Atuagagdliutit - 09.05.1996, Side 15

Nr. 36 • 1996
15
7rf£aa&a&c/é/'a £/£
.... ............
GRØNLANDSPOSTEN
Vi forlanger dit kandidatur
Af formand Inga Dora GudmundsdUttir og
næstformand Kim Høegh, Siumut Ungdom i Nuuk
Nuummi atuarfeqameq
ilungersunartoq
Nuummi borgmesterip Agnethe Davidsen-ip aamma
kulturimut ilinniartitaanermullu ataatsimiititami
siulittaasup Laannguaq Lynge-p naalakkersuisunut
allagaat ammasoq
Hr. Landsformand Lars Emil
Johansen.
Først tillykke med de 17 år
med hjemmestyre. Med håb
om, at vi i de kommende år
fortsat vil styrke og udvikle
vort samfund, vil vi benytte
dagen til at komme med føl-
gende:
1 fortsættelse af artiklen i
Atuagagdliutit den 30. april
1996, skal vi fra SIS-Nuuk
hermed tillade os at forlange
dit kandidatur til landsfor-
mand på Siumuts landsmøde
til efteråret.
Vores beslutning skal ses i
lyset af em helhedsbetragt-
ning primært for det grøn-
UPERNAVIK -1 nu tre år har
jeg boet i Upemavik, hvilket
jeg er godt tilfreds med. Byen
er dejlig, ligesom befolknin-
gen af natur er venlig og imø-
dekommende. Naturen er
storslået med rige muligheder
for udfoldelse i form af sejl-
ads og fiskeri. Der er dog et
problem, der gør, at levevil-
kårene i øjeblikket er uudhol-
delige. Fødevaresituationen i
byen er forfærdelig og i byg-
derne katastrofal.
De foregående år har jeg
været tilfreds og accepteret, at
det ikke altid lige er til at få de
varer, man har lyst til. Ligele-
des har jeg opfordret nyan-
komne til at tænke ligesådan.
De to første år har vi dog
altid kunnet få de basale føde-
varer, således man kunne op-
retholde en rimelig hushold-
ningsøkonomi. I år har det
dog vist sig, at fødevareforsy-
ningen har været ufattelig
dårlig. Lige i øjeblikket er det
svært som almindelig løn-
modtager at få økonomien til
at hænge sammen. Dette skyl-
des, at bl.a. 6 æg koster 16
landske samfund, men i sær-
deleshed for kontinuiteten i
vort parti Siumut.
Hensynet til generations-
skifte må og skal ikke veje
tungere end det samlede hen-
syn til vort parti. Vi skal sam-
tidig henlede opmærksomhe-
den på, at den yngre generati-
on er klar og står politisk
stærkere og bedre velfunderet
end aldrig gør, men at det er
vores opfattelse at partiet som
helhed ikke er klar til genera-
tionsskifte.
Det er vores klare og utve-
tydige holdning og opfattelse,
at tingene i partiet generelt,
og ungdommen i særdeles-
kroner, ligesom det eneste
pålæg, man kan få, er salater,
hvor en lille bakke salat
koster mellem 18 og 22 kro-
ner. Andet pålæg findes ikke.
Selv forskelligt dåsepålæg,
som makrel og torskerogn,
kan vi kun drømme os til.
Hvis vi skal lave en varm ret,
bør fantasien være i orden,
såfremt der skal være økono-
mi i det. Forskellige former
for kød er der intet af. Vi kan
købe culottesteg og lammes-
teg, der koster over 200 kro-
ner pr. stk. Disse kødretter er
fremsendt pr. fly.
Hvorfor ikke hakket okse-
kød eller andre betalelige
varer? En dag ankom lidt kar-
tofler med helikopteren. Bu-
tikken åbnede kl. 10.00 og
10.05 var kartoflerne revet
væk, inden damen, der skulle
lægge dem på hylden, fik dem
lagt på plads. Spaghetti kan
ligeledes ikke fås, hvorfor vi
er henvist til at spise ris til
cullottesteg.
Herudover mener jeg, at
Grønlands Landsting skal
holde op med at spilde deres
hed, vil være bedst tjent med
dit fortsatte virke som lands-
formand for partiet Siumut i
een periode mere.
Ovenstående må på ingen
måde misforstås som mistillid
til de andre opstillede kandi-
dater, idet der ingen tvivl
overhovedet må herske om, at
SIS-Nuuk respekterer og
anderkender deres politiske
arbejde og deres personlighe-
der, men at vi mener, at tiden
for et formandskifte i partiet
Siumut på efterårets landsmø-
de ikke er moden alle forhold
taget i betragtning.
tid på at tale om et ensprissy-
stem, der ganske enkelt ikke
findes. Der bliver jo ikke talt
om at indføre det, men om at
fjerne det.
Jeg har boet i forskellige
byer i Grønland, og som ansat
i politiet har min indtjening
været ens alle steder. Så det er
ikke uden grund, at det må
kunne konstateres, at levevil-
kårene her er dyrere end
andre steder, jeg har været.
KNI’s forsyningspligt er de
dog gode til at overholde, når
det gælder øl, spiritus og cig-
aretter. »Det er jo også livs-
nødvendigheder«.
Jeg er glad for, at jeg ikke
har børn. Hvor må det være
svært for børnefamilier at for-
søge at bespise børnene sundt
og varieret.
Jeg ved ikke hvem, der har
ansvaret. Om det er Royal
Arctic Line, KNI eller Hjem-
mestyret. Befolkningen her er
trætte af manglerne. Vi for-
venter ikke at kunne leve i
luksus, men blot at have en
anstændig levefod.
Nuup Kommuneani kulturi-
mut atuartitaanermullu ataat-
simiititap paasisimavaa Ka-
ngillinnguit atuarfiata sanane-
qamerata immikkoortuata 2-
anut ilassutitut aningaasaliis-
suteqaatissatut qinnuteqaat
TBl-imut ilanngunneqarsi-
manngitsoq, taamaattumillu
inatsisartut upemaakkut ataa-
tsimiinneranni suliarineqarsi-
manngitsoq.
Tamatuma malitsigisaanik
ataatsimiititaq Kangillinnguit
Atuarfiata skolenævnianit kii-
salu Nuup Kommuneata Ilin-
niartitsisoqatigiivinit qisuari-
arfigineqarsimavoq, allakka-
mut matumunnga ilanngussa-
tut nassiunneqartumik.
Nuup Kommuneani meeq-
qat atuarfiini init amigaatigi-
neqarnerat annertuujuvoq u-
kiunilu qaninnerpaani atuar-
tut atuamerat tamatuma ki-
ngunerisaanik ajorsilluinnar-
tussaavoq.
Ukiumi atuarfiusussami
tulliuttumi klassit initaat 17-
inik ikippallaartussaapput,
klassit tamakkerlutik ataa-
siakkaarlutik immikkut inis-
saqartinneqassappata.
Tamatuma kinguneranik
minnerpaamik klassini miki-
nemi atuartut 200-t ualikkut
atuartinneqartariaqalissapput,
inimi ullaap tungaagut klassi-
nik allanik atuartitsinermut a-
torneqartartussaammata. Ta-
matuma peqatigisaanik inatsi-
sit peqqussutaannik pinngi-
tsoorani atuartitsisussaaner-
mut init mikinerit massakkor-
luinnaq amigaatigineqarput.
Kingulleq taaneqartoq Ka-
ngillinnguit Atuarfiani im-
mikkut ajornartorsiutaavoq,
init atomeqartussat atuarfiup
atorluameqamissaanik qulak-
keerisuusussat tamakkerlutik
atuarfiup immikkoortortas-
saanut 2-mut attuumassute-
qartussaammata.
Tassani pineqarput init su-
leqatigiiffiit, atuagaateqarfik,
init faginut atomeqartut, ti-
mersorfissat, ini nakorsiartar-
fik iniluu kigutilerisumut na-
korsiartarfik.
Siusinnerusukkut nalunaal-
lisimavoq Namminersorne-
rullutik Oqartussat atuartut a-
merlassusissaannik missingi-
utaat pissusiviusunut naleq-
qutinngitsut. Assersuutitut
taaneqarsinnaavoq Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
1995-imut Nuummi atuartus-
sanik missingiutaanni atuartut
1866-iusussaasut, kisitsisita-
viili 2161 -iullutik.
Kommunip missingiusiaa-
sa takutippaat atuartut ukiuni
tulliuttuni qulini 100-nik a-
merleriartussaasut. Pissusivi-
usut qiviaraanni ukiumut init
atuartitsiviusut tallimanik a-
merleriartartussaapput, taa-
maalillunilu ukioq 2000 min-
nerpaamik atuartunut 600-nut
ininik amigaateqartoqalertus-
saalluni.
Atuartut taama amerlati-
gisut tamakkerlutik atuarfim-
mi piusumiitsinneqarsinnaan-
ngillat, allilerisoqassanngip-
pallu allatut iliorluni aaqqii-
soqartariaqamissaa pisariaqa-
lerumaarpoq, soorlu assersuu-
tigalugu inissiat initut atuar-
titsivittut aaqqissuunneqame-
risigut.
Taamatut pisariaqartitsineq
Nuup Kommuneata KUP-mut
uppemarsarnikuuaa allissutis-
satullu sanaassaaq ukiunut
arlalinnut agguataarlugu sa-
naneqartussatut aningaasanut
inatsimmi ilannguteqqinne-
qaqqullugu qinnuteqaatigisi-
mallugu, allissutissarlu ki-
ngullerpaakkut TBI 96-imut
ilannguneqaqqullugu qinnu-
teqaatigisimallugu.
Tamannali kinguneqarsi-
manngilaq taamaalillunilu
Nuup Kommuna taamatullu
atuartut, angajoqqaat ilinniar-
titsisullu pissutsinik qaange-
ruminaatsunik atugassaqarti-
lissallugit. Tamatuma kingu-
nerisaanik atuarfeqarfik ajun-
ngitsunik suliniuteqaraluartoq
anguniagaqaraluartorlu kom-
munalbestyrelsip tungaanit
isigalugu ima inissakilliorti-
galuni ingerlasariaqalissaaq
allaat tamanna akuersaame-
qarsinnaanngilluinnartutut i-
sigineqartariaqarluni, qularu-
tissaanngitsumillu eqqorne-
qartussat tassaassallutik atu-
artut.
Namminersomerullutik O-
qartussat kommunini atuarfiit
pisariaqartinneqartut pigine-
qamissaannut akisussaapput
Nuullu Kommuneata kaam-
mattuutigissavaa taamatut pi-
sussaassueqameq aalajanger-
sakkat atuuttut naapertorlugit
eqqortinneqassasoq; Nuummi
aamma kommunit sinnerini;
/------------------------\
OG PÅ NUUSSUAQ:
2-2202
J
taamaaliomikkut angajoqqaat
qulakkeerunneqassammata
meeqqamik ininik atugassa-
nik naammaginartumik atu-
gassaqartitaallutik atuartitaa-
nissaannut.
f A
Asasavut
atuartartut
Atuagagdliutit/Grøn-
landsposten atuartartut
allagaannik soqutiginaa-
teqarluinnartumik Uper-
navimmit nassiussivine-
qarpoq. Ajoraluartumik
allagaqartoq aterminik
najukkaminilluunniit ili-
simatitserusunngimmat
allaaserisaa ilanngussin-
naanngilarput.
AG qaqutiguugaluar-
toq atemik taasinani a-
tuartartut allagaanik i-
lanngussisarpoq. Taa-
maattoqartilluguli allaa-
serisaqartup aqqa aaq-
qissuisoqarfimmit ilisi-
maneqartarpoq. Ajora-
luartumik inuit kinaas-
susii ilisimanagit ilan-
ngussisinnaaneq ajorpu-
gut - ilanngunniagaat
qanorluunniit soqutigi-
naateqartigigaluaraa-
ngata.
TAAMAATTUMIK:
Atuartartutut allak-
kannut atit najukkallu
tamatigut ilannguttaruk,
ilanngunniakkannilu a-
terpit saqqummiunne-
qannginnissaa kissaati-
gigukku tamanna nalu-
naarutiguuk, taava aaq-
qissuisoqarfiup allakkat
tigugunigit aalajangiiffi-
gissavaa kissaatit akue-
risinnaanerlugu. Tele-
foneqaruit normuata i-
lanngunnissaa iluaqu-
taasinnaavoq, taamaalil-
luni pisariaqartinneqar-
pat emgerluta attaveqar-
figisinnaavatsigit.
Upernavimmit alla-
gaqartnmut aterminik
taasiumanngitsumut:
Allaaserisavit AG-
mut ilanngunneqarnis-
saa suli kissaatigigukku
Laila Ramlau-Hansen
imaluunniit Pouline
Møller 2 10 83-imut sia-
nerfigilaakkit, imaluun-
niit uunga allaqqillutit:
AG, Box 39. 3900
Nuuk.
Inussiamersumik
inuulluaqqusilluta -
aaqqissuisoqarfik
V J
Allakkat ammasut
All. Nuummi Siumup Inuusuttunut^Suleqatigiiffianni
siulittaasoq Inga Dora GudmundsdUttir aamma
siulittaasup tullia Kim Høegh,
Siulittaasoq Hr. Lars Emil
Johansen
Siullermik ukiuni 17-ini
namminersornerusimanitsin-
nik pilluarit. Neriulluta aam-
ma ukiuni aggersuni nunarput
nukittorsarlugulu ineriartor-
tikkumaaripput, ulloq manna
iluatsillugu imaattumik anita-
qamiarpugut.
Atugagdliutit 30. april
1996 allaaserisaq tunaartara-
lugu, SIS-Nuummit ukiamut
Siumup ataatsimeersuamissa-
anut siulittaasumut qinigas-
sanngortinnissat piumasaris-
savarput.
Taamak aalajangernerput
ataatsimut isiginninnermik
aallaaveqarpoq, siullermik
nunarput eqqarsaatigalugu pi-
ngaartumillu partiip Siumup
kipisuitsumik ingerlanissaa
pillugu.
Kinguaariit tulliisa tigusi-
nissaat partiimut ataatsimut
qajassuussinermit pingaame-
russanngilaq. Tamatumunnga
atatillugu maluginiaqqussa-
varput, inuusuttortavut pia-
reersimammata politikkikkul-
lu aatsaat taamak nukittutiga-
lutillu toqqammavissaqarlu-
artigimmata. Isumaqarpugulli
partii ataatsimut isigalugu suli
kinguaariit tulliisa tigisinis-
saanut piareersimanngitsoq.
Uagut isumaqarluinnarpu-
gut partii ataatsimut isigalugu
pingaartumillu inuusuttut a-
junnginnermik sullinneqar-
sinnaassasut illit partii Siumut
suli qinersivimmi ataatsimi
siulittaasuuffigigukku.
Qulaani pineqartut qanor-
luunniit paasineqassanngillat
maanna qineqqusaartut tati-
ginngikkivut, tassami qulari-
neqanngilluinnassavoq SIS-
Nuup inuusuttut ataqqimma-
git politikkikkullu sulisima-
nerat nersunartuutillugu.
Ukiamulli nutaamik siulittaa-
sunngortitsinissamut partii
Siumut piareersimanngilaq.
Utålelige levevilkår
Af Jens B. Frederiksen, Upernavik