Atuagagdliutit - 04.06.1996, Side 8

8
Nr. 42 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Flytælling af rensdyr er grundlaget for jagten
Af Kirsten Ry dahi, Naturinstituttet
,;n
Titartakkami timmisartumit takuneqarsinnaasut, kisinneqarsinnaasut takuneqarsinnaanngitsullu paasineqarsinnaavoq,
taarnaalilluni qularuteqarsinnaanera naatsorsuutigineqarsinnaalluni.
Tegningen kan give et indtryk af, hvad man kan se og tælle samt ikke se fra flyet, og dermed får man også et indtryk af den
usikkerhed, der må regnes med.
NUUK - Naturinstituttet er nu
færdig med flytælling af vild-
rener i 1996. Tællingen er en
vigtig del af det materiale, der
danner baggrund for en sam-
let vurdering af vildrenbe-
standen i Vestgrønland, og
den efterfølgende politiske
beslutning om der skal være
renjagt til efteråret og i givet
fald, hvor mange vildrener
der kan nedlægges.
En af Naturinstituttets vig-
tigste opgaver er at rådgive
politikere og embedsmænd i
spørgsmål vedrørende de le-
vende ressourcer. For at kun-
ne give så korrekt en rådgiv-
ning som muligt, indsamler
biologerne oplysninger om de
grønlandske vildrener fra for-
skellige kilder. Vegetations-
undersøgelser giver biologer-
ne oplysninger om, hvordan
fødegrundlaget er for renerne.
Flytællinger giver oplys-
ninger om antallet af vildre-
ner og om, hvor vildreneme
er. Forskellige former for bio-
logiske prøver giver oplys-
ninger om renemes opvækst-
betingelser, bestandens al-
derssammensætning, antallet
af bukke og simler og af-
grænsninger af bestande. En-
delig giver Piniameq oplys-
ninger om antallet af nedlagte
dyr.
I forbindelse med Hjemme-
styrets forvaltning af vildre-
ner er hovedspørgsmålene,
hvor mange der er i Grønland
og hvor mange rener man kan
skyde hvert år, uden at be-
standen af vildrener går tilba-
ge (bæredygtig udnyttelse).
For at kunne besvare disse
spørgsmål skal biologerne
bl.a. kende det samlede antal
dyr, antallet af bukke og sim-
ler samt alderen på dyrene.
Vildrenbestandens
størrelse
Den nok mest præcise måde
at finde ud af, hvor stor be-
standen af vildrenerne er, vil
være at drive alle renerne
sammen og tælle. Med det er
i praksis umuligt, da renerne
er spredt ud over et meget
stort areal. I stedet kan man
tælle antallet af rener i en
mindre tilfældigt udvalgt del
af hver enkelt udbredelses-
område og herudfra beregne
den samlede bestandsstørrel-
se. Denne form for optælling
foregår fra fly, og på den må-
de dækker man et stort områ-
de på kort tid.
Flytælling af vildrener
Ved en flytælling optæller
man antallet af rener ud fra
linier, som er blevet indtegnet
på et kort over vildrenemes
udbredelsesområder. Disse
optællingslinier kaldes for
transekter, og kortet ( side 8)
viser, hvordan transekteme er
for den tælling, Naturinstitut-
tet netop har gennemført i
området fra Aasiaat til områ-
det lige nord for Qeqertarsu-
atsiaat.
Den første transekt er lagt
tilfældigt i et udbredelsesom-
råde, og de resterende tran-
sekter lægges herefter med
fast afstand mellem hinanden.
Piloten følger transekterne
meget nøje, når han gennem-
flyver området. Med sig i fly-
et har han to observatører ud-
valgt af KNAPK. De sidder i
hver sin side af maskinen og
tæller alle de rensdyr, de kan
se. Det svarer til antallet af
rensdyr i en 700 meter bred
bane. Det betyder, at observa-
tørerne til sammen tæller alle
vildrener i en bane, der er
1400 meter bred. Man kender
nu antallet af vildrener og
størrelsen af det område, de
var i, og herudfra kan man be-
regne antallet af vildrener i
hele udbredelsesområdet.
Når man på denne måde
beregner antallet af vildrener,
vil der være en vis usikkerhed
på resultatet. Denne usikker-
hed kan man formindske ved
at have flere transekter, og det
vil vi prøve at vise i et udbre-
delsesområde på 343 kvadrat-
kilometer.
Hver prik er et dyr
På tegningerne (side 9) er
hver prik en vildren, og her
ved vi til forskel fra de gen-
nemførte flytællinger, at der
er 156 vildrener i området.
Fordelingen af vildreneme er
den samme i de nævnte
eksempler, men transektemer
ligger ikke samme sted.
1 to eksempler tæller ob-
servatørerne vildreneme i tre
baner, der til sammen er 35
kilometer lange. Hver bane er
1400 meter bred, og ved at
gange banens bredde med fly-
velængden får man, at obser-
vatørerne har talt alle vildre-
ner i et areal på 49 kvadratki-
lometer, svarende til 14,3 pro-
cent af hele området.
I et tilfælde ser tællerne 28
vildrener på de 49 kvadratme-
ter. Idet man har dækket 14,3
procent af hele området, sva-
rer dette til, at man har set en
syvendedel af alle vildrenerne
i hele udbredelsesområdet.
Herved beregner biologerne,
at der er 196 vildrener i
udbredelsesområdet, som er
det bedste bud på antallet af
vildrener. Det er tydeligt, at
dette bud ikke svarer til det
antal af vildrener, som der
rent faktisk er i området. Det
skyldes, at man kun har dæk-
ket en del af hele området og
regnet med, at antallet af vild-
rener pr. areal i de områder vi
ikke har dækket, er det sam-
me som antallet af vildrener
pr. areal i det område, som vi
har dækket.
I det andet eksempel er
vildrenerne fordelt som i
eksempel 1, men transekteme
ligger ikke samme sted. I det-
te eksempel ser tællerne til
sammen 18 vildrener, og bio-
logerne beregner, at der er
126 vildrener i hele området.
Dette bud svarer ikke til det
antal vildrener, der rent fak-
tisk er i området, og igen
skyldes det, at vi kun har
dækket en del af hele områ-
det.
I praksis ved vi ikke, hvor
mange vildrener der er i hele
området, og de to ovenståen-
de eksempler viser, at alt efter
hvor transekteme ligger, vari-
erer det bedste bud på, hvor
mange vildrener der er.
Større areal
Hvis man vil mindske denne
variation, kan man lægge
transekteme tættere i udbre-
delsesområdet. Herved dæk-
ker man en større del af hele
udbredelsesområdet. Her er
udbredelsesområdet stadig på
343 kvadratkilometer, der er
også her 156 vildrener i om-
rådet og vildreneme er fordelt
på samme måde som i eksem-
pel 1 og 2. Men i disse eksem-
pler tilbagelægger flyet nu 70
kilometer, fordi transekteme
er lagt tættere. Herved er det
dækkede areal i disse eksem-
pler nu 98 kvadratkilometer,
hvilket svarer til, at man har
dækket to-syvende-dele af
hele udbredelsesområdet.
Denne gang ser tællerne 46
vildrener, og beregningen
viser, at det bedste bud på
antallet af vildrener i hele
udbredelsesområdet er 161.
Dette bud er stadig ikke lig
med det rigtige antal af vild-
rener, men det ligger tættere
på det rigtige tal end i eksem-
pel 1 og 2.1 det sidste eksem-
pel ser tæller 39 vildrener.
Dette giver et bud på 137 vil-
drener i hele udbredelsesom-
rådet. Man ser igen, at dette
bud ligger tættere på det rigti-
ge antal end i eksempel 1 og
2, men der er stadig usikker-
hed på buddet.
Tællerne så flere vildrener i
de sidste eksempler end i
eksempel 1 og 2, og det kun-
ne måske få folk til at tro, at
NUUK(arl-.) - Rensdyrtællin-
geme er gennemført, og de
omtales i en anden artikel her
på siden, hvor der redegøres
for metoder og sikkerheden.
En hel del tyder på, at
antallet af dyr er i svag stig-
ning, men usikkerheden er
signifikant, som det hedder i
de kredse. Det vil sige, at
usikkerheden er større end
sikkerheden, og at det statisti-
ske materiale ikke giver
grundlag for overdreven opti-
misme. Resultatet af tællin-
gerne siger derfor nogenlun-
de samme resultat som sidste
tælling. Noget i retningen af
20.000 rensdyr.
der også samlet var flere rener
i udbredelsesområdet. Men
der var nøjagtig samme antal
rener i alle eksempler. Antal-
let af observerede rener skal
sammenlignes med det areal,
der er overfløjet, før man kan
sige noget endeligt om den
samlede bestand af vildrener i
bestandsområdet. Hjemme-
styret gøres af biologerne op-
mærksom på usikkerheden i
tallene.
Det er dog ikke kun antallet
af rensdyr, der har betydning,
også produktiviteten i bestan-
den skal beregnes. Dette sker
ved at beregne andelen af kal-
ve ud fra flytællingen og fra-
trække den naturlige dødelig-
hed. Herved får man nettotil-
væksten og den kan enten
lægges til bestanden eller ud-
nyttes i forbindelse med jagt.
Her slutter biologernes råd-
givning. Om der skal være
jagt eller ej er en politisk
beslutning.
Hvis det er tilfældet, bety-
der det, at det kan hævdes, at
der er det samme antal dyr til
rådighed til afskydning som
sidste år. Det er i den sidste
ende, politikerne som bestem-
mer, om der også i år skal
trækkes lod, og om der skal
betaling ind i billedet - nogen
vil nok hævde, at politikerne
var lige så elegante sidste år i
deres håndtering af rensdy-
rjagten, »som den fugl vi kal-
der elefanten«.
Et kvalificeret gæt går i ret-
ningen af lodtrækning om det
samme antal dyr som sidste
år, men uden betaling.
Professionel

BILUDLEJNING
Udlejning af personbiler også St.Car fra
kr. 5.000,- pr. mdr. ind. km 4.000. moms og forsikring.
Du kan kontakte os på telefon
+45 98 42 15 63 eller fax + 45 98 42 93 03
ølÉ
I BILUDLEJNING I
TOFTEGÅRDSVEJ 24 • FREDERIKSHAVN • TLF +45 98 42 15 63
Natemaq
Område B
Qaqqatoqaq
Område A
Angujartorfiup
Nunaa
Antal dyr pr km2
0.9 til 1
0.6 til 0.7
0.2 til 0.3
0.1 til 0.2
0.05 til 0.1
O til 0.05
Nunap assingani takutinneqarpoq Aasiaat
Qaqertarsuatsiaallu avannannguata akornanni 1996-imi
timmisartumit tuttunik kisitsiffiusut.
Kortet viser, hvor der er er talt rensdyr ved hjælp af fly
mellem Aasiaat til lige nordfor Qeqertarsuatsiaat i 1996.
Svag stigende
tendens i bestanden
af rensdyr
Rensdyrtællingerne peger mod en
stigning i antallet af dyr - men den
ædes op i usikkerheden