Atuagagdliutit - 16.04.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 29 • 1996
St£aaj?'aps(/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Sorg og død er livgivende
Det er stærkt og bevægende at arbejde med sorg og krise,
socialrådgiver Asii Narup
Asii Narup Ikorfartoqatigiinni, aningaasaateqarfiit
aningaasaliinerisigut pilersinneqarsimasumi pisortaavoq.
Ikorfartoqatigiit ukioq naallugu ingerlasinnaanissaannut
aningaasan ik katersuisoqarsimavoq.
Asii Narup er projektleder i Sorggruppen, som er damet af
fondsmidler. Der er indsamlet midler, så gruppen kan
eksistere året ud. (Ass./Foto: Knud Josef sen)
NUUK(LRH) - Man tror det
måske ikke, men død og sorg
er rent faktisk livgivende og
meget stærkt og bevægnede
at arbejde med, siger social-
rådgiver Asii Narup, som er
initiativtager til Sorggruppen
i Nuuk.
For 14 år siden mistede
Asii Narup og hendes mand
deres 1-årig søn. Sønnen var
meget syg gennem længere
tid, før han døde på Rigsho-
spitalet. Det var først ved en
obduktion at lægerne fandt ud
af, at sønnen var død af en
stofskiftesygdom, som begge
hans forældre var bærere af,
men ikke var syge af.
- I forbindelse med vores
søns død talte vi med en psy-
kolog, og jeg tænkte bagefter
på, hvordan vi ville have kla-
ret os, hvis vi ikke havde haft
den mulighed. Det var virke-
lig en meget stor hjælp for os,
fortæller Asii Narup.
Denne tragiske oplevelse
fik Asii til at spekulere på,
hvilke muligheder, eller man-
gel på samme, vi her i landet
har for at blive behandlet af
professionelle, når vi kommer
ud for en voldsom oplevelse,
som ender i en stor sorg eller
krise. Dermed opstod ideen til
Sorggruppen. Det var helt til-
bage i 1982.
Krisecenter
1 1983 var Asii Narup med til
at oprette Krisecentret i
Nuuk, et lille skridt på vejen
til at hjælpe mennesker i kri-
se, synes hun selv.
I 1988 tog hun på et kursus
i behandling af mennesker,
som har været ude for tab og
traumer. Kurset tog udgangs-
punkt i kursisterne selv. Hvis
kursisterne ikke tør arbejde
med sig selv, så kan de ikke
blive gode behandlere, er filo-
sofien bag kurserne, som er
udviklet af psykoterapeut
Nini Leick og socialrådigver
og psykoterapeut Marianne
Davidsen-Nielsen. Kurset
slog benene helt væk under
Asii Narup og efter flere kur-
ser inden for faget, blev hun
uddannet sorgbehandler.
- Efter det første kursus føl-
te jeg, at livet blev så alment
menneskeligt, siger Asii Na-
rup. - Alle får op- og nedture,
også behandlere. Men selvom
det var meget givende, så var
det også hårdt at fokusere på
sit eget liv. Jeg er blevet bed-
re til det, men jeg føler ikke,
at man nogensinde bliver fær-
siger
dig med at dygtiggøre sig.
- Efter kurserne kan jeg kun
konstatere, at det ikke bare er
en floskel, at vi lærer hele
livet, det gør vi.
Ting falder i hak
Efter endt uddannelse i 1991
som sorgbehandler tager Asii
deltidsjob som underviser på
Socialrådgiveruddannelsen.
Resten af tiden bruger hun på
at få oprettet en sorggruppe.
- Som det jo ofte går, så
faldt tingene pludselig i hak,
smiler Asii Narup. Hun fik
nemlig kontakt med en psy-
kolog, som var interesseret i
at arbejde sammen med hen-
de i forbindelse med oprettel-
sen af Sorggruppen.
- Man kan ikke være alene
om et sådant arbejde, mener
Asii. Det er alt for krævende
til, at man kan klare det alene.
Hver onsdag har Asii Na-
rup kontortid på Nuup Kom-
munea. Det er ikke et fast
kontor, men hun får stillet en
ledig telefon og et ledigt skri-
vebord til rådighed.
- Det er ok i en forsøgsperi-
ode, men jeg er nu igang med
at ansøge både kommunen og
hjemmestyret om midler til at
holde Sorggruppen perma-
nent igang. Det gør jeg i et
håb om, at Sorggruppen kan
blive et permanent tilbud.
Onsdag aften mødes Sorg-
gruppen sammen med Asii
Narup og psykolog Conny
Gregersen.
- Egentlig burde der være
to grupper, som mødtes to
gange om ugen, siger Asii
Narup.
Kurser
Begejstringen for kurserne
afholdt af Nini Leick og Ma-
rianne Davidsen-Nielsen har
ført til et nærmere samarbej-
de, som har resulteret i, at Ni-
ni Leick har været i Nuuk for
at holde tværfaglige kurser
for 12-15 fagfolk. Kurset hen-
vendte sig blandt andet til
personer ansat i kommunen,
sundhedsvæsenet og døgnin-
stiutioner.
Og for kort tid siden kom
Asii Narup hjem fra Ilulissat,
hvor hun sammen med Nini
Leick havde været med til at
arrangere et kursus for 17.
- Det var stærkt og bevæ-
gende, ja, livgivende. For
selvom man måske ikke tror
det, så er død og sorg livgi-
vende. Så selvom Sorggrup-
pen er et Nuuk-anliggende, så
vil vi da gerne dele ud af
vores viden. Vi håber, at
kysten også kan få gavn af
den viden, som vi sidder inde
med, siger Asii Narup.
Siden Sorggruppens start
har Asii Narup haft kontakt
med 130 personer og omkring
30 har været i Sorggrupen.
Det er nemlig ikke alle, der er
egnet til at komme i Sorg-
gruppen.
- Hvis man brækker et ben
bliver det ikke behandlet på
samme måde, som hvis du har
betændelse i øjet. Også sjæle-
livet og følelseslivet skal be-
handles forskelligt ved for-
skellige sygdomme. Derfor
skal mennesker med et dårligt
følelsesliv ikke behandles på
samme måde som mennesker,
der har været ude for store
tab. Jeg mener, at man også
inden for dette område må
specialisere sig, siger Asii
Narup.
Kalaallit Nunaanni toqusartut 21 procentiisa toqussutaat pissusissamisuunngillat.
Taamaammat ilaanneeriarluta aliasungaarnitsinni ilinniarsimasunit ikiorneqarnissarput
pisariaqartittarparput. Tamatumani Nuummi Ikorfartoqatigiit ikiuussinnaapput.
21 procent af dødsfaldene i Grønland sker unaturligt. Derfor har vi også ind imellem behov
for professionelt hjælp til bearbejdelse af stor sorg. Det kan Sorggruppen i Nuuk hjælpe
med. (Assi toqqorsivimmit/Arkivf oto: Knud Josef sen)
Una assi ukiumi tassani assilisaavoq. 1983-imi qimarnguik pilersinneqarami illumik aserfallassimasumik tunineqarpoq.
11983 var Asii Narup, yderst til venstre, med til at stifte Krisecentret i Nuuk. Billedet er fra Det nyoprettede Krisecenter fik i 1983 tilbudt et noget forfaldent hus.
det år. (Assi toqqorsivimmit/Arkivf oto) (Assi toqqorsivimmit/Arkivfoto)