Atuagagdliutit - 04.06.1996, Qupperneq 2

2
Nr. 42 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
| Bestyrelse_________________|
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarlik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortortaavut
^KorTesgondente^^^^
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Moller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annonoechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Allattoqarfik
Administration
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
^tuagassiivik/Eskimcn^resi^
UlIaArlbjorn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN'
00ALLINNE0 UNITSE0INAGU!
MITTARFILIORNISSAMI suliariumannittussarsi-
uussinermut atatillugu inuussutissarsiorsinnaaner-
mut uppernarsaateqanngitsut pillugit oqallineq
ingerlaannarpoq. Taamaattoqamera naalakkersuisu-
nut siulittaasup, angallannermut naalakkersuisut
sulisits.isullu kattuffiata ajomartorsiutit pillugit ataa-
tsimiinnerminni ajorigaluarpaat. Ataatsimut oqaase-
qaamminni isumaqatigiillutik nalunaarutigaat oqal-
linneq iluaqutaavallaarsimanngitsoq, sulisitsisulli
kattuffiannit ilassutitut oqaaseqaammi oqaatigine-
qarpoq piffissami qaangiuttumi naalakkersuisullu a-
jortuliarisimasaat isiginngitsuusaaginnarneqarsin-
naanngitsut.
Ataatsimut oqaaseqaammi, Lars Emil Johansen-
imit, Peter Grønvold Samuelsen-imit aamma Suli-
sitsisut siulittaasuannit Peter Pars-imit atsiomeqar-
tumi piffissami kingullermi tusagassiutitigut oqal-
linneq ugguaraat. Inuiaqatigiit pillugit suliami Ka-
laallit Nunaanni mittarfiliortitemissamut tunngasu-
tut angitigisumi suleqatigiinnermut taamaaliornik-
kut iluaqusemeqanngilaq.
- Suliap ingerlanerani isumaqatigiinngittoqartar-
simavoq, tamannalu massakkut qaangerneqarsima-
lerpoq, ataatsimut oqaaseqaammi illuatungeriit pi-
ngasuullutik oqarput. - Kisianni piffissami qaangi-
uttumi ajortuliaasimasut puigomeqanngillat, sulisit-
sisut tusagassiutinut kisimiillutik nalunaarumminni
oqarput.
Tamannalu isumaqarpoq kattuffmp naalakkersui-
sut suliariumannittussarsiuussinernik ingerlatsineri-
sa nalilersomerini pilersaarutaareersutut ombuds-
mandi akuliutsinniaraa, taamatullu ilaasortat suk-
kulluunniit soqutigisaannik isumagisaqartarniarlu-
nilu maalaarutaannik saqqummiussarniartoq illersu-
isarniartorlu.
INUIAQATIGIIT suulluunniit demokratimik inger-
latsiviusut oqallinneq, ammasumik pissuseqameq
paasisitsiniaasamerlu tunngavigisarpaat, naallu mit-
tarfiit pillugit akerleriinnermi illuatungeriit nuanna-
rivallaanngikkaluaraat innuttaasut pisunut malin-
naatinneqamissaat aammalu maleruagassallu malin-
neqamersut politikikkullu anguniakkat naammas-
sineqarnersut nakkutilliisooqataatinneqarnissaat
pingaaruteqarpoq.
Oqallinnerup nuanniilliornamera pissutigalugu
oqallinnermik kipititsiniarneq isertuiniarnertut isigi-
neqarsinnaavoq. Soorunami oqallinnermi inunnik
aalajangersimasunik saassussisoqartartillugu nika-
ginnittoqartillugulu oqallinneq kinguneqarsinnaan-
ngilaq, taamatullu oqaloqatigiinnissaq tusagassiutit
innuttaasullu soqutiginngilluinnarpaat.
Kisiannili oqallinnermi paasisassanik saqqum-
mertoqartamera pissutigalugu oqallinneq nuannniil-
lisimagaluartoq ingerlatiinnartariaqarpoq, illuatu-
ngeriillu innuttaasut qaangiinnarlugit isertorlutik su-
liniarsarisussaanngillat.
Oqallinnissaq pingaaruteqarluinnarpoq innuttaa-
sut soqutiginninnerannik annertusititsisarami, taa-
maalillunilu ilisimatitsissutissat paasissutissallu
saqqummiussuunneqartarlutik.
ISUMAQATIGIINNGINNEQ oqallinnermut tun-
ngaviusimatillugu aaqqiiniarnermi oqallinnissarpi-
aq aqqutissaavoq eqqortoq.
Soorunami pissutsil ilaat kikkunnut tamanut tun-
ngasuusariaqartanngillat. Inuinnaat niuertulluunniit
unammilleqatigiit akomanni akerleriinneq nalingin-
naasumik kikkulluunnit akuleruffigisariaqarneq a-
jorpaat. Kisiannili oqallinnerit annertuut kikkunnul-
luunniit tunngasut matoqqasumik ingerlanneqarsin-
naanissaat eqqarsaatigiuminaappoq.
Taamaammat naalakkersuisut Sulisitsisullu sulia-
riumannittussarsiuussinerit mittarfiliortitemissallu
pillugit oqallinneq unitsinniartariaqanngilaat, kisi-
annili tamatumunnga taarsiullugu tusagassiutit iki-
ortigalugit ajomartorsiutaasut inunnut tamanut saq-
qummiunniartariaqarpaat, taamaalilluni kikkulluun-
niit susoqamersoq paasisinnaassammassuk. Pisortat
aningaasaataannik atuinermi aningaasat sumut ator-
neqartamersut pillugu akileraartartut paasisinnaa-
saannik nassuiaanneqarsinnaanissaat pingaaruteqar-
poq. Taamaammallu inuussutissarsiorsinnaanermut
uppemarsaateqannginneq pillugu naalakkersuisut
nassuiaateqamissaat pissusissamisoorluni.
DEMOKRATI atorluamerpaasinnaasarpoq inuiaqa-
tigiit pisariaqarfiisigut ammasumik paasissutissin-
neqartamissaat qilersorsimanngitsumik ingerlanne-
qarsinnaagaangat. Tamannalu peqqutigalugu naa-
lakkersuisunut siulittaasup Namminersomerullutik
Oqartussat allaffeqarfiisa tusagassiortunut inunnul-
lu tamanut ammanerusumik sulilemerat pillugu na-
lunaarutaa kikilluaqqunaqaaq. Kikkulluunniit sunut
tamanut tunngasunik oqaaseqarsinnaalerput. Mas-
sakkulli nalunaameranit ukiup affaa qaangiutereer-
poq.
AG-milli takusinnaasarput malillugu tamanna
allannguuteqangaatsianngilaq. Paasissutissiisarfim-
mik nutaamik pilersitsisisoqaraluarpoq, taannalu
massakkut aallamisarneqarluni, kisiannili Nammi-
nersomerullutik Oqartussat matut ammaannartut su-
li qarmaqartiterput.
Sunaluunniit piffissamik atueqqaarfiusariaqartar-
poq. Tamanna ilikkartariaqarparput. Suulluunniit
pilersinneqartut nutaat arriitsumik ingerlanneqartar-
nerat akuerisariaqarparput, kisiannili Namminersor-
nerullutik Oqartussani ammasumik pissusilersomis-
samut anguniagaq anguneqarsinnaatinnagu angu-
niakkat pitsaasut sunniutilimmik anguneqarsinnaan-
ngillat.
»'te,
e/I’ A"0/..
, ^ticf f.
for 1, ■ C
EN GANG imellem bliver man inderligt træt af at
!/) t viere i lommen på de skriftkloge, som herskerne til
Qp, alle tider har omgivet sig med. Fortolkerne. Dem.
der kan, udlægge lovteksten, så den kan forstås,
Man* ’-'S jqfrskeren ønsker det.
-1'bnigæjtUtjridiske bogholdere, der -
'^l|>e^I"-'-’kontoret - har
kursus i
Ah
de forhåbentlig også prøver at
Anlægslovens paragraf 4.
efter reglerne i landstingslov
stener udbudsform og vilkår
Der fastsættes prioriterede kr
sikring af grønlandsk deltage
udførelse herunder krav om
brev og uddannelse af arbejds
»Der fastsættes krav om na
Uu,
Afår i'dtgheder.
klart og tydelif
sJV}es tp^dtetidé 1 klor lovl- niti
tn^å Vl' som ,lan
såy! kan de fre
^ffvkal i gang 1
! simpelth
. er i

aPørE* *atl
Brfyi.
SS

INGEN UG PA DEBATTEN!
DEBATTEN om de manglende næringsbreve i for-
bindelse med lufthavnslicitationerne fortsætter.
Ganske vist med beklagelse fra landsstyreforman-
den, landsstyremedlemmet for trafik og arbejdsgi-
verforeningen, der har haft møde om problemerne. I
en fælles udtalelse erklærer de samstemmende, at
debatten ikke har været positiv, men arbejdsgiver-
foreningen skriver i en supplerende udtalelse, at de
ikke slår en streg over fortidens og landsstyrets syn-
der.
I fællesudtalelsen, der er underskrevet Lars Emil
Johansen, Peter Grønvold Samuelsen og formanden
for Grønlands Arbejdsgiverforening, Peter Pars, be-
klager de den debat, der har været i pressen i den se-
nere tid. Den tjener ikke samarbejdsrelationerne i en
stor samfundsmæssig sag som anlæggelsen af luft-
havnene i Grønland.
- Der har været uenighed undervejs, men den er
nu ryddet af vejen, siger de tre parter i den fælles ud-
talelse. - Men fortiden er ikke glemt, skriver ar-
bejdsgiverne i en pressemeddelelse, de er alene om.
Det betyder, at foreningen som planlagt vil have
ombudsmanden til at vurdere landsstyrets forvalt-
ning af licitationerne, ligesom den i enhver hen-
seende vil varetage medlemmernes interesser og
fremsætte og forsvare de klager, medlemmerne har
fremsat.
I ETHVERT SAMFUND er debat, åbenhed og op-
lysning en grundlæggende forudsætning for demo-
kratiet, og selvom de to parter i lufthavnskonflikten
ikke bryder sig om den, så er den en vigtig forud-
sætning for, at befolkningen kan følge med i begi-
venhederne og være med til at kontrollere, om reg-
lerne bliver overholdt og de politiske intentioner
indfries.
Ønsket om at stoppe en debat, fordi den er ubeha-
gelig, kan godt virke fordækt. Naturligvis er det
ufrugtbart, hvis debatten afspores af personlige
angreb og nedgørelser, og en sådan dialog er kom-
plet uinteressant for presse og offentlighed.
Men hvis debatten er ubehagelig, fordi den er af-
slørende, så skal den holdes i gang, og så skal de to
parter ikke »handle i porten« og holde offentlighe-
den udenfor.
Debat er utrolig vigtig, fordi den øger offentlig-
hedens interesse for samfundet og dermed frempro-
vokerer information og oplysning.
ER GRUNDLAGET FOR debat uenighed, så er
netop debat det rigtige redskab til at få trådene sam-
let.
Naturligvis er der ting, der ikke kommer offent-
ligheden ved. Uenighed mellem privatpersoner eller
konkurrerende forretningsdrivende er normalt ikke
noget, offentligheden skal blande sig i. Men det er
svært at forestille sig, at væsentlige diskussioner,
som det offentlige er part i, skal foregå for lukkede
døre.
Derfor skal landsstyret og arbejdsgiverforeningen
ikke prøve at lægge låg på debatten om licitationer
og landingsbanebyggeri, men tvært imod med pres-
sens hjælp lægge problematikken frem for offent-
ligheden, så enhver kan forstå, hvad det handler om.
Forudsætningen for at bruge offentlige midler er, at
man kan forklare skatteyderne, hvad pengene går til
- og i et sprog som skatteyderne forstår. Derfor skal
landsstyrets redegørelse om de manglende nærings-
breve være jordnær og indlysende.
DEMOKRATI virker bedst, hvis samfundet oplys-
ningsmæssigt er et åbent samfund, hvor informatio-
ner om hvad som helst frigives når som helst, der er
brug for dem. Derfor var landsstyreformandens ud-
melding om, at nu fungerer hjemmestyrets kontorer
som en åben bog for pressen og offentligheden,
kærkommen. Alle kan udtale sig om hvad som
helst, når som helst. Det er allerede et halvt års tid
siden.
Men set fra AG’s runde bord er der ikke sket væ-
sentlige ændringer på dette område. Ganske vist er
der oprettet en ny informationstjeneste, der er under
indkøring, men hjemmestyrelabyrintens åbne døre
er stadig camoufleret som blindgyder.
Alt tager sin tid. Det må vi lære at leve med. Man
må acceptere en vis træghed for alle nyskabelser,
men hvis de reelle forudsætninger som for eksempel
tryghed og sikkerhed i hjemmestyreansættelsen i
forbindelse med den nye åbne-døre-politik alligvel
af en eller anden grund ikke er til stede, så kommer
der ingen effekt af de gode intentioner.