Atuagagdliutit - 19.11.1996, Síða 11

Nr. 90 • 1996
11
Éa a^g^c/^/a É/C
GRØNLANDSPOSTEN
Nuussuarmi uuliaqamissaa
suli ilimanarpoq
Grøn Arctic-ip Nuussuarmi uuliasiornini taamaatikkaa
pillugu oqalunnerit tunngavissaqanngillat
QEQERTARSUUP TUNUA
(JB) - Grøn Arctic-ip Nuussu-
armi uuliamik nassaamissa-
minut ilimasunnini taamaati-
innaraa ilumuunngilaq. Ilulis-
sani qanittumi tamanna oqal-
lisaaleraluarpoq, Grøn Arctic
qillerivimmi atortorpassuar-
nik tuniniaalermat. Pissutsilli
imaapput; aasaanerani qilleri-
nerni ujarlernerup inger-
lateqqinnissaanut tunngavis-
sat ersarinnerulemeri.
Grøn Arctic Galgory-p di-
rektøria canadamiu, Cam
Hanna, AG-mut oqarpoq
Nuussuarmi uuliamik anner-
tuumik pissarsiaqarfiulluar-
tussamillu nassaamissaq suli
ilimanaateqartoq. Qillerinerli
unitsikkallameqarpoq, sajup-
pillatsitsisarluni uuttortaanerit
naammassineqaqqaartussaam-
mata. Tamanna 1997-ip anner-
saani ingerlanneqassaaq, Cam
Hanna-llu naatsorsuutigaa
1998-imi ingerlatseqatigiiffi-
up qillerinerit ingerlateqqis-
sinnaassagai.
Ukioq manna qillerinivik
siulleq aallartinneqarpoq i-
ngerlatseqatigiiffiup qille-
rummik minnerusumik misi-
ligutitut qillerinermini uulia-
qartoqarnera paasisimalerma-
gu. Kisiannili qillerussuup as-
sartornissaa ajornartorsiorfi-
gineqalermat niuneqarfiani
qillerinissaq aalajangiunne-
qarpoq. Pilersaaruteqarfiusu-
mit ungasissumiippoq, qille-
russuulli pilersaaruteqarfiusu-
mut nuunniamera ajomaku-
soormat qilleriffigineqarsin-
naasumi qillerinissaq aalaja-
ngiunneqarpoq.
N assaartoqanngilaq
Qillerinermili isumalluamis-
samut tunngavissamik nas-
saartoqanngilaq. Paasinarsi-
vorli Nuussuup nunataata ilu-
ata pitsaanerusumik misis-
suiffiginissaa pitsaanerpaas-
sasoq. Misissuinissarlu aallar-
tittussanngorpoq aatsaallu
1998-mi qillerinerit inger-
lateqqittussaapput.
Kisianni aasamut Qeqer-
tarsuarmi qillerut minneq,
Nuussuarmi uuliaqameranik
paasisaqaataasoq atorlugu
qillerisoqassaaq. Akuersis-
summi tamanna piumasarine-
qarpoq, kisiannili qilleriffiu-
sussaq isumalluarfigineqar-
poq.
- Aasaq qillerinersi nikal-
luallaatigaasiuk ?
- Naamerluinnaq, Cam
Hanna akivoq. - Maannak-
korpiaq isumalluarunnaassal-
luni tunngavissaqanngilaq.
Taamaatinnerarneqarnitsin-
nut tunngaviuvoq atortutsin-
nik tuniniaanerput. Tamanna
inunnut, suliat taamaattut
aningaasaqarnernut tunnga-
sortaannut ilisimasaqanngit-
sunut eqqumiiginarsinnaa-
voq.
- Kisianni atortut tulliani
qillerinissap tungaanut qille-
riffiusumi uninngatiinnamis-
saat aningaasaqarnikkut na-
leqqutinngilaq. Ilaat akisu-
ngaaramik imminnut akiler-
sinnaaniassagamik atortuarta-
riaqarput, atortullu allat nuus-
sallugit imminut akilersinna-
anngillat. Taamaattunuku tu-
niniarigut.
- Ilulissanili innuttaasut
tuppallersarsinnaavagut suliat
suli ingerlammata. Suliner-
pulliuna pitsaanerusunngor-
tinniarlugu pilersaarusiorip-
put.
Paasinarluartoq
Qillerisamerit sajuppillatsitsi-
sarluni misissuinemit tutsui-
ginarnerusarput, kisiannili
qillerinerinnakkut misissuis-
sagaanni immeraannertut ili-
ortoqartariaqarpoq.
Qillerinikkuinnaq paasine-
qartarpoq qilleriffiusorpiap
qanoq ittuunera. Aatsaat a-
merlemerusunik qillerinikkut
annertunerusumik nunap mi-
sissuiffiusup qanoq ittuunera-
nik paasisaqartoqarsinnaa-
voq.
Sajuppillatsitsisarluni mi-
sissuinerit tutsuiginarluan-
ngillat. Kisiannili nuna an-
Sajuppillatsitsisarluni misissuinerup allanneqarnera imatut
isikkoqarpoq.
Sådan ser udskriften af de seimiske undersøgelser ud.
nertunerusoq aningaasat ikin-
nerusut atorlugit misissuiffi-
gineqarsinnaavoq, taamaam-
mallu qillerinissamut tun-
ngaviusussanik sajuppillatsit-
sisarluni misissuisoqartarpoq.
Nuussuarmili pissutsit isu-
malluarnaateqarmata Grøn
Arctic qilleriniarluni aalaja-
ngersimavoq. Kukkusoqan-
ngilaq, kisiannili aamma pa-
sissutissanik nutaanik pissar-
sisoqarani, taamaammallu i-
ngerlatseqatigiiffiup nunamik
sajuppillatsitsisarluni misis-
suinermigut paasisassat an-
nertunerusut pissarsiariniami-
arpai.
Der er stadig håb om olie på Nuussuaq
Rygter om, at Grøn Arctic har opgivet olieeventyret på Nuussuaq er grundløse
DISKOBUGTEN(JB) - Det
er ikke sandt, at Grøn Arctic
har opgivet selskabets olie-
drømme på Nuussuaq. Det
sagde rygtet i Ilulissat ellers
for nylig, da Grøn Arctic sat-
te en masse effekter fra bore-
lejren på Nuussuaq til salg i
byen. Det forholder sig tvært
imod sådan, at sommerens
boring har skabt grundlag for
en mere nuanceret fortsættel-
se af efterforskningen.
Den canadiske direktør for
Grøn Arctic Calgory, Cam
Hanna, siger til AG, at der
stadig er store forventninger
til et godt og udbytterigt olie-
potentiale på Nuussuaq. Men
boreprogrammet er stoppet
for en tid, fordi der er mest
ræson i at først at gennemføre
nogle seismiske målinger.
Det vil ske gennem det mest
af 1997, og i 1998 regner
Cam Hanna så med, at selska-
bet genoptager boreprogram-
met.
Når den første egentlige
boring blev sat i gang så tid-
ligt som i år, var det fordi sel-
skabet allerede havde på vist
olie ved nogle prøveboringer
med et mindre bor. Imidlertid
var der nogle praktiske van-
skeligheder ved transporten
af boreriggen, så man valgte
at bore der, hvor riggen var
landsat. Det var langt fra pla-
nen, men da det ikke kunne
lade sig gøre at flytte riggen
til den planlagte lokalitet,
valgte man at bore, hvor der
var mulighed for det.
Ingen indikation
Boringen har hverken givet
grund til større eller mindre
optimisme. Men den har indi-
keret, at der er god fornuft i at
skaffe sig et bedre billede af
de seimiske forhold i Nuussu-
aqs undergrund. Det er det,
der nu skal ske, og først i
1998 kommer der igen gang i
boringerne.
Til gengæld skal der til
sommer bores på Disko-øen
med den mindre borerig, der i
første omgang påviste olie på
Nuussuaq. Det kræver kon-
cessionen, men desuden er
forventningerne til området
optimistiske.
- Er I skuffede over borin-
gen fra i sommer?
- Nej, slet ikke, svarer Cam
Hanna. Det er intet som helst
belæg for at miste gejsten på
nuværende tidspunkt. - Ryg-
terne om, at vi skulle have op-
givet, er opstået, fordi vi sæl-
ger ud af noget udstyr fra lej-
ren. Og det kan måske virke
lidt underligt for folk, der
ikke ved, hvordan økonomien
i sådanne projekter hænger
sammen.
- Men det ville være økono-
misk uhensigtsmæssigt at be-
vare udstyret i området indtil
de næste boringer. En del af
det er så kostbart, at det må i
brug for at forrente sig, og
andet udstyr kan det ikke be-
tale sig at flytte. Det er det, vi
sælger ud af.
- Men vi kan berolige be-
folkningen i Ilulissat med, at
der skam kommer gang i akti-
viteterne igen. Vi skal bare
planlægge vor indsats noget
bedre.
Et klart billede
Boringer giver et bedre bille-
de af virkeligheden end seis-
miske undersøgelser, men det
er noget af et lotterispil, hvis
man alene skal bygge sin
efterforskning på boringer.
Boringer giver nemlig kun
svar på, hvordan situationen
er i selve borehullet. Udbre-
delsen kan man kun få et ind-
tryk af ved at lave flere borin-
ger, så man efterhånden får et
billede af, hvordan forholde-
ne er i et større område.
Seismiske målinger er ikke
så præcise. Men de kan fore-
tages i et større område for
langt mindre penge, og derfor
er det normalt seismiske må-
linger, der danner grundlag
for boreprogrammer.
På Nuussuaq var forholde-
ne imidlertid så lovende, at
Grøn Arctic turde kaste sig ud
i en konkret boring. Den slog
ikke fejl, men den gav heller
ikke nye oplysninger, og det
er derfor selskabet nu vil
skaffe sig et mere nuanceret
billede af de geologiske for-
hold ved hjælp af et seismolo-
gisk undersøgelsesprogram.
Imarsiortunut
nalunaarutit
Kangilinnguani sakkuto-
oqarfik nalunaarpoq Qå-
qarsuasik-ip, Nanortalik 0, ,
kujataaniittoq naleqqatut
nalunaaqutsiaq tammarsi-
masoq.
Nalunaarut alla tassaa-
voq ikkarluk naammattoor-
neqarsimasoq qeqertap Iv-
nalinnguaq-p avannaata
kitaani, sumiiffiik
6831,9N-5335,5W itissut-
simi 8,9 meteriusumi.
Naleqqatut nalunaaqutsiaq
Oqatalik W. nr. 304 sumiffik
6119,2N-04852,7W peeme-
qavissimavoq.
Qeqertami Ivssortussoq
sumiiffik 7215,1 N-05542.4W
naleqqatut nalunaaqutsiaq up-
pissimavoq.
Qeqertami Parlit sumiif-
fik 6041,58N-4611.95W
naaralaartitsivik qamissi-
mavoq.
Agto-p avataani ikkarluk
naammattoorneqarsimavoq
sumiiffik 6756,40N-
05342,40W Ikkarluk qa-
noq ititigisumiinnersoq na-
lunaarutigineqanngilaq.
Nunaqarfinni
savaateqarfinnilu
attaveqaatit
NUNA TAMAAT - Nuna-
qarfiit savaateqaffiillu atta-
veqaatitigut pitsanngor-
saaffiginissaannut Attave-
qaatit pilersaarusiorpoq.
1996-imi Tasiilap pigi-
saanni nunaqarfinni pitsan-
ngorsaanissamut suku-
miisumik pilersaarusiorto-
qarpoq, kiisalu Qaanaap
Upernaviullu pitsanngor-
saaffigineqamissaat inger-
lateqqinneqarluni. Pitsan-
ngorsaanissanut pilersaaru-
tit siunertaraa nunaqarfiit
inoqarfiillu tamarmik nu-
taalianik attaveqaasemis-
saannik periarfissinneqar-
nissaat. Tele-p teknikkik-
kut tunngavigaa nunaqar-
finni oqarasuaatikkut atas-
suseeriaasia illoqarfinnul
assingusumik pitsaassuse-
qarpoq.
Pilersaarut 1997-1999-
imut atuupoq, pitsanngor-
sameqartussaallutik oqara-
suaateqameq, radio aamma
TV pitsanngorsarlugit, siu-
nertaavorlu nunaqarfiit a-
nginerit kisimik pinnatik, a-
ammali mikinerit eqqarsaa-
tigineqarlutik.
Suliniutigineqarporlu na-
jugaqarfiit qanorluunniit
mikitigigaluarunik pitsaa-
nerusumik attaveqaateqar-
nissaat. Assersuutigalugu
manna tikillugu savaateqar-
fiit mellembølge-kkut radi-
omik tusarnaarsinnaapput,
savaateqarfiillu 92 procen-
tii VHF-radio aqqutigalugu
attaveqarsinnaallutik. Sa-
vaateqarfiit affaat TV-rnik
isiginnaarsinnaapput, ataa-
siakkaallu FM radio tusaa-
sinnaallugu.
Tele ingerlaavartumik
misissuisarpoq savaateqar-
fiit piniartoqarfiillu pitsaa-
nermik attaveqartinnissaat
periarfissinniarlugit.
Kalaallit Nunaanni
sajuppillatsitsisarluni
misissuineq.
Seismiske undersøgelser i
Grønland.