Atuagagdliutit - 09.05.1996, Síða 3

Nr. 36 • 1996
3
GRØNLANDSPOSTEN
Suli sunniuteqameralemissaq
kommunenit neriuutigineqaortoq
Kommunet suliaannut amerligaluttuinnartunut aningaasaliissuteqartarnissaq kissaatigineqartoq
ILULISSAT (PM) - Marlun-
ngormat pingasunngormallu
kommunet kattuffiata KA-
NUKOKA-p aallartitai ukiu-
moortumik Hotel Arctic-imi
llulissaniittumi ataatsimiip-
put. Kommuneni tamani poli-
tikerit katersuupput, ilaatigut
oqallisigissallugit suliassat
amerligaluttuinnartut ukiuni
kingullemi kommunenut suli-
assiissutigineqartalersut.
Kattuffiup siulittaasua Ed-
vard Møller tikilluaqqusivoq,
aallartitat saniatigut ilaqartut
inatsisartunut ilaasortanik,
kattuffimmi sulisunik aamma
Danmark-imi Islandimilu
kommunet kattuffiinit sinnii-
sunik.
' Ukioq 1995 KANUKO-
KA-mut ulapaarfiusimavoq,
taassumalu anguniagaasa pi-
ngaamersaraat kommunet so-
qutigisaasa isumaginissaat,
kattuffiullu isumagisaanut i-
laapput kommunet akomanni
ataqatigiinnerup annertusar-
nissaa suliaqamerannilu ikiu-
unnissaq.
Siulittaasoq Edvard Møller
nalunaarummini oqarpoq,
kommunet iluarsartuuteqqin-
nissaannut kommissionip u-
pemaaq manna sulinerani isu-
maliutissiissutinik oqallisissi-
anillu arlalinnik suliaqarto-
qarsimasoq, suleqatigiissitat
annertuumik suliaqarnerata
ersiutaanik.
Suliassat
- KANUKOKA-p isumaa er-
seqqippoq: Peqatigiiffiup
kommunet sinnerlugit inuia-
qatigiinni aalajangiussat iner-
nerisa annertunerpaamik sun-
niuteqarfiginissaat sunnemi-
assavaat qularnaarniassallu-
gulu. Edvard Møller nangillu-
ni oqarpoq, pingaaruteqartoq
erseqqissassallugu Kattuffim-
miit pinngitsoomani piuma-
saqaatigineqarmat suleqati-
giinneq isumaqatigiissutillu
kommunet namminersorne-
rullutillu oqartussat akoman-
ni isumaqatigiissutaasimasut
erseqqissumik takutissagaat
taakku kommunenut qanoq a-
ningaasatigut naleqassaner-
sut.
Siunissami inissialiornis-
samut atatillugu nammatassat
agguaanneqameranni nammi-
nersornerullutik oqartussat
KANUKOKA-llu akomanni
isumaqatigiittoqarpallaarsi-
mannginnera assersuutissatut
taavaa:
- Ukiarmi ataatsimiinnerit
assigiinngitsut kingoma ani-
ngaasaqamermut inissaqami-
arnermullu naalakkersuiso-
qarfik siunnersuummik saq-
qummiussivoq, decemberimi
borgmesterit kommunaldirek-
tørillu ataatsimiinneranni. O-
qallisissiaq KANUKOKA-
mit akuersissutigineqarsi-
manngitsoq aallaaveqarpoq
kommunet iluarsartuuteqqin-
nissaannut kommissionip isu-
maliutissiissutaanik, tassanilu
tikkuameqarlutik siunissami
aningaasaliisamissamut aaq-
qiissutissat assigiinngitsut, i-
nissialiomemp aaqqiivigine-
qamissaanut tunngasuni ta-
marmik tikkuaassisut qitiusu-
mik aalajangiisamissamik.
Tusarniaaneq
- Oqallisissiaq tunngavigalu-
gu KANUKOKA inissialior-
nermut aningaasaliissuteqar-
tameq pillugu kommunet qa-
noq isumaqarnersut tusarnia-
asimavoq. Akissutil amerla-
nersaat erseqqissumik takus-
sutissiipput: aaqqiissutissatut
siunnersuutit taaneqartut
kommunet tapersersorsin-
naanngilaat, taamalu siunis-
sami inissialiomermi namma-
gassanik suliassanillu aggua-
taarisamissaq pillugu nammi-
nersomemllutik oqartussanit
saqqummiunneqartut akuer-
saarsinnaanagit.
- Tamanna pissutigalugu
KANUKOKA-p siulersuisui
siunnersuuteqarput inissiali-
omeq pillugu ataatsimeersu-
artoqassasoq, kommunet
namminersornerullutillu o-
qartussat peqataaffigisassaan-
nik, tamatumani anguniarlu-
gu siunissami inissialiomer-
mut anguniagaqartumik poli-
tikeqamissami isummemerit
assigiinngitsut saqqummiun-
neqaqqullugit ataqatigiissin-
neqaqqullugillu.
Inissialiomeq pillugu ataat-
simeersuamissaq pissaaq aa-
sam Nuummi 8. aamma 9. ju-
ni, Edvard Møller-illu kom-
munet tamaasa kajumissaar-
pai ataatsimeersuarnissamut
aallartitaqaqqullugit, tamatu-
ma kingoma Namminersor-
nemllutik Oqartussanik isu-
maqatigiinniamerit aallarteq-
qinneqarsinnaaqqullugit.
Royal Greenland
kommunellu
Kommuneni assigiinngitsuni
suliffissaqartitsiniarnermut
Royal Greenland annertuu-
mik sunniuteqartarpoq, siulit-
taasullu nalunaarummini
aamma eqqaavaa KANUKO-
KA-p Royal Greenland-illu
akomanni siunissami tunisas-
siomemp unitsikkallameqar-
tamissaa pillugu isumaqati-
giissutaasimasut, ingerlatsi-
vissuup aalisakkeriviinut as-
sigiinngitsunut tunngassute-
qartut. Tunisassiomemp unit-
sikkallarneqartarnissaa pin-
ngitsoorsinnaanngilaq, ta-
mannalu kommunet aningaa-
sarsiornerannut pingaaruti-
limmik sunniuteqartarpoq. 1-
sumaqatigiissummi tunisassi-
omemp unitsinneqannginne-
rani kommunet siumoortumik
ilisimatinneqartassapput.
- Febmarimi borgmesterit
Nuummi ataatsimiinneranni
suliffissaqartitsiniarnerup
sunniutai oqallisigineqarput,
Royal Greenland-illu tunisas-
siomermik allanngortitsisar-
nerani ajomartorsiutit kom-
munenut sunniuteqartartut i-
lanngunneqarlutik. Annertuu-
mik kissaatigineqarpoq apeq-
qutini pilersaarusiornermut
tunngassuteqartuni kommu-
net ingerlatseqatigiiffillu qa-
nimut oqaloqatigiittassasut.
Tamanna tunngavigalugu
Royal Greenland kajumis-
ILULISSAT(PM) - Hotel
Arctic i Uulissat var tirsdag
og onsdag rammen om det år-
lige delegeretmøde i kommu-
nernes landsforening KANU-
KOKA. Kommunalpolitikere
fra alle landets kommuner var
samlet for blandt andet at
diskutere løsningen af det sta-
digt stigende antal arbejdsop-
gaver, der bliver pålagt kom-
munerne i disse år.
Landsforeningens formand
Edvard Møller bød velkom-
men til forsamlingen, der for-
uden de delegerede var en
broget skare af landspolitike-
re, ansatte på landsorganisati-
onen og repræsentanter fra
kommunernes landsorganisa-
tion i Danmark og i Island.
1995 har været et travlt år
for KANUKOKA, hvis over-
ordnede formål er at varetage
kommunernes interesser, li-
gesom organisationen skal
fremme samvirket mellem
kommunerne og bistå dem i
deres virksomhed.
Formanden Edvard Møller
sagde i sin mundtlige beret-
ning, at der i forbindelse med
kommunalreformkommissio-
nens arbejde her i foråret er
blevet udarbejdet flere be-
tænkninger og oplæg som re-
sultat af det store arbejde i ar-
bejsgruppeme.
Sættes kroner
på opgaverne
- KANUKOKA’s holdning er
klar: Foreningen skal for
saarparput aqutsisussatut pi-
lersinneqarsimasumi kommu-
net sinniisoqartinneqamissaat
pimoorullugu sulissutigine-
qassasoq.
kommunerne påvirke og sikre
størst mulig indflydelse på det
endelige resultat af samfun-
dets beslutninger. Edvard
Møller sagde videre, at det er
vigtigt at præcisere, at det er
et ubetinget krav fra Landsor-
ganisationen, at alt det samar-
bejde og alle de aftaler, der
indgås mellem kommunerne
og hjemmestyret klart og ty-
deligt skal vise, hvad de kom-
mer til at koste kommunerne.
Han fremkom med et
eksempel på, hvor der havde
været langt mellem hjemme-
styret og KANUKOKA i for-
bindelse med fordelingen af
byrderne i det fremtidige bo-
ligbyggeri:
- Efter forskellige drøftel-
ser i efteråret fremlagde
Landstyreområdet for Økono-
miske anliggender og boliger
et forslag, for kommunerne
under borgmester- og kom-
munaldirektørmødet i decem-
ber. Oplægget, der ikke var
godkendt af KANUKOKA,
tager udgangspunkt i kommu-
nalreformkommissionens be-
tænkning og pegede på for-
skellige løsningsmodeller om
den fremtidige finansiering,
der alle peger på en central
løsning af boligudbygningen.
Høringsrunde
- Med udgangspunkt i debat-
oplægget har KANUKOKA
gennemført en høringsrunde
vedrørende boligfinansierin-
gen hos kommunerne. Langt
Kattuffiup aamma Naalak-
kersuisut saaffiggaat aqut-
sisussatut pilersinneqartumut
kommunet ilanngunneqarnis-
saannik, saaffiginninnerli ta-
de fleste tilbagemeldinger gi-
ver efterhånden et klart bille-
de: kommunerne kan ikke
støtte de nævnte løsningsmo-
deller og må derfor sige nej til
det af hjemmestyret fremlagte
forslag til en fremtidig byrde-
og opgavefordeling på bolig-
området.
- KANUKOKA’s bestyrel-
se foreslog på denne bag-
grund, at der bliver gennem-
ført en boligkonference med
deltagelse fra hjemmestyret
og kommunalpolitikere med
henblik på at få belyst og
koordineret de forskellige
synspunkter og interesser i en
målrettet fremtidig boligpoli-
tik.
Boligkonferencen bliver af-
viklet i Nuuk til sommer i
week-enden den 8. og 9. juni,
og Edvard Møller opfordrede
alle kommunerne til at sende
repræsentanter til mødet, så
forhandlingerne med Hjem-
mestyret herefter kan genop-
tages.
Royal Greenland
og kommunerne
Royal Greenland Spiller en
ikke ubetydelig rolle i forbin-
delse med beskæftigelsen i de
forskellige kommuner, og i
sin beretning kom formanden
også ind på en aftale mellem
KANUKOKA og Royal
Greenland omkring midlerti-
dige produktionsstop på for-
skellige af koncernens fabrik-
ker. Produktionsstop er uund-
manna suli akineqarsiman-
ngilaq.
Aallartitat ataatsimiinne-
ranni oqallisigineqartut ilaat
taaneqarsinnaasut tassaapput
KANUKOKA-mut ilaasor-
taanermut akiliutit, teknikik-
kut ingerlatsiviit suliassaat,
inissialiortiterneq ilanngullu-
gu, ataatsimut tapiissutaasar-
tut allanngortinnissaat, ani-
ngaasanik missingersuusior-
nermut atatillugu namminer-
sornerullutik oqartussaanik
suleqateqalernissaq, aamma
kommunet atorfinitsitsisame-
ranni isumaqatigiinniartame-
rup tiguneqamissaa.
gåeligt, og de har afgørende
indflydelse på kommunernes
økonomi. Aftalen går ud på at
kommunerne får en varsling
før produktionen bliver ind-
stillet.
- På borgmestermødet i
februar i Nuuk diskuteredes
de beskæftigelsesmæssige
konsekvenser og hermed af-
ledte problemstillinger for
kommunerne i forbindelse
med Royal Greenlands
ændringer i produktionsstruk-
turen. Det var et stort ønske,
at kommunerne og koncernen
indgår i en tættere dialog di-
rekte om planlægningsmæssi-
ge spørgsmål. På denne bag-
grund opfordrede vi Royal
Greenland til at arbejde aktivt
for at kommunerne blev re-
præsenteret i den nedsatte sty-
regruppe.
Landsforeningen rettede
også en henvendelse til
Landsstyret om at inddrage
kommunerne i styregruppen,
en henvendelse der endnu
ikke er kommet svar på.
Blandt de emner der også
blev drøftet på delegeretmø-
det kan nævnes kontingent til
landsorganisationen, opgaver
i de tekniske forvaltninger,
herunder boligbyggeri, æn-
drede bloktilskudsformer og
budgetsamarbejdet med
hjemmestyret og overtagelse
af forhandlingsretten for
kommunale ansættelser.
Nuna tamakkerlugu kommunenilu politikerit assigiinngitsorpassuit KANUKOKA-p Ilulissani ataatsimiititsinerani najuupput.
Det var en broget skare af land- og lokalpolitikere, der var samlet til KANUKOKA ’s landsmøde i Ilulissat.
Kommunerne ønsker stadig
større indflydelse
Der skal føjes penge til de øgede opgaver, kommunerne får flere og flere af