Atuagagdliutit - 19.11.1996, Qupperneq 7

Nr. 90 • 1996
7
Eqqartuussissuserisoq
illersuisuusartoq Thomas
Rørdam isumaqarpoq
illersuisuusartut »Perry
Mason-iusaarluarsinnaa-
sut«. Taakku illersukkatit
pitsaanerpaamik sullisis-
sallugit suliassaraat.
Forsvarsadvokat Thomas
Rørdam mener godt, bis-
idderne må »spille Perry
Mason«. Det er deres
opgave at forsvare deres
klienter med næb og klør.
Bisidderne har ret
til forberedelse
LANDET(JB) - Bisidderne
har ofte alt for dårlig tid til
at forberede sig på forsva-
ret af deres klienter. Det har
været et problem overalt i
landet i mange år, og i sid-
ste nummer af AG fortalte
en bisidder, Peter Mathias-
sen, at han undertiden bli-
ver indkaldt med en halv
times varsel, hvorpå han får
fem minutter sammen med
klienten for umiddelbart
efter at gå ind til retsmødet
og sagens behandling. - Det
er meget, meget utilfreds-
stillende, sagde han til
AG’s medarbejder.
AG er kommet i besid-
delse af et cirkulære, der
kommer bisidderne imøde
og sikrer dem ret til ordent-
lig forberedelse. Cirkulæret
blev udsendte efter rets-
væsenskommissionens mø-
de i Qaqortoq sidste som-
mer, hvor bisiddernes pro-
blem blev drøftet.
Cirkulæret sikrer, at bis-
idderne får den fornødne
tid sammen med deres kli-
enter. Der står kort og godt,
at kredsretterne skal være
opmærksom på, om den
beskikkede bisidder har
haft tilstrækkelig tid til at
forberede forsvaret. Hvis
ikke det er tilfældet, skal
sagen udsættes.
I cirkulæret står der til
sidst, at kredsdommeren
ved retsmødets begyndelse
altid bør spørge den sigte-
de/tiltalte, om han har haft
lejlighed til at tale med sin
bisidder inden mødet. AG
har spurgt en af retsvæsens-
kommissionens medlem-
mer, Thomas Rørdam, der
gjorde redaktionen op-
mærksom på cirkulæret,
om ordet »bør« kan fritage
kredsdommeren for den
pligt, cirkulæret omtaler.
Hertil svarer Thomas
Rørdam, at »bør« betyder
skal, og at der reelt er tale
om sigtedes/tiltaltes og bis-
idders ret til en ordentlig
forberedelse af sagen.
Til aller sidst i cirkulæret
fra landsdommeren hedder
det, at det altid skal noteres
i retsbogen, hvornår bisid-
deren har modtaget sagens
akter.
Bisiddernes problem
med forberedelse synes
hermed at være løst. Der
findes altså regler, der sik-
rer et ordentligt forsvar,
men der har næppe været
informeret tilstrækkeligt
om det.
Det er der nu rådet bod på.

GRØNLANDSPOSTEN
Illersuisuusartut Peny Mason-iusaarsinnaapput
Eqqartuussiveqarnermik ataatsimiititaliarsuarmut ilaasortaq Thomas
Rørdam oqarpoq illersuisuusartut imminnut eqqartuussissuserisuittut
isigisarnissaat pingaartorujussuusoq
NUNA TAMAAT(JB)
Nuummi pinerluuteqarsimasu-
mik eqqartuussinermut ataa-
siinnarmut najuullunga paasi-
simagaluarlugu suliaq sungius-
sisimaarpaluttorujussuarmik
ingerlanneqartoq suli unner-
luussisut illersuisullu piginnaa-
nerisa assigiinngitsorujussuu-
nerat ajomartorsiutaavoq.
Eqqartuussiveqarnermik a-
taatsimiititaliarsuaq ataatsimi-
issimatsiartoq AG-p ilaasortat
ilaat, eqqartuussissuserisoq il-
lersuisuusartoq qallunaaq Tho-
mas Rørdam, illersuisinnaa-
nermik ilisimasaqarluartoq o-
qaloqatigaa. Thomas Rørdam
qinnuigaarput unnerluussisut
ilinniarsimasut aammalu ka-
laallit tiguinnakkatut illersuisu-
usartut ilinniarsimanngitsut
assigiinngissusaat nalileqqul-
lugu.
- Oqarsinnaanngilanga iller-
suisuusartut kalaallit naliler-
sussallugit misilittakkatigut
tunngaveqarluarlunga, AG-
mut oqarpoq. Tasiilami ataatsi-
miikkatta ataatsimilluunniit
eqqartuussisoqanngilaq. Qa-
qortumi inuinnat saqitsanneri-
nut tunngasumut najuuppunga,
aatsaalli massakkut Nuummi
pineqaatissiiffiusussamik eq-
qartuussinermut najuuppunga.
Ilisimalluanngilaralu najuuffi-
gisara nalinginnaasuunersoq.
A j omartorsiorf iusarpoq
- Unnerluussisut politiiusarma-
ta ilinniarluarsimasut illersui-
sullu ilinniarsimanngitsuune-
rusarmata assigiinngissute-
qartoq ajomartorsiorfiusartorlu
malunnarpoq. Ataatsimiititali-
arsuullu tamanna qanoq iliuuse-
qarfiginiarlugu anguniagaraa.
Thomas Rørdam, Danmar-
kimi eqqartuussissuserisut il-
lersuisuusartut pitsaanersaan-
nut ilaasoq AG-mut oqaluttu-
arpoq illersuisuusartut kalaallit
pikkorissarfigisinnaasaannik
ilinniartitsisalemissaq aallar-
tereersimasoq. Ilinniartitseriaa-
seq ineriartortinneqassaaq, sa-
paatip akunnerani ataasiinnar-
mi pikkorissartitsineruinnaa-
nani aammattaaq ingerlaavar-
tumik pikkorissarfiusussaasoq.
Tamatumali saniatigut aam-
ma pingasunik immikkoortor-
talimmik suliniuteqarpugut,
tassanilu eqqartuussivimmi
sulisut tiguinnakkat takussutis-
siat assigiinngitsut pingasut
naapertorlugit sulisassapput,
suliat suuneri qanorlu pisariuti-
gineri apeqqutaallutik.
Alloriameq siulleq ullumik-
kut ilisimareerparput. Iller-
suisut namminneerlutik para-
graf-inik misissuisarput, kisi-
annili eqqartuussissuserisumut
suliamut attuumassuteqanngit-
sumut ikioqqunissaminut peri-
arfissaqarluni. Periarfissaq
taanna ukiumi ataatsimi atuu-
tereerpoq.
Marloqiusanik
illersuisoqartameq
Tullissaa tassaassaaq marloqi-
usanik illersuisoqartamermik
taasartagarput, tassanilu iller-
suisup eqqartuussissuserisoq
ikiortissatut atukkiunneqartoq
ilagalugu illersuinissaq, upper-
narsaasoqamissat il.il. piareer-
sartassavai. Tamatumunnga
peqatigisaanik ilinniartitsiner-
tut ilusilimmik ingerlatsiso-
qartassaaq, eqqartuussissuseri-
sup qanillugu suleqatiginerani
nammineerluni ilinniassallugit
ajomakusoortut paasineqarsin-
naammata.
Alloriamerit pingajussaat
atorneqarpallaalernavianngi-
laq. Kisiannili aammattaaq eq-
qartuussissuserisumik eqqar-
tuussivimmi ikiuuttoqamissaa
pisari aqartinneqalersinnaavoq.
Toqutsinermi suliassamik pi-
sariusumik, ajomakusoortu-
mik uppemarsaatissiisoqarfi-
usussamik pisoqarsinnaavoq
imaluunniit aningaasatigut
peqquserlunnermik pisariusu-
mik, eqqartuussissuserisumit
suleqataaffigineqarnissaanik
pisariaqartitsiffiusumik piso-
qarsinnaalluni.
Kisiannili isumaga naaper-
torlugu suliat taamaattut qaqu-
tigooqimmata ukiumut nuna
tamakkerlugu marlussiiinnaa-
samissaat ilimagaara.
- Kisiannimi eqqartuussisoq
ilinniarsimanngitsoq eqqartu-
ussiniartillugu eqqartuussissu-
serisumik takkuttoqameratigut
nutaamik oqimaaqatigiinngit-
toqalissannginnami?
- Taamatut isumaqanngila-
nga. Danmarkimi eqqartuus-
sisussatut qinikkat eqqartuussi-
samerini tamanna nalunnge-
reerparput, taakkunani inuit
aqqaneq marluk inatsisileriner-
mik tunuliaqutaqanngitsut sila-
tusaarsinnaanertik atorlugu pi-
suussuteqamermut tunngasut
pitsaalluinnartumik aalaja-
ngiiffigisarpaat. Tamatumani
oqimaaqatigiinngitsoqalertan-
ngilaq, aammalu tamatuma
kommunini eqqartuussivinni
atorsinnaannginnissaanut tun-
ngavissanik takusassaqanngi-
langa.
Perry Mason
Thomas Rørdam isumaqarpoq
illersuisut ilinniarsimanngin-
nertik pissutigalugu eqqartuus-
sivinni naligeeqatigiinngitsutut
misigisaqartartut. Isumaa ma-
lillugu taamatut isummertar-
neq allanngortittariaqarpoq.
- Illersuisut kalaallit eqqar-
tuusseriaasianni illersuisutut
eqqartuussissuserisutut atuup-
put. Taakku unnerluutigisaasut
illersussagassatik tamakkiisu-
mik illersomiassallugit sulias-
saraat.
- Illersuisut nikanamerusu-
tut misigisamerannut tunnga-
viusimanerluni qangaaneru-
soq Perry Mason-itut pissusi-
lersomissaminnut mianersoq-
quneqartamerat?
- Aap, taamatut isumaqar-
neq ilisimasaqarfiginngilara.
Kisianni uanga isumaga malil-
lugu Perry Mason-iusaarsin-
naapput. »Sullitatik« illersor-
tussaavaat, taamaaliomermin-
nilu suna tamaat atortariaqar-
paat.
- Soorunami suna tamarmi
naapertuuttussaavoq, illersui-
sullu »sullitatik« iperagaatinni-
aannarlugit sulisassanngillat.
Kisianni pineqaatissiisameq
ilungersunartuuvoq, pineqaa-
tissiinissarlu pitsaasumik a-
nguneqassappat piffissaqarto-
qartariaqarlunilu atugassaqar-
toqartariaqarpoq.
Bisidderne må godt være Perry Mason
Medlem af retsvæsenskommissionen Thomas Rørdam siger, at det er vigtigt,
at bisidderne virkelig opfatter sig selv som forsvarsadvokater
HELE LANDET(JB) - Selv-
om jeg i Nuuk har overværet
en enkelt kriminalsag i kreds-
retten og der konstaterede, at
den blev behandlet meget pro-
fessionelt, så er den forskel på
den professionelle anklage-
myndighed og det »uprofessio-
nelle« forsvar naturligvis et
problem.
Umiddelbart efter retsvæs-
enskommissionens møde talte
AG med et af medlemmerne,
den danske forsvarsadvokat
Thomas Rørdam, der virkelig
ved noget om forsvar. Vi bad
Thomas Rørdam vurdere mis-
forholdet mellem den professi-
onelle anklagemyndighed og
den uudannede, grønlandske
lægforsvarer - bisidderen.
- Jeg kan ikke sige, jeg har
noget stort erfaringsgrundlag at
bygge min vurdering af de
grønlandske bisiddere på, siger
han til AG. - Da vi var til møde
i Tasiilaq var der ingen retssa-
ger overhovedet. I Qaqortoq væ-
der en civilsag, som jeg over-
værede, men først nu - i Nuuk -
er det lykkedes mig at overvære
en straffesag. Og jeg er ikke sik-
ker på, at den er helt typisk.
Det giver problemer
- Det er klart, at der er et mis-
forhold, og at det giver proble-
mer, at anklagemyndigheden
er veluddannede politifolk, og
bisidderen ikke har nogen fag-
lig baggrund. Og kommissio-
nen er helt indstillet på, at det
skal der gøres noget ved.
Thomas Rørdam, der er en
af Danmarks bedste forsvars-
advokater, fortæller til AG, at
der allerede er sat et uddannel-
sesprogram i gang, som skal
dygtiggøre de grønlandske bis-
iddere. Dette uddannelsespro-
gram udvikles, så det ikke kun
bliver et enkelt en-uges kursus,
men en dygtiggørelsesproces,
der fortsætter.
Men derudover arbejder vi
også med en »tre-trins raket«,
der går ud på, at lægretten kan
arbejde med tre forskellige
modeller, afhængig af sagernes
karakter og kompleksitet.
Det første u in kender vi i dag.
Bisidderen klarer selv forsvaret
i retten, men har mulighed for at
betjene sig af en hot-line til en
uvildig advokat, der kan rådgi-
ve i sagen. Den mulighed har
eksisteret et års tid.
Dobbelt-beskikkelse
Det næste er, hvad vi kan kal-
de en dobbelt-beskikkelse, der
fungerer sådan, at bisidderen
sammen med den medbeskik-
kede advokat kan tilrettelægge
forsvaret, vidneførelsen og så
videre. Det vil samtidig kom-
me til at fungere som en slags
uddannelse, fordi det tætte
samarbejde med advokaten vil
give bisidderen en indsigt og
viden, som kan være vanskelig
at tilegne sig selv alene.
Det tredie trin i »raketten«
bliver der ikke brug for ret tit.
Men man kan ikke udelukke,
at der kan opstå behov for at
lukke en advokat ind i retssa-
len. Der kan komme en van-
skelig drabssag med en meget
indviklet bevisførelse eller en
kompliceret sag omøkonomisk
kriminalitet, hvor en advokat-
mæssig baggrund vil være en
nødvendig forudsætning.
Men jeg forstiller mig, at
disse sager optræder så sjæl-
dent, at der i hele landet næppe
bliver tale om mere end et par
stykker om året.
- Men bliver det ikke en ny
uligevægt, at der kommer ad-
vokater i retten hos en læg-
dommer?
- Det mener jeg ikke. Vi
kender det samme forhold i
nævneningesager i Danmark,
hvor dommerpanelet er 12
mennesker uden juridiske for-
udsætninger, som med ganske
almindelig fornuft som eneste
ballast afgør skyldsspørgsmå-
let suverænt. Det er der ikke
noget misforhold i, og jeg ser
ingen grund til, at det ikke også
kan fungere i en kredsret.
Perry Mason
Thomas Rørdam har en for-
nemmelse af, at bisidderne på
grund af deres manglende ud-
dannelse ikke opfatter sig som
ligeværdige i retten. Den rolle
skal der efter hans mening la-
ves om på.
- Bisidderne er forsvarsad-
vokater i det grønlandske rets-
system. Det er deres opgave at
forsvarer de sigtede og tiltalte
hundrede procent.
- Måske er bisiddernes min-
dreværdsfølelse begrundet i, at
man før i tiden advarede dem
imod at spille Perry Mason?
- Ja, den holdning kender jeg
selvsagt ikke noget til. Men ef-
ter min mening må de godt
bruge Perry Mason som forbil-
lede. De skal forsvare deres
»klienter«, og de skal gøre det
med næb og klør.
- Naturligvis skal der være
rimelighed i alting, og bisid-
derne skal ikke bestride alt i et
blindt forsøg på at få »klien-
ten« frikendt. Men en straffe-
sag er en alvorlig ting, og der
skal være tid til og ressource til
at tage sig ordentlig af den.
Illersuisut
piareersarsin-
naatitaapput
NUNA TAMAAT(JB) - Il-
lersuisut amerlanertigut il-
lersuinissaminnut piareer-
samissamut piffissakippal-
laartarput. Tamanna ukior-
passuami nuna tamakkerlu-
gu ajomartorsiutaasarsima-
voq, AG-milu nonnumi ki-
ngullermi illersuisuusartoq
Peter Mathiassen oqaluttu-
arpoq ilaanneeriarluni nalu-
naaquttap akunnerata af-
faannaanik piffissaqarti-
taalluni aggersameqartarlu-
ni, tamatumalu kingorna
eqqartuussineq aallartin-
nginnerani sullitani oqalo-
qatigissallugu minutsinik
tallimaanik periarfissinne-
qartarluni. - Tamanna
naammaginanngitsorujus-
suuvoq, AG-p sulisuanut
oqarpoq.
Kaajallaasitaq, illersuisut
piareersarluarsinnaaneran-
nut qulakkeerisussaq AG-p
pissarsiarisimavaa. Kaajal-
laasitaq aasaq eqqartuussi-
veqamermik ataatsimiitita-
liarsuup Qaqortumi ataatsi-
miinnerata, illersuisut ajor-
nartorsiutaannik oqalliffi-
usup kingorna nassiussuun-
neqarpoq.
Kaajallaasitap qulak-
keertussaavaa illersuisuu-
sussap sullitaminut piffis-
saqariuamissaa. Naatsumik
ersarissumillu allassima-
voq eqqartuussiviit eqqu-
maffigissagaat illersuisuli-
unneqartup illersuinissami-
nut piareersamissamut pif-
fissaqartilluarneqarnissaa.
Taamaattoqarsimatinnagu
suliaq kinguartinneqartus-
saavoq.
Kaajallaasitami naggasi-
unneqarpoq eqqartuussisup
eqqartuussinerup aallartin-
nerani unnerluutigisaasoq
aperisariaqaraa eqqartuus-
sisoqalinnginnerani iller-
suisussani oqaloqatigissal-
lugu periarfissaqarsimaner-
soq. AG-p ataatsimiititali-
arsuarmi ilaasortat ilaat,
Thomas Rørdam, kaajallaa-
sitaqameranik AG-mut ili-
simatitsisoq aperaa »-ria-
qaraa« tunngavigalugu eq-
qartuussisoq pisussaatitaaf-
feqartinneqassanersoq.
Landsdommerip kaajal-
laasitaata naggaterpiaani
allassimavoq eqqartuussi-
nerit allattorsimaffiini ta-
matigut allanneqartassasoq
suliap allattorsimaffii pif-
fissap qanoq ilinerani iller-
suisup tigusimanerai.
Taamaalilluni illersuisup
piareersamissamut ajor-
nartorsiortarnera aaqqin-
neqarsorinarpoq. Aamma
pitsaasumik illersuinissa-
mut maleruagassaqarpoq,
taakkuli naammattumik ili-
simatitsissutigineqarsima-
gunanngillat.
Tamannalu massakkut
aaqqinniarneqarpoq.