Atuagagdliutit - 09.05.1996, Blaðsíða 5
Nr. 36 • 1996
5
a^a^c/é/'u. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Aningaasanik peqquserluuteqartamermut inatsit nutaaq
Aningaasaliissuteqartarfiit aqqutigalugit aningaasat pinerlunnikkut pissarsiarineqartut kaaviiaartinneqartarnissaat
Kalaallit Nunaanni kissaatigineqanngilaq
Aningaaseriviit piumaffigineqanngikkaluarlutik aningaasanik nuussinernik pasinartunik politiinut kalerriussisalernissaannut
inatsimmik atuuttoqangalerpoq.
Grønland tiltræder snart en lov, som pålægger blandt andet pengeinstitutter uopfordret at henlede politiets opmærksomhed
på usædvanlige pengetransaktioner. (Assi toqqorsivimmit/Arkivfoto: Knud Josefsen)
NUUK(LRH) - Kalaallit Nu-
naanni aningaaseriviit Politi-
mesterillu kissaateqameri ina-
tsisartullu akuersineri naaper-
torlugit naalakkersuisut naa-
lagaaffimmi oqartussaasunut
saaffiginnissuteqarput, ani-
ngaasanik peqquserlunnikkut
iseritanik/pissarsianik peqqu-
sersusaartumik kaaviiaartitsi-
sarnerup pitsaaliorneqarnis-
saa pillugu inatsisip atuutiler-
nissaa pillugu.
Taamaakkaluartoq Kalaal-
lit Nunaannut pissutsinut na-
leqqussakkanik siunnersuute-
qartoqassaaq, taamaalilluni
kalaallit inatsisaannut, oqar-
tussaasunut kalaallinut aam-
malu kalaallisut tamanut saq-
qummersitsisamissaq inner-
suussutigineqartalissalluni.
Aningaasanik peqquserlun-
nikkut isertitanik/pissarsianik
kaaviiaartitsinikkut aningaa-
serisamermi periaatsinik ator-
nerluisameq inatsisikkut pi-
naveersimatinniameqassaaq.
- Siorna nunatsinnut hashi-
mik eqqusseriaraluamerup
paasineqarneratigut ilaatigut
oqaatigineqarpoq aningaasar-
parujussuit peqquserlunnik-
kut pissarsiaasimasut ani-
ngaasanik nuussuinemi akuu-
simasut, inuussutissarsiomer-
mut, angallannermut pilersui-
nermullu naalakkersuisoq
Peter Grønvold Samuelsen
oqarpoq, inatsisissamullu a-
kuersinissamut tunngaviler-
suutini nangillugit oqarluni:
- Inatsisikkut ilaatigut anin-
gaaseriviit peqquneqarput i-
nanneqanngikkaluarlutik ani-
ngaasanik nuussisamerit an-
nertuut politiinut kalerriutigi-
sassagaat. Inatsisip siunertaa
Nunatsinni pisariaqartutut isi-
gineqartariaqarpoq, pingaar-
tumik ingerlatseqatigiiffiit
pillugit inatsit danskillu inat-
sisaat assigiimmata, aammalu
killeqarfitsigut akomutitaqan-
ngitsumik aningaasanik nuus-
sisamerit pisarmata.
Nunat tamat
suleqatigiinnissaat
Erhvervsministeriaqarfik ili-
simatitsivoq peqqussummik
pineqartumik qallunaat naala-
gaaffiata akuersissuteqamera
tunngaveqartinneqartoq nu-
nani allani aningaasanik uni-
oqqutitsilluni pissarsianik i-
natsisinut naapertuuttunng-
orsaasarneq pitsaaliorniarlu-
gu sakkortunerusumik arlalit-
sigut suliniuteqartoqamera-
nik.
Suliniuteqarfiusut tassaap-
put pilaasarnermik inatsisit
taaamatullu aningaasersuutis-
sanut tunngassutillit iluanni
pineqartut. Pingaartumik ani-
ngaasersuutissanut tunngas-
sutillit iluanni taamatut sulini-
uteqartoqalerpoq taarsigas-
sarsisitsisarfiit aningaasersui-
sarfiillu aningaasanut unioq-
qutitsinikkut pissarisianut a-
tomeqamissaat pinaveersaar-
niarlugu.
Peqqussutip siunertaraa a-
ningaasersuisarfiit aningaasa-
nik unioqqutitsinikkut pis-
sarsianik inatsisinut naapertu-
uttunngorsaasarnernut ator-
neqatsaaliornissaat pillugu
nunat ataasiakkaat suliniu-
taannik ataqatigiissaarinissaq,
aammalu akomuserniassallu-
gu aningaasaatinik ingerlaar-
titsisarnerup ammatinneqar-
nerulernerata kiisalu aningaa-
sersuinikkut sullissisarnerit
qilersorsimannginnerusumik
taartigiissutaasalemerisa ator-
nerlunneqannginnissaat ani-
ngaasanik pinerluttuliornik-
kut iluanaarutisianik inatsisi-
nut naapertuuttunngorsaanis-
samut.
Taarsigassarsisitsisarfinnik
aningaasersuisarfinnillu ani-
ngaasanut unioqqutsitsinikkut
pissarsianut atuinerup ani-
ngaaseriviit attomeqartut ani-
ngaasersueriaatsikkut akilii-
sinnaassuseqarnerat isuman-
naatsuunissaallu kiisalu tutsu-
iginassusiat annikillisarsin-
naavaa, taamaasilluni innut-
taasut aningaasersuisarfinnut
tatiginnigunnaarsillugit.
Pasitsaassineq
Inatsimmi peqqussutigineqas-
saaq, sulliviit tamakku ilu-
minni atugassatut malerua-
gassaliussasut nakkutiginnin-
nermi attaveqatigiinnermilu
periaasissat kiisalu atorfeqar-
titanik ilinniartitsinermut na-
joqqutassat pillugit imalinnik.
Inatsit aalajangersagartaqar-
poq sullissat niuernerup tu-
ngaatigut sullinneqartussan-
ngoraangamik atermik, na-
jukkamik CPR- imaluunniit
SE-normumik assigisaasul-
luunniit kiussutsimut upper-
narsaammik taasaqarnikkut
kiussutsimut uppernarsaate-
qartassasut. Kiussutsimut up-
pernarsaateqarnissamik piu-
masaqaat aamma atuutissaat
aningaasat 15.000 ECU,
maannakkut 120.000 kroni-
nik naleqartut pillugit kiisalu
pingajuusoq sinnerlugu isu-
maqatigiinniuteqamertut sul-
litassanut qaqutigoomerusu-
nut.
Inatsimmit takuneqarsin-
naavoq sulliviit pineqartut a-
ningaasanik unioqqutitsinik-
kut pissarsianik inatsisinut
naapertuuttunngorsaaniarto-
qameranik pasitsaassinerni
erseqqinnemsumik misissui-
sassasut. Pasitsaassineq min-
nerulinngippat aningaasatigut
isumaqatigiinniuteqarneq u-
nitsinneqarallartussaavoq po-
litiit kalerrinneqarnissaasa
tungaannut. Pasissutissanik
pissusiviusut sianiginagit po-
litiinut ingerlatiseqqinneq i-
sertuussisussaassutsimik uni-
uinertut naatsorsuunneqartus-
saanngilaq, aammalu akisus-
saassueqarnerup tungaatigut
pineqaatissiinertaqartussaa-
nani, pillaatitigut taarsiissuti-
tigulluunniit.
Misissueqqinneq
Siunertarineqanngilaq suleqa-
taasut ataasiakkaat paasinia-
gassarissagaat pinerluuteqar-
nerit sorpiaanerat. Aningaasa-
nik unioqqutitsinikkut pis-
sarsianik pasitsaassaqarnemi
iliuuseqapallattoqartassaaq.
Malitsigisaanik misissueqqin-
neq politiit ingerlatassaraat.
Danmarkimi aningaasat u-
nioqqutitsinikkut pissarsiat i-
natsisinut naapertuuttunngor-
saasarnermut tunngatitamik
allatseqarfiliortoqarpoq Stats-
advokaten for Særlig Økono-
misk Kriminalitet-im, ataqati-
giissaariviusartumik aamma-
lu nalunaarusianik tamanik
tigooraaviusumik.
Inatsit taanna naapertorlu-
gu aningaasanik unioqqutitsi-
nikkut pissarsianik »inatsisi-
nut naapertuuttunngortitsinia-
asamermik inatsimmi maani
pineqarpoq aningaasanut alla-
nut aningaasanngortitsineq,
nuussineq, pissarsineq, pigi-
saqarneq imaluunniit ani-
ngaasatigut pineqartutut ittu-
tigut ajunngitsorsiassanik atu-
ineq imaluunniit nipangius-
sineq imaluunniit suussusii-
nik, sumit pisuunerinik, sumi-
iffissiniamerinik, ingerlaame-
rinik piginnittuussutsimillu
paasineqatsaaliuineq taamaa-
siomiaraluamerlu imaluunniit
taamaasioqataaneq nalunnge-
reerlugu imaluunniit pasit-
saassimagaluarlugu aningaa-
satigut iluanaarutisiat pillaa-
sarnermik inatsimmik uni-
oqqutitsinikkut pissarsiaane-
rat.«
Ny lov mod hvidvaskning af penge
Grønland ønsker ikke misbrug af det finansielle system til hvidvaskning af penge erhvervet ved kriminalitet
NUUK(LRH) - Efter et ønske
fra de grønlandske banker og
Politimesteren i Grønland og
efter accept fra Landstinget
retter Landsstyret nu henven-
delse til Rigsmyndighedeme -
med henblik på ikraftsættelse
af loven om foranstaltninger
mod hvidvaskning af penge.
Der vil dog være forslag til
tilpasninger til grønlandske
forhold, således at der henvi-
ses til grønlandsk lovgivning,
grønlandske myndigheder og
grønlandsk offentliggørelses-
måde.
Loven om foranstaltninger
mod hvidvaskning af penge
skal imødegå misbrug af det
finansielle system i Grønland
til hvidvaskning af penge er-
hvervet ved kriminalitet.
- Ved afsløring af forsøg på
indsmugling af hash til Grøn-
land sidste år, kom det blandt
andet frem, at meget store
kontante pengebeløb var in-
volveret i transaktionen, siger
landsstyremedlemmet for Er-
hverv, Trafik og Forsyning,
Peter Grønvold Samuelsen,
og fortsætter i sin argumenta-
tion for tilslutning til loven:
- Lovgivningen pålægger
blandt andet pengeinstitutter
uopfordret at henlede politiets
opmærksomhed på usædvan-
lige pengetransaktioner. Lo-
vens formål må i Grønland
anses for nødvendig, især da
selskabslovgivningen er ens
med den danske, og da der
ingen hindringer er for kapi-
taloverførsler over grænserne.
Internationalt
samarbejde
Den danske Stats vedtagelse
af direktivet skal ses på bag-
grund af en række internatio-
nale initiativer til at forstærke
indsatsen mod hvidvaksning
af penge, oplyser det danske
Erhvervsministerium.
Indsatsen gælder såvel in-
den for det strafferetslige om-
råde som inden for det finan-
sielle område. Specielt inden
for det finansielle område er
disse initiativer taget for at
forhindre, at kredit- og finan-
sieringsinstitutter anvendes til
hvidvask af penge.
Direktivets formål er at
koordinere de enkelte landes
indsats til beskyttelse af det
finansielle system mod hvid-
vaskning af penge og at for-
hindre, at man udnytter libe-
raliseingen af kapitalbevæg-
leser og den frie udveksling af
finansielle tjenesteydelser til
at foretage hvidvask af udbyt-
te fra kriminelle handlinger.
Anvendelse af kredit- og
finansieringsinstitutter til
hvidvask kan svække de
involverede institutters solidi-
tet og stabilitet samt trovær-
digheden over for det finansi-
elle system, således at offent-
ligheden mister tilliden til
systemet, argumenterer Er-
hvervsministeriet.
Mistanke
Loven foreskriver, at de virk-
somheder, der er henlagt un-
der loven skal udarbejde in-
terne regler om kontrol- og
kommunikationsprocedurer
samt uddannelsesprogram-
mer for de ansatte. Loven in-
deholder bestemmelser om, at
kunderne skal identificere sig
ved angivelse af navn, adres-
se og CPR- eller SE-nummer
eller lignende identifikation,
når der optages forretnings-
mæssig forbindelse. Legiti-
mationskravet gælder også
for lejlighedskunder ved be-
løb over 15.000 ECU, som i
øjeblikket svarer til 120.000
kroner, samt for transaktioner
foretaget på vegne af tredje-
mand.
Det fremgår af loven, at
virksomhederne ved mistanke
om hvidvaskningstransaktio-
ner skal foretage en nærmere
undersøgelse. Hvis undersø-
gelsen ikke kan afkræfte mis-
tanken, skal transaktionen
sættes i bero indtil politiet er
underrettet. Oplysninger, der
videregives til politiet i god
tro, betragtes ikke som brud
på tavshedspligt og medfører
ikke ansvarspådragelse, hver-
ken straf eller erstatning.
Efterforskning
Det er ikke hensigten med lo-
ven, at den enkelte medarbej-
der i virksomhederne skal fo-
retage en vurdering af, hvilke
underliggende kriminalitet,
der gør sig gældende. Der
skal reageres på mistanke om
hvidvaskning. Efterforsk-
ningsarbejde skal foretages af
politimyndigheden.
1 Danmark er der hos Stats-
advokaten for Særlige Øko-
nomisk Kriminalitet oprettet
et hvidvasksekretariat, der har
den koordinerende funktion
og hvortil alle indberetninger
foretages.
Ifølge loven forstås hvidva-
skning af penge som »kon-
vertering, overførsel, erhver-
velse, besiddelse eller anven-
delse af formuegoder eller
fortielse eller tilsløring af
deres art, oprindelse, lokalise-
ring, bevægelser og ejerfor-
hold samt forsøg herpå eller
medvirken hertil med viden
eller formodning om, at for-
muegoderne stammer fra
overtrædelse af straffeloven.«