Atuagagdliutit - 05.09.1996, Side 8

8
Nr. 69 • 1996

GRØNLANDSPOSTEN
Tuttu pissataq naluttoq
naammattoomeqarsimasoq
- Tuttunnissamik akuerineqarsimanngikkaanni taava qanoq iliortoqassava,
Per Berthelsen aperivoq
Nuummi kommunalbestyrelsi isumaqarpoq aavamissamut
makitsinermi inoqutigiit ataatsimut makitsissutigineqartari-
aqartut, inuit ataasiakkaat peqataatinnagit.
Kommunalbestyrelsen i Nuuk mener, at det er hustandene,
og ikke dens enkeltpersoner, der skal deltage i
lodtrækningen efter et rensdyr.
NUUK (KK) - Aavamerup
10. september taamaatittussap
aaqqissuunneqamera pillugu
naalakkersuisunut ilaasortaq
Paaviaaraq Heilmann amerla-
soorpassuamit isomartorsior-
neqartuarpoq.
Nuummi kommunalbesty-
relsip ataatsimiinnerani ukioq
manna aavamerup aaqqissuu-
neqamera pillugu naalakker-
suisunut ilaasortaq annertuu-
mik isomartorsiomeqarpoq.
Per Berthelsen - attaveqara-
ni kommunalbestyrelsimi i-
laasortaq - ataasinngormat
kommunalbestyrelsip ataatsi-
miinnerani misigisaminik a-
miilaamartumik kamaatigisi-
masaminillu oqaluttuarpoq.
Naalakkersuisullu 1996-imi
aavamissaq pillugu nalunaa-
rusiaat eqqarsaatigilluagaan-
ngitsoq isomartorsiorlugu.
Pissataq
- Nuup kujataani puisinnia-
reerlunga unnukkut angal-
lammik angerlarpunga, Per
Berthelsen oqaluttuarpoq.
Narsaq tikillugu imaani uu-
masumik naluttumik takuvu-
nga. Siullermik isumaqarama
puisaasoq qoorortoora tigu-
ara. Qanilligakku tupigusul-
lunga takuara tuttu naluttoq.
Tupigusuutigigakku angal-
lammik nunap tungaanut u-
nguulerpara.
- Tuttu sissamut qaqimmat
takusinnaalerpara illuanik si-
ulleeqanngitsoq. Tuttu naalli-
uttorujussuuvoq, immaqalu
imaanut avalassimalluni anni-
aatini annikilliniassammat.
- Tassalu taarsiartortoq tut-
tu anniaateqaqisoq najulerpa-
ra. Qanoq iliussaanga?
Nuummi oqartussaasut arlal-
lit radiukkut atassuteqarfigi-
niaraluarpakka, iluatsinnagu-
11. Taamaalineranimi unno-
reersimavoq. Taamaalinerani
tuttu imaanut avalaqqissima-
voq. Suli taarsineruvoq, nag-
gataagullu Nuummut inger-
laqqiinnarpunga. Qanoq iliu-
useqarsinnaanngitsutut misi-
gisimavunga, aammali misi-
gisara tamanna kamaatigalu-
gu-
Tusatsiakkat
AG: - Tuttu naalliuttoq sooq
aallaanngiliuk?
Per Berthelsen: - Narsami
meerarpassuaqarpoq tam-
maarsimaartunik, ilisaraan-
ngalu tuttumik nunamut u-
ngoorininni. Tuttu naalliuk-
kunnaaqqullugu aallaasima-
suugukku meeqqat angerlaru-
nik angajoqqaaminnut oqalut-
tuassapput kommunalbesty-
relsimut ilaasortaq Per Ber-
thelsen tuttumik pisaqartoq
takusimallugu. Nuummi tut-
tutassinneqartut allattorsimaf-
fiat angajoqqaavisa takoreer-
simavaat, uangalu pisassin-
neqartut akornanniinngila-
nga.
- Eqqarsaatigilluarsinnaa-
vara taamatut pisoqarsimanera
pillugu tusatsiagarpassuit
imaaginnavissasut. Taavalu
oqaluttuarissavara puisinniar-
tillunga tuttumik pingasuin-
namik niulimmik naluttumik
takusimallunga. Taamatut nas-
suiaanissara omiginngilara.
Pitsaanerusumik
- Pisimasumut tassunga attu-
umassuteqartut arlaqarput,
Per Berthelsen oqarpoq.
- Pisimasorlu eqqarsaatige-
riartigu. Tuttutassinneqarsi-
manngikkaanni tuttumillu
pissatamik anniartorujussuar-
mik naammattoorsigaanni
taava qanoq iliortoqassava?
Apeqqut tamanna erseqqissu-
mik akineqarsinnaasariaqar-
poq.
- Tunngaviatigullu pissusi-
usoq aamma ilaavoq. Tuttu
taanna sooq pissanneqarsima-
va? Narsap eqqaani tuttu
naammattuugara qanoq pisi-
manersoq nalullugu qularuti-
ginngilara tuttunut pissatanut
amerlisaataaqataasoq naalak-
kersuisut aavamissamik aaq-
qissuussisimanerat.
- Makitsinissamut peqa-
taassagaanni aqqit sapinngi-
samik amerlanerpaat ilan-
ngunneqartariaqarput, taa-
maattumik aavamissamut a-
kuersissummik pissarserusut-
tut amerlasoorpassuit qinnu-
teqartarput, aamma aavamer-
mik sungiussisimanngikkalu-
artut. Inoqutigiinni ataataq,
anaanaq meeqqallu akuerine-
qamissamik qinnuteqartarput,
taamaattumik makitsinermi
inuppassuit aavamermik sun-
giussisimanngitsut akuersis-
summik tunineqartarput. Ta-
matuma kingunerisaanik tut-
tut pissatat amerlasoorpas-
suusarput.
Sivikinnerusoq
AG: - Pisassiisarnerit taa-
maativinneqarnissaat siun-
nersuutigaajuk?
Per Berthelsen: - Maannak-
kut aaqqissuussineq »tuaviu-
ussinipalaamik« tunngave-
qarpoq, taamaattumik aavar-
neq naalakkersuisunit killiler-
sorneqarunnaartariaqarpoq.
Tuttut nungutaanissamik na-
vianartorsiortinneqarpata aa-
vamemp maannakkut sap. a-
kunnerinik sisamanik sivisus-
suseqarnera naalineqartari-
aqarpoq. Immaqa aasarissine-
rani sap. akunnerini marlunni
aavartitsisoqarsinnaavoq, aa-
saanerani kiannerata nalaani
tuttut nunap timaanut qullar-
tertarmata. Taamaalilluni aa-
vartartut kakkannerit qasu-
jaannerillu aavartalissapput,
tuttunillu pissaasarneq pin-
ngitsoomeqartalissalluni.
AG: - Sooq illit tuttutassin-
neqanngilatit?
Per Berthelsen: - Makitsi-
soqamissaa pillugu aalajan-
gersakkat naalakkersuisuniit
kommunemut nassiunneqar-
nerisa nalaanni allarpassuit
assigalugit sulinngiffeqarlu-
nga peqarsimanngilanga.
Makitsisoqamerata aqaguani
angerlamut tikippunga. Ta-
manna uggomarluinnarpoq,
qularutiginngilaralu allarpas-
suit aamma taamatut misigi-
sarsimassasut. Taamaattumik
naalakkersuisunut piumasa-
qaatigisariaqarparput aappaa-
gu aavamissaq piffissaqame-
rulluni piareersameqartaria-
qartoq. Maannakkut »tuaviu-
ussinipalaamik« aaqqiineq
atorsinnaanngilluinnarpoq.
Tamanna inatsisinik unioqqu-
titsinissamut piumalersitsisin-
naavoq, amerlasoorpassuit a-
juallatsitaasutut misigisi-
mammata, taamalu piaaralu-
tik maleraagassanik unioqqu-
titsisarlutik.
NUUK(KK) - Landsstyre-
medlem Paaviaaraq Heilman-
ns måde at håridtere rensdy-
rjagten, som slutter den 10.
september, møder fortsat kri-
tik fra mange sider.
I kommunalbestyrelsen i
Nuuk, som netop har været
samlet, faldt der mange knub-
rede ord om den måde, som
landsstyret har tilrettelagt jag-
ten i år.
Per Berthelsen, løsgænger i
kommunalbestyrelsen, fortal-
te på kommunalbestyrelsens
møde i mandags om en meget
ubehagelig oplevelse, som
forleden gjorde et dybt ind-
tryk på ham, men som også
gjorde ham vred over den
ugennemtænkte måde, som
landsstyrets bekendtgørelse
om rensdyrjagten i 1996 er
udformet på.
Skamskudt
- Jeg kom forleden aften sej-
lende sydfra mod Nuuk efter
en sæljagt, fortæller Per Ber-
thelsen. På højde med Lille
Narsaq så jeg et dyr svømme
i vandet. Først troede jeg, det
var en sæl, og greb riflen. Da
jeg sejlede nærmere, så jeg til
min forundring, at det var et
svømmende rensdyr. Det
fandt jeg meget mærkeligt, og
med båden fik jeg gennet
rensdyret tilbage på land.
- Da rensdyret kom op på
stranden, så jeg, at det ene
forben var skud af. Dyret led
meget, og det havde sandsyn-
ligvis søgt ud i vandet for at
mindske sine smerter.
- Der stod jeg så, mens
mørket faldt på, med et
skamskudt og stærkt lidende
dyr. Hvad gør man så? Jeg
forsøgte at kalde forskellige
Inoqutigiit
Nuup kommunalbestyrelsiata
ataatsimiinnerani partiit ta-
marmik isumaqatigiipput uki-
oq manna aavamissaq pillugu
nalunaarusiaq atorsinnaan-
ngilluinnartoq. Aasaanerata
nalaani allaffissomikkut ula-
paartitsisoqarpoq, inuillu a-
merlasoorpassuit pakatsisin-
neqarsimapput.
Nuummi kommunalbesty-
relsip pingaartumik naamma-
gittaalliutigaa makitsinermi
kikkut tamarmik peqataasin-
naanerat, piniarsinnaanermut
allagartamik atorsinnaasumik
peqaannarunik, apeqqutaatin-
nagu tapertaralugu pinialut
myndigheder i Nuuk over
radioen, men forgæves. Det
var jo aften. Rensdyret svøm-
mede i mellemtiden ud i van-
det igen. Det blev mørkere,
og til sidst sejlede jeg hjem til
Nuuk. Jeg følte mig meget
magtesløs, men også vred
over denne oplevelse.
Kamikposten
AG: - Hvorfor skød du ikke
det lidende dyr?
Per Berthelsen: - Der var
masser af bøm i lejren i Lille
Narsaq, og de havde genkendt
mig, da jeg i båden gennede
rensdyret op på land. Hvis jeg
havde gjordt en ende på dy-
rets lidelse, ville børnene
selvfølgelig komme hjem til
Nuuk og fortælle, at de havde
set kommunalpolitikeren Per
Berthelsen skyde et rensdyr.
Forældrene har set listen over
de jægere i Nuuk, som har
vundet en rensdyrlicens, og
jeg står ikke på denne liste.
- Jeg kan sagtens forestille
mig, hvilken historie kamik-
posten kunne få ud af denne
periode. Og så skulle jeg stå
og forklare mig med en røver-
historie om, at jeg på sæljagt
havde mødt et 3-benet rens-
dyr svømmende ude i havet.
Det orkede jeg simpelthen
ikke.
Bedre jagt
- Der er flere aspekter i denne
historie, siger Per Berthelsen.
- Der er den konkrete situa-
tion. Hvad skal man stille op
med et skamskudt og stærkt
lidende rensdyr, når man ikke
selv har en jagttilladelse? Der
må være et sted, hvor man
kan få et klart svar på dette
spørgsmål.
tameq imaluunniit inuussutis-
sarsiutigalugu piniartuuneq.
Kommunalbestyrelsip taar-
siullugu siunnersuutigaa ino-
qutigiit ataatsimut makitsi-
nermi peqataatinneqartamis-
saat, inuit ataasiakkaat peqa-
taatinnagit. Amerlasoorpas-
suit pakatsissutigisimavaat
ilaqutariit ilaat marlunnik pi
- Det er også den principiel-
le vinkel. Hvorfor er dette
rensdyr blevet skamskudt?
Uden at kende til baggrunden
for det ulykkelige dyr i Lille
Narsaq er jeg overbevist om,
at landsstyrets måde at gribe
rensdyrjagten an på er med til
at øge antallet af skamskudte
dyr.
- I lodtrækningen gælder
det om at have så mange nav-
ne som muligt med i posen,
og derfor søger mange men-
nesker, også dem der ikke er
vant til at gå på jagt, om en
jagttilladelse. I en husstand
søger både far, mor og bøm,
og så sender lodtrækningens
vilkårligheder mange folk,
som ikke er vant til at have et
gevær mellem hænderne, ud
på jagt. Resultatet er de man-
ge skamskudte dyr.
Kortere jagtperiode
AG: - Foreslår du simpelthen
en ophævelse af kvoterne?
Per Berthelsen: - Det nu-
værende system er i hvert fald
baseret på »hovsa«-løsninger,
og landsstyret burde give
rensdyrjagten fri. Er bestan-
den truet, kan jagtperioden
forkortes fra de nuværende
fire uger. Måske skal perio-
den kun vare to uger midt om
sommeren, hvor rensdyrene
på grund af varmen går
længst inde i landet. Det vil
betyde, at kun de sejeste og
dygtigste af jægerne går efter
rensdyrene, og så undgår vi
skamskydningen.
AG: - Hvorfor har du ikke
selv en rensdyrlicens?
Per Berthelsen: - Jeg var
som så mange andre på ferie,
da retningslinierne for delta-
gelse i lodtrækningen endelig
sassinneqarsimanerat, ilaqu-
tariit ilaat pisassinneqarsi-
manngitsut. Naak ilaqutariit
pineqartut qangali kanger-
lummi aavartartuusimagalu-
artut. Tuttutassiissutigineqar-
tut taama ikitsigitillugit eq-
qornerusumik agguaassineq
ingerlanneqartariaqarpoq.
blev udsendt fra landsstyret til
kommunen. Jeg kom tilbage
lige præcis en dag for sent til
at deltage i lodtrækningen.
Det var ærgerligt, og jeg er
overbevist om, at mange
andre har oplevet den samme
situation. Derfor må vi kræve
af landsstyret, at der næste år
bliver bedre tid til at forbere-
de jagten. De nuværende
»hovsa«-løsninger dur sim-
pelthen ikke. Det inviterer
simpelthen til krimialitet, for-
di mange følger sig så kræn-
ket over systemet, at de væl-
ger helt bevidst at overtræde
reglerne.
Husstande
På kommunalbestyrelsens
møde i Nuuk var der partierne
rundt enighed om, at dette års
bekendtgørelse om rensdyr-
jagten var noget bras. Det var
masser af administration midt
i sommerperioden, og resulta-
tet var blot en masse skuffede
mennesker.
Især er kommunalbestyrel-
sen i Nuuk utilfreds med, at
alle kan deltage i lodtræknin-
gen, blot de har et gyldigt
jagtbevis, enten som fritids-
jæger eller erhvervsjæger.
Kommunalbestyrelsen vil i
stedet foreslå, at det er hus-
standene, og ikke dets med-
lemmer, som deltager i lodt-
rækningen. Mange har følt
det krænkende, at en familie
har fået to dyr, mens en anden
familie slet intet dyr har fået.
Selv om de to familier begge
har en lang tradition for at
tage ind i fjorden på rensdy-
rjagt. Når der nu er for få
rensdyr til en fri jagt, må vi
deles om de få dyr på en mere
retfærdig måde.
Kommunalpolitiker mødte
skamskudt rensdyr i vandet
- Og hvad gør man så, når man ikke har vundet en rensdyrlicens, spørger
Per Berthelsen
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN