Atuagagdliutit - 15.08.1996, Side 14

14
Nr. 63 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Katsorsaasut kalaalersaqaralerput
Maanna aamma kalallisuinnaq oqaasillit katsorsartissinnaanngorput
NUUK(PM) - Imigassamik
ikiaroomartumilluunniit ajor-
nartorsiuteqaraanni katsor-
sartinnissamullu piumassuse-
qarluni ullumikkut qallunaa-
tut oqaaseqannginneq apor-
fissaajunnaarpoq. Kalaallit
marluk ukioq ilivitsoq ilinnia-
reerlutik alkologitut katsor-
saavimmi »Qaqiffik«-mi a-
torfeqalerput. Taakku atorfi-
ninnerat killigalugu kalaal-
lisuinnaq oqaasillit augustip
aallartinneraniit katsorsartis-
sinnaanngorput.
Michael Ludvigsen ator-
nerluisunngorsimasunik kat-
sorsaasutut ilinniarsimanertik
assut imminut piumaffiginar-
tutut oqaatigaa, assersuutiga-
lugu AG-mut oqaluttuaraa i-
laatigut ullormiit ullormut
atuakkamik ilivitsumik ilin-
niagassinneqartarsimallutik.
- Ilinniameq assigiinngit-
sorpassuarnik imaqarpoq an-
nertuumillu misigissutsit
sammineqarlutik. Tarnip pis-
susiinik ilinniartinneqarpu-
gut, misigissutsillu assigiin-
ngitsut qaqilerlugit sammisin-
neqarlutik.
Kalaallit marluk maanna
katsorsaasunngortut sioma 9.
oktober Frederiksbergcente-
rip ingerlataani atualerput.
Atuaqatigiit 18-illutik aallar-
tipput tallimalli taamaatiin-
nartariaqarlutik.
Minnesotamodel
Atornerluisunngorsimasunik
katsorsaasunngomiat amerik-
amiut katsorsaariaasiat »Min-
nesotamodel«-imik taaneqar-
tartoq tunngavigalugu sulinis-
saannik ilinniartinneqarput.
- Uanga nammineq 1987-
imi katsorsartippunga, aappa-
gulu imemanga ukiut qulin-
ngussavakka Michael Lud-
vigsen oqaluttuarpoq. - Ilinni-
amerput sapaatit akunnerinik
tallimanik katsorsartinnermik
aallamemeqarpoq, naak ime-
runnaarnikuugaluarluta.
Taassumalu kingorna ilaquta-
riinnik katsorsaaneq sapaatip
akunnerani ataatsimi sammi-
sinneqarluni.
- Ilinniameq annertuumik
atuakkersorfiuvoq, aamma
tuluit oqaasiinik pisinnaas-
suseqameq piumasaqaataallu-
ni, tassami sumiluunniit kat-
sorsaasinnaanissarput siuner-
taralugu ilinniartinneqarpu-
gut.
- Ilinniartitsisugut nunanit
assigiinngitsuneersuupput an-
nertuunik misilittagallit, atu-
amittalu ingerlanerani ilisi-
matusamermi paasisat nutaat
tunngavigalugit ilinniartin-
neqarluta.
Alkologit suliaat
Michael Ludvigsen oqarpoq
ukiuni kingullerni annertu-
jartuinnartumik nunani avan-
narlemi kommunit pinaveer-
saartitsinermut tunngatillugu
alkologinik atorfinititsisartut.
- Pinaveersaartitsinermik
suliaqartussatut atorfinitsin-
neqaqqajupput, ukiunilu ki-
ngullerni ilinniarsimasunik
suli amerlanemik pisariaqar-
titsisoqarluni.
Michael Ludvigsen augus-
tip aallaqqaataani Qaqiffimmi
sulilerpoq, Qaqiffimmik i-
ngerlatsisut Frederiksberg-
center ukiuni pingasuugallar-
tuni isumaqatigiissuteqarfiga-
lugit.
- Ilinniartitaaneq assigiin-
ngitsunut arlalinnut atorne-
qarsinnaavoq, suleriaatsit as-
sigiinngitsut ilinniartitsissuti-
ginerisigut.
Palasissat ilinniagaat
Ilaatigut palasinut atuartitsis-
sutigineqartartut alkologin-
ngornianut atuartitsissutaasut
Michael Ludvigsen oqaluttu-
arpoq. - Inunnik oqaloqatigin-
ninnermut piukkunnarsarluta
ileqqorissaamissamut tunnga-
sut (etik) atuakkatta ilagaat.
Siuliani taariikkama saniati-
gut qarasaasiamik sulisinne-
qartaqaagut ilinniamitsinnut
ilagitillugu. Atuagarsortoru-
jussuuvugut aammalu pisas-
sagut atuanngitsoorsimagutsi-
git emgiinnaq suliatsigut paa-
sineqartarluni. Soorlu oqalu-
giaasiornissatsinnut piukkun-
narsarneqarpugut, taamatut-
taaq oqalugiamissatsinnut su-
ngiusarneqarluta.
Ilinniartitaanerli aamma
sungiusarluni sulinertaqar-
poq. Juullip tungaanut sapaa-
tit akunneri arfineq marluk
sungiusartinneqarput uper-
naakkullu sivisunermik sa-
paatit akunnerini 13-ini su-
ngiusartinneqarlutik.
- Nunanni assigiinngitsuni
kulturi saamingaatsiarpagut,
tassuunatigut imigassamik
ikiaroorniutinillu atuinerput
paasiniarlutigu, Michael Lud-
vigsen ilinniakkani ataatsimut
isigalugit assut inuttut pissar-
sisimalluni unnersiorpoq.
Michael Ludvigsen
katsorsaasuimgorniarluni
ilinniarnermi assul
atuakkersorlutik
oqaluttuarpoq.
Oqaluussinissaminnut
piukkunnarsarlutik aamma
tarnip pissusiinik
i leqqorissaa rnissamillu
ilinniartinneqarput.
Michael Ludvigsen
fortæller, at uddannelsens
væsenligste indhold består
af teori. De blev også
undervist i
forelæsningsteknik,
psykologi og etik.

ansøgningsfrist 15. september 1996
Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu suli-
niaqatigiiffiinut timersornermik aallutaqan-
ngitsunut tipsemermi iluanaarutit ilaannit ta-
piissuteqartamermi qinnuteqamermut kingu-
mut neqerooruteqaqqippugut.
Suliniutinut assigiinngitsunut tapiissutit,
piffissami 1. oktober 1996 - 1. april 1997.
Makkua qinnuteqaatigineqarsinnaapput:
• nunatsinni nunanilu allani pikkorissartitsi-
nemut peqataanerit, isumasioqatigiinnerit,
tammmaarsimaamerit
• nuna tamakkerlugu ataatsimiinnerit ileq-
quusumillu ataatsimeersuarnerit, kiisalu
• suliniutit assigiinngitsut timersornermik
aallaaveqanngitsut
Erseqqissaatigineqassaaq pisiniarnernut
illuiiornernullu tapiisoqarsinnaanngim-
mat.
Qinnuteqamermut immersuiffissaq Kultur- og
undervisningsforvaltningini, nunaqarfinni
kommunit allaffiini kiisalu Sorlaap allaffeqar-
fianut piniameqarsinnaavoq.
Qinnuteqaat allakkatigut nassiunneqassaaq.
llanngullugillu nassiunneqassapput:
- Naatsorsuutit kukkunersioreerneqarsimasut
- Malittarisassat
- Ullullu ingerlanissaannut missingersuusiaq
- Ilaasortat allattorsimaffiat
Qinnuteqaammut ilanngunneqartussatut
qulaani taaneqartut amigaateqarpata
qinnuteqaat akuerineqarsinnaanngilaq.
Der er nu igen mulighed for, at søge om til-
skud fra tipsmidlerne til det ikke-idrætslige,
idebestemte børne- og ungdomsarbejde i
Grønland.
Projekttilskud - i perioden
1. oktober 1996 - 1. april 1997.
Man kan søge tilskud til:
• deltagelse i nationale/internationale kurser,
seminarer, lejre
• afholdelse af landsmøder og generalforsam-
linger, samt til
• andre arrangementer af ikke-idrætslige
idébestemt karakter.
Man skal gøre opmærksom på, at tilskud-
det ikke gælder til byggerier og køb af
materialer.
Ansøgningsskemaet kan fås i Kultur- og
undervisningsforvaltninger, kommunekonto-
rer i bygderne samt henvendelse til Sorlaks
sekretariat.
Ansøgning sendes pr. post.
Med ansøgningen sendes endvidere:
- Revideret regnskab
- Vedtægter
- Program til projektet
- Medlemsliste
Hvis ovennævnte bilag mangler kan
ansøgningen ikke godkendes.
POSTBOX 505 • 3900 NUUK • TELEFON 2 48 80
Første gænlandsksprøgede
behandler
Nu kan rent grønlandsksprogede få behandling i centret
NUUK(PM) - Det er ikke
længere en hindring, at man
er rent grønlandsksproget,
hvis man vil hjælpes i be-
handlingscentret for spriritus-
og hashmisbrugere. To grøn-
lændere har gennemført et års
uddannelse som alkologer, og
er blevet ansat i »Qaqiffik«.
Derved kan rent grønlandsk-
sprogede blive behandlet i
centret fra første august.
Michael Ludvigsen oply-
ser, at uddannelsen kræver
store menneskelige ressour-
cer, og han fortæller blandt
andet AG, at man som stude-
rende af og til får en hel bog,
som skal fremlægges dagen
efter.
- Uddannelsen indeholder
mange forskellige emner,
som hovedsagelig handler om
følelser. Vi læste psykologi,
hvor vi lærte at behandle for-
skellige emner i psyken.
De to grønlændere begynd-
te uddannelsen som behand-
lere 9. oktober i fjor, og Fre-
deriksbergcenteret stod for
uddannelsen. Klassen bestod
af 18 elever i begyndelsen,
men i løbet af uddannelsen
var der fem elever, som faldt
fra.
Minnesotamodel
Klassen fik uddannelse i at
behandle misbrugere efter
den amerikanske »Minneso-
tamodel«.
- Jeg blev selv behandlet i
1987, og næste år kan jeg fej-
re min 10 års dag som tørlagt,
fortæller Michael Ludvigsen.
- Som introduktion for vor
uddannelse blev vi behandlet
i fem uger, selv om vi er holdt
op med at drikke. Derefter
beskæftigede vi os med be-
handling af pårørende for
misbrugere.
- Der er en hel del teori i
uddannelsen, hvor der blandt
andet kræves kundskaber i
engelsk, idet målet med ud-
dannelsen er, at vi kan blive
ansat som behandlere hvor
som helst i verden.
- Vore lærere kommer fra
forskellige lande og har store
erfaringer indenfor misbrug,
og de tager udgangspunkt i de
nyeste videnskaber indenfor
emnet, når de underviser os.
Alkologens opgaver
Michael Ludvigsen fortæller,
at man i kommunerne i Nor-
den er begyndt at ansætte al-
kologer i forbindelse med
forebyggelse.
Michael Ludvigsen blev
ansat i Qaqiffik første august
og har en kontrakt med Frede-
riksbergcenteret om at lede
Qaqiffik i foreløbig tre år.
- Uddannelsen kan bruges
til mange forskellige opgaver,
fordi den tager udgangspunkt
i flere retninger.
Teologi
Endvidere fortæller Michael
Ludvigsen, at der blandt
andet undervises i emner,
som teologistuderende be-
skæftiger sig med.
- Vi blev blandt andet
undervist i etik for at tilegne
os evner til at tale med folk.
Derudover bruger vi compu-
ter meget til hjælp under
uddannelsen. Vi brugte man-
ge bøger, og hvis vi svigtede
med lektierne, kunne det
straks ses på resultaterne. Vi
fik undervisning i at lave for-
elæsningsmaterialer og øvede
os i at holde forelæsninger.
Der er også en praktikperi-
ode under uddannelsen. Op til
jul fik eleverne mulighed for
at komme ud i egentlig arbej-
de i syv uger, og i løbet af
foråret kom de i en længere
praktikperiode på 13 uger.
- Vi beskæftigede os en del
med kulturer i forskellige lan-
de for at få større indblik på
spiritus- og hashmisbrug i
forskellige samfund, siger
Michael Ludvigsen, og for-
tæller at han har fået meget ud
af hele uddannelsen.
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN