Atuagagdliutit - 30.05.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 20 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Aribjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortallk: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunnlussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Press
■--------------------------1---
Ulla Aribjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47

GRØNLANDSPOSTEN
ALLAKKANIKILISIMATUUT
ILAANNEERIARLUNI allakkanik ilisimatuunit,
qangarsuarli naalagarsuit sulisoriuagaannut naala-
garsiortiuameq qatsunnarsilluinnartarpoq. Nassui-
aasut. Naalagarsuit kissaatigisaat malillugit aatsaat
paasineqarsinnaasunik inatsisinik oqaasissiortartut.
Nunatsinni allaffimmiut inatsisilerituut atortar-
pagut - inatsisiliorfimmi tatigineqarlutik sulisorine-
qartut - taakkulu naalakkersuisut siulittaasuata ani-
ngaasaateqarfiliorsimavai inatsisinik oqaluuseriner-
mut pikkorissamissanut atugassat, tusaamanarporlu
sulisussanik immikkut pissarsiortartunit piukkun-
naatigilertagaat (!) Paasinarpormim suliassarlu alla-
nut ilinniamermikkut ileqqorissaamukkullu pigin-
naaneqalaartunut qanorluunniit paasiuminaatsin-
neqartigigaluarpat suliassat suugaluartulluunniit
aporfigisanngilaat.
Ungasinngitsukkulli sanaartomermut (mittarfili-
omemut) inatsisip paragraf 4-raa oqaasiliuleramik-
ku imminnut artukkissimagunarput. Allakkanik ili-
simatuut minnerpaamilluunniit isumaqatigineqarta-
riaqanngillat, ippassaanikkunni aviisimi unammil-
lertigisami nassuiaaniapiloomerminni. Naatsumik
inaarutaasumik isummerpput, naalakkersuisut ilua-
risaminnik iliorsinnaasut, qanorluunniit inatsimmi
allassimasoqaraluarpat.
INATSISITIGUT ULATTATSITSINIARLUNI
ileqqut iluanngittuarput, taamalli ingasatsigisumik
iliomeq kanngunarpoq sianiinaariniamerullunilu.
Suliaqarfiit attuumassuteqartut imaluunniit sulisitsi-
sut imaluunniit innuttat/qinersisartut tunngaviusu-
mik malittarisassat pillugit piaaraluni taamak putu-
titsiniarfigineqarsinnaanngillat.
Nunatsinni politikkiuvoq kalaallit sulisorinissaasa
qulakkeemeqamissaat aamma sanaartomerit suu-
galuilluunniit kalaallinit sanaqataaffigineqassasut.
Politikkerit oqaluuserisarpaat, tamannalu qinigaas-
sutigisarlugu, naatsorsuutigisariaqarporlu eqquut-
sinniaraat.
Sanaartomermut inatsimmi paragraf 4 ima allas-
simavoq: Suliariwnannittussarsiuussisameq pillu-
gu inatsisartut inatsisaanni malittarisassat malillu-
git Naalakkersuisut najoqqutassani neqeroomissa-
mut ilusilemeri atugassarititallu aalajangertassa-
vaat. Nunaqavissut sanaartoqataanissaat qulak-
keemiarlugu neqeroortussat pingaamerutitassanik
piumasaqaatinik aalajangiisoqassaaq, soorlu Ka-
laallit Nunaanni namminersorluni inuussutissarsi-
orsinnaanermut uppemarsaammik peqaamissamik
piumasaqaat, sulisunillu ilinniartitsineq.
»Namminersorluni inuussutissarsiorsinnaaner-
mut uppemarsaammik peqaamissamik piumasaqaa-
taavoq«, sanaartomeq pillugu inatsimmi allassima-
voq - erseqqilluinnartumik paatsuugassaanngitsu-
mik, allanik qinigassaqartitsinani puupassaarinerta-
qanngitsumillu.
Sunaaffa naagga.
Inatsisiliorfimmili direktør oqarpoq »aalajangii-
soqassaaq« paasineqassasoq »naalakkersuisut pisin-
naapput, poiumagunik«. Suliffeqarfissuit nunat alla-
miut timmisartoqarfiliulerunik namminersorluni i-
nuussutissarsiorsinnaanermut allagartamik qaqugu-
luunniit piinnarsinnaapput.
Taamak nassuiaaneq ingasappallaaqaaq.
INUPPASSUUSUGUT INUUNITSINNUT ilaatil-
lugu matematikkimik, inatsisinik oqaasilerinermil-
luunniit aallussinngitsut. Neriorsuutit, siunertat,
tutsuiginassuseq naatsorsuutigisallut aallunnerusa-
runarlutigit. Ilisimatinneqamtta nunatsinni mittarfi-
liomemi sulisartut kalaallit, kalaallillu suliffeqarfiu-
taat atomeqassasut, taamaannissaa naatsorsuutigis-
savarput.
Inatsisartullu inatsisiliomerminni siunertat taa-
maattut ilanngukkunikkit, siuneitaat upperineqarta-
riaqarpoq, inatsisillu oqaasertai itsaq egyptinimiut
allakkanik ilisimatuuisa titartagaattut paasiuminaat-
sigigaluarpataluunniit, tatiginninnerput killissaqar-
simassanngilaq. Paasinarsivorlu inatsit paatsoor-
neqarsinnaajunnaarlugu tamanut paasinarsagaasoq,
inuussutissarsiortut namminersortut nunaqavissut
kalaallillu sulisartut suliassaqartinneruniarlugit o-
qaaseqatigiiliorluakkamik nalunaamteqartoq.
Taavami?
PIAARALUNI KANNGUNARTUMIK inatsisip
oqaasertaanik mumisitsiniameq. Taamannak sunni-
uppoq sulisartunut, sulisitsisunut kattusseqatigiin-
nullu anigomeqareersoralugu isumaqartunut, inatsi-
sillu oqaasertaanik paasinnittunut.
ILIUUSEQ ARTARNERIT naalakkersuisullu ilaan-
ni pasinartitsisarput, pingaartumik naalakkersuisut
isumaqartut, demokratiskiusumik sinniisuunertik
tunngavigalugu inatsisinik paasinnitsitsisussatut
ilaatigut oqartussanngortittartut. Naalakkersuisut
taamaaliorsinnaanngillat.
Naak Inatsisartut nunatsinni inatsisinik akuersi-
sartuugaluarlutik, Inatsisartut naalakkersuisulluun-
niit inatsimmi unioqqutitsisussaanngillat, nammin-
neq allalluunniit inatsisaannik. Kapitalinilu ataasi-
akkaani paragraffit isumaannik allanngortitsiniar-
sinnaanngillat imaluunniit aalajangikkanik nassaas-
saanngitsunik nassaarsiorsinnaanngillat, imaluun-
niit siunertanik saqqummiunneqarsimanngisaan-
nartunik saqqummiussisinnaanatik.
Inatsisit tamatsinnut atuupput, taamaattumik soo-
runami namminersornerullutik oqartussat inatsisili-
orfiata iluarisaminik isumaliorsinnaanngilaa. De-
mokratiimi uagutsinni unneqqarinnissaq siunerta-
ralugu pimoomssami taamaattoqartanngilaq, inatsi-
sartut isumaqatigiissutaanni ataqqeqatigiinnissamik
tunngaveqartumi. Inatsisiliorfimmilu inatsisinik
ulattatsitsiniartartut paragraffinik paatsiveerutsitsi-
niartoqarpat nalominartorsiortoqaliinnassanngilaq.
Aatsaalli taamak qinersisartunik inatsisinik unioq-
qutitserujussuarluni iliortoqalissaaq, politikkikkullu
maligassaanngitsumik iliortoqalerluni.
DE SKRIFTKLOGE
EN GANG imellem bliver man inderligt træt af at
være i lommen på de skriftkloge, som herskerne til
alle tider har omgivet sig med. Fortolkerne, Dem,
der kan udlægge lovteksten, så den kan forstås,
sådan som herskeren ønsker det.
Her i landet bruger vi juridiske bogholdere, der -
som betroede medarbejdere på lovkontoret - har
modtaget landsstyreformandens legat til et kursus i
paragraf-grammatik, som efter sigende bringer dem
i headhunternes søgelys(!). Og det forstår man, for
de går ikke af vejen for nogen opgave, hvor vanske-
lig den end må forekomme for vi andre, der bare har
en beskeden ballast af fag og moral.
Alligevel gabte de nok lidt højt, da de for kort tid
siden skulle bøje anlægslovens (lufthavnene) para-
graf 4. De skriftkloges fortolkning fortjener ikke det
mindste medhold i den anstrengte forklaring, de for-
leden mødte op med i den konkurrerende avis.
Deres konklusion er kort og godt, at landsstyret kan
gøre, hvad der passer det, uanset hvad der står i
loven.
LOVVRIDNING ER under alle omstændigheder
noget skidt, men i den her målestok desuden grotesk
og perfid. Hverken fagenes eller arbejdsgivernes
organisationer eller befolkningen/vælgeme kan
været tjent med en bevidst fordrejning af så princi-
pielle regler.
Det er simpelthen grønlandsk politik at sikre
grønlandsk beskæftigelse og grønlandsk deltagelse
ved anlægsopgaver i det hele taget. Det er, hvad
politikerne har talt om, hvad de er valgt på, og hvad
de forhåbentlig også prøver at leve op til.
Anlægslovens paragraf 4. siger, at Landsstyret
efter reglerne i landstingsloven om licitation fast-
sætter udbudsform og vilkår i udbudsmaterialet.
Der fastsættes prioriterede krav til tilbudsgivere til
sikring af grønlandsk deltagelse i anlægsarbejdets
udførelse herunder krav om grønlandsk nærings-
brev og uddannelse af arbejdskraft.
»Der fastsættes krav om næringsbrev«, står der i
anlægsloven - klart og tydeligt og helt uden forbe-
hold eller spidsfindigheder.
Troede vi.
Men direktøren for lovkontoret siger, at »der fast-
sættes« kan forstås som »landsstyret kan, hvis de
vil«. Næringsbrevet kan de fremmede entreprenører
så altid få, når de skal i gang med lufthavnene.
Den fortolkning er simpelthen for langt ude.
FOR MANGE AF OS er livet hverken matematik,
paragraffer eller grammatik. Men måske i højere
grad løfter, hensigt, troværdighed og forventning.
Og når vi har fået at vide, at der skal bruges grøn-
landsk arbejdskraft og grønlandsk erhvervsliv til de
grønlandske lufthavne, så forventer vi, at det bliver
sådan.
Når så landstinget ydermere indarbejder disse
hensigter i en lovgivning, kan der ikke mere herske
tvivl om de reelle hensigter, og selvom så lovteksten
havde været vanskelig som de skriftkloge ægypteres
hieroglyffer, så havde der ikke været grænser for
vor tillid. Nu viser det sig ydermere, at loven er
selvindlysende begribeligt formuleret for enhver, et
velformuleret budskab om mere arbejde til grøn-
landsk erhvervsliv og grønlandsk arbejdskraft.
Men hvad så?
EN NEDRIG og bevidst fordrejning af loven. Sådan
fremstår det i alt fald overfor den arbejdskraft og de
entreprenører og konsortier, der troede »den hellige
grav var vel forvaret«, og som i øvrigt kunne »læse
indenad«.
TING og landsstyre efterlader undertiden det ind-
tryk, at i alt fald landsstyret tror, at det på grund af
dets demokratiske repræsentation kan tiltage sig en
vis lovfortolkende myndighed. Det kan landstyret
ikke.
Selvom det er Landstinget, der vedtager landets
love, har hverken Landstinget eller landsstyret ret til
at tilsidesætte lovgivningen, hverken deres egen
eller andres. Og det kan heller ikke bøje paragraf-
ferne eller søge skjulte dagsordener i de enkelte
kapitler, eller afsløre hensigter, som ikke tidligere
har set dagens lys.
Loven er beregnet for os alle, og det er naturligvis
ikke hjemmestyrets lovkontor, der skal tolke den.
Ikke i et demokrati, der som vort er ærligt ment, og
gerne skulle bygge på respekten for de aftaler, par-
lamentet indgår. Når man begynder at pudse lov-
kontorets lovvridere på paragraftegnene for at lave
dem om til »klejner«, så er man ikke bare på gyn-
gende grund. Så er der tale om grov manipulation
med vælgerne og eksempelløs politisk adfærd.