Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 09.05.1996, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 09.05.1996, Blaðsíða 15
Nr. 36 • 1996 15 7rf£aa&a&c/é/'a £/£ .... ............ GRØNLANDSPOSTEN Vi forlanger dit kandidatur Af formand Inga Dora GudmundsdUttir og næstformand Kim Høegh, Siumut Ungdom i Nuuk Nuummi atuarfeqameq ilungersunartoq Nuummi borgmesterip Agnethe Davidsen-ip aamma kulturimut ilinniartitaanermullu ataatsimiititami siulittaasup Laannguaq Lynge-p naalakkersuisunut allagaat ammasoq Hr. Landsformand Lars Emil Johansen. Først tillykke med de 17 år med hjemmestyre. Med håb om, at vi i de kommende år fortsat vil styrke og udvikle vort samfund, vil vi benytte dagen til at komme med føl- gende: 1 fortsættelse af artiklen i Atuagagdliutit den 30. april 1996, skal vi fra SIS-Nuuk hermed tillade os at forlange dit kandidatur til landsfor- mand på Siumuts landsmøde til efteråret. Vores beslutning skal ses i lyset af em helhedsbetragt- ning primært for det grøn- UPERNAVIK -1 nu tre år har jeg boet i Upemavik, hvilket jeg er godt tilfreds med. Byen er dejlig, ligesom befolknin- gen af natur er venlig og imø- dekommende. Naturen er storslået med rige muligheder for udfoldelse i form af sejl- ads og fiskeri. Der er dog et problem, der gør, at levevil- kårene i øjeblikket er uudhol- delige. Fødevaresituationen i byen er forfærdelig og i byg- derne katastrofal. De foregående år har jeg været tilfreds og accepteret, at det ikke altid lige er til at få de varer, man har lyst til. Ligele- des har jeg opfordret nyan- komne til at tænke ligesådan. De to første år har vi dog altid kunnet få de basale føde- varer, således man kunne op- retholde en rimelig hushold- ningsøkonomi. I år har det dog vist sig, at fødevareforsy- ningen har været ufattelig dårlig. Lige i øjeblikket er det svært som almindelig løn- modtager at få økonomien til at hænge sammen. Dette skyl- des, at bl.a. 6 æg koster 16 landske samfund, men i sær- deleshed for kontinuiteten i vort parti Siumut. Hensynet til generations- skifte må og skal ikke veje tungere end det samlede hen- syn til vort parti. Vi skal sam- tidig henlede opmærksomhe- den på, at den yngre generati- on er klar og står politisk stærkere og bedre velfunderet end aldrig gør, men at det er vores opfattelse at partiet som helhed ikke er klar til genera- tionsskifte. Det er vores klare og utve- tydige holdning og opfattelse, at tingene i partiet generelt, og ungdommen i særdeles- kroner, ligesom det eneste pålæg, man kan få, er salater, hvor en lille bakke salat koster mellem 18 og 22 kro- ner. Andet pålæg findes ikke. Selv forskelligt dåsepålæg, som makrel og torskerogn, kan vi kun drømme os til. Hvis vi skal lave en varm ret, bør fantasien være i orden, såfremt der skal være økono- mi i det. Forskellige former for kød er der intet af. Vi kan købe culottesteg og lammes- teg, der koster over 200 kro- ner pr. stk. Disse kødretter er fremsendt pr. fly. Hvorfor ikke hakket okse- kød eller andre betalelige varer? En dag ankom lidt kar- tofler med helikopteren. Bu- tikken åbnede kl. 10.00 og 10.05 var kartoflerne revet væk, inden damen, der skulle lægge dem på hylden, fik dem lagt på plads. Spaghetti kan ligeledes ikke fås, hvorfor vi er henvist til at spise ris til cullottesteg. Herudover mener jeg, at Grønlands Landsting skal holde op med at spilde deres hed, vil være bedst tjent med dit fortsatte virke som lands- formand for partiet Siumut i een periode mere. Ovenstående må på ingen måde misforstås som mistillid til de andre opstillede kandi- dater, idet der ingen tvivl overhovedet må herske om, at SIS-Nuuk respekterer og anderkender deres politiske arbejde og deres personlighe- der, men at vi mener, at tiden for et formandskifte i partiet Siumut på efterårets landsmø- de ikke er moden alle forhold taget i betragtning. tid på at tale om et ensprissy- stem, der ganske enkelt ikke findes. Der bliver jo ikke talt om at indføre det, men om at fjerne det. Jeg har boet i forskellige byer i Grønland, og som ansat i politiet har min indtjening været ens alle steder. Så det er ikke uden grund, at det må kunne konstateres, at levevil- kårene her er dyrere end andre steder, jeg har været. KNI’s forsyningspligt er de dog gode til at overholde, når det gælder øl, spiritus og cig- aretter. »Det er jo også livs- nødvendigheder«. Jeg er glad for, at jeg ikke har børn. Hvor må det være svært for børnefamilier at for- søge at bespise børnene sundt og varieret. Jeg ved ikke hvem, der har ansvaret. Om det er Royal Arctic Line, KNI eller Hjem- mestyret. Befolkningen her er trætte af manglerne. Vi for- venter ikke at kunne leve i luksus, men blot at have en anstændig levefod. Nuup Kommuneani kulturi- mut atuartitaanermullu ataat- simiititap paasisimavaa Ka- ngillinnguit atuarfiata sanane- qamerata immikkoortuata 2- anut ilassutitut aningaasaliis- suteqaatissatut qinnuteqaat TBl-imut ilanngunneqarsi- manngitsoq, taamaattumillu inatsisartut upemaakkut ataa- tsimiinneranni suliarineqarsi- manngitsoq. Tamatuma malitsigisaanik ataatsimiititaq Kangillinnguit Atuarfiata skolenævnianit kii- salu Nuup Kommuneata Ilin- niartitsisoqatigiivinit qisuari- arfigineqarsimavoq, allakka- mut matumunnga ilanngussa- tut nassiunneqartumik. Nuup Kommuneani meeq- qat atuarfiini init amigaatigi- neqarnerat annertuujuvoq u- kiunilu qaninnerpaani atuar- tut atuamerat tamatuma ki- ngunerisaanik ajorsilluinnar- tussaavoq. Ukiumi atuarfiusussami tulliuttumi klassit initaat 17- inik ikippallaartussaapput, klassit tamakkerlutik ataa- siakkaarlutik immikkut inis- saqartinneqassappata. Tamatuma kinguneranik minnerpaamik klassini miki- nemi atuartut 200-t ualikkut atuartinneqartariaqalissapput, inimi ullaap tungaagut klassi- nik allanik atuartitsinermut a- torneqartartussaammata. Ta- matuma peqatigisaanik inatsi- sit peqqussutaannik pinngi- tsoorani atuartitsisussaaner- mut init mikinerit massakkor- luinnaq amigaatigineqarput. Kingulleq taaneqartoq Ka- ngillinnguit Atuarfiani im- mikkut ajornartorsiutaavoq, init atomeqartussat atuarfiup atorluameqamissaanik qulak- keerisuusussat tamakkerlutik atuarfiup immikkoortortas- saanut 2-mut attuumassute- qartussaammata. Tassani pineqarput init su- leqatigiiffiit, atuagaateqarfik, init faginut atomeqartut, ti- mersorfissat, ini nakorsiartar- fik iniluu kigutilerisumut na- korsiartarfik. Siusinnerusukkut nalunaal- lisimavoq Namminersorne- rullutik Oqartussat atuartut a- merlassusissaannik missingi- utaat pissusiviusunut naleq- qutinngitsut. Assersuutitut taaneqarsinnaavoq Nammi- nersornerullutik Oqartussat 1995-imut Nuummi atuartus- sanik missingiutaanni atuartut 1866-iusussaasut, kisitsisita- viili 2161 -iullutik. Kommunip missingiusiaa- sa takutippaat atuartut ukiuni tulliuttuni qulini 100-nik a- merleriartussaasut. Pissusivi- usut qiviaraanni ukiumut init atuartitsiviusut tallimanik a- merleriartartussaapput, taa- maalillunilu ukioq 2000 min- nerpaamik atuartunut 600-nut ininik amigaateqartoqalertus- saalluni. Atuartut taama amerlati- gisut tamakkerlutik atuarfim- mi piusumiitsinneqarsinnaan- ngillat, allilerisoqassanngip- pallu allatut iliorluni aaqqii- soqartariaqamissaa pisariaqa- lerumaarpoq, soorlu assersuu- tigalugu inissiat initut atuar- titsivittut aaqqissuunneqame- risigut. Taamatut pisariaqartitsineq Nuup Kommuneata KUP-mut uppemarsarnikuuaa allissutis- satullu sanaassaaq ukiunut arlalinnut agguataarlugu sa- naneqartussatut aningaasanut inatsimmi ilannguteqqinne- qaqqullugu qinnuteqaatigisi- mallugu, allissutissarlu ki- ngullerpaakkut TBI 96-imut ilannguneqaqqullugu qinnu- teqaatigisimallugu. Tamannali kinguneqarsi- manngilaq taamaalillunilu Nuup Kommuna taamatullu atuartut, angajoqqaat ilinniar- titsisullu pissutsinik qaange- ruminaatsunik atugassaqarti- lissallugit. Tamatuma kingu- nerisaanik atuarfeqarfik ajun- ngitsunik suliniuteqaraluartoq anguniagaqaraluartorlu kom- munalbestyrelsip tungaanit isigalugu ima inissakilliorti- galuni ingerlasariaqalissaaq allaat tamanna akuersaame- qarsinnaanngilluinnartutut i- sigineqartariaqarluni, qularu- tissaanngitsumillu eqqorne- qartussat tassaassallutik atu- artut. Namminersomerullutik O- qartussat kommunini atuarfiit pisariaqartinneqartut pigine- qamissaannut akisussaapput Nuullu Kommuneata kaam- mattuutigissavaa taamatut pi- sussaassueqameq aalajanger- sakkat atuuttut naapertorlugit eqqortinneqassasoq; Nuummi aamma kommunit sinnerini; /------------------------\ OG PÅ NUUSSUAQ: 2-2202 J taamaaliomikkut angajoqqaat qulakkeerunneqassammata meeqqamik ininik atugassa- nik naammaginartumik atu- gassaqartitaallutik atuartitaa- nissaannut. f A Asasavut atuartartut Atuagagdliutit/Grøn- landsposten atuartartut allagaannik soqutiginaa- teqarluinnartumik Uper- navimmit nassiussivine- qarpoq. Ajoraluartumik allagaqartoq aterminik najukkaminilluunniit ili- simatitserusunngimmat allaaserisaa ilanngussin- naanngilarput. AG qaqutiguugaluar- toq atemik taasinani a- tuartartut allagaanik i- lanngussisarpoq. Taa- maattoqartilluguli allaa- serisaqartup aqqa aaq- qissuisoqarfimmit ilisi- maneqartarpoq. Ajora- luartumik inuit kinaas- susii ilisimanagit ilan- ngussisinnaaneq ajorpu- gut - ilanngunniagaat qanorluunniit soqutigi- naateqartigigaluaraa- ngata. TAAMAATTUMIK: Atuartartutut allak- kannut atit najukkallu tamatigut ilannguttaruk, ilanngunniakkannilu a- terpit saqqummiunne- qannginnissaa kissaati- gigukku tamanna nalu- naarutiguuk, taava aaq- qissuisoqarfiup allakkat tigugunigit aalajangiiffi- gissavaa kissaatit akue- risinnaanerlugu. Tele- foneqaruit normuata i- lanngunnissaa iluaqu- taasinnaavoq, taamaalil- luni pisariaqartinneqar- pat emgerluta attaveqar- figisinnaavatsigit. Upernavimmit alla- gaqartnmut aterminik taasiumanngitsumut: Allaaserisavit AG- mut ilanngunneqarnis- saa suli kissaatigigukku Laila Ramlau-Hansen imaluunniit Pouline Møller 2 10 83-imut sia- nerfigilaakkit, imaluun- niit uunga allaqqillutit: AG, Box 39. 3900 Nuuk. Inussiamersumik inuulluaqqusilluta - aaqqissuisoqarfik V J Allakkat ammasut All. Nuummi Siumup Inuusuttunut^Suleqatigiiffianni siulittaasoq Inga Dora GudmundsdUttir aamma siulittaasup tullia Kim Høegh, Siulittaasoq Hr. Lars Emil Johansen Siullermik ukiuni 17-ini namminersornerusimanitsin- nik pilluarit. Neriulluta aam- ma ukiuni aggersuni nunarput nukittorsarlugulu ineriartor- tikkumaaripput, ulloq manna iluatsillugu imaattumik anita- qamiarpugut. Atugagdliutit 30. april 1996 allaaserisaq tunaartara- lugu, SIS-Nuummit ukiamut Siumup ataatsimeersuamissa- anut siulittaasumut qinigas- sanngortinnissat piumasaris- savarput. Taamak aalajangernerput ataatsimut isiginninnermik aallaaveqarpoq, siullermik nunarput eqqarsaatigalugu pi- ngaartumillu partiip Siumup kipisuitsumik ingerlanissaa pillugu. Kinguaariit tulliisa tigusi- nissaat partiimut ataatsimut qajassuussinermit pingaame- russanngilaq. Tamatumunnga atatillugu maluginiaqqussa- varput, inuusuttortavut pia- reersimammata politikkikkul- lu aatsaat taamak nukittutiga- lutillu toqqammavissaqarlu- artigimmata. Isumaqarpugulli partii ataatsimut isigalugu suli kinguaariit tulliisa tigisinis- saanut piareersimanngitsoq. Uagut isumaqarluinnarpu- gut partii ataatsimut isigalugu pingaartumillu inuusuttut a- junnginnermik sullinneqar- sinnaassasut illit partii Siumut suli qinersivimmi ataatsimi siulittaasuuffigigukku. Qulaani pineqartut qanor- luunniit paasineqassanngillat maanna qineqqusaartut tati- ginngikkivut, tassami qulari- neqanngilluinnassavoq SIS- Nuup inuusuttut ataqqimma- git politikkikkullu sulisima- nerat nersunartuutillugu. Ukiamulli nutaamik siulittaa- sunngortitsinissamut partii Siumut piareersimanngilaq. Utålelige levevilkår Af Jens B. Frederiksen, Upernavik

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.