Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 16.04.1996, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 16.04.1996, Blaðsíða 8
8 Nr. 29 • 1996 St£aaj?'aps(/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Sorg og død er livgivende Det er stærkt og bevægende at arbejde med sorg og krise, socialrådgiver Asii Narup Asii Narup Ikorfartoqatigiinni, aningaasaateqarfiit aningaasaliinerisigut pilersinneqarsimasumi pisortaavoq. Ikorfartoqatigiit ukioq naallugu ingerlasinnaanissaannut aningaasan ik katersuisoqarsimavoq. Asii Narup er projektleder i Sorggruppen, som er damet af fondsmidler. Der er indsamlet midler, så gruppen kan eksistere året ud. (Ass./Foto: Knud Josef sen) NUUK(LRH) - Man tror det måske ikke, men død og sorg er rent faktisk livgivende og meget stærkt og bevægnede at arbejde med, siger social- rådgiver Asii Narup, som er initiativtager til Sorggruppen i Nuuk. For 14 år siden mistede Asii Narup og hendes mand deres 1-årig søn. Sønnen var meget syg gennem længere tid, før han døde på Rigsho- spitalet. Det var først ved en obduktion at lægerne fandt ud af, at sønnen var død af en stofskiftesygdom, som begge hans forældre var bærere af, men ikke var syge af. - I forbindelse med vores søns død talte vi med en psy- kolog, og jeg tænkte bagefter på, hvordan vi ville have kla- ret os, hvis vi ikke havde haft den mulighed. Det var virke- lig en meget stor hjælp for os, fortæller Asii Narup. Denne tragiske oplevelse fik Asii til at spekulere på, hvilke muligheder, eller man- gel på samme, vi her i landet har for at blive behandlet af professionelle, når vi kommer ud for en voldsom oplevelse, som ender i en stor sorg eller krise. Dermed opstod ideen til Sorggruppen. Det var helt til- bage i 1982. Krisecenter 1 1983 var Asii Narup med til at oprette Krisecentret i Nuuk, et lille skridt på vejen til at hjælpe mennesker i kri- se, synes hun selv. I 1988 tog hun på et kursus i behandling af mennesker, som har været ude for tab og traumer. Kurset tog udgangs- punkt i kursisterne selv. Hvis kursisterne ikke tør arbejde med sig selv, så kan de ikke blive gode behandlere, er filo- sofien bag kurserne, som er udviklet af psykoterapeut Nini Leick og socialrådigver og psykoterapeut Marianne Davidsen-Nielsen. Kurset slog benene helt væk under Asii Narup og efter flere kur- ser inden for faget, blev hun uddannet sorgbehandler. - Efter det første kursus føl- te jeg, at livet blev så alment menneskeligt, siger Asii Na- rup. - Alle får op- og nedture, også behandlere. Men selvom det var meget givende, så var det også hårdt at fokusere på sit eget liv. Jeg er blevet bed- re til det, men jeg føler ikke, at man nogensinde bliver fær- siger dig med at dygtiggøre sig. - Efter kurserne kan jeg kun konstatere, at det ikke bare er en floskel, at vi lærer hele livet, det gør vi. Ting falder i hak Efter endt uddannelse i 1991 som sorgbehandler tager Asii deltidsjob som underviser på Socialrådgiveruddannelsen. Resten af tiden bruger hun på at få oprettet en sorggruppe. - Som det jo ofte går, så faldt tingene pludselig i hak, smiler Asii Narup. Hun fik nemlig kontakt med en psy- kolog, som var interesseret i at arbejde sammen med hen- de i forbindelse med oprettel- sen af Sorggruppen. - Man kan ikke være alene om et sådant arbejde, mener Asii. Det er alt for krævende til, at man kan klare det alene. Hver onsdag har Asii Na- rup kontortid på Nuup Kom- munea. Det er ikke et fast kontor, men hun får stillet en ledig telefon og et ledigt skri- vebord til rådighed. - Det er ok i en forsøgsperi- ode, men jeg er nu igang med at ansøge både kommunen og hjemmestyret om midler til at holde Sorggruppen perma- nent igang. Det gør jeg i et håb om, at Sorggruppen kan blive et permanent tilbud. Onsdag aften mødes Sorg- gruppen sammen med Asii Narup og psykolog Conny Gregersen. - Egentlig burde der være to grupper, som mødtes to gange om ugen, siger Asii Narup. Kurser Begejstringen for kurserne afholdt af Nini Leick og Ma- rianne Davidsen-Nielsen har ført til et nærmere samarbej- de, som har resulteret i, at Ni- ni Leick har været i Nuuk for at holde tværfaglige kurser for 12-15 fagfolk. Kurset hen- vendte sig blandt andet til personer ansat i kommunen, sundhedsvæsenet og døgnin- stiutioner. Og for kort tid siden kom Asii Narup hjem fra Ilulissat, hvor hun sammen med Nini Leick havde været med til at arrangere et kursus for 17. - Det var stærkt og bevæ- gende, ja, livgivende. For selvom man måske ikke tror det, så er død og sorg livgi- vende. Så selvom Sorggrup- pen er et Nuuk-anliggende, så vil vi da gerne dele ud af vores viden. Vi håber, at kysten også kan få gavn af den viden, som vi sidder inde med, siger Asii Narup. Siden Sorggruppens start har Asii Narup haft kontakt med 130 personer og omkring 30 har været i Sorggrupen. Det er nemlig ikke alle, der er egnet til at komme i Sorg- gruppen. - Hvis man brækker et ben bliver det ikke behandlet på samme måde, som hvis du har betændelse i øjet. Også sjæle- livet og følelseslivet skal be- handles forskelligt ved for- skellige sygdomme. Derfor skal mennesker med et dårligt følelsesliv ikke behandles på samme måde som mennesker, der har været ude for store tab. Jeg mener, at man også inden for dette område må specialisere sig, siger Asii Narup. Kalaallit Nunaanni toqusartut 21 procentiisa toqussutaat pissusissamisuunngillat. Taamaammat ilaanneeriarluta aliasungaarnitsinni ilinniarsimasunit ikiorneqarnissarput pisariaqartittarparput. Tamatumani Nuummi Ikorfartoqatigiit ikiuussinnaapput. 21 procent af dødsfaldene i Grønland sker unaturligt. Derfor har vi også ind imellem behov for professionelt hjælp til bearbejdelse af stor sorg. Det kan Sorggruppen i Nuuk hjælpe med. (Assi toqqorsivimmit/Arkivf oto: Knud Josef sen) Una assi ukiumi tassani assilisaavoq. 1983-imi qimarnguik pilersinneqarami illumik aserfallassimasumik tunineqarpoq. 11983 var Asii Narup, yderst til venstre, med til at stifte Krisecentret i Nuuk. Billedet er fra Det nyoprettede Krisecenter fik i 1983 tilbudt et noget forfaldent hus. det år. (Assi toqqorsivimmit/Arkivf oto) (Assi toqqorsivimmit/Arkivfoto)

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.