Atuagagdliutit - 19.11.1996, Qupperneq 8

8
Nr. 90 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Kommunen bygger
Nuup Kommunia har afsat 60
millioner anlægskroner i 1997
Ukiorpaalunngulersuni Kapisilinni imeqarfiliornissaq eqqartorneqartuarpoq, maannalu
Nuummi kommunalbestyrelsip piviusunngortilerpaa. Aapaagu immamik tarajuiaavimmik
sanatitsisoqassaaq, innuttaasullu 100-t imermik pilersorneqalissapput.
Der er i mange år blevet snakket om vand i Kapisillit, men nu vil kommunalbestyrelsen i
Nuuk gøre noget ved snakken. Til næste år bliver der etableret et anlæg til afsaltning af
havvandet, så de godt 100 indbyggere får ferskvand i lianerne.
Nuuk er godt ved muffen
Derfor er der råd til at yde en bedre service overfor borgerne
NUUK(KK) - Selv om så
stort et byggeri som kulturhu-
set Katuaq bliver afsluttet om
kort tid, vil der også i 1997
være mange aktiviteter inden-
for bygge- og anlægsbran-
chen i Nuuk.
Nuup Kommunea har net-
op på sit budget for 1997 afsat
60 millioner kroner til nye
bygge- og anlægsopgaver.
Opgaver for otte millioner
kroner er dog ikke nyere, end
at det er opgaver, som kom-
munen ikke har nået i år og
derfor må udskyde til næste
år.
En tommelfingerregel i
Nuup Kommunea siger, at
landskassen bidrager med
lige så mange kroner i de fæl-
les opgaver, som kommune-
kassen skyder ind i projekter-
ne. Til sammen er der altså
tale om 120 millioner kroner,
som kommer ud og arbejder i
bygge- og anlægsbranchen i
Nuuk.
Største enkeltopgave bliver
opførelsen af nye personale-
boliger til Nuup Kommunea.
På vej ud mod lufthavnen skal
der bygges 10 boliger, og der
er i 1997 afsat 6,4 millioner
kroner og i 1998 4,0 millioner
kroner til opgaven.
Nuup Kommunea er lige
som alle andre i bolignød, og
det viser sig flere gange svært
at rekruttere medarbejdere,
når de i månedsvis skal bo
vacant.
Kommunalbestyrelsen har
besluttet at låne pengene til
denne byggeopgave.
Vand i Kapisidllit
Næststørste opgave bliver at
skaffe helårsvand til de godt
100 indbyggere i Kapisillit.
Oprindeligt var det tanken
at bygge et ordinært vand-
værk, men der er for langt til
de nærmeste ferskvandsreser-
voirer. Derfor vil kommunal-
bestyrelsen i stedet lave et
vandværk, som bliver drevet
efter princippet med omvendt
osmose.
Kort fortalt betyder
omvendt osmose, at der bliver
tappet saltvand fra fjorden.
Vandet bliver derefter afsal-
tet. Resultatet bliver fers-
kvand, som har præcis samme
sammensætning og smag,
som almindeligt ferskvand,
og der vil ikke være proble-
mer med at bruge vaskema-
skiner eller kaffemaskiner
med dette vand.
Et anlæg til omvendt osmo-
se i Kapisillit vil koste 5,9
millioner kroner.
Værksted til fiskerne
Fiskerne i Nuuk skal have et
værksted til deres grej, og det-
te værksted koster 1,8 millio-
ner kroner i 1997 og 1,2 mil-
lioner kroner i 1998. Kommu-
nen har endnu ikke afgjort,
hvor værkstedet skal ligge.
Placeringer i Vestervig, Kolo-
nihavnen og Admiralitetsøer-
ne bliver for tiden undersøgt.
Til gengæld ved kommu-
nen, hvor en ny rundkørsel til
een million kroner i 1997 og
halvanden million kroner i
1998 skal ligge. Det bliver
lige præcis der, hvor 400
vejen og Aqqusinersuaq
mødes.
Myggedalen består af en
lang række enfamilieshuse,
og nu bygger kommunen et
vaskeri til en million kroner,
som bliver fordelt over 1997
og 1998.
Qoornoq summer af liv om
sommeren, og kommunen
anlægger til næste år en pon-
tonbro til en halv million kro-
ner til de mange lystsejlere.
Nedrivning
Men der skal også rives ned.
Det hus, som partiet Atas-
sut har haft i bymidten lige
overfor Restaurant Kristi-
nemut, skal rives ned og plad-
sen ligge frit.
Det samme gælder det hus,
som Henriette og Ulloriann-
guaq Kristiansen beboede
lige midt mellem hjemmesty-
ret, kommunernes landsfore-
ning og det nye kulturhus
Katuaq. 1 forbindelse med
afmonteringen af byggeplad-
sen ved kulturhuset bliver
også dette hus revet ned, og
pladsen lagt frit.
NUUK(KK) - Nuup Kommu-
nea er godt ved muffen.
Når 1996 klinger ud i næste
måned, vil der ligge 91 millio-
ner kroner i kommunekassen.
Loven siger, at der til stede
i rede penge skal være mindst
fem procent af de samlede
drifts- og anlægsudgifter, som
i 1997 er budgetteret til 481
millioner kroner. Derfor er
mindstekravet en kassebe-
holdning på 24 millioner kro-
ner.
Selv har kommunalbesty-
relsen i Nuuk, for sådan lige
at være på den sikre side, sat
sig selv det mål altid at have
mindst syv procent af omsæt-
ningen i rede penge. Ved års-
skiftet vil der imidlertid ligge
20 procent af årsomsætningen
i kolde kontanter i kommune-
2 kassen.
g Det er således en meget
g velkonsolideret kommune-
kasse, som denne kommunal-
bestyrelse, valgt i foråret
1993, afleverer til den nye
kommunalbestyrelse, som
bliver valgt den 8. april.
Med den gode økonomi i
baghånden vil den nye kom-
munalbestyrelse også have tid
til at justere økonomien, hvis
den skulle vise sig at ændre
kurs i perioden frem mod år-
hundredeskiftet.
Flere skattekroner
Det er først og fremmest flere
indtægter i form af flere skat-
tekroner, som giver den gode
økonomi.
Efter et par år med decen-
tralisering og faldende skatte-
grundlag, er hjulene atter ved
at køre i Nuuk. Umiddelbart
ser det ikke ud til, at denne
gode tendens skulle have
nogen grund til at ændre sig.
Den kommunale skattepro-
cent, som i 1997 står uændret
på de 25, vil give 359 million
kroner i kassen.
Bloktilskuddet fra hjemme-
styret er forhandlet frem til
111 millioner kroner. Det for-
slår imidlertid som en skræd-
der i Helvede overfor mange
af de opgaver, som skal finan-
sieres af landskassen. Derfor
må kommunekassen i en lang
række tilfælde træde til for at
sikre en kvalitet, som kom-
munalbestyrelsen har sat sig.
Til gengæld skal Nuuk i
1997 betale 27 millioner kro-
ner i udligning til de økono-
misk dårligst stillede kommu-
ner. Dette tal er faldet med 10
millioner kroner i forhold til i
år, hvor Nuuk yder en støtte
på 37 millioner kroner.
Det er den bedre økonomi i
de andre kommuner, som be-
tyder et mindre bidrag fra
Nuuk. Derfor er Nuuk også
meget interesseret i at se, at
det går godt for de andre
kommuner. Så er behovet for
tilskud fra Nuuk faldende.
Foruden Nuuk betaler kun
Ivittuut udlingsskat.
Forretningen Nuup Kom-
munea vil i 1997 have en
samlet omsætning på 481
millioner kroner. Så det er
ikke nogen helt lille bolche-
butik, vi taler om.
Nye aktiviteter
Den gode likviditet har også
betydet, at kommunalbesty-
relsen på sit møde i sidste uge
kunne vedtage et budget for
1997 og overslagsårene 1998,
1999 og 2000, som indeholdt
en lang række nye aktiviteter
til glæde for borgerne i kom-
munen.
Den tungeste post på bud-
gettet for 1997 er det sociale
område, som skal bruge 186
millioner kroner.
Undervisning og kultur teg-
ner sig for 97 millioner kro-
ner, mens det koster 82 milli-
oner kroner at administrere
butikken Nuup Kommunea.
Det tekniske og erhvervs-
mæssige område koster 33
millioner kroner, mens der er
afsat fire millioner kroner til
boligområdet.
Penge til
svømmehal
NUUK(KK) - Samtlige
partier lovede i valgkam-
pen op til kommunalvalget
i foåret 1993, at der skulle
bygges en svømmehal i
Nuuk i denne valgperiode.
Til april rinder valgperio-
den ud, og der er ikke ble-
vet taget et eneste spadestik
til en ny svømmehal. Der-
for er det helt sikkert, at løf-
tet om en svømmehal bliver
genbrugt i valgkampen i
foråret 1997.
Der er imidlertid ingen
tegn i sol og måne på, at
Landstinget vil lette på
låget til landskassen og yde
det tilskud, som er nødven-
digt for at få bygget en
svømmehal. Ihvert fald er
der ikke på finansloven for
1997 og overslagsårene
frem til år 2000 nævnt en
svømmehal med et eneste
ord.
Det fik Kista Lynge Høe-
gh, Inuit Ataqatigiit, til i
forbindelse med budgettet
for 1997 at foreslå, at Nuup
Kommunea ikke afsætter
penge til en svømmehal i
årene 1998 og 1999, men i
stedet udskyder en finansi-
ering til 2000 og derefter.
Det ville de andre partier
i kommunalbestyrelsen i
Nuuk ikke høre tale om.
Det vil være et forkert sig-
nal at sende til Landstinget,
og derfor er der på kommu-
nens budget afsat 3,9 milli-
oner kroner i 1998 og 3,9
millionber kroner i 1999 til
en svømmehal.
Ulempen er blot, at pen-
gene, i alt 7,8 millioner kro-
ner, nu står øremærket til
en svømmehal, som allige-
vel har lange udsigter.
For øvrigt viser det sig, at
tendensen i Danmark går i
retning af de såkaldte vand-
land i stedet for ordinære
svømmehaller. I disse
vandland kan hele familien
hygge sig og ikke bare folk,
der vil svømme en tur.
Fra lejer til ejer
NUUK(KK) - Nuup Kom-
munea har købt den byg-
ning i Nuuks bymidte, hvor
Teknik- og Miljøforvalt-
ningen samt Arbejdsmar-
keds- og Erhvervsforvalt-
ningen har til huse.
Det var kreditforeningen
BRF, som ejede huset efter
en konkurs. Kreditforenin-
gen var interesseret i at
komme af med huset, og
Nuup Kommunea regnede
på tallene.
Huslejen ville blive no-
genlunde den samme, uan-
set om kommunen ejede
eller lejede bygningen. Så
slog kommunen til og køb-
te bygningen på omkring
1.000 kvadratmeter for 14
millioner kroner med en
kontant udbetaling på 2,5
millioner kroner.
I stueetagen har forret-
ningerne Matas og Nuuk
Sport lejet sig ind, og deres
lejemål bliver ikke ændret,
selv om der nu er kommet
nye ejere. Det er kommu-
nens politik, at der foruden
kontorer også skal være
plads til forretninger, som
giver liv i bymidten.
Nuummi aalisartut 3 millioner kronilimmik
sannaviliuiinneqassapput. Sumerpiaq inissinneqarnissaa suli
aalajangiunneqanngilaq, kommunilli Nuup Saavani,
Qeqertakasinni Sarfaannguaniluunniit (asseq)
inississanersoq misissortippaa.
Fiskerne i Nuuk får et nyt værksted til tre millioner kroner.
Placeringen er endnu, ikke lagt fast, men kommunene ser på
muligheder i Kolonihavnen, på Admiralitetsøerne samt
Vestervig (billedet).