Atuagagdliutit - 05.09.1996, Side 2

2
Nr. 69 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIIS1
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisltsisoq
Udgiver

J
Suliffeqarflk imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/lormand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
I
'■)
luschef
-J
Aaqqissuisuuneqarfik
^Chefredaktion^^^^
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nutsJoversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
HK
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamlut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormilt: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
KH
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniusslffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
—-
J
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion 1
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgronlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassilvik/EskimoPress^
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
S000 TAAMA ALIANARHGISSAVA
NUNATSINNI KOMMUNIT kattuffianni soraar-
sitsiortortameq ukioq naallugu atuuttarpoq.
1989-imili kattuffiup siulittaasuata, Aasianni
borgmesteriusimasup Edvard Møller-ip direktør Per
Bringsjord-ip soraarsitaariataamera sorsualiutissa-
tut isigineqamissaa pinaveersaamiarlugu sianiippa-
luttumik oqarpoq, aatsaat kattuffik direktørimik so-
raarsitsilinngitsoq.
Utoqqatsissutaasinnaasorinerpaa. Inuit kukkusar-
put, kisiannili kukkunerup ingerlatiinnamissaa sia-
niilliomeruvoq.
Kisianni soormiuna kommunit kattuffianni direk-
tørip issiaviata inuttai taarserartuartut, ukiuni 20-ni
kingullerni direktøriusimasunit qulinit arfineq pi-
ngasut tamaanaannaq taamaatittarlutik? Tamatuma-
ni kommunit ullutsinni Kalaallit Nunaanni suleriaa-
siat - imaluunniit suliarinngisaat - peqqutaasimagu-
narpoq.
KALAALLIT NUNAANNI kommunit imminnut
aqunnerat qanganisaanngilaq
1. januar 1975-imi kommunalbestyrelsit 18-iusut
anguniagartik angullugu oqartussaanerulerput, ta-
matumali kingomagut angusaat nukillaariartupal-
lappoq. Ukiut sisamat qaangiuttut kalaallit naalak-
kersuineranni nutaamik angisuumillu pilersitsiso-
qarpoq: Naalakkersuisut.
Naalakkersuisut sulilertoqaat, kommunillu emer-
lutik Namminersomerullutik Oqartussat Kalaallit
Nunaanni aningaasanik agguaasamermi atortus-
saannartut atomeqalerput. Kommunit paasisiman-
nilluarlutik akisinnaanerat, naalakkersuisut ukiuni
16-ini amigaatigingaatsiartarsimasaat borgmesteri-
nut atorfissaaruttunut katersuuttarfiinnanngorpoq.
Ajoqaaq. Naalakkersuisunut kommuninullu.
AKISINNAASSUTSIP amigaatigineqamera kingu-
neqanngitsuunngilaq.
Kommunit suliassanik Namminersomerullutik
Oqartussanit artukkemeqartamerat annertusiartuin-
narpoq. Atuisut, illit uangalu, sapinngisamik qanil-
lugit aalajangiisameq ajunngilluinnarpoq. Kisianni-
li suliassat nutaat aaqqinnissaannut aningaasat pisa-
riaqartitat malinnaatinnagit oqartussaaqatigiinneq
isumaqanngilaq, aningaasallu taakku landskarsip
naqqaniiginnarlutik.
1991 -imili naalakkersuisut annaassisutut isuma-
qatigiisitsisutullu saqqummertarnissaq pisariaqartit-
tualersimavaat. Akit, akissarsiat akileraarutillu qa-
norluunniit pisoqaraluarpat allanngortinnaveersaar-
neqassapput.
Aammami tamanna anguaat, tunuliaqutartilli aki-
kinaaqaat. Naalakkersuisut aningaasakilliorneq an-
nertuuliutiginngikkaluarlugu kommuninut aningaa-
sakilliomereersunut ingerlateqqippaat. Kommuni-
nut akileraarutit 20 aamma 30 procentit akomanniit-
tussatut aalajangiiffigineqarput, kommunilli amerla-
nersaasa 30 procentit pallereerpaat.
Kommunit aningaasaqamerat ajorluinnaraluartoq
naalakkersuisut imminnut iluartuutitatut saqqum-
mertamerat sumut iluaqutaava? Tamatuma kingu-
nerisaanik sullissisamerit assigiinngitsorpassuup-
put, taamaalillunilu kommunit 18-iusut innuttaasalu
atugaat assigiingeqalutik. Kommunit kattuffiata
oqaluuserisassaminik Aningaasaqamermut Pisor-
taqarfimmi atorfillit aaqqissuitittarunikkit kommu-
nit imminnut aqunnerat takorluugaannaasimassaaq.
Kommunit immikkut issusertik pissutigalugu suli-
assaalersunut aaqqiiniamissaminnut aningaasassaa-
rullutik inatsisini pisussaaffimminnut aningaasar-
tuuteqartuartariaqartillugit kommunit imminnut a-
qunnerat oqaasiinnaasimassaaq.
Taamaammat kommunit kattuffiata oqartussaa-
sutut aammalu naalakkersuisunut kisermaassisunut
paasisimannilluni akerliliisinnaasutut imminut er-
sersinniarsinnaannginnera ajorlunilu ajuusaamar-
poq.
UKIUP AFFAATA matuma siomatigut kommunit
kattuffiat direktørimik nutaamik atorfinitsitsivoq.
Kommunimi atorfilimmik maleruagassanik ma-
linnaasumik atorfmitsitsinnngillat, taamaammallu
paasinarsillatsiaraluarpoq KANOKOKA-p unin-
ngaannarnini qaangerniarusukkaa. Angummik
kommunini suliaqamermik misilittagaqanngitsumik
siulersuisut atorfinitsitsipput, taannali pilersitsisin-
naallunilu suliniuteqarusuttuuvoq, suliffeqarfigisi-
masanilu Sulisartut Højskoliat Qaqortumiittoq
nunap assigani ersarinnerulersillugu.
KANUKOKA periaaserisaminik allanngortitiner-
mini nersualaameqaqaaq, kisiannili ukiup affaa
qaangiutiinnartoq siulersuisuni amerlanerussuteqa-
palaartut aalajangigaannik pissusitoqqat uterfigine-
qarput. Per Bringsjord soraarsitaavoq, Hugin Chri-
stiansen-ilu kattuffimmi direktøriugallartussatut
atorfinitsinneqarluni. Hugin Christiansen Kulturi-
mut, Uinniartitaanermut Ilageeqarnermullu Pisor-
taqarfimmi vicedirektøriugallamermini atorsinna-
anngitsutut allagarsemeqarsimagaluarpoq.
SIULITTAASUP Edvard Møller-ip tassanngaannaq
direktørimik nutaamik soraarsitsiniarluni aalaja-
ngemera tupigineqarsinnaavoq. Edvard qangaaniilli
ilimasaarereerpoq ukiup tulliani kommunalbestyrel-
sinut qinersinermut atatillugu siulittaasutut taamaa-
tinniarluni, taamaammallu siulittaasunngortussaq
siulersuisullu aalajangiisissimagaluarunigit tulluar-
nerusimassagaluarpoq.
Qularisassaanngitsorli toqqarpaa:Direktørip pik-
korissup pilersitsisinnaasullu soraarsinneqamissaa.
Tamanna silatusaamerunngilaq. Kommunit nalli-
ginngitsuugassaanngillat, taakkumi naalakkersuisu-
nut paasisimannilluarluni akisinnaanissamut periar-
fissatuartik annaavaat, kommunillu imminnut aqun-
nerisa tunngavissinneqarluamissaat annaallugu.
HVORFOR SKAL DET VÆRE SÅ TRIST
I DE GRØNLANDSKE kommuners landsforening
er der fyringssæson årets rundt.
Formanden for landsforeningen siden 1989, den
tidligere Siumut-borgmester i Aasiaat Edvard Møl-
ler forsøger at afdramatisere den dramatiske fyring
af landsforeningens direktør Per Bringsjord med en
dumsmart bemærkning om, at det jo ikke er første
gang, at en direktør bliver fyret i KANUKOKA.
Som om det skulle være en undskylding. Det er
menneskeligt et fejle, men tåbeligt at fremture i fej-
len.
Men hvorfor er direktørstolen i kommunernes
landsforening et katapultsæde, som otte ud af i alt ti
direktører i løbet af de seneste 20 år har forladt i uti-
de? Det har vel noget at gøre med den rolle, som
kommunerne spiller, - eller rettere sagt ikke spiller i
dagens Grønland.
DET KOMMUNALE selvstyre i Grønland er ungt.
Den 1. januar 1975 fik de 18 kommunalbestyrel-
ser mere magt som de havde agt, men vingerne på
den nyvundne frihed blev hurtigt stækket. Fire år
senere blev kommunerne konfronteret med en ny og
uregerlig størrelse i grønlandsk politik:Landsstyret.
Landsstyret havde fart på, og hurtigt blev kom-
munerne reduceret til et redskab for hjemmestyrets
ugennemsigtige omfordeling af pengene i Grøn-
land. Det kvalificerede modspil fra kommunerne,
som landsstyret i alle sine 16 leveår har haft så
desperat brug for, er i stedet blev reduceret til en
kaffeklub for afdankede borgmestre.
Det er synd. Både for landsstyret og for kommu-
nerne.
RESULTATET AF DETTE svage modspil er da
heller ikke udeblevet.
Kommunerne har fået læsset flere og flere opga-
ver fra hjemmestyret over på sine egne skuldre. Det
er helt fint, at beslutningerne kommer så tæt på for-
brugerne, på dig og mig, som muligt. Det bliver til
gengæld et hult demokrati, når de nødvendige øko-
nomiske midler til at løse de nye opgaver ikke føl-
ger med, men forbliver i landskassens sorte hul.
Landsstyret har siden 1991 haft et manisk behov
for at fremstår som den store frelser og forsoner.
Priserne, lønningerne og skatterne skulle for enhver
pris holdes i ro.
Det er de såmænd også været, men på en billig
baggrund. Landsstyret har helt uden sværslag sendt
den økonomiske Sorteper videre til de splittede
kommuner, hvor den økonomiske smertegrænse er
ved at være nået. Kommunernes egen skatteprocent
skal befinde sig i spændet mellem 20 og 30 procent,
men de fleste kommuner er ved at ramle hovedet
mod de 30 procent.
Hvad nytter det at have et landsstyre, som slår sig
selvretfærdigt for brystet, når kommunernes økono-
mi er ved at synke i knæ? Resultatet er i hvert fald
et meget forskelligartet serviceniveau og dermed en
dyb kløft mellem de 18 kommuner og deres borge-
re. Det kommunale selvstyre er illusorisk, når kom-
munernes landsforening lader embedsmændene i
Økonomidirektoratet sætte dagsordenen. Det kom-
munale selvstyre er en tom floskel, når kommuner-
ne er bundet på hænder og fødder af de lovpligtige
udgifter, så der ikke bliver penge til overs til løsnin-
gen af opgaver, udsprunget af de enkelte kommu-
ners egenart.
Derfor er det så synd og skammeligt, at de grøn-
landske kommuners landsforening ikke har været i
stand til at markere sig som en magtfaktor, der kun-
ne give det enevældige landsstyre et kvalificeret
modspil.
FOR ET HALVT ÅR siden ansatte kommunernes
landsforening en ny direktør.
I stedet for at ansætte en kommunal embedsmand
med en regelret karriere, så det et kort øjeblik ud til,
at KANUKOKA viste vilje til at komme ud af sit
dødvande. Bestyrelsen ansatte en mand uden kom-
munal baggrund, men med en kreativitet og gå-på-
mod, som har sat hans tidligere arbejdsplads, Susil-
arsut Højskoliat i Qaqortoq på landkortet.
KANUKOKA fik megen ros for dette brud på sin
hidtidige vanetænkning, men det tog altså kun et
halvt år, inden et snævert flertal i bestyrelsen faldt
tilbage til stilen fra de go’e gamle dage. I dag er Per
Bringsjord fyret og Hugin Christiansen konstitueret
som landsforeningens direktør. Hugin Christiansen
har forøvrigt fra sin tid som vicedirektør i Direkto-
ratet for kultur, udddannelse og kirke hjemmestyrets
papir på, at han er uduelig.
DET KAN UNDRE, at formanden Edvard Møller
på nuværende tidspunkt vælger så drastisk en hand-
lemåde som en bortvisning af den nye direktør. Ed-
vard Møller har forlængst varslet, at han holder op
som formand ved kommunalvalget næste år, og det
ville have klædt ham at lade den nye formand og
bestyrelse afgøre, om KANUKOKA skal vælge den
slagne vej eller betræde nye stier.
Nu valgte han det sikre: At skille sig af en med en
dygtig og kreativ direktør for ikke at træde lands-
styret over tæerne.
Det var ikke klogt gjort. Og det er synd for kom-
munerne, der hermed har forspildt en enestående
chance for at give landsstyret et kvalificeret modspil
og lægge et reelt indhold i det kommunale selvstyre.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN