Atuagagdliutit - 10.10.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 79 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIIS1
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
-----1
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail:
atuagagdliutit@tgserv.greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse I
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration 9
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Utertok Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik |
Chefredaktion I
Jens Branden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Moller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (assifoto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortallk:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Taslilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Bronlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299)2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq
Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqameq
Abonnement^^^^J
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion . jj
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Nunatta naqiterivia/
Sydgronlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivfk/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47

GRØNLANDSPOSTEN
M1TTARF1SSUALIASSAQ Nuummiittussaq a-
ngalasunut akitsuinermik kinguneqassaaq. Peter
Grønvold Samuelsen-ip siunnersuutaa inatsisartuni
akuerineqassappat. Mittarfiliassarmi mittarfinnut
immikkut akitsuutit atorlugit akilemeqartussaavoq,
timmisartuussisartut akilertagaasa saniatigut. Taa-
maalilluni mittarfiliassanit nutaanit allanit, landkar-
simit akilemeqartunit allaanerusumik pineqassaaq.
Angallannermut naalakkersuisup lallimanngorpat
inatsisartuni saqqummiussiguni erseqqissassaavaa
Nuummi mittarfissualiassaq Kalaallit Nunaata ta-
marmi mittarfigisussaagaa, aammalu nuna tamak-
kerlugu inuiaqatigiit aningaasaqamikkut ineriartor-
nerannut pingaaruteqarluassaasoq. Nuummi mittar-
fissuassaq nuummiuinnarnut pinnani Kalaallit Nu-
naanni najugalinnut tamanut iluaqutaasussatut o-
qaatigineqarpoq.
Mittarfiliortiternerit ingerlareersut illoqarfinnut i-
nissinneqarfimminnut iluaqutaasussaapput. Piffis-
saq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu angallannerup
ilusilersugaaneranut pingaaruteqartussaagaluarlutik
mittarfiit taakku illoqarfiit/nunap immikkoortuisa
pigisussaavaat.
Kisianni naalakkersuisut Nuummi mittarfissuas-
saq akilerusunngilaat. Ukiuni 20-ini tulliuttuni a-
ngalasut akilersortussaavaat. Akitsuutaasussarlu
Nuummit Kangerlussuarmut billetip akeqqatigissa-
vaa.
Taamaammat imarpik qulaallugu angalanerup
akikinnerulernissaa ilimagineqarsinnaanngilaq.
Ukiuni 20-ini tulliuttuni (inuussutissarsiutinik
ingerlatalinnut sivisoorsuarmi) Kalaallit Nunaannut
aamma Kalaallit Nunaannit timmisartomermut aki-
usut nunarsuatsinni allanut naleqqiullugit unammil-
lersinnaajunaassapput.
Piffissami sivisuumi akilersuinissaq inuussutis-
sarsiutinik ingerlataqartunut, takornariartitsinerup
ineriartomeranut nunamilu illoqarfiit pingaamer-
saanni mittarfissualiornikkut iluaqutissaasinnaaga-
luaitunut unittoortitsissaaq.
Inuiaqatigiit aningaasaqameranni iluanaarutissat,
Peter Grønvold Samuelsen-ip eqqartomiagai
Nuummit angalasuinnamit akilersorneqassappata
Kalaallit Nunaanni inunnik immikkoortitsinertut
nipeqarput.
AALAJANGERSAKKANIK akeqartitsilemikkut,
pingaartumik angallannemik akisuunik atuutsitsi-
lemikkut illoqarfiit pingaamersaata mittarfissuaqa-
lerneratigut inuussutissarsiornermut iluaqutissat
pingaarnerpaat peemeqassapput. Mittarfiup qanittu-
miinnera iluanaarutissatuaassaaq. Tamanna sooru-
nami ajunngikkaluartoq ineriartorneq pilersussaa-
galuaq annaaneqartussaavoq.
Takornariat amerlinissaannut ilimasunneq piviu-
sunngunngitsuussaaq angalariaaserlu allanngunngi-
tsoorluni. Ullumikkut imarpik qulaallugu angalane-
rit amerlanersaat pisortanit akilemeqartarput. Mit-
tarfinnut immikkut akitsuutit mittarfiup akilersor-
neqarneratigut pisortanut utertussaapput, taamaam-
mallu toqqaannartumik akiliutinngortinneqarsin-
naagaluarluni.
Inuit ikittuararsuit namminneq akilikkaminnik
Kalaallit Nunaat qimallugu angalanissamut akissa-
qartarput. Inuppassuit akissaqalernavianngillat, ki-
sianni Nuummit nunarsuatsinni sumiiffinnut allanut
angalasarneq akikillineqaraluarpat »inuinnaat« ilan-
ngullutik akissaqalissagaluarput. Nunarsuup sinnera
ammaanneqassaaq, paasisassallu nutaat inuinnamut
tuttussat amerlanerulissapput - ataasiakkaanuinnaq
iluaqutaanatika inuiaqatigiinnut iluaqutaasussamik.
Imarpik qulaallugu angalanermut akit nunatsinni
inuttunerpaamut takomariartitsinermut akomutaa-
lissapput, naak takornariat amerlanerulerpata inuus-
sutissarsiomermi periarfissat, takomariaqamermut
tunngasuinnaanngitsut amerlisussaagaluartut.
Kisianni immikkut akitsuusiisoqarpat taamatut
pisoqarsinnaanngilaq.
Peter Grønvold Samuelsen-ip tallimanngorpat i-
nuiaqatigiit aningaasaqamerannut iluanaarutissatut
erseqqissagassai pingaamerusariaqaraluarput, atui-
sut aalajangersimalluinnartut akiliinissaat pingaar-
nerunani.
BILLETIT AKII mittarfissualiornissamut tunngavi-
lersuinermi apeqqutaalluinnartussanngorput. Tama-
tumanissaaq inuiaqatigiit aningaasaqamerannut
sunniutissat ilaasariaqarput. Taakkuli suli ilisimasa-
qarfiginngilagut.
Inuiaqatigiinni attaveqaateqarnermut politikki
ineriigaq ataqatigiissorlu amigaatigaarput. Maan-
nakkorpiaq angallasseriaaseq nutaanngitsoq ator-
parput nutaamillu atuutsitsinialerluta. Pioreersunik
qallersuiinnarpugut, taamaammallu tamatuma inui-
aqatigiit aningaasaqamerannut sunniutigisinnaasai
ilisimanngikkallarpagut.
Angallannerup aaqqissugaanerani suleqataasut
imminnut tapersersorlutilluunniit unammilleqati-
giipput. Inatsisartut siunissami angallannissap isik-
kussaat ilisimanngippassuk Nuummi mittarfissuali-
omissamut qulamartumik tunngavilimmik aalaja-
ngiisoqassaaq. Taamaammat naalakkersuisut siun-
nersuutigaat atuisut akilersuissasut. Tamannalu soo-
mnami landskarsimut ulorianaateqanngilaq. Kisian-
ni iluaqutissartai killeqarput.
Kiisalu Nuup Kommuneata allamik qinerlerluni
Akiani mittarfissualiomissaq siunnersuutigaa. Siun-
nersuummi tassani oqaatigineqarpoq Nuummi mit-
tarfiup tallineqamissaa naleqqutinngitsoq, imarpik
ikaarlugu timmisartorsuit minniartamissaat ajoma-
kusoorpallaassammat. Aapppatigulli Akiani minni-
artamissamut periarfissat amigartumik uppemarsaa-
teqartippaat. Sumiiffimmi pineqartumi sila pillugu
paasissutissanik ilanngussisoqanngilaq, kiisalu uki-
orpaaluit matuma siomatigut paasisat ilimagisima-
sallu tunngavigalugit tunngavilersuisoqarluni.
Tamatuma inernerisaanik aalajangernissamut
tunngavissat marluusut - naalakkersuisut aamma
Nuup Kommuneata tunngavilersuutai - amigaate-
qarput, inatsisartunilu oqallinnemp inemeqamissaa
angallannemp ilusissaata naammassinissaanut ki-
nguartittariaqarpoq.
GØR ARBEJDET OM
ATLANTLUFTHAVNEN i Nuuk bliver en dyr for-
nøjelse for de rejsende. I alt fald hvis Peter Grøn-
vold Samuelsens forslag går igennem Landstinget.
Lufthavnen skal nemlig betales af en ekstra luft-
havnsafgift oven i den, som flyselskaberne betaler i
forvejen. Og hermed adskiller den sig i bund og
grund fra de øvrige nye lufthavne, som alle betales
af landskassen.
Ikke desto mindre fremhæver landsstyremedlem-
met for trafik i sin forelæggelsestale i Landstinget
på fredag, at den kommende atlantlufthavn i Nuuk
er hele Grønlands lufthavn, og at den får væsentlig
samfundsøkonomisk betydning for hele landet. Der
er altså ikke tale om en Nuuk-lufthavn for Nuuk-
borgere, men om en lufthavn, der på den ene eller
anden måde skaber fordele for alle i Grønland.
Det lufthavnsbyggeri, der allerede er i gang, bli-
ver specifikt en fordel for de enkelte byer, de knyt-
ter sig til. Ganske vist er der også trafikstrukturelle
gevinster på længere sigt, men lufthavnene er loka-
le/regionale.
Landsstyret vil imidlertid ikke betale atlantluft-
havnen i Nuuk. Den skal de rejsende betale over de
næste tyve år. Og afgiften skal svare til billetprisen
for en rejse fra Nuuk til Kangerlussuaq.
Der er altså ingen grund til at sætte næsen op efter
billigere atlanttrafik. De næste tyve år (for erhvervs-
livet er det en evighed), vil atlantflyvningen til og
fra Grønland ikke kunne konkurrere med billetpri-
serne andre steder Verden.
Denne langsigtede afdragsordning vil være en kæp
i hjulet for det almindelige erhvervsliv, for turist-
udviklingen og for mange af de gunstige virkninger,
en atlantlufthavn i byens hovedstad ellers kunne føre
med sig.
Når man tager de samfundsøkonomiske gevinster
i betragtning, som Peter Grønvold Samuelsen taler
om, forekommer det at være en urimelig forskelsbe-
handling af borgerne i Grønland, at det kun er de
rejsende fra Nuuk, der skal betale gildet.
MED KUNSTIGE priser, især kunstigt høje priser,
fjernes en væsentlig del af den fordel, en atlantluft-
havn har for erhvervslivet i hovedstadsområdet.
Den eneste gevinst, der bliver tale om, er lufthav-
nens nærhed. Det er naturligvis noget, men rationa-
liseringsgevinsten går tabt for den vækst, den ellers
ville have skabt.
Det boom, det kunne have betydet for turismen,
vil udeblive, og rejsemønstret vil næppe ændre sig.
I dag betales de aller fleste rejser over atlanten af det
offentlige. Den ekstra lufthavnsafgift går altså tilba-
ge til det offentlige gennem betalingen af lufthav-
nen, og kunne ligeså godt være anvendt til en direk-
te betaling.
Det er de færreste private rejsende, der har råd til
at rejse ud af Grønland. Mange mennesker får aldrig
råd, mens en billigere rejsemulighed fra Nuuk til
den øvrige verden ville betyde, at også »almindeli-
ge« mennesker kunne overkomme det. Verden ville
åbne sig, og de nye referencer, det ville give den
almindelige borger, ville have stor betydning - ikke
bare for den enkelte, men for samfundet.
Billetpriserne over atlanten vil fortsat være en
kæp i hjulet for turismen i den mest befolkningstæt-
te del af Grønland, hvor en øget turiststrøm ville
skabe betydeligt forbedrede erhvervsmuligheder,
som rækker langt ud over de egentlige turisterhverv.
Men sådan bliver det ikke med den ekstraordi-
nære atlantafgift.
De samfundsøkonomiske gevinster, Peter Grøn-
vold Samuelsen fremhæver i sit oplæg på fredag,
burde have vejet tungere i stedet for, at det nu bliver
en helt specifik forbrugergruppe, der betaler.
BILLETPRISER er altså afgørende for en stor del af
argumentationen for en atlantlufthavn. Men det er
de samfundsøkonomiske konsekvenser også. Dem
kender vi bare ikke noget til.
Vi mangler en færdig og snorlige politik på det
infrastrukturelle område. I øjeblikket opretholder vi
det gamle trafiksystem samtidig med, at vi tager hul
på noget nyt. Vi bygger ovenpå, og derfor er det
ikke muligt at skaffe overblik over de samfunds-
økonomiske konsekvenser.
Alle dele af trafikstrukturen hænger sammen på
den måde, at de enten supplerer hinanden eller kon-
kurrerer. Når Landstinget endnu ikke ved, hvordan
fremtidens trafiksystem skal se ud, kommer beslut-
ningen om en atlantlufthavn i Nuuk således til at
bygge på et usikkert grundlag. Det er derfor lands-
styret nu har taget både livrem, seler og faldskærm
på i et forslag om, at det er de direkte brugere, der
skal betale. Og det er naturligvis ufarligt for lands-
kassen. Men afkastet er begrænset.
Dertil kommer, at Nuup Kommunea er mødt op
med et alternativt forslag om en atlantlufthavn på
Nordlandet. Dette forslag giver udtryk for, at en for-
længelse af landingsbanen i Nuuk er hovedløs, for-
di regulariteten for de store atlantmaskiner bliver for
dårlig. På den anden side er kommunens dokumen-
tation for regulariteten på Nordlandet mangelfuld.
Den mangler helt meteorologisk dataindsamling for
området, og argumentationen bygger på visuelle
iagttagelser og fornemmelser fra år tilbage.
Summa summarum forekommer de to beslut-
ningsgrundlag - landsstyrets og Nuup Kommuneas -
mangelfulde, og debatten i Landstinget bør munde
ud i en udsættelse, indtil en færdig trafikstruktur er
på plads.