Atuagagdliutit - 10.10.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 79 • 1996
------ty—ty—---------
GRØNLANDSPOSTEN
INI-p aningaasat atorfissaqarlitai
amerlanerasinnaapput
INI-p siulittaasuata Ruth Heilmann-ip ilimagisinnaanerpaa INI-p
nalilersueqqikkuni isertitassatut pisariaqartitai 5,8 millioner kroninit
amerlanerulissasut
NUUK - Imaassinnaavoq INI
ineqarnermut akiliutissanut
qaffaatissatut ilimasaarutige-
riikkaminit, 5,8 millioner kro-
niusunit amerlanerusunik a-
torfissaqartitsisoq, INI-mi
siulittaasoq Ruth Heilmann,
INI-p aqutsisuisa naalakker-
suisullu ataatsimeeqatigiinne-
risa kingoma AG-mut oqar-
poq. - Maannakkut INI isertit-
assatut pisariaqartitaminik
nalilersueqqilluni aallartittus-
sanngorpoq, nalilersuinera-
talu inemerisaanik ingerlatse-
qatigiiffik aningaasanik a-
merlanerusunik atorfissaqar-
titsilersinnaavoq.
- Paatsuunganartueruppoq,
ataatsimiinnerup kingoma tu-
sagassiutinut nalunaarummi
taama allassimavoq, tassanili
allassimanngilaq aningaasat,
INI-p atorfissaqartitai sumin-
ngaanniit pissarsiarineqassa-
nersut.
Aamma INI aningaasanik
tunineqassanersoq qulakkeer-
neqanngilaq, INI amigaate-
qarnersoq naalakkersuisut qu-
lakkeerlugu paasinngimmas-
suk.
- Inatsisartut peqqussutaat
marluk toqqammavigaavut,
naalakkersuisunut ilaasortaq
Daniel Skifte AG-mut oqar-
poq. - Aappaa aviisit ilisimal-
luareerpaat. Taanna ineqar-
nermut akiliutit naatsorsor-
neqartarnerinut tunngavoq.
Aapaali 28. oktober 1993-
imeersoq inissiaatileqatigiif-
fik INI-mut tunngavoq, tassa-
nilu ersarissumik allassima-
voq kisimiilluni aktiaatilik -
tassa Namminersornerullutik
Oqartussat - ingerlatseqatigi-
iffiup suliaanut toqqaannartu-
mik akulerussinnaasoq.
- Aamma taamaaliorpugut,
taamaammallu - qanorluun-
niit Sermitsiaq AG-lu isuma-
qaraluartut - ineqarnermut a-
kiliutit allanngunnginnissaat
pillugu SIK-mut isumaqati-
giissuteqarpugut.
Sivikitsoq
pilersitsiffiulluartorlu
Naalakkersuisut INI-llu aqut-
sisuisa sivisuumik ataatsimi-
issaat Ruth Heilmann-ip naa-
tsorsuutigisimagaluarpaa. A-
taatsimiinnerli nalunaaquttap
akunnerata affaannaanik si-
visussuseqarpoq.
- Ataatsimiinneq ingerlallu-
arpoq pissarsiaqarfiulluarlu-
nilu, INI-mi siulittaasoq Ruth
Heilmann AG-mut oqarpoq.
- Kisianni aningaasat ine-
qamertnut akiliutip qaffaatis-
saatut ilimasaarutigineqara-
luartut suminngaanniit pis-
sarsiarineqassappat? - Ta-
manna suli oqaluuserineqan-
ngilaq, Ruth Heilmann nassu-
iaavoq. - Massakkut isertitas-
satut pisariaqartitat allaffis-
somikkut nalilersoqqinneqar-
tussanngorput, nalilersuine-
rullu inemera naalakkersuisu-
nut saqqummiunneqassaaq.
Aningaasanik suli atorfissa-
qartitsisoqartoq paasineqari-
arpat aaqqiissutissamik nas-
saartariaqassaagut.
- Imaannerluni naalakker-
suisut INI tatiginngikkaat?
- Uangattaaq tamanna tu-
paallaatigaara, naatsorsuiner-
mimi attartornermut peqqus-
sut tunngavigineqarpoq, taa-
maammallu isertitassatut pi-
sariaqartinneqartut tunngavi-
lersorluagaallutik, Ruth Heil-
mann oqarpoq. - Soorunami
naalakkersuisut isummemerat
nalominakujuttutut paasivara,
aappaatigulli isumaqarpunga
tusagassiutinut nalunaarutip
nassiunneqannginnerani naa-
lakkersuisut suliamut akule-
rutsinneqamissaat eqqomeru-
simassagaluartoq.
- INI-p aqutsisuisa tusagas-
siutinut nalunaarutigisamik
saqqumminnginnerani attave-
qarfigisimanngimmannga a-
jomsuutigaara, taamaattoqar-
simagaluarpammi naalakker-
suisut ineqarnermut akilium-
mut isumaat tunngavigalugu
ilisimateqqaarsimassagaluar-
pakka.
Uppemarsaat
Naalakkersuisut INI-p naat-
sorsugaannik tatiginninngin-
nersut AG-p Daniel Skifte-
mut apeqqutigaa.
- Ineqarnermut akiliutinik
qaffaanissamut pisariaqartitat
uppemarsaataannik suli taku-
saqanngilagut, Daniel Skifte
oqarpoq. - INI uppemarsaam-
mik takutitsisariaqarpoq, ta-
kutitsereerpallu suliaq uterfi-
geqqikkumaarparput.
- Naalakkersuisut peqqus-
sut naapertorlugu ineqamer-
mut akiliutip aalajangerne-
qameranut akulerussinnaaga-
mik attartortut soqutigisaat
pillugit akisussaaffeqarput,
taamaammallu ineqarnermut
akiliutinik qaffaanissaq na-
leqqussorinngikkutsigu aku-
leruttariaqarluta.
- Taamaalilluni ineqarner-
mut akiliutit qaffanneqaria-
annaapput?
- Soorunami naamik. Ine-
qarnermut akiliutinik qaf-
faannginnissaq naalakkersui-
sut anguniagaasa ilagaat aam-
malu isumaqatigiissuteqarfi-
gisimasaanut ilaalluni. Qa-
norli inerneqassanersoq ta-
koqqaariartigu. INI-p iserti-
taasa amerlinissaat pisariaqar-
pat allatut aaqqiissaagut, naa-
lakkersuisunut ilaasortaq Da-
niel Skifte naggasiivoq.
Ruth Heilmann isumaqar-
poq INI-p isertitassaatut pisa-
riaqartitai 5,8 millioner kroni-
nit amerlanerulersinnaasut.
INI-lli nalilersuinini naam-
masseriarpagu tamakku tusa-
rumaarpagut.
INI A/S-ip siulittaasuata
Ruth Heilmann-ip
ilimagisinnaanerarpaa
INI-p aningaasanik
amerlanerusunik
pisariaqartitsilissasoq.
Formanden for INI A/S,
Ruth Heilmann, kan ikke
udelukke, at INI har brug
for endnu flere penge.
Måske har INI brug
for endnu flere penge
Formanden for INI, Ruth Heilmann, vil ikke udelukke,
at INI's nyvurdering af indtægtsbehovet bliver større
end de varslede 5,8 millioner kroner
- INI-p isertitassatut pisariaqartitaannut uppernarsaammik
tunineqartariaqarpugut, ineqarpeq ilanngullugu
naalakkersuisoq Daniel Skifte oqarpoq.
- Vi skal have dokumentation for INI’s indtægtsbehov, siger
landsstyremedlem for blandt andet boliger, Daniel Skifte
NUUK - Det kan godt være,
INI skal bruge flere penge,
end de varslede huslejefor-
højelser på 5,8 million kroner,
siger INI-forntanden Ruth
Heilmann til AG, efter mødet
mellem INI’s ledelse og
landsstyret. - Nu skal INI
nemlig i gang med en ny vur-
dering af indtægtsbehovet, og
resultatet kan godt blive, at
selskabet har brug for endnu
flere penge.
- Tavlen er visket ren, hed-
der det i en pressemeddelelse
efter mødet, men den fortælle
ikke, hvor de penge, INI har
brug for, skal komme fra.
Det er ikke engang sikkert,
INI får penge, for landsstyret
er ikke overbevist om, at INI
mangler dem.
- Vi henholder os til to
landstingsforordninger, siger
landsstyremedlem Daniel
Skifte til AG. - Den ene ken-
der aviserne godt på forhånd.
Det er den om beregningen af
huslejer. Den anden derimod
er fra 28. oktober 1993 hand-
ler om aktieselskabet INI, og
den siger klart og tydeligt, at
eneaktionæren - altså hjem-
mestyret - har direkte adgang
til at gribe ind i selskabets dis-
positioner.
- Det er det, vi nu har gjort,
og det er derfor vi - uanset
hvad Sermitsiaq og AG me-
ner - har kunnet træffe aftale
med SIK om fastfrysning af
huslejerne.
Kort og konstruktivt
Ruth Heilmann havde regnet
med et langt møde mellem
landsstyret og INI-ledelsen.
Men det blev overstået på en
halv time.
- Der var en god atmosfære,
og mødet var konstruktivt,
siger INI-formand Ruth Heil-
mann til AG.
- Men hvor skal pengene
fra de varslede huslejefor-
højelser så tages fra?
- Det er endnu ikke diskute-
ret, forklarer Ruth Heilmann.
- Nu skal der administrativt
foretages en nyvurdering af
indtægtsbehovet, og resultatet
heraf skal forelægges for
landsstyret. Hvis der så stadig
er brug for penge, så må vi
finde en løsning på det.
- Vil det sige, at landsstyret
ikke stoler på INI?
- Det har jeg også været
noget forbavset over, for be-
regningerne er foretaget på
grundlag af lejeforordningen,
og indtægtsbehovet er derfor
velbegrundet, siger Ruth
Heilmann. - Jeg har naturlig-
vis opfattet landsstyrets hold-
ning med en vis skepsis, men
mener på den anden side, at
det havde været rigtigt at dra-
ge landsstyret ind i sagen,
inden pressemeddelelsen blev
udsendt.
- Jeg er lidt ked af, at INI-
ledelsen ikke gjorde mig
bekendt med pressemeddelel-
sen, før den blev offentligjort.
for så ville jeg på baggrund af
landsstyrets huslejepolitik
have orienteret landsstyret
først.
Dokumentationen
AG spurgte Daniel Skifte, om
landsstyret ikke har tillid til
INI’s beregninger.
- Vi har endnu ikke set
nogen dokumenation for be-
hovet huslejestigninger, siger
Daniel Skifte. - Den må INI
nu skaffe, og så vender vi til-
bage til sagen.
- Med den mulighed for at
gribe direkte ind i huslejefast-
sættelsen, som landsstyret har
gennem forordningen, følger
også det ansvar, at vi skal
varetage lejernes interesser,
og hvis ikke vi finder, at der
er rimelighed i huslejestignin-
geme, så må vi gribe ind.
- Vil det sige, at huslejestig-
ninger kan komme på tale?
- Nej, naturligvis ikke. Det
er en del af landsstyrets poli-
tik og et led i det aftaler, vi
har indgået, at der ikke kom-
mer huslejestigninger. Lad os
nu se, hvad det ender med, og
er der et behov for større ind-
tægter i INI, så må vi løse det
ad anden vej, slutter landssty-
remedlem Daniel Skifte.
Ruth Heilmann mener alt-
så, at dette godt kan føre til, at
INI’s indtægter skal øges med
mere end de 5,8 millioner
kroner. Det hører vi mere om,
når INI er færdig med revur-
deringen.
Kujataani
ilisimatusartut
QAQORTOQ - Ilisimatu-
sartut Qaqortumi pikkoris-
sartinneqarnerat ataasin-
ngormat naammassineqar-
poq. Pikkorissartitsinermi
suleqatigiissimapput ilinni-
amertuunngorniarfiit ilisi-
matusarfiillu arlalippassuit,
nunani issittuni inuiaqati-
giit ineriartortinneqarne-
rannik suliaqartut. Norge-
miit, Islandimiit, Finlandi-
miit, Canadamiit, Alaska-
miit, Ruslandimiit, Dan-
markimiit soorunalumi Ka-
laallit Nunaanniit Qaqortu-
mi pikkorissamermi peqa-
taasoqarpoq.
- Taamatut pikkorissar-
titsineq siullermeerluta i-
ngerlapparput, pikkorissar-
titsinermi pisortaq, Roskil-
de Universitetscenter-imi
lektori Ole Rasmussen o-
qarpoq. - Kisiannili ukiuni
aggersuni pikkorissartitsi-
sarnerup ingerlaqqinnissaa
siunertaavoq.
Aappaagu pikkorissartit-
sisoqassaaq Quebec-ip Is-
sittortaani Kujuarapiq-imi.
Pikkorissartitsinermi a-
nguniarneqarpoq ilisima-
tusartut ilisimatusamermil-
lu ilinniagaqartut ilisimasa-
minnik misilittakkaminnil-
lu annertunerusumik im-
minnut paasissutisseeqati-
giittarnissaat, suliaqarfinnit
assigiinngitsunit aamma
nunani issittuni najugaqar-
finniit assigiinngitsunit.
Tamannalu pitsaanerpaa-
mik anguneqarsinnaavoq
ilisimatusartut nunani issit-
tuni pissusiviusunik paasin-
ninnerisigut.
Pikkorissartitsinermut
peqataasut oqarput pikko-
rissartitsineq eqqarsalersit-
sisimasoq. Peqataasut nu-
nanit allaneersut tupaallaa-
tigisimavaat nunaqarfiit
ingerlalluarnerat, inuussu-
tissarsiornermik annertuu-
mik ingerlatsiviusut, atas-
suteqarnikkullu pitsaasu-
mik atugaqarfiusut - tamak-
kumi ilisimaneqanngilluin-
nartuummata soorlu Que-
bec-ip Issittortaani.
Mobiltelefonit
tamani
atorsinnaanngillat
NUNANIT ALLANIT -
Mobiltelefoninik atuisut
nunanut allanut aallartinna-
tik mobiltelefoninik atui-
nermik ilitsersuutit atuaq-
qaartariaqassavaat.
Tamanna mobiltelefoni-
nik atuisut marlussuit
Nuummersut qanittukkut
Tysklandimiinnerminni
misigaat Nuummut sianeri-
araluamerminni.
Mobiltelefoniminnut aki-
leereerlutik, mobiltelefonil-
lu ajoquteqanngikkaluarlu-
tik, soormitaavana nunami
allamit sianersinnaanngit-
sut?
Sianersinnaannginneq
nassuiaatissaqarpoq.
Nunatsinni mobiltelefon-
it aqqutaat Nunani avannar-
lerni ataatsimoorussamut
attaveqaammut ilaavoq,
Kalaallit Nunaat, Danmark,
Savalimmiut, Norge, Sveri-
ge, Schweiz Tyskland-imi-
lu Wobbenbiill-Schleswig
killigalugu ilaalluni.
Tysklandip sinnera nu-
nallu allat mobiltelefon-
imut allatut ittunut ilaapput.