Atuagagdliutit - 09.05.1996, Side 9

Nr. 36 ■ 1996
9
--------------
GRØNLANDSPOSTEN
Tamimikkut napaatillit atugarisaat erloqinartut
- Tarnimikkut nappaatillit amerlanerit angerlartinnissaat Kalaallit Nunaata sapinnginnerpaa, Ilulissani peqqissaasut
marluk ilanngussami uani aperipput
ILULISSAT - Peqqissaasut
Bodil Davidsen aamma Me-
rete Lehmkuhl Ilulissat nap-
parsimmavianni peqqissaa-
suupput, taamatullu suliffe-
qamertik pissutigalugu pik-
korissanermut »Psykiatri«-
mik taasamut Center for
Sundhedsuddannelser-imi
ingerlanneqartumut peqataa-
simallutik. Sammisaq psykia-
tri sammisaavoq ilungersu-
nartoq, peqqissaasut marluul-
lutik allapput, pikkorissartit-
sinerullu inemeraa peqataasut
isumaqatigiimmata politikerit
atorfillillu akisussaasut peqa-
taaffigisariaqaraat paasisitsi-
niaanissaq Kalaallit Nunaanni
tamimikkut nappaatillit pine-
qartameranni pissutsit erloqi-
narluinnartut pillugit.
Sammineqarsimasup paa-
sineqamissaa kissaatigalugu
Bodil Davidsen aamma Me-
rete Lehmkuhl aallaserisaqar-
put sammitinneqartumik Ka-
laallit Nunaanni tamimikkut
nappaatillit katsorsameqartar-
neranni akisussaasunut.
Tapersersuineq
Kalaallit Nunaanni tamarmi
tamimikkut nappaatillit nas-
saassaapput, najugaqarfiit i-
laanni amerlanerusarlutik.
Tamarmilli assigiissutigaat
ulluinnami tapersersomeqar-
nissaq, ikiomeqamissaq siun-
nersorneqarnissarlu pisaria-
qartitartik amigaatigilluinnar-
massuk. Pissutsit taamaanne-
rannut pissutsit imminnut a-
kuleriissut amerlasoorpas-
suupput, »namminerli ajor-
nartorsiutit aaqqinnissaanni«
nassuerutigisariaqarparput
Kalaallit Nunaanni nappar-
simmavinni nakorsat, peqqis-
saasut sundhedsmedhjælpe-
rillu suliaq psykiatri immik-
kut ilisimasaqarfiginngim-
massuk, taamaattumillu tami-
mikkut nappaatillit qanoq ka-
tsorsarneqarnissaat amerla-
nertigut qulamtigisarlugu.
Nappaatillillu angerlarsi-
maffimminni ikiomeqarnissa-
mik pisariaqartitsinerat eqqar-
saatigigaanni pissutsit ajor-
nemlersarput. Kalaallit Nu-
naanni angerlarsimaffmni iki-
ortit tamarmik ningiuupput
nappaatillit nappaataannik ili-
ortamerannillu ilisimasaqan-
ngitsut. Ilaat nappaatillit a-
ngerlarsimaffiini ikiuunissa-
minnut ersissuteqalersarput.
Kommune isumaqarsimappat
angerlarsimaffimmi taperser-
suisussamik ulluinnami pisa-
riaqatitsisoqartoq, taava a-
ngerlarsimaffimmi ikiortit as-
sigisaannik sulisussarsisoqar-
tarpoq, tassalu ilinniagaqarsi-
manngitsunik!
Taava qanoq ililluni nap-
parsimagajuttut tamimikkullu
eqqoriaruminaatsumik eqqar-
sartartut kiffartuunnissaannut
amigartumik ilinniagaqarsi-
masut sulisorineqarsinnaap-
pat, ulluninnami erloqinartu-
mik atugaqamerisa nalaanni!
Tamimigut nappaatillip ul-
luinnami iluameersumik i-
nuulemissaanut ikiuuttussa-
nik sulisussanik ilinniarluarsi-
masunik akisussaassusilinnik
ilinniartitsinissaq kia akis-
saaffigaa?
Nammineq inigisaq
Tamimigut nappaatillup nap-
parsimalerpallaarluni ineqar-
simaguni inimi isumaginissaa
nammineq isumagisinnaajun-
naarsimaguniuk taava paaq-
qinniffimmut inissinneqas-
saaq. Napparsimmavik nap-
paatilinnut unnuiniartarfiun-
ngilaq, tarnimukkulluunniit
nappaatilinnut, naak ilaannik-
kut taamatut isumaqartoqar-
sinnaagaluartoq.
Utoqqaat illui tamimikkut
nappaatilinnit allanit ineqar-
tunit inuusunnerujussuarnit
timimikkullu ajuuteqanngin-
nerujussuarnit najugaqarfi-
gineqartarput. Utoqqaat illui-
ni sulisut amerlanersaat ilin-
niagaqarsimanngitsuupput,
sulisullu ilinniagaqarsimasut
tarnimikkut nappaatilinnut
katsorsaanissaminnut immik-
kut ilinniartinneqarsimanngil-
lat, ilitsersuinissaminnik ajor-
nartorsiutinillu tunngavilin-
nik aaqqiinissaminnik isuma-
ginnissinnaanatik. Tamatuma
kingunerisaanik utoqqaat illu-
ini arlalinni tamimigut nap-
paatillip periaasia ersilersitsi-
sarpoq, taamalu ersineq suli-
sunut najugaqartunullu tuni-
ILULISSAT - Sygeplejer-
skerne Bodil Davidsen og
Merete Lehmkuhl er sygeple-
jersker ved Ilulissat sygehus,
og i den forbindelse har de to
været deltagere i et kursus
med emnet »Psykiatri« på
Center for Sundhedsuddan-
nelser. Emnet psykiatri er
»varmt« skriver de to syge-
plejersker, og konklussionen
på kurset blev, at deltagerne
blev enige om, at de måtte
være med til at gøre de an-
svarlige politikere og em-
bedsmænd opmærksomme på
de kaotiske tilstande, Grøn-
land oftere og oftere byder si-
ne psykisk syge medborgere.
På baggrund af ønsket om
at gøre opmærksom på emnet
har Bodil Davidsen og Mere-
te Lehmkuhl skrevet dette
indlæg rettet til de ansvarlige
for psykiatriske patienter i
Grønland.
Ikke opstimal støtte
Der findes psykiatriske pati-
enter i hele Grønland, nogle
steder er der flere end andre.
Men fælles for alle er, at de
ikke får den optimale støtte,
hjælp og vejledning i hverda-
gen, som de har behov for.
Dette faktum skyldes en kom-
bination af mange ting, men
for at »gribe i egen barm« må
vi indrømme, at de fleste
læger, sygeplejersker og
sundhedsmedhjælpere på lan-
dets sygehuse mangler speci-
alviden om faget psykiatri, og
derfor ofte føler sig usikre i
pleje og behandling af denne
patientkatergori.
Bedre bliver det ikke, når
luuttarluni, taamalu tamimi-
gut nappaatilimmut utertutut
sunniuttarluni, inuunermini
atugarisami erloqinartuunerat
misigeqqilertarlugu.
Tarnimikkut nappaatillit i-
larpassui piffissap ilaaniqani-
mut najugarisaminni toqqissi-
simasinnaasarput, piffissap i-
laani peqqissamissamut peri-
arfissinneqaraangamik, soor-
lu Nuummi Aaqqami. Ajuu-
saamartumilli inissaaleqineq
pisariaqartitsinermut killilii-
sarpoq, kommunellu ikippal-
laat peqqissamerup kingorna
nappaatilinnut neqerooruti-
gisinnaasaat ikippallaarlutik.
Ataatsimoorussamik init
Kommunet ilaat tamimikkut
nappaatillit ataatsimoorussa-
mik ineqarfigisinnaasaannik
sanaartulersimapput. Suliniu-
teqameq tamanna ajunngillu-
innartoq pingaartinneqarne-
rusariaqarpoq, tamatumun-
ngali atatillugu sulisut ilinni-
artinneqamissaannut aamma
aningaasaliisoqartariaqarpoq.
Iluaqutaasinnaanngilarmi tar-
nimikkut nappaatillit ineqar-
tinneqarpata, illua’tungaati-
gulli sulisunik ilinniarluarsi-
den syge har behov for hjælp
til praktiske gøremål i hjem-
met. Alle landets hjemme-
hjælpere er ufaglærte husmø-
dre uden kendskab til patien-
ternes specielle psyke og væ-
remåde. Nogle bliver lige-
frem skræmte og ønsker ikke
længere at yde den syge bor-
ger hjælp i hjemmet. Hvis
kommunen mener, at der er
behov for støtteperson i hjer-
dagen, er det mennesker med
samme faglige baggrund som
hjemmehjælperne, der bru-
ges, nemlig dem uden uddan-
nelse!
Hvorledes kan man tilbyde
ofte meget syge og psykisk
ustabile borgere de dårligst
uddannede til at hjælpe dem
gennem en ofte meget kaotisk
hverdag!
Hvem er ansvarlig for, de
bliver uddannet til at varetage
det ansvarsfulde job, det er at
skabe en velfungerende hver-
dag sammen med den psykia-
triske patient?
Egen bolig
Bliver den syge så syg, at
vedkommende ikke længere
kan klare sig i egen bolig,
hvis denne altså har en, kræ-
ver det anbringelse på en in-
stitution. Sygehuset er ikke
noget patienthotel, ej heller
for psykiatriske patienter,
selv om man af og til får den
opfattelse.
Alderdomshjem bliver
brugt til at huse psykiatriske
patienter i en meget yngre
alder end stedets øvrige bebo-
ere med almindelige alders-
betingede handicaps. Perso-
masunik ulluinnami atugari-
saannik toqqisisimalersitsi-
sinnaasunik sulisussaqan-
ngippat. Taamaaliornikkut
pinngitsoorneqarsinnaavoq
tamimikkut nappaatillit amer-
lavallaat napparsimmavinnut
unitseqqinneqartamerat, ima-
luunniit erloqinarnerusumik
Kalaallit Nunaanni tamimik-
kut nappaatillit katsorsame-
qartarfiannut ataasituamut,
Dronning Ingridip Nappar-
simmavissuani immikkoor-
tortamut A-l-imut unitsinne-
qartameq.
Aammattaaq iluaqutaallu-
arsinnaavoq tarnimikkut nap-
paatillit illoqarfimmi sanalut-
tarfigisinnaasaannik naapit-
tarfigisinnaasaannillu pilersit-
sisoqartuuppat, nappaatikkut
atugaqatigisaminnik naapeqa-
tigiiffigisinnaasaannik taper-
sersoqatigiiffigisinnaasaan-
nillu, naak inummut ataasiak-
kaamut annertuumik piuma-
saqanngikkaluarluni.
Ilaqutaasullu aamma pisari-
aqartitsipput tapersersorne-
qarnissamik ilitsersorneqar-
nissamillu, tamannali pinngit-
soortarpoq peqqinnissaqar-
fimmi sulisut immikkut ilin-
nalet her er også uden faglig
uddannelse for en stor dels
vedkommende, og det uddan-
nede personale har ikke speci-
alviden om psykiatri, således
de kan gå ind i supervision og
konstmktiv problemløsning.
Dette medfører flere steder, at
der skabes en frygt for den
psykisk syges adfærd, og det-
te spreder en angst til de øvri-
ge beboere og personalet,
som således igen skader den
psykisk syge, der mange gan-
ge føler sin livssituation kao-
tisk.
Mange psykiatriske patien-
ter kan i lange perioder funge-
re godt i nærmiljøet, hvis de i
perioder tilbydes ophold på et
optræningshjem, som for
eksempel Aaqa i Nuuk. Des-
værre er der alt for få pladser
til at dække behovet, og des-
værre har alt for få kommuner
noget at tilbyde deres borge-
re, når de har tilendebragt et
træningsophold der.
Bokollektiver
I nogle kommuner er man be-
gyndt at bygge bokollektiver
til psykisk syge borgere. Det
er et godt initiativ, som skal
prioriteres meget højere, men
samtidig bør der også afsættes
midler til uddannelse af per-
sonalet. For det hjælper ikke,
de psykisk handicappede har
steder at bo, hvis de ikke har
velkvalificeret personale til at
skabe faste og trygge rammer
for dem. Man vil hermed kun-
ne undgå mange genindlæg-
gelser på de lokale sygehuse
eller endnu mere traumatisk,
overflytning til landets eneste
niagaqarsimasut pigineqameq
ajormata, taamalu sinerissami
sulisunik ilinniartitseqqissin-
naanngitsunik ilitsersuisin-
naanngitsunillu.
Kissaatiginartoq
Neriuutigineqaannarsinnaa-
voq politikerit atorfillillu aki-
sussaasut ajomartorsiutit an-
nertuut pillugit pimoorussa-
mik isiginninnialernissaat,
tamimikkut nappaatillit ilaqu-
taallu pillugit sinerissami mi-
sigisartakkavut eqqarsaatiga-
lugit. Ajomartorsiutit pimoo-
russamik isiginiameqamerisi-
gut pissutsit ilorraap tungaa-
nut saatinneqarsinnaapput,
taamaalilluta tarnimikkut
nappaatilinnut pitsaanerusu-
mik kiffartuussilersinnaaq-
qulluta, nappaatillit allat atu-
garisaasa assigisaannik.
Tamatumanili aamma pisa-
riaqarpoq Peqqinnissamut,
Avatangiisinut Ilisimatusar-
nermullu Pisortaqarfiup tun-
ngavissalimmik qanimullu
suleqatigineqalemissaa, taa-
maalilluni pisortaqarfiit mar-
luk akomanni tamimikut nap-
paatilinnut aaqqiissutissanik
ataatsimoorussanik pilersit-
specialafdeling i psykiatri,
A-l på Dronning Ingrids
Hospital, DIH.
Ligeledes kunne det være
til stor gavn for den psykiatri-
ske patient, hvis der i byen
var nogle værksteder og væ-
resteder, altså lokaler de kun-
ne mødes i med ligestillede,
og der skaber et fællesskab,
hvor man støtter hinanden,
uden der stilles for store krav
til den enkelte.
Mange pårørende har også
behov for støtte og vejled-
ning, men de tabes ligesom
mange patienter oftest på gul-
vet, da sundhedsvæsnet
mangler specialister på områ-
det til at indgå som konsulen-
ter ved supervision og dygtig-
gørelse af personalet på
kysten.
Realisme ønskes
Man kan kun håbe, at de
ansvarlige politikere og em-
bedsmænd vil begynde at se
realistisk på de meget store
problemer, vi på kysten ople-
ver for psykiatriske patienter
og deres pårørende. Ved at, se
realistisk på problemerne kan
der skabes nogle bedre vilkår,
således vi kan betjene denne
patientkategori lige så godt og
professionelt som andre.
Det kræver dog også, at der
sisoqarsinnaaqqullugu, tami-
mikkut nappaatillit ajomar-
torsiutaasa nassuerutigineqar-
tarnerat akisussaaffigineqar-
tarnerallu pillugit ajomartor-
siutit qaangerneqarsinnaaq-
qullugit.
Naggataagut politikerit a-
torfillillu akisussaasut erseq-
qissaateqarfigiumavavut tar-
nimikkut nappaatillit Dan-
mark-imit angerlartinneqar-
nissaanni periarfissat sulisus-
sallu tungaat ajomakusoortor-
ujussuartut isumaqarfigigatsi-
git, nunami maani tamimik-
kut nappaatillit »ajomanngi-
tsutut« isumaqarfigineqartut
suli taama annertutigisumik
ajornartorsiutaasut amerlati-
gineqartillugit.
Kikkunnut tamanut iluaqu-
taassaaq pissutsit aaqqinne-
qamissaat, taamaalilluni siu-
nissami pinngitsoorsinnaaq-
qullugu tamimikkut nappaa-
tillit Danmark-imut aallartin-
neqartamerat. Taamaalilluta
Kalaallit Nunaanni isorarto-
qisumi inuisaqi'sumilu sulini-
uteqamerput tulluusimaaruti-
ginerulissavarput.
kommer et mere konstruktivt
og nært samarbejde mellem
Direktoratet for Sundhed,
Miljø og Forskning og Soci-
aldirektoratet, således man
mellem de to direktorater kan
skabe gode helhedsløsninger
for de psykiatriske patienter,
så man ikke længere behøver
at opleve problemer med at
erkende og påtage sig et an-
svar for disse borgere.
Til sidst vil vi gøre de
ansvarlige politikere og em-
bedsmænd opmærksomme
på, at vi har umådeligt svært
ved at se de muligheder og de
ressourcer, der skal til for at
hjemtage de retspsykiatriske
patienter fra Danmark, sålæn-
ge vi har SÅ store og massive
problemer med de forholdsvi-
se »lette« psykiatriske tilfæl-
de, vi allerede har her i landet.
Er alle ikke bedre tjent
med, vi får ordnede forhold,
således at vi i fremtiden kan
undgå at sende flere psykiatri-
ske patienter til Danmark. På
den måde kan vi blive stolte
af det arbejde, vi forsøger at
gøre med de store afstande og
den ringe befolkningsmæng-
de Grønland rummer.
Alt i glas og ramme alt i solafskærmning
sender overalt i Grønland.
Gå til fagmanden det betaler sig
Tuapannguit 8 Box 348 3900 Nuuk
Tlf. 2 13 93 • Fax 2 23 93
Kaotiske tilstande for psykisk syge
- Magter Grønland at få flere psykiatriske patienter, spørger sygeplejersker ved Ilulissat sygehus i dette indlæg