Atuagagdliutit - 15.08.1996, Blaðsíða 12

12
Nr. 63 • 1996
f^£aap'ap'(/ép/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit Nunaanni tunisassiomermi meqqunik manngersakkanik tunisassiat aallunneqartussat tullerissagunarpaat, taannalu ammerinermut tapertaassaaq.
Måske er filtning den nye trend i hjemmeindustrien og et alternativ til skindværkstederne.
Et eventyr i filt
Filtning for folket på initiativ af
Bodil Høyer Jensen
Tekst og foto: journalist
Lone Madsen
QAQORTOQ - »Filtudstil-
ling i kulturhuset klokken
19.00« lyder den lidt annony-
me annoncering på opslags-
tavlerne i Qaqortoq den 1.
august. Allerede klokken
19.10 strømmer flere menne-
sker UD af kulturhuset. Nå.
Er det så kedeligt, tænker vi
uvilkårligt, vi der er på vej
ind. Nej. det er ikke kedeligt.
Det er så spændende, at folk
skal hjem at hente kameraer
og flere film, for det som 10
kursister på 14 dage har
præsteret i filtprodukter er så
fantastisk og eventyrligt, at
ingen nogen sinde har set
mage.
Billeder, masker, små og
store skulpturer af sammen-
filtet uld. Isbjørne, moskusok-
ser, får og andre dyr. Masser
af dukker - på væggen hæn-
ger et filtbillede af en fanger,
der er så livagtigt, at man
næsten forventer, at han vil
Meqqunik manngersakkanik eqqumiitsuliortoq Birgitte
Krogh Hansen ukiup'tulliani uteqqilluni
pikkorissartitsissaaq.
Filtkunstneren Birgitte Krogh Hansen vender tilbage til
næste år, for at lave nye kurser.
trække på smilebåndet eller
løfter et øjenbryn.
Det hele er præsenteret på
en måde, som uvilkårligt får
en til at tænke på Legoland.
Formålet med kurset har
været at give mulighed for at
starte en hjemmeproduktion
og værkstedsgrupper, som
kan anvende den grønlandske
uld til produkter til salg til
turister, og det lyder som en
rigtig god ide, for turisterne
her på udstillingen er blå og
gule af ærgrelse over, at den-
ne udstilling ikke er en salgs-
udstilling.
En ældre mand fra Dan-
mark er næsten parat til, hvad
som helst for at blive indeha-
ver af en af de små isbjørne:
- Jeg må gøre ligesom i kri-
minalfilmene, siger han, låse
mig inde på toilettet og blive
der når de lukker og slukker.
Næste dag kunne man møde
ham udenfor udstillingsloka-
let, hvor han stod og rykkede
i den låste dør i et sidste håb
om at få lov til at købe en
bjørn.
Filtkurseme er blevet til på
Bodil Høyer Jensens initiativ.
- Det er fem år siden, at jeg
så en bog om filtning af vores
instruktør Birgitte Krogh
Hansen, og allerede da tænkte
jeg: »Hende må vi have til
Grønland og give kursus«.
Men hun er en travl dame, så
det har taget lang tid at få det
arrangeret.
Birgitte Krogh Hansen har
forberedt kurset hjemmefra.
For et år siden fik hun tilsendt
grønlandsk uld, som hun har
lavet en række produkter af,
som to måneder før kurset
Ilinniarusuttut immaqalu kingusinnerusukkut ilitsersuisun-
ngorsinnaasut arlallit peqataarusullutik nalunaarsimapput.
Savat meqqui manngersakkat atorlugit tunisassiat kusanar-
tut tunisassiarineqarsinnaaneri killeqanngitsuusaapput.
En række interesserede har meldt sig som elever og måske
senere instruktører for andre, der vil være med til at filte.
Det er kun fantasien, der sætter grænser for de dekorative
produkter, man kan fremstille med fåreulden som basis.
blev sendt til Grønland for at
give kursisterne indtryk af,
hvad det var de kunne lære at
lave på kurset:
Grove fibre
-1 første omgang blev jeg lidt
forskrækket over den grøn-
landske uld, fordi den er
meget grov, for det er jo
sådan, at jo fmere fibre jo
bedre filter ulden, det gælder
måske også til beklædnings-
genstande, men når det gæl-
der skulpturer og billeder er
den grønlandske uld bedre
end den fine uld, fordi den
bærer bedre og derfor er nem-
mere at arbejde med.
- Jeg ved, at fåreholdeme
her i Grønland får at vide, at
de skal avle mod finere uld,
men hvis det med at lave filt-
produkter er noget, man vil
satse på, så skal man fortsæt-
te med det materiale, man har
i dag.
De 10 kursister er blevet
nøje udvalgt. Fire kommer fra
bygden Eqalugaarsuit, hvor
kommunen vil starte et filt-
værksted i stedet for de tradi-
tionelle skindværksteder. To
deltagere er fåreholderkoner,
som skal lære andre fårehol-
derkoner op. En kommer fra
ældresektoren, en fra revali-
deringen, en fra en værksteds-
gruppe, og endelig er der en
deltager fra filtværkstedet i
Narsaq.
Og de mødes igen til næste
år, hvor Birgitte Krogh Han-
sen igen kommer til Grønland
for at give filtningskursus. Da
skal emnet være julemands-
produkter.
Issittumi timmissat inuunerat meqqut manngersakkat
atorlugit assilineqarsinnaavoq.
Også det arktiske fugleliv kan skildres med fåreuld.
ASS./ FOTO: LONE MADSEN ASS./ FOTO: LONE MADSEN