Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 15.08.1996, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 15.08.1996, Blaðsíða 14
14 Nr. 63 • 1996 GRØNLANDSPOSTEN Katsorsaasut kalaalersaqaralerput Maanna aamma kalallisuinnaq oqaasillit katsorsartissinnaanngorput NUUK(PM) - Imigassamik ikiaroomartumilluunniit ajor- nartorsiuteqaraanni katsor- sartinnissamullu piumassuse- qarluni ullumikkut qallunaa- tut oqaaseqannginneq apor- fissaajunnaarpoq. Kalaallit marluk ukioq ilivitsoq ilinnia- reerlutik alkologitut katsor- saavimmi »Qaqiffik«-mi a- torfeqalerput. Taakku atorfi- ninnerat killigalugu kalaal- lisuinnaq oqaasillit augustip aallartinneraniit katsorsartis- sinnaanngorput. Michael Ludvigsen ator- nerluisunngorsimasunik kat- sorsaasutut ilinniarsimanertik assut imminut piumaffiginar- tutut oqaatigaa, assersuutiga- lugu AG-mut oqaluttuaraa i- laatigut ullormiit ullormut atuakkamik ilivitsumik ilin- niagassinneqartarsimallutik. - Ilinniameq assigiinngit- sorpassuarnik imaqarpoq an- nertuumillu misigissutsit sammineqarlutik. Tarnip pis- susiinik ilinniartinneqarpu- gut, misigissutsillu assigiin- ngitsut qaqilerlugit sammisin- neqarlutik. Kalaallit marluk maanna katsorsaasunngortut sioma 9. oktober Frederiksbergcente- rip ingerlataani atualerput. Atuaqatigiit 18-illutik aallar- tipput tallimalli taamaatiin- nartariaqarlutik. Minnesotamodel Atornerluisunngorsimasunik katsorsaasunngomiat amerik- amiut katsorsaariaasiat »Min- nesotamodel«-imik taaneqar- tartoq tunngavigalugu sulinis- saannik ilinniartinneqarput. - Uanga nammineq 1987- imi katsorsartippunga, aappa- gulu imemanga ukiut qulin- ngussavakka Michael Lud- vigsen oqaluttuarpoq. - Ilinni- amerput sapaatit akunnerinik tallimanik katsorsartinnermik aallamemeqarpoq, naak ime- runnaarnikuugaluarluta. Taassumalu kingorna ilaquta- riinnik katsorsaaneq sapaatip akunnerani ataatsimi sammi- sinneqarluni. - Ilinniameq annertuumik atuakkersorfiuvoq, aamma tuluit oqaasiinik pisinnaas- suseqameq piumasaqaataallu- ni, tassami sumiluunniit kat- sorsaasinnaanissarput siuner- taralugu ilinniartinneqarpu- gut. - Ilinniartitsisugut nunanit assigiinngitsuneersuupput an- nertuunik misilittagallit, atu- amittalu ingerlanerani ilisi- matusamermi paasisat nutaat tunngavigalugit ilinniartin- neqarluta. Alkologit suliaat Michael Ludvigsen oqarpoq ukiuni kingullerni annertu- jartuinnartumik nunani avan- narlemi kommunit pinaveer- saartitsinermut tunngatillugu alkologinik atorfinititsisartut. - Pinaveersaartitsinermik suliaqartussatut atorfinitsin- neqaqqajupput, ukiunilu ki- ngullerni ilinniarsimasunik suli amerlanemik pisariaqar- titsisoqarluni. Michael Ludvigsen augus- tip aallaqqaataani Qaqiffimmi sulilerpoq, Qaqiffimmik i- ngerlatsisut Frederiksberg- center ukiuni pingasuugallar- tuni isumaqatigiissuteqarfiga- lugit. - Ilinniartitaaneq assigiin- ngitsunut arlalinnut atorne- qarsinnaavoq, suleriaatsit as- sigiinngitsut ilinniartitsissuti- ginerisigut. Palasissat ilinniagaat Ilaatigut palasinut atuartitsis- sutigineqartartut alkologin- ngornianut atuartitsissutaasut Michael Ludvigsen oqaluttu- arpoq. - Inunnik oqaloqatigin- ninnermut piukkunnarsarluta ileqqorissaamissamut tunnga- sut (etik) atuakkatta ilagaat. Siuliani taariikkama saniati- gut qarasaasiamik sulisinne- qartaqaagut ilinniamitsinnut ilagitillugu. Atuagarsortoru- jussuuvugut aammalu pisas- sagut atuanngitsoorsimagutsi- git emgiinnaq suliatsigut paa- sineqartarluni. Soorlu oqalu- giaasiornissatsinnut piukkun- narsarneqarpugut, taamatut- taaq oqalugiamissatsinnut su- ngiusarneqarluta. Ilinniartitaanerli aamma sungiusarluni sulinertaqar- poq. Juullip tungaanut sapaa- tit akunneri arfineq marluk sungiusartinneqarput uper- naakkullu sivisunermik sa- paatit akunnerini 13-ini su- ngiusartinneqarlutik. - Nunanni assigiinngitsuni kulturi saamingaatsiarpagut, tassuunatigut imigassamik ikiaroorniutinillu atuinerput paasiniarlutigu, Michael Lud- vigsen ilinniakkani ataatsimut isigalugit assut inuttut pissar- sisimalluni unnersiorpoq. Michael Ludvigsen katsorsaasuimgorniarluni ilinniarnermi assul atuakkersorlutik oqaluttuarpoq. Oqaluussinissaminnut piukkunnarsarlutik aamma tarnip pissusiinik i leqqorissaa rnissamillu ilinniartinneqarput. Michael Ludvigsen fortæller, at uddannelsens væsenligste indhold består af teori. De blev også undervist i forelæsningsteknik, psykologi og etik. ansøgningsfrist 15. september 1996 Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu suli- niaqatigiiffiinut timersornermik aallutaqan- ngitsunut tipsemermi iluanaarutit ilaannit ta- piissuteqartamermi qinnuteqamermut kingu- mut neqerooruteqaqqippugut. Suliniutinut assigiinngitsunut tapiissutit, piffissami 1. oktober 1996 - 1. april 1997. Makkua qinnuteqaatigineqarsinnaapput: • nunatsinni nunanilu allani pikkorissartitsi- nemut peqataanerit, isumasioqatigiinnerit, tammmaarsimaamerit • nuna tamakkerlugu ataatsimiinnerit ileq- quusumillu ataatsimeersuarnerit, kiisalu • suliniutit assigiinngitsut timersornermik aallaaveqanngitsut Erseqqissaatigineqassaaq pisiniarnernut illuiiornernullu tapiisoqarsinnaanngim- mat. Qinnuteqamermut immersuiffissaq Kultur- og undervisningsforvaltningini, nunaqarfinni kommunit allaffiini kiisalu Sorlaap allaffeqar- fianut piniameqarsinnaavoq. Qinnuteqaat allakkatigut nassiunneqassaaq. llanngullugillu nassiunneqassapput: - Naatsorsuutit kukkunersioreerneqarsimasut - Malittarisassat - Ullullu ingerlanissaannut missingersuusiaq - Ilaasortat allattorsimaffiat Qinnuteqaammut ilanngunneqartussatut qulaani taaneqartut amigaateqarpata qinnuteqaat akuerineqarsinnaanngilaq. Der er nu igen mulighed for, at søge om til- skud fra tipsmidlerne til det ikke-idrætslige, idebestemte børne- og ungdomsarbejde i Grønland. Projekttilskud - i perioden 1. oktober 1996 - 1. april 1997. Man kan søge tilskud til: • deltagelse i nationale/internationale kurser, seminarer, lejre • afholdelse af landsmøder og generalforsam- linger, samt til • andre arrangementer af ikke-idrætslige idébestemt karakter. Man skal gøre opmærksom på, at tilskud- det ikke gælder til byggerier og køb af materialer. Ansøgningsskemaet kan fås i Kultur- og undervisningsforvaltninger, kommunekonto- rer i bygderne samt henvendelse til Sorlaks sekretariat. Ansøgning sendes pr. post. Med ansøgningen sendes endvidere: - Revideret regnskab - Vedtægter - Program til projektet - Medlemsliste Hvis ovennævnte bilag mangler kan ansøgningen ikke godkendes. POSTBOX 505 • 3900 NUUK • TELEFON 2 48 80 Første gænlandsksprøgede behandler Nu kan rent grønlandsksprogede få behandling i centret NUUK(PM) - Det er ikke længere en hindring, at man er rent grønlandsksproget, hvis man vil hjælpes i be- handlingscentret for spriritus- og hashmisbrugere. To grøn- lændere har gennemført et års uddannelse som alkologer, og er blevet ansat i »Qaqiffik«. Derved kan rent grønlandsk- sprogede blive behandlet i centret fra første august. Michael Ludvigsen oply- ser, at uddannelsen kræver store menneskelige ressour- cer, og han fortæller blandt andet AG, at man som stude- rende af og til får en hel bog, som skal fremlægges dagen efter. - Uddannelsen indeholder mange forskellige emner, som hovedsagelig handler om følelser. Vi læste psykologi, hvor vi lærte at behandle for- skellige emner i psyken. De to grønlændere begynd- te uddannelsen som behand- lere 9. oktober i fjor, og Fre- deriksbergcenteret stod for uddannelsen. Klassen bestod af 18 elever i begyndelsen, men i løbet af uddannelsen var der fem elever, som faldt fra. Minnesotamodel Klassen fik uddannelse i at behandle misbrugere efter den amerikanske »Minneso- tamodel«. - Jeg blev selv behandlet i 1987, og næste år kan jeg fej- re min 10 års dag som tørlagt, fortæller Michael Ludvigsen. - Som introduktion for vor uddannelse blev vi behandlet i fem uger, selv om vi er holdt op med at drikke. Derefter beskæftigede vi os med be- handling af pårørende for misbrugere. - Der er en hel del teori i uddannelsen, hvor der blandt andet kræves kundskaber i engelsk, idet målet med ud- dannelsen er, at vi kan blive ansat som behandlere hvor som helst i verden. - Vore lærere kommer fra forskellige lande og har store erfaringer indenfor misbrug, og de tager udgangspunkt i de nyeste videnskaber indenfor emnet, når de underviser os. Alkologens opgaver Michael Ludvigsen fortæller, at man i kommunerne i Nor- den er begyndt at ansætte al- kologer i forbindelse med forebyggelse. Michael Ludvigsen blev ansat i Qaqiffik første august og har en kontrakt med Frede- riksbergcenteret om at lede Qaqiffik i foreløbig tre år. - Uddannelsen kan bruges til mange forskellige opgaver, fordi den tager udgangspunkt i flere retninger. Teologi Endvidere fortæller Michael Ludvigsen, at der blandt andet undervises i emner, som teologistuderende be- skæftiger sig med. - Vi blev blandt andet undervist i etik for at tilegne os evner til at tale med folk. Derudover bruger vi compu- ter meget til hjælp under uddannelsen. Vi brugte man- ge bøger, og hvis vi svigtede med lektierne, kunne det straks ses på resultaterne. Vi fik undervisning i at lave for- elæsningsmaterialer og øvede os i at holde forelæsninger. Der er også en praktikperi- ode under uddannelsen. Op til jul fik eleverne mulighed for at komme ud i egentlig arbej- de i syv uger, og i løbet af foråret kom de i en længere praktikperiode på 13 uger. - Vi beskæftigede os en del med kulturer i forskellige lan- de for at få større indblik på spiritus- og hashmisbrug i forskellige samfund, siger Michael Ludvigsen, og for- tæller at han har fået meget ud af hele uddannelsen. ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.