Atuagagdliutit - 15.08.1996, Blaðsíða 7

Nr. 63 • 1996
7
GRØNLANDSPOSTEN
Sapaatiummalli tusagassiortut nunarsuarmi tamaneersut nunarput tikeraarpaat. Tusagassiortorpassuit nunarput
pillugut paasissutissinneqartussaapput. Assilisarput ataasinngornermi naalakkersuisut kaffisortarfiani assilisaavoq, Lars
.Emil Johansen, Tele-mi direktør Anton Christoffersen ilagalugu, ilaatigut aningaasaqarneq inuussutissasiomerlu paasi-
sitsiniutigimmagit. Kingoma Katuaq takuniarneqarpoq, ullullu naalemerani Aatsitassarsionermut allaffeqarfik aamma
Platinova takuniarneqarput, suliaminnik maannakkut ingerlalaminnik oqaluttuussisut. Marlunngomermi takornariartit-
sineq kiisalu avammut attaveqaqatigiinneq sammineqarput, kingomalu Lars Emil Johansen politikkikkut, qanga, ullu-
mikkut siunissamilu, pissutsinik anguniakkanillu pingaarnemik oqaluttuarluni. Sapaatiummalli aallartipput Nuup Ka-
ngerluani »Naja Viking«-imut ilaallutik aalisariaatigalutik paasisassarsiortinneqaramik, tikeraat ilaatigut Royal Green-
landimi vicekoncemdirektør Kjeld Holsmstrup aamma Pinngortitaleriffimmi direktør Claus Nygaard-ip apeqqarissaarfi-
ginissaanut periarfissinneqarlutik, aalisaataannarmik saarullinniannginnerminni.
Et større selskab af internationale pressefolk fra en stor del af verden har siden søndag besøgt landet. De mange
journalister er her for at blive orienteret om landet. Vort billede er fra landsstyrets kaffestue mandag formiddag, hvor Lars
Emil Johansen orienterede om blandt andet økonomi og erhvervssituationen sammen med Teledirektør Anton Christof-
fersen. Siden besøgte gæsterne Katuaq, Grønlands kulturhus, og sidst på dagen var det blandt Råstofkontoret og Platin-
ova, som fortalte om aktuelle forhold inden for deres område. Tirsdag har det drejet sig meget om turisme og intern kom-
munikation, inden Lars Emil Johansen igen'har taget over for at fortælle om de overordnede forhold og mål i politikken
i fortid nutid og fremtid. Men det hele startede i søndags med en kombineret fiske- og informationstur på Godthånsfjor-
den i »Naja Viking«, hvor der var mulighed for gæsterne til at stille spørgsmål til blandt andre vicekoncemdirektør i Roy-
al Greenland Kjeld Holmstrup og direktør Claus Nygaard fra Naturinstituttet, inden man tog på at håndfange torsk.
V_________________________________________________________________________________________________________________________)
Kalaallit Nunaat tulliimguuimerpa
Savalimmiut qallunaat aningaasaannik peqarunnaarnissaat Danmarkimi
eqqarsaasersuutigineqarpoq
NUUK - Assigiinnik aningaa-
saateqameq - naalagaaffeqati-
giinneq, inuit ilaat - tamarmi-
unngitsut - isumaqartarput
taakku imminnut ataqatigiit-
tut. Massakkulli paasinarsi-
voq qallunaat naalakkersuisu-
isa ilaasa pineqartut ataqati-
giisinneqartarnerat avissaar-
tinniarlugu eqqarsaasersuuti-
gisimagaat. Berlingske Ti-
dende-p allaaserisaa naaper-
torlugu finansminister Mo-
gens Lykketoft pappiaqqamik
imatut qulequtsikkamik tigu-
sa-qarsimavoq: Savalimmiut
Danmarkillu assigiinnik ani-
ngaasaqamerisa atorunnaar-
sinneqarnissaa. Taassuma sa-
niatigut Nationalbanken-imi
apeqqut taanna suliarineqar-
poq, Statsministeriaqarfim-
milu inatsisilerituut ilaat al-
lakkiortussaavoq.
Ullumikkut Savalimmiut
namminerisaminik aningaa-
saateqaraluarpoq, kisianni
taakku qallunaat aningaasa-
raat, allanngorsaannarlugit
Savalimmiut ilisamaataannik
ilisamaasemeqarsimasut.
AG-p tusagai malillugit Sa-
valimmiuni naalakkersuisut
Statsministeriamut nassuia-
ateqqullutik piumasaqarniar-
put.
Savalimmiuni aningaasat
namminerisaminnik naleqa-
lerpata Savalimmiut nammi-
neerluni nalilersuisinnaalis-
saaq, tamatumalu nassatari-
saanik unammillersinnaanera
pitsaanerulersinnaalluni. Ul-
lumikkut pissutsit naapertor-
lugit Savalimmiuni Kalaallit
Nunaannisulli qallunaat ani-
ngaasaasa nalingisa nikerar-
nerat malinneqarput.
Massakkorpiaq statsmini-
sterip finansministerilluunniit
oqaaseqaataanik pisortati-
goortumik suli takkuttoqan-
ngilaq.
Savalimmiormiulli isumas-
sarsiaq isumalluarfigivallaan-
ngilaat. Nunarujussuit ani-
ngaasat nalinginik iluanaarni-
uteqarnermi malinnaaniapi-
loorneranni nunat minnerit
qanoq iliorsinnaappat?
Søren Thuesen søger sin efterfølger
Sisimiut Museum skal have ny leder i år
SISIMIUT(arl-.) - Nu gik det
ellers lige så godt, og så skal
man opleve, at museumsleder
Søren T. Thuesen er i gang
med at søge sin efterfølger
ved Sisimiut Museum.
Hvad er der i vejen? Spurgte
vi os selv og rettede spørgs-
målet videre til den snart
udvandrende museumsleder.
- Der er ikke noget i vejen.
Jeg har bare fået lyst til at
skrive, og dertil skal jeg bru-
ge noget mere tid end jeg har
nu, derfor rejser jeg tilbage til
Danmark. Jeg er glad for stil-
lingen her, som jeg har haft i
fire år. Jeg er glad for min
bestyrelse. Det går fint.
- Har vi ikke læst noget om,
at museet savner penge og
kvadratmetre?
- Joh. Det er da rigtig nok;
men nævn mig et museum,
der ikke har den slags proble-
mer. Det er ikke derfor, at jeg
rejser, jeg finder blot tiden
inde til at gøre noget andet.
Arbejdet her er et godt job,
som man kan blive glad for,
siger Søren T. Thuesen med
overbevisning i stemmen.
Søren T. Thuesen har sine
rødder i Esbjerg. Han er
uddannet som cand. mag. ved
Århus Universitet i 1980-
eme. Og kom til Grønland for
en tid at virke som adjunkt.
Siden har han været museum-
leder i Paamiut, inden han
flyttede til stillingen som
leder i Sisimiut.
Sisimiut Museum blev
etableret i 1985, det er et
kommunalt kulturhistorisk
museum, primært et lokalmu-
iseum; men siden 1994 har
det også virket som special-
museum for Grønlands Han-
del, Industri og Søfart, lige-
som museet har gjort sig
bemærket ved en række sær-
udstillinger.
Stillingen skal besættes 1.
oktober.
Søren Thuesen
paarlatsissarsiorpoq
Sisimiuni katersugaasivik ukioq
manna nutaamik pisortartaassaaq
SISIMIUT(arl-.) - Sisimiuni
Katersugaasivik ingerlallua-
leruttortoq katersugaasiviup
pisortaa Søren T. Thuesen
paarlatsissaminik ujarliler-
poq.
- Sunamita peqqutigalugu?
Immitsinnut taama aperivu-
gut, apeqquterpullu katersu-
gaasiviup pisortaanut tunua-
ngajalersumut ingerlateqqip-
parput.
- Ajortoqanngilaq. Allak-
kusulemera pissutaavoq, al-
lassagumalu piffissaq mas-
sakkumut atorsinnaasannit si-
visunerusoq atortariaqarpara,
taamaammallu Danmarkimut
utertussanngorpunga. Ukiuni
sisamani tamaani atorfigisi-
masara nuannaraara. Siuler-
suisut suleqatikka nuanna-
raakka. Suna tamarmi ajun-
ngitsumik ingerlavoq.
- Katersugaasivik aningaa-
sanik amigaateqartoq inissaa-
latsitsisorlu pillugit atuagaqa-
reerpugut?
- Aap. Tamanna ilumoor-
poq; oqarfigerianngali kater-
sugaasivik suna ajomartorsiu-
tinik taamaattunik nalaataqar-
simannginnersoq oqaatigisin-
naanerlugu. Aallamiarninnut
tamanna peqqutiginngilara,
allamilliuna suliaqarusuliin-
nartunga. Atorfiga pitsaasuu-
voq nuannarilersinnaasaq,
Søren T. Thuesen qularpasi-
gani oqarpoq.
Søren T. Thuesen Esbjerg-
imit kingoqqisuuvoq. 1980-
imi cand.mag.-itut Århus
Universitet-imi naammassi-
voq. Ilinniartitsisuuniarlunilu
Kalaallit Nunaannut pivoq.
Tamatuma kingoma Paamiu-
ni katersugaasivimmi pisor-
taasinnarluni Sisimiunut pi-
sortanngoriartorpoq.
Sisimiuni katersugaasivik
1985-imi pilersinneqarpoq,
kommunip kulturia pillugu
katersugaasiviulluni; kisian-
nili 1994-imi KGH-toqaq, tu-
nisassiorneq imarsiornerlu
pillugit immikkut katersugaa-
sivittaqalerpoq, tamatumalu
saniatigut katersugaasivik im-
mikkut saqqummersitsisar-
nermigut malunniuteqarpoq.
Atorfik oktoberip aallaq-
qaataani inuttalemeqassaaq.
Er det Grønlands tur
næste gang
Danmark har flirtet med tanken om
at ophæve møntfællesskabet med
Færøerne
NUUK - Møntfællesskab -
rigsfællesskab, • nogen; men
åbenbart ikke alle, mener, at
de to ting hænger sammen.
Nu viser det sig, at medlem-
mer af den danske regering
sidste år har flirtet med tan-
ken om at ophæve sammen-
hængen. Ifølge Berlingske
Tidende har finansminister
Mogens Lykketoft modtaget
et papir betitlet: Ophævelse af
møntfællesskabet mellem
Færøerne og Danmark. Desu-
den har Nationalbanken be-
handlet spørgsmålet og en
jurist i Statsministeriet, skal
have udfærdiget et notat.
I dag har Færøerne egne
pengesedler; men det er i vir-
keligheden kun »forklædte«
danske pengesedler, der er
forsynede med færøske moto-
vet.
Efter hvad AG har fået
oplyst, vil det færøske lands-
styre forlange en forklaring
fra Statsministeriet.
En selvstændig færøsk
valuta vil gøre det muligt for
Færøerne selv at foretage en
devaluering, og dermed gøre
det muligt at forbedre sin
konkurrenceevne. Som for-
holdene er i dag følger Færø-
erne som Grønland den dan-
ske valutas bevægelser.
Det foreligger endnu ingen
officielle udtalelser hverken
fra statsministeren eller fi-
nansministeren.
Fra færøsk side tror man
ikke på ideen. Når store lande
ikke kan klare sig mod valu-
taspekulation, hvordan så små
valutaområder?
Eneforhandler af Flugger malervarer på Gronland
^ Skibsmaling
J§> Vi fører Hempels Skibsmaling,
samt Polyester-Topcoat
Kunstartikler
Vi har lige fra lærred, staffelier og akvarel, olie/
acrylmaling til Proxxon stenslibemaskiner
Div. artikler
Flotte voksduge/tekstilduge med dækkeservietter
og bakker i matchende design, plakater/billed-
rammer, textil-lim, hyldepapir, sekundlim,
søm/skruer, mopper, vaskepulver
Professionel konsulentbistand, så er det os!
VELKOMMEN HOS
Nuuk Farvelager A/S__________________
Skibshavnsvej 22
Box 295 • 3900 Nuuk ■ Tlf. 2 33 96 ■ Fax 2 42 15