Atuagagdliutit - 19.11.1996, Side 12

12
Nr. 90 • 1996
Ca ap^qp^(/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Snescooterertartut akerliliipput
Qeqertarsuup borgmesteria Augusta Salling inatsisartut suliaannut akerliliilluni atsiornernik
katersinialerpoq
s.
Qeqertarsuup borgmesteria Augusta Sallu snescooterertartuuvoq:- Ilaquttat tamaasa ilagal-
ugit pinngortitami alianaarsaartaluni nuanneqaaq.
Borgmesteren i Qeqertarsuaq Augusta Salling kører selv på snescooter:- Det er dejligt sam-
men med hele familie at kunne køre ud og nyde naturen.
NUUK(KK) - Qeqertarsu-
armi borgmesteria Augusta
Salling snescooterinik anga-
lanissaminik nuannarisaqar-
poq. Taamaaliorsinaajuaru-
supporlu.
Taamaammat Augusta Sal-
ling atsiornernik katersilersi-
mavoq, inatsisartut snescoo-
terit pillugit aalajangiinerinut
akerliliissutaasussanik.
Inatsisartut oktoberimi sne-
scooterit mariunnik sammivi-
linnik suliniuteqarfigaat, ilaa-
tigut pinngortitaq illersorniar-
lugu ilaatigullu qimussit tam-
matsaaliniarlugit. Nalunaaru-
siassat marluk suli allanne-
qanngikkaluarput, kisiannili
inatsisartut ataatsimiittarfian-
ni isummat paatsuugassaan-
ngillat: Snescooterit angalla-
vigisinnaasaat annikillingaat-
siarneqassapput.
Snescooterertartorpaa-
luulluta atsiornernik katersi-
neq piareersarparput, Augusta
Salling AG-mut oqarpoq.
Taamaaliomitsigut akerliler-
niarpaiput inuit sulinerminnut
sulinngiffeqamerminnulluun-
niit atatillugu snescooterinik
iluaquteqarnerat akornusemi-
ameqarmat.
- Nuna tamakkerlugu inger-
lanneqartussaanngilaq, kisi-
annili sumiiffinni toqqartuk-
katsinni akerliliinerit kater-
sorpagut. Sumiiffiit taakku
qimusseqarfiullutillu qimus-
seqarfiunngillat, aammalu il-
loqarfiit nunaqarfiillu ilaatis-
savagut, taamaalilluta innut-
taasut tamakkiinerusumik pe-
qataatissallugit.
- Taamaaliomitsigut neriu-
utigaarput inatsisartut aala-
jangemerannut sunniuteqar-
NUUK(KK) - Borgmesteren i
Qeqertarsuaq Augusta Salling
kan godt lige at køre en tur på
sin snescooter. Og det ønsker
hun at fortsætte med.
Derfor har Augusta Salling
startet en underskriftsindsam-
ling, som skal protestere mod
Landstingets hårde kurs over-
for snescooterne.
På to fronter angreb Lands-
tinget i oktober snescooterne,
dels for at bevare miljøet og
dels for at forsvare hundeslæ-
derne. De nye bekendtgørel-
ser en godt nok ikke skrevet
endnu, men signalerne fra
landstingssalen var ikke til at
tage fejl af: Snescooternes be-
vægelsesfrihed skal reduceres
ganske væsenligt.
- Vi er en gruppe snescoo-
terkørere, som er i gang med
at tilrettelægge en under-
skriftsindsamling, siger Au-
gusta Salling til AG. Vi vil på
denne måde protestere imod
det meget alvorlige indgreb
overfor folk, som bruger sne-
scooteren som et nyttigt red-
skab i deres arbejde eller i
sinnaalluta. Inatsisartummi
isumagaat »snescooterit peer-
lik«, naak politikerit ersaris-
sumik oqarnissartik annilaa-
ngagigaluarlugu.
- Uanga nammineq isuma-
ga malillugu inuiaqatigiinni
atugaallualersimasunik iner-
teqquteqalerneq aaqqiissu-
taanngilaq. Aammattaaq qa-
jaq aquuteralammik taarser-
neqarput inuit isumaqarsima-
galuarput kalaallit kulturiat
tammassasoq. Soorunami qi-
musseqameq pigiinnassavar-
put, tamatumanili innuttaasut
qimussimik soqutigisaqarlu-
amerat tunngaviussaaq, poli-
tikerit snescooterinik iner-
teqquteqalernerat tunngaviu-
nani.
Tamatta
inissaqartinneqarta
AG: - Inatsisartut avatangii-
sinik isumakuluuteqarnerat
tapersersunnginnakku ?
Augusta Salling: - Tusaa-
laariannga. Matumani aput is-
susooq snescooterinut naleq-
quttoq, aammali nunamut il-
lersuutaasoq ujartomeqartar-
poq. Nunap aattulernerani
snescooterinik angalasarnis-
saq inerteqqutigalugu inatsi-
siliortoqarsinnaavoq, aasak-
kullu snescooterit uninnga-
sarput.
- Taamaammat avatangiisit
illersorniarlugit killilersuutis-
sat ajomanngitsuararsuupput.
Aammattaaq snescooteriu-te-
qartugut akerliliinavianngi-
lagut sumiiffinni aalajanger-
simasuni, soorlu tuttut umim-
maalluunniit eqqissisimati-
taalerpata. Uaguttaaq snes-
cooteriuteqartorpassuusugut
deres fritid.
- Det bliver ikke en lands-
dækkende kampagne, men vi
har udvalgt en række steder,
hvor vi samler protester ind.
Det bliver både steder med og
uden hundeslæder, og det bli-
ver både i byerne og bygder,
så vi får så repræsentativt et
udsnit af befolkningen som
muligt.
- Med disse stikprøver
håber vi at få en reaktion på
Landstingets beslutning.
Landstinget sagde jo »Ud
med snescooterne«, selv om
politikerne ikke turde sig det
så lige ud.
- Min egen holdning er, at
det aldrig kan være løsningen
at forbyde noget, som har
slået så godt an i samfundet.
Der var også folk, som troede
at den grønlandske kultur vil-
le gå under, da kajakken blev
skiftet ud med jollen og på-
hængsmotoren. Selvfølgelig
skal vi bevare hundeslæden,
men det skal være fordi der i
befolkningen er en sund inter-
esse for hundeslæden, og ikke
pinngortitamut angalasarpu-
gut pinngortitamiinnerput nu-
annarigatsigu, taamaammallu
sooq pinngortitaq najorusoqi-
sarput aserortissavarput. Naa-
mik, nunarsuarmi angeqisumi
maani tamatta, inuit uumasul-
lu inissaqartariaqarpugut.
AG: - Snescooterit qimussi-
nut unammillertuunngillat?
Augusta Salling: - Qeqer-
tarsuarmi piniartoqarpoq qi-
mussinik snescooterinillu atu-
isartunik, tamatumani arlaat
atussallugu ajunnginneru-
nersoq apeqqutaalluni. Siku
aserortileraangat piniartup
snescooterit atorsinnaanngi-
lat, tassanilu qimusseq ilua-
qutaalluinnartarpoq. Piniartut
taakku oqarput snescooterit
piniagassanik qimaatitsineq
ajortut, tamatumani sikup a-
fordi politikerne har forbudt
snescooterne.
Plads til os alle
AG: - Deler du ikke Landstin-
gets bekymring for miljøet?
Augusta Salling: - Hør nu
lige her. Hele ideen er jo at
finde et tykt lag sne, som er
godt for snescooteren, men så
sandelig også beskytter ter-
rænet mod slitage. I tøbrudsti-
den kan man så lave en lov,
der forbyder kørslen med sne-
scooter, og om sommeren er
snescooterne staldet op.
- Derfor er det så nemt, så
nemt at lave nogle restriktio-
ner, som beskytter miljøet. Vi
med snescootere vil heller
ikke protestere, hvis specielle
områder, for eksempel med
rensdyr og moskusokser, bli-
ver fredet. Mange af os bru-
ger netop snescooteren til at
komme ud og nyde naturen,
og hvorfor skulle vi så øde-
lægge den natur, som vi så
gerne vil opleve. Nej, i dette
kæmpestore land burde der
være plads til os alle, både
taaniittut eqqarsaatigigaanni.
Akersuupput
AG: - Kommunimi najukkanni
qimussiutillit snescooteriutil-
lillu imminnut qanoq igippat?
Augusta Salling: - Ukiut
marlussuit matuma siomati-
gut Qeqertarsuarmi snescoo-
teriutillit qimussiutillillu a-
kersuupput. Siullermik qi-
mussersartut snescooterertar-
tunut akerliullutik atsiomer-
nik katersipput, kingomagul-
lu snescooterinik illersuisut
atsiomerpassuinik katersiso-
qarluni.
- Taamaammat Qeqertarsu-
armi isumaasut naatsorsukan-
nereerpagut. Sumiiffinni alla-
ni massakkumut nipituner-
paamik suaartarsinnaasut pi-
ngaarnerusarput. Tamannali
mennesker og dyr.
AG: - Er snescooteren ikke
en unfair konkurrent til hun-
deslæden?
Augusta Salling: -1 Qeqer-
tarsuaq er der fangere, der
både bruger hundeslæde og
snescooter, alt efter hvad der
er mest belejligt. Når isen er
ved at bryde op, kan fangeren
ikke bruge sin snescooter,
men så viser hundeslæden sin
store nytte. Disse fangere si-
ger, at snescooterne ikke
skræmmer fangstdyrene, i
hvert fald ikke dem under
isen.
Til kamp
AG: - Hvordan har hundeslæ-
derne og snescooterne det
med hianden i din kommune?
Augusta Salling: - For et
par år siden rasede der en
kamp mellem de to grupper i
Qeqertarsuaq. Først lavede
hundeslædekøreme en under-
skriftsindsamling mod sne-
scooterkøreme, som derefter
kunne samle mange flere
underskrifter til et forsvar for
demokratimik ersertitsival-
laanngilaq, taamaammallu
kalaallit innuttaasut isumaat
saqqummersinniarsaraagut.
AG: - Atsiornernik kater-
sisimanersi qisuariarftgine-
qarpa?
Augusta Salling: - Inemerit
siullitt Upernaviup eqqaani
nunaqarfinnit takkupput. In-
naarsunni inuit 43-t inatsisar-
tut sukannemerulersinerannut
akerliullutik atsiorput. Tasiu-
sami snescooterertartut peqa-
tigiiffiannik pilersitsisoqaq-
qammerpoq, taakkulu sne-
scooterertartut soqutigisaat
sulissutigisartussaavaat.
- Neriuppugut atsiortiteri-
nitsigut inatsisartuni politike-
rit pitsaanerusumik eqqarsar-
tilersinnaallugit, Augusta Sal-
ling oqarpoq.
snescooterne.
- Derfor har vi allerede fået
en måling af holdningerne i
Qeqertarsuaq. Andre steder
har det foreløbigt kun drejet
sig om at råbe højest. Det er
ikke særligt demokratisk, og
derfor vil vi gerne have blo-
tlagt den reelle holdning hos
den grønlandske befolkning.
AG: - Har I fået reaktioner
på jeres underskriftsindsam-
ling?
Augusta Salling: - De
første resultater er indløbet
fra bygder i Upernavik. I
Innaarsuit har 43 skrevet
under på en protest mod
Landstingets stramning. I
Tasiusaq er der netop blevet
lavet en snescooterforening,
som skal arbejde for snescoo-
terkøremes interesser.
- Vi håber med en stok stak
underskrifter at kunne få
landstingspolitikeme på bed-
re tanker, siger Augusta Sal-
ling.
Tunissuterpaat
NUNA TAMAAT - Ileq-
qoq malillugu Nuna Fon-
den tunissuterpassuaqar-
poq. Aningaasaateqarfiup
847.000 kroner tunnius-
suuppai inuussutissarsior-
nermik ingerlatalinnut, ta-
manut iluaqutissanut kiisa-
lu Nunatsinni ikiuiniamer-
nut.
Inuit, peqatigiiffiit sulif-
feqarfiillu 38-t 15.000-it
aamma 5.000 kronit akor-
nanni aningaasaateqarfim-
mit tunineqarput. Katuaq
150.000 kroninnalluni
aningaasannannersaavoq
1997-imi meeqqat inuusut-
tullu issittormiut suleqati-
giinnissaannut atugassat,
Avannaani Ilinniamertuun-
ngorniarfik 140.000 kro-
ninnalluni, ilinniarnertuun-
ngorniarfiup katersuuttarfi-
ani noqartilimmik pattagi-
arsinissamut atugassat.
Peqatigiiffippaaluit inuil-
lu ataasiakkaat paasisassar-
siorniarluni angalanissanut
tapiiffigineqarput, arlallillu
atuakkanik saqqummersit-
sinissanut tapiiffigineqarlu-
tik, aammali umiatsiap qi-
suup nutarternissaanut ani-
ngaasaliisoqarpoq, børne-
have-nilu perorsaasut nipi-
lersornermik eqaarsaaner-
millu pikkorissamissaannut
tapiiffigineqarput.
Gaveregn
HELE LANDET - Traditi-
onen tro har Nuna Fonden
været i gavehumør. Fonden
har uddelt 847.000 kroner
til erhvervsmæssige, al-
mennyttige og velgørende
formål i Grønland.
38 personer, foreninger
eller institutioner har fået et
sted mellem 150.000 og
5.000 kroner fra fonden.
Det største bidrag gik til
Katuaq, som fik et tilskud
på 150.000 kroner til ark-
tisk kultursamarbejde for
børn og unge i 1997, mens
Nordgrønlands Gymansiale
Kurser fik 140.000 kroner
til indkøb af et flygel til
gymnasiets aula.
En hel del foreninger og
enkeltpersoner har fået tisl-
kud til studierejser, og
mange har fået tilskud til
udgivelse af bøger, men der
var også penge til restaure-
ring af en træbåd og til et
kursus i musik og bevægel-
se for børnehavepædago-
ger.
Farvands-
efterretninger
Grønlands Kommando
meddeler, at båken på syd-
spidsen af Qaqarsuasik,
Nanortalik ø, er forsvundet.
En anden efterretning går
ud på, at der er observeret
et skær nordvest for øen
Ivnalinnguaq på position
6831,9N-5335,5W på 8,9
meter dybde.
Båken på Oqatalik W. nr.
304 på position 6119,2N-
04852,7W er permanent
nedlagt.
Båken på øen Ivssortuss-
oq på position 7215,1 N-
05542,4W er væltet.
Fyret på øen Parlit på posi-
tion 6041,58N-4611,95W er
rapporteret slukket.
Der er observeret et skær
ud for Agto på position
6756,40N-05342,40W.
Dybden er der ingen mel-
ding om.
Nu går snescooterne til modangreb
Borgmesteren i Qeqertarsuaq Augusta Salling arrrangerer underskriftsindsamling mod
Landstinget hårde kurs