Atuagagdliutit - 09.05.1996, Qupperneq 2

2
Nr. 36 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit alanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 ’47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatslaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
TIf. (009 299)2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
TIf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
TIf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Lossalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarlnnlttut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfla
Tryk ____________
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47

GRØNLANDSPOSTEN
PINNGITSAALIINEQ AJ0RP0Q
UKIARMI INATSISARTUT ATAATSIMIIM-
MATA nappaatipiluit akiomiameqamerannut nalu-
naarummut malerugassamut HIV/AIDS-imik tunil-
latsissimasut ilanngunneqamissaat inatsisinik uni-
oqqutitsinnginnersoq inatsisinik atortitsinermut mi-
nistereqarfimmit akissuteqarfigineqamissaa utaqqi-
neqarsimavoq. Taamatut Inatsisartut peqqinnissa-
mut ataatsimiititaat paasissutissinneqarpoq suliamut
tamatumunnga atortussat saqqummiunneqanngim-
mata.
Upernaakkut ataatsimiinnermi naammassineqaq-
qammersumi ilaasortat suli utaqqivaat inatsisinik a-
tortitsinermut ministereqarfiup akissuteqarnissaa,
soorunalumi tamanna pisussaaffimmik asuliinnaa-
neruvoq. Peqqinnissamut ataatsimiititamut ilaasor-
tat kamassimaarput, naalakkersuisunullu ilaasortaq
Marianne Jensen tamatumani akisussaasoq akissu-
tissamik amigaatigineqartumik pissarsiniartussan-
ngorpoq, taamaalilluni tamatumani aalajangiinissa-
mut tunngavissaq aaqqinneqarsinnaaqqullugu.
Tamakkuli oqaatigineqareerpata taamaattoq suli
atortussarpassuaqarpoq maleruagassiomissamut a-
tatillugu soqutiginartumik oqallinnissamut.
NAPPAATIPILUIT AKIORNEQARNERANNUT
nalunaarummut HIV aamma AIDS ilanngunneqas-
sappata, taava oqartussaasut nappaatinik tunillaas-
suisunut annertoorujussuarmik pisussaaffilemeqas-
sapput. Ullumikkut maleruagassanut ilanngunne-
qarsimapput qangali nappaataasartut syfilis, gonor-
re assigisaallu.
Nalunaarut qallunaat inatsisaata atortussanngor-
tinneqameranut atavoq. Inatsilli tamanna qangali
Danmark-imi atorunnaarsinneqarsimavoq, inatsit
malillugu oqartussaasut »pasineqartunik« pinngit-
saaliisinnaammata, tamannalu qallunaat eqqarsar-
taasiannut naleqqutinngilaq.
Kisiannili Kalaallit Nunaat peqqinnissaqarfim-
mik tigusimmat aalajangersagaq atuutiinnarpoq
Kalaallit Nunaanni inatsisini, taamanikkut toqqaan-
nartumik pissutissaqartoqanngimmat aalaj angersak-
kap allanngortinnissaanut.
Ullumikkulli naalakkersuisut isumaqarput pissu-
tissaqartoqalersoq. Naalakkersuisullu isumaat tun-
ngaveqarpoq isiginninnemik isummersimanemillu
assigiinngitsunik, nalileqqinneqarnissaat qimerloor-
tariaqartunik.
SIULLERMIK ERSERPOQ inuit nappaatipilussin-
naasut pinngitsaalillugit misissortinnissaannut inat-
sisip atomeqamissaa ukiorpassuarni pisariaqarsi-
manngitsoq. Politiit peqqinnissaqarfimmiluunniit
sulisut tamaattumik misigisaqarsimanngillat, aam-
malu HIV-imik aamma AIDS-imik nappaatillit u-
jameqamissaanni misissomeqamissaannilu inatsi-
sip annertusineqamissaa pisariaqartinneqarsimana-
ni.
Taamaattumik manna apeqqutaalerpoq: Nappaa-
tipiluit akiorniarneqarnerannut nalunaarummut
HIV-ip aamma AIDS-ip ilanngunneqamissaannut
suna isumaava? Nalunaarutillu atuutiinnamissaanut
suna pissutaava?
Nalunaarutip annertusineqamissaanut isomartor-
siortut takusinnaanngilaat suna anguniameqamer-
soq. Pinngitsaaliinermi kinguneqarsinnaanngilaq.
Tunillaasinnaasunik ujarlernissamut itigartitsisut
qanorluunniit iliuuseqarsinnaapput maleruagassani
aalajngersakkat apeqqutaatinnagit.
Ullutsinni eqqarsaatigineqarsinnaanerluni »pasi-
neqartoq« tigusarineqartoq issiavimmullu aalaja-
ngersorlugu misissugassamillu aaverlugu. Imaluun-
niit inuit pinngitsaalineqarsinnaappat »nalunaarute-
qartillugit« tunillaassuisut kikkuunersut, nalunaaru-
teqamissap inatsisini allassimanera pissutigiinnarlu-
gu. Tamanna qanganisarpalunneruallaaqaaq.
Taamaattumik paasiuminarluinnarpoq inatsisip
tamatuma Danmark-imi atorunnaarsinneqarsimane-
ra. Uagut aamma taamaaliortariaqarpugut, tatigalu-
gillu suliaminnik ilisimasaqarluartut tamatuma tu-
ngaatigut ilisimasaat.
TAARSIULLUGU DANMARK-1MISUT iliorsin-
naavugut, inatsit allanngortillugu, taamaalilluni pi-
nerluuteqarsimasunut inatsit malillugu inuit eqqar-
tuunneqarsinnaalersillugit, piaaraluneemermikkut
HIV-imik inunnut allanut tunillaassisimappata.
Piumassutsimik tunillanneqarsimasunik ujarler-
neq piumassutsimillu misissortinneq ajomartorsiu-
taanavianngillat. Maanilu nunatsinni isumaqartaria-
qanngilagut Danmark-imisulli pinngitsaaliinissa-
mut pikkorinnerussuseqamerusugut.
TVANG ER NOGET SKIDT
VED LANDSTINGSSAMLINGEN i efteråret gik
man og ventede på svar fra justitsministeriet om
lovligheden i at fastsætte regler, der indlemmer
HIV-smitten og AIDS under bekendtgørelsen om
bekæmpelse af kønssygdomme. Det var i alt fald,
hvad Landstingets sundhedsudvalg fik at vide, da
materialet til sagsbehandlingen udeblev.
Ved den netop afsluttede forårssamling gik lands-
tingsmedlemmerne stadig og manglede justitsmini-
steriets svar, og det er selvfølgelig noget rod. Sund-
hedsudvalgets medlemmer var godt sure, og nu skal
landsstyremedlem Marianne Jensen, der har ansva-
ret, fremskaffe den manglende tilkendegivelse, så
beslutningsgrundlaget på området kommer i orden.
Når det er sagt, så er der alligevel rigeligt materi-
ale til en interessant debat om regelsætningen på
området.
HVIS BEKENDTGØRELSEN om bekæmpelse af
kønssygdomme skal omfatte HIV og AIDS, giver
det myndighederne vidtrækkende beføjelser overfor
formodede smittebærere. Samme regler gælder i
dag for de traditionelle kønssygdomme som syfilis,
gonorre og flere andre.
Bekendtgørelsen er en tiltrædelsesbestemmelse
fra den danske lovgivning. Den er imidlertid for
længst opgivet i Danmark, fordi den tvang, som
loven giver myndighederne adgang til at udsætte
»mistænkte« for, ikke svinger særlig godt med
dansk tankegang.
Bestemmelsen blev imidlertid ved overtagelsen af
det grønlandske sundhedsområde hængende i den
grønlandske lovsamling, fordi der på det tidspunkt
ikke var nogen direkte anledning til at lave bestem-
melsen om.
Det mener landsstyret, der er i dag. Og landstyret
bygger sit synspunkt på forskellige iagttagelser og
betragtninger, som nok turde være en revurdering
værd.
FOR DET ALLER første viser det sig, at det i man-
ge år ikke har været nødvendigt at anvende loven til
at tvangsundersøge mennesker, der kunne have
kønssygdomme. Hverken politi eller sundhedsvæ-
sen kender til sådanne tilfælde, og heller ikke op-
sporing og test i forbindelse med HIV og AIDS har
skabt behov for udvidet lovgivning.
Spørgsmålet er derfor blevet: Hvad er egentlig
meningen med at inddrage HIV og AIDS i bekendt-
gørelsen om bekæmpelse af kønssygdomme? Og
hvad er egentlig meningen med at opretholde be-
kendtgørelsen?
Kritikerne af en udvidet bekendtgørelse har svært
ved at indse, hvad man vil opnå. Man kommer nem-
lig ingen vegne med tvang. Hvis nogle skulle mod-
sætte sig at medvirke til sporing af smittekilder, så
gør de det uanset, hvad reglerne siger.
Er det overhovedet realistisk i vore dage at fore-
stille sig, at man fanger, anholder og binder en
»mistænkt« til en solid stol og derefter stikker nåle i
ham mod hans vilje for at tappe blod til undersøgel-
ser. Eller kan vi tvinge folk til at »anmelde« smitte-
kilder, blot fordi det står i loven. Det virker mildt
sagt lidt gammeldags.
Der er ikke noget at sige til, at danskerne har af-
skaffet den danske bekendtgørelse. Vi burde gøre
det samme og i stedet stole på den fornuft, der efter
sagkundskabens udsagn hersker på området.
TIL GENGÆLD KAN vi - ligesom i Danmark -
ændre lovgivningen således, at det bliver muligt at
dømme mennesker efter kriminalloven, dersom de
forsætligt tilføjer HIV-smitten til andre mennesker.
Den frivillige opsporing og de frivillige undersø-
gelser er og bliver ikke noget problem. Og der er
ingen grund til at antage, at vi her til lands egner os
bedre til tvang end i Danmark.
ASS./FOTO: KNUD JOSEFSEN