med bygdeuddan-
nelserne er at få aktiveret de
mange unge ledige i bygderne
indenfor nogle nære ting, som
er relevante, når man bor i en
bygd. Der tænkes på glasfi-
berarbejde, vedligeholdelse af
motorer, fiskeri, håndværk,
kunsthåndværk og skindbear-
bejdning.
Der er dog mulighed for, at
bygdeuddannelseme i en pe-
riode kan være en integreret
del af de andre aktiviteter,
som skolen i Tasiilaq har. Her
tænkes der på den teoretiske
arfississavagut.
Siorna ukioq naalersoq
Ammassallip Kommuniani
suliffissaaleqisut inuusuttut
18-25-nik ukiullit 78-it kom-
muni tamaat ikiuutisisartuup-
put. Taakku saniatigut inuu-
suttut 15-25-nik ukiullit 115-
it sulerinerinik pisortat ilisi-
masaqarfiginngilaat. Naat-
sorsuutigineqarpoq pinialun-
nermik inuussutissarsiuteqar-
tut imaluunniit ikiortitut suli-
suullutik.
- Ukiuunerani suliffeqan-
ngitsut amerlanerusarput, aa-
saanerani ikinnerusarlutik,
John Kristensen oqarpoq. -
Suliffeqanngitsut nunaqarfin-
ni amerlanerupput, nutaamil-
lu aaqqissuussinermi taakku
aamma iluaquserniarneqar-
uddannelse og de forskellige
værkstedskurser der vil kunne
tilbydes.
STI-skolen indgår som en
naturlig del af centret, lige-
som folkeskolen har ansvaret
for den teoretiske uddannelse
af de unge. Disse timer vil ik-
ke mindst blive brugt som
klassens time, hvor man kan
diskutere de forskellige pro-
blemer de unge støder på til
hverdag.
Der vil blive indgået aftaler
med de forskellige værkste-
der i byen, så de unge kan af-
prøve de forskellige hånd-
værksretninger som for
eksempel tømrerfaget, jem-
og metal faget og malerfaget.
Et sidste modul der indgår i
dette uddannelsescenter inde-
holder erhvervskurser, der pri-
mært har til formål at give de
uuddannede bedre kvalifikati-
oner til jobs i erhvervslivet.
Der tænkes blandt andet på
kurser finansieret af arbejds-
givere i byen, og fiskerikurser
financieret af KNAPK.
- Vi regner ikke med at få
hele organisationen fuktions-
klar til sommer. Rammerne
skal lægges, så kan vi efter-
hånden fylde op på det, slutter
socialchef John Kristensen.
put.
John Kristensen aamma
AG-mut oqarpoq, imaanngit-
soq inuusuttut nunaqarfimmi-
ut aaqqissuussineq iluaqutigi-
niarlugu Tasiilamut nutsissa-
sut. Ilinniamissamik suliffe-
qalernissamillu neqeroorutit
nunaqarfinni assigiinngitsuni
aallartinneqassapput, suleqa-
tigiissitaliallu siunnersuutigaa
ilinniarnemik nunaqarfinnut
tulluussakkanik aallartitsiso-
qassasoq.
Nunaqarfinni
ilinniartitaaneq
Nunaqarfinnut tulluussakka-
nik ilinniartitsinissat siunerta-
raa inuusuttut suliffeqanngi-
tsut sapinngisamik amerla-
suut nunaqarfinni suliarisin-
naasanik sulisinnaanngortin-
niarlugit. Eqqarsaatigineqar-
poq glasfiberinik suliaqameq,
motorinik aserfallatsaaliui-
neq, aalisameq, assassomeq,
kusanartuliomeq aamma am-
merineq.
Periarfissaavorli piffissap
ilaani nunaqarfinni ilinniarti-
tat Tasiilami atuarfimmi alla-
nik sammisaqamemi ilaatin-
neqarsinnasut. Eqqarsaatigi-
neqarpoq atuagarsornermi
kiisalu sannavinni assigiinn-
gitsuni pikkorissamemi neqe-
roorutinut ilaatinneqarsin-
naallutik.
Pissusissamisoortutut STI
ilaatinneqarpoq, meeqallu a-
tuarfiat inuusuttut atuagarsor-
TASIILAQ(PM) - Am-
massalimmi kommunal-
bestyrelsip qimmeqamer-
mut malittarisassaat nu-
taat akuereqqammerpaat.
Qimmit pitussimavis-
saannik qinnuteqartaler-
nissaq alannguutini pi-
ngaarnersaavoq, taama
qinnuteqartoqartassaaq
TASIILAQ(PM) - Kom-
munalbestyrelsen i Am-
massallip Kommunia har
på deres sidste møde be-
handlet og vedtaget en
revideret hundevedtægt.
Den mest væsentlige
ændring er, at hundeejere
nu skal søge om arealtil-
deling til lænkning af
hunde, hvis hundene skal
opholde sig på mere end
V
nemikkut ilinniartinneqame-
rannut akisussaassalluni. Atu-
artitsineq atuaqatigiit ataatsi-
miittamissaattut ingerlanne-
qartassapput, inuusuttut ullu-.
innami ajomartorsiutitut naa-
pissinnaasaat assigiinngitsut
oqallisigineqarsinnaassallu-
tik.
llloqarfimmi sulliviit assi-
giinngitsut isumaqatigiissute-
qarfigineqassapput, inuusut-
tut sullivinni suleriaatsit assi-
giinngitsut misilittamiassam-
matigit, soorlu sanasutut, sa-
viminilerisutut qalipaasutullu
sulinerit misilittassallugit.
Qitiusumik ilinniarfimmi i-
laatinneqartussaavoq inuus-
sutissarsiornermut pikkoris-
sarnerit, siunertatullu pi-
ngaamerutinneqassaaq ilinni-
arsimanngitsut inuussutissar-
siutini sulisinnaanissaminnut
piginnaasaqarnerulertinnis-
saat. Ilaatigut eqqarsaatigine-
qarpoq illoqarfimmi sulisit-
sisut aningaasalersugaannik
pikkorissartitsisamissat, kii-
salu aalisamermik pikkoris-
sarnerit KNAPK-mit ani-
ngaasalersomeqassallutik.
- Aqqissuussineq tamakkii-
sumik aasamut naammassi-
nissaa naatsorsuutiginngilar-
put. Aallaavittut najoqqutari-
sassagut aalajangerneqaq-
qaassapput, piffissallu inger-
lanerani immersoriartuaartus-
saallutigit, inunnik isumagin-
ninnermut pisortaq John Kri-
stensen oqarpoq.
qimmit qimmiitillip naju-
gaa 10 meterimik unga-
sinnerullugu pitussimasa-
riaqaraangata.
Taamaammat qimmii-
tillit qimmiitimik pitussi-
maffiat iluatigigunikku
allanillu ingiartikkuman-
ngikunik maannangaaq
qinnuteqartariaqarput.
10 meters afstand fra ens
bopæl. Det vil sige, at
hundeejere nu skal skyn-
de sig at søge om tilladel-
se til at have deres hunde
lænket der, hvor de er i
dag. Man kan nemlig ri-
sikere, at naboen får til-
delt den selvsamme areal,
hvis man ikke er hurtigt
nok ude.
_______________________)
Uddannelsescenter i Tasiilaq
Bred vifte af uddannelses- og beskæftigelsestilbud i ny organisationsform
TASIILAQ(PM) - I Tasiilaq
Qimmeqamermi malittarisassat
Ny hundevedtægt i Tasiilaq