Atuagagdliutit - 16.04.1996, Blaðsíða 5

Nr. 29 • 1996
5
GRØNLANDSPOSTEN
INl-mit erseqqissaatigaat inissianik marlwmik ataatsikkut attartortoqarsinnaanngitsoq.
INI gør klan, al man ikke kan disponere over to lejligheder på samme tid. (Ass./Foto:Knud Josefsen)
INI tuaviuleratarpoq
Pensionisti inissianut marlunnut akiliisartoq
akiliutiminik utertitsivoq
INI fik fart på
Pensionisten som betalte for to
lejligheder får nu penge tilbage
NUUK(LRH) - 1 det øjeblik
nøglerne bliver afleveret til
INI, får man udleveret en
kvittering eller også får man
en kopi af en rapport udarbej-
det efter synet af en lejlighed,
slår direktør Erik Ravn fra
INI A/S fast, da han bliver
bedt om at kommentere sagen
om pensionist Marie Peter-
sen, som i fire måneder er ble-
vet bedt om at betale for to
lejligheder.
Selvom Marie Petersen
mener sig sikker på, at nøgler-
ne til hendes gamle lejlighed
er afleveret til INI, fastholder
INIs lokalkontor i Nuuk hård-
nakket, at nøglerne til den lej-
lighed pensionisten fraflytte-
de i slutningen af november
endnu ikke er afleveret. No-
gen kvittering er der ikke.
Derfor skal Marie Petersen
betale to måneders husleje for
to lejligheder. Mere kan det
ikke blive til, indrømmer INI,
som har sendt Marie Petersen
en check for for megen indbe-
taling til INI.
- Selvom vores politik er, at
vi ikke ønsker at udtale os om
enkeltsager, kan jeg sige, at
personen kunne have undgået
situationen, hvis hun havde
kvitteret for aflevering af
nøglerne, siger Erik Ravn.
Kvittering
AG: - Bliver beboerne gjort
opmærksomme på, at de skal
have kvitteringer for nøgler-
ne, når de afleverer dem til
INI, i forbindelse med fraflyt-
ning af lejligheden?
- Vi har ikke skrevet breve
om det til lejerne, siger Erik
Ravn. - Men vore medarbej-
dere har fået strenge forma-
ninger om, at de skal give en
kvittering til lejeren, når nøg-
lerne til lejlighederne afleve-
res på kontoret. Oftest bliver
nøglerne dog afleveret i for-
bindelse med et syn, hvor
vore teknikere går rundt med
lejeren i lejligheden for at
syne lejligheden for misrøgt,
så man kan blive enige om,
hvad lejeren skal betale i
reperation og hvad INI skal
betale. Synsrapporten bliver
underskrevet både af INI og
af lejeren.
To måneders leje
Erik Ravn gør iøvrigt gælden-
de, at lejligheden skal opsiges
skriftligt.
- Det er nu ikke sådan, at
man skal sætte sig ned og for-
mulere et brev til os. Vi har en
formular liggende, som folk
kan skrive under på i forbin-
delse med opsigelse af en lej-
lighed.
Opsigelsen sker med ud-
gangen af næste måned. Det
vil sige, hvis du opsiger din
lejlighed den 30. april, skal du
betale for den for maj måned
også - men du har også råde-
ret over den i den måned. Fra-
flytter man en lejlighed, kan
man dog højest komme til at
betale for to måneder,
indrømmer Erik Ravn. Det
sker i de tilfælde, hvor man
opsiger lejligheden den 1. i en
måned. Man skal derfor beta-
le for den gældende måned og
måneden efter. Derfor kan
pensionist Marie Petersen
heller ikke komme i restance
for 4 måneder efter fraflyt-
ning.
- Man kan selvfølgelig ikke
disponere over to lejligheder
på samme tid inden for INI,
siger Erik Ravn. - Men grun-
den til, at vi ikke fangede pro-
blemerne omkring den omtal-
te person er, at hun ikke
skyldte penge på den ene lej-
lighed. (Den nye hun er flyttet
ind i red.) Normalt ville vi
have opfanget, at der var et
problem med en person, der
har to lejligheder, fordi en
person, som skylder os penge
generelt ofte er en dårlig beta-
ler.
Automatik
AG: - Hvordan kan en sådan
situation så opstå?
- Vore systemer kører auto-
matisk, og det er nødvendigt,
når vi har 4.000 boliger, vi
disponerer over. Listen over
restancer ser vi igennem hver
måned og cheker dem manu-
elt, ligesom der hvert kvartal
bliver udført et cpr-check på
vore lejere for at se, om der er
nogle problemer.
- Jeg kan ikke udtale mig
om, hvad der er sket i den
konkrete siutation, men ikke
for at det skal undskylde os,
så har vi kun fungeret i et års
tid, og vi har selvfølgelig også
indkøringsvanskeligheder,
siger Erik Ravn.
Husk derfor at få kvittering
for aflevering af dine nøgler,
når du forlader en INI-lejlig-
hed og husk, at du skal opsige
den med udgangen af en
måned.
NUUK(LRH) - Matuersaatit
tunniukkaanni atsiornissaq
piumasarineqartarpoq ima-
luunniit inissiap misissornera
pillugu nalunaarusiap assili-
neranik tunisittoqartarluni,
INI A/S-ip direktøriata Erik
Ravn pensionist Marie Peter-
sen inissianik marlunnik
qaammatini sisamani attartor-
tutut akileeqquneqartoq pillu-
gu oqaaseqaqquneqarami er-
seqqissaavoq.
Marie Petersen-ip initoqqa-
minut matuersaatit tunniun-
neqareersut qularinngikkalu-
araa INI-p Nuummi immik-
koortortaanit uteriisaarutigi-
neqarpoq pensionistip no-
vemberip naanerani inissiaq
qimakkamiuk matuersaatit
tunniussimanngikkai. Atsior-
simanngilarmi. Taamaammat
Marie Petersen inissianik
marlunnik attartornerarneqar-
luni qaammatini marlunni at-
tartornermut akiligassinne-
qarpoq. Amerlanerusinnan-
ngitsut INI nassuerpoq, Marie
Petersen-ilu INI-mut akilii-
vallaarsimammat checkimik
nassissimallugu.
- Suliat ataasiakkaat pillu-
git oqaaseqamissarput kissaa-
tiginngikkaluarlugu oqaati-
gisinnaavara pineqartup ma-
tuersaatit tunniukkamigit atsi-
orsimagaluaruni taamatut pi-
soqarsimassanngikkaluartoq,
Erik Ravn oqarpoq.
Atsiorneq
AG: - Ineqartut inissiamik qi-
matsiniarlutik matuersaatinik
tunniussinerminni atsiornis-
saannik ilisimatinneqarsi-
mappat?
- Tamanna pillugu attartor-
tut allaffigisimanngilagut,
Erik Ravn oqarpoq. - Kisian-
ni sulitsinnut sukannersumik
piumasaqaateqarpugut attar-
tortut inissianut matuersaati-
nik allaffimmut tunniussineri-
ni atsiortittaqqullugit. Amer-
lanertigulli inissiat misissor-
neqarnerinut atatillugu matu-
ersaatit tunniunneqartarput.
Teknikeritta attartortoq ilaga-
lugu inissiaq paarinerlunne-
qarsimanersoq misissortar-
paat, isumaqatigiissutigisarlu-
gulu attartortoq iluarsaassi-
nermut akiliissanersoq ima-
luunniit suut INI-p akilissa-
nerai. Misissuinerup nalunaa-
rusiornera INI-mit attartortu-
millu atsiomeqartarpoq.
Qaammatini marlunni
attartorneq
Tamatuma saniatigut Erik
Ravn-ip oqaatigaa inissiaq
najugaq qimassagaanni ta-
manna allakkatigut nalunaa-
rutigineqartussaasoq.
- Imaanngilaq ineqartut al-
lakkamik oqaasertaliussasut.
Immersugassanik peqarpu-
gut, taakkulu inuit inimik qi-
matsisussat atsiortussaavaat.
Ini qimanniaraanni qaam-
matip tulliuttup naanerani qi-
manneqartussaavoq. Taa-
maammallu ini najukkat
aprilip 30-iani qimassagukku
maji ilanngullugu akilertus-
saavat - taamaattoqassappalli
maji ilanngullugu ini qima-
tassat atorsinnaavat. Inissia-
mik qimatsinermi annerpaa-
mik qaammatini marlunni at-
tartornermut akiliisitsisoqar-
sinnaasoq Erik Ravn nassuer-
poq. Assersuutigalugu ini
qaammatip aallaqqaataani
qimakkaanni taamatut piso-
qarsinnaavoq. Taamaammal-
lu qaammat qimatsiffiusoq
qaammatillu tullia akilerne-
qartuissaavoq. Tamannalu
peqqutigalugu pensionist Ma-
rie Petersen nuunnerminut a-
tatillugu qaammatini sisama-
ni akiligassinneqarsinnaan-
ngilaq.
- Soorunami INI-p inissiaa-
taanik ataatsikkut marlunnik
attartortoqarsinnaanngilaq,
Erik Ravn oqarpoq. - Inuulli
pineqartup emerluni paasisa-
qarfigineqarsimannginnera-
nut peqqutaavoq inissiap aap-
paanut akiitsoqarsimanngin-
nera. (Nutaamut iserterfigisa-
minut - aaqq.) Inuilli inissia-
nik marlunnik aattartortut
paasilertortarpavut, amerla-
nertigummi inuit taakku uat-
sinnut akiitsoqartarmata aki-
leerusussuseqartarati 1 lu.
Ingerlatitsiinnartarneq
AG: - Qanormi ililluni taa-
matut pisoqarsinaagami ?
- Atortugut ingerlatitsiin-
nartussanngorlugit aaqqitaap-
put, 4.0000-inillu inissiaate-
qaratta tamanna pisariaqar-
poq. Akilinngitsuukkaminnik
akiligassallit allattorsimaffiat
qaammatit tamaasa nammi-
neerluta misissortarparput,
qaammatillu pingasukkaarlu-
git attartortut inuup normui
misissortarpagut, ajornartor-
siutinik pilersoqarsimanissaa
paasiniarlugu.
- Pisumi matumani suso-
qarpiarsimanersoq oqaatigi-
sinnaanngilara, utoqqatsissu-
tiginiarnaguli oqaatigissavara
aatsaat ukiup ataatsip missaa-
ni ingerlasimagatta, aammalu
soorunami aallamisartinni a-
jornartorsiuteqarluta, Erik
Ravn oqarpoq.
Taamaammat INI inissiaa-
taanik qimatsinialersillusi
matuersaatit tunniunnerini at-
siomissarsi eqqaamasarisiuk,
aammalu qaammatip naaler-
nerani inissiamik qimatsinis-
sarsi nalunaarutigissallugu
eqqaamasarisiuk.
Attartortut inissiamut qimataminnut matuersaatinik INI-mut tunniussinerminni
atsiornissartik eqqaamasariaqarpaat.
Lejere skal sikre sig en kvittering fra INI, når de afleverer nøgler til en lejlighed de
forlader. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
r n
Tamimikkut nappaatillit
ilaqutaat peqatigiiffiliortut
NUUK(PM) - Aprilip 9-
ani aallartitsiniarluni
Nuummi ataatsimeersu-
artoqarnerani tamimikkut
nappaatillit ilaqutaat pe-
qatigiiffiliorput. Peqatigi-
iffik taaguuserneqarpoq
»Sugisaq«. Taamak taa-
guusiinermi ilaasortat tar-
nimikkut ataatsimoorus-
suteqarnerat ersersinniar-
neqarpoq.
Peqatigiiffiup siunerta-
raa tamimikkut nappaatil-
lit ilaqutaasalu atugarisaat
malunnarnerutinniarlugit.
Peqatigiiffik tamimikkut
nappaatillit pillugit paasi-
sitsiniaasassapput, taama-
tullu nappatsaaliueqataa-
sassallutik.
Peqatigiiffiup tusagas-
siuutitigut nalunaarutaani
allassimavoq Dronning
Ingridip Napparsimma-
vissuani tamimikkut na-
paatilinnik katsorsaasar-
tup Poul Bisgaardip peqa-
tigiiffittaaq ilalernartip-
paa, oqarlunilu taperser-
suillutik peqatigiiffiit ar-
laannut attuumassuteqan-
ngitsut »Sugisaq«-tut ittut
pisariaqartinneqarluartut,
siunissami tapertaalluar-
sinnaasut. Peqqinnissa-
mullu naalakkersuisup
Marianne Jensen-ip suli-
niut tapersersorpaa.
Ataatsimeersuarnermi
Ane Jeremiassen »Sugi-
saq«-mi siulittaasumut qi-
nigaavoq. Ove Jeremias-
sen siulittaasup tulliatut,
Bebiaannguaq S. Berthel-
sen aningaaserisutut qini-
gaalluni. Jensine Geisler
allatsitut toqqagaavoq,
Morthen Boassen siuler-
suisunut ilaasortanngorlu-
ni.