Atuagagdliutit - 03.12.1996, Page 6

6
Nr. 94 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
- APK-direktør Peder Munk Pedersen raajarniarneq pillugu oqarpoq
NUNA TAMAAT - Kia oqa-
luttuukkamitit aalisartut a-
merlanernik raajartassinne-
qarniarlutik naalakkersuisut
pinngitsaaligaat, APK-direk-
tør Peder Munk Pedersen ip-
passaani AG-p pingaarner-
usutut allaaserisaa atuareersi-
mallugu sianerami oqarpoq. -
Uaguunngilluinnarpoq-
Akissut pikkunartoq!
- Raajamiamerup annikil-
lisinnissaanut APK taamani
akisussaaqataalluni aalaja-
ngeeqataavoq, 1992-imilu ki-
lisaatit ikiliartortinneqarlutik.
Ullumikkut affaarmik ikin-
ninngorput, qularutissaanngi-
larlu iliorneq eqqortuusoq,
Peder Munk Pedersen nassui-
aavoq.
- Killilersuinerit assigiin-
ngitsut sunniutaat qulamaat-
sumik oqaatigiuminaappoq,
qanorlu pilertortigisumik sun-
niuteqarnersut. Aalisarneq
qanoq sunniuteqartigaa? Saa-
rulliit qanoq raajatortigaat?
Aalisamerullu killilersimaar-
nera piffissaq qanoq sivisuti-
gisoq ingerlareerpat amerlas-
sutsinut sunniuteqassava? A-
kissutissat sukumiisumik ili-
simanngilagut.
- Kisianni aallaqqaammulli
ilimagereerparput raajat taa-
marsuaq ikilissanngitsut, aali-
samerlu millisameqarmat qi-
ammiartunngilagut.
Kisiannimi...
- Taamaallutit oqaluttuup-
parmat isumåqarnerarlusi
Tunumi aalisamerusoqarsin-
naasoq!
- Imaassinnaavoq Tunuup
avannarpasinnersaani raajat
eqqissisimatinneqartariaqar-
tut, kujasinnerusumilu aali-
sameqamerusinnaallutik, tap-
Raajarpallaarneq imaattariaqanngilaq pitsaasumik
niuemerussasoq.
Det er ikke sikkert, det er god forretning at fange altfor
mange rejer.
pavanili malunnaatilimmik
aalisamerussagutta raajat paa-
sisaqarfiginerusariaqarpagut.
- Raajat qanoq aalisame-
qarsinnaanerat APK-p qanoq
isumaqarfigaa ?
- Maannakkkorpiaq oqaati-
gisinnaanngilara. Oqarsin-
naavungali aalisamermut si-
unnersuisoqatigiit ukioq man-
na APK-p siulittaasuuffigisaa
marlunngornermi ataatsimiit-
tussaammat, aalisameqarsin-
naasullu amerlassusissaat in-
nersuutigissavarput naalak-
kersuisunut akueritinniagas-
sarput. Marlunngornermut u-
taqqisariaqassaatit.
Isumagisassarpassuit
Pitsaanerusorinngilisiuk
1980-ikkutut raajat amerli-
nissaat?
- Raajarniarneq eqqartome-
qaraangat isumagisassarpas-
suaqarpoq, Peder Munk Pe-
dersen akivoq. - Uumasoqar-
nermut soqutiginartortaraa
raajaqamerup patajaannissaa,
tamatumalu kinguneranik pa-
tajaatsumik aalisarsinnaaneq
tunngavissinneqarluni. Qanoq
raajaqartiginissaa eqqartugas-
saavoq allaalluinnartoq, siu-
mullu piumasarinartariaqan-
ngilaq sapinngisamik amer-
lasoorujussuusariaqamerat.
- Flemish Cap-imit ilisima-
varput, raajarujussuartarneq
akigititanut apeqqutaalluin-
nartut - pingaartumik raajat
mikinerit suliffissuami sulia-
reqqinneqartussat. Taamator-
luinnaq Kalaallit Nunaanni
raajarniarujussuarnerup ki-
ngunerilluarsinnaavaa raajat
akikillerujussuarneri. Naat-
sorsuutigilluarsinnaavarput
japanimut Kalaallit Nunaanni
raajanik misissuisarnernik
malinnaaqqissaarluartut i-
ngerlaannaq akikillilititsiniar-
lutik misileeriataarsinnaasut.
- Maanna raajaqarneq inger-
lalluarpoq, taamaattumillu
akikinninngorlugit tunisin-
naavasi!
Sammisani allanisut
- Sammisani allani ilisimane-
qarpoq tunisassiornerit anner-
tusinerini pitsaasumik niue-
qatigiinnermik nassataqartua-
annanngimmata, tunisassiaa-
rarpassuit tunisassiortup nas-
siussomeri ilutigalugit tuni-
sassiat akikinninngortarlutik.
- Pisaqartameq tunisassior-
nerlu qanoq annertutigineri
eqqornerussanersut suli ilisi-
manngilarput, kisiannili qu-
larnanngitsumik imaattaria-
qanngilaq sapinngisami an-
nertutitsineqartariaqartoq, di-
rektør Peder Munk Pedersen
naggasiivoq.
- Raajamiamerup
annikillinera akisus-
saaqataaffiginikuuarput,
Peder Munk Pedersen,
APK-meersoq oqarpoq.
- Vi har været med til at
tage ansvaret for
reduktionen af rejefiskeriet,
siger Peder Munk Pedersen
fra APK.
- Det er ikke os, der
presser landsstyret
- siger APK-direktør Peder Munk Pedersen om rejefiskeriet
HELE LANDET - Hvem har
fortalt dig, at fiskerne vil
lægge pres på landsstyret for
at fange flere rejer, spurgte
APK-direktør Peter Munk
Pedersen, da han forleden rin-
gede havde læst AG’s leder. -
Det er i hvert fald ikke os.
Godt ord igen!
- APK var i sin tid med til
at tage ansvaret for reduktio-
nen af rejefiskeriet, og indled-
te i 1992 en reduktion af flå-
de. Den er nu halveret, og det
har uden tvivl været et rigtigt
initiativ, forklarer Peder
Munk Pedersen.
- Nu er det ganske vist van-
skeligt med sikkerhed at sige,
hvor stor virkning de forskel-
lige begrænsende tiltag har,
og hvor hurtigt de virker.
Hvor stor er fiskeriets indfly-
delse? Hvor mange rejer æder
torskene? Og hvor lang tid
går der, inden en begrænsning
af fiskeriet slår igennem på
biomassen? Svarene kender
vi ikke i detailler.
- Men vi har altså fra de
første signaler været på det
rene med, at det nok ikke gik
helt så godt med rejerne, og vi
har ikke pebet, da fiskeriet
blev reduceret.
Og dog...
- Du har engang fortalt mig,
at I nu nok mente, der kunne
fiskes mere på Østkysten!
- Med hensyn til Østkysten
kan det da godt være, at der
rejerne skal fredes i det nord-
lige område, at og der kunne
gives lidt mere fri i det sydli-
ge, men vi skal vide noget
mere om rejerne derovre,
inden vi øger fiskeriet nævne-
værdigt.
- Hvor store skal rejekvo-
terne være efter APK’s
mening?
- Det kan jeg ikke sige
noget om i øjeblikket. Men
jeg kan sige så meget, at
fiskerirådet, som APK er for-
mand for i år, har møde på
tirsdag, og at vi der vil anbe-
fale en fangststørrelse til
landsstyrets vedtagelse. Men
det må du vente med til på
tirsdag.
Mange bolde i luften
- Men finder / ikke, at det vil-
le være godt at få en rejebe-
stand af samme størrelse, som
i 1980’eme?
- Der er mange bolde i luf-
ten, når man snakker rejefi-
skeri, svarer Peder Munk
Pedersen. - Det, der er biolo-
gisk interessant, er en stabil
bestandstørrelse, og det bety-
der desuden et stabilt fiskeri-
grundlag. Hvor stor bestan-
den imidlertid skal være, er
en helt anden sag, og det er
ikke på forhånd indlysende, at
den skal være så stor som
muligt.
- Fra Flemish Cap ved vi, at
et stort rejefiskeri har afgø-
rende virkning på priserne - i
dette tilfælde i alt fald på
industrirejerne. På samme
måde vil et større fiskeri på de
store grønlandske rejer efter
al sandsynlighed betyde pris-
fald. Vi kan for sikkert regne
med, at japanerne, der jo føl-
ger rejeundersøgelseme ved
Grønland meget nøje, vil rea-
gere med et forsøg på at tryk-
ke prisen. - Nu går det jo godt
med jeres rejer, så kan I vel
også sælge dem billigere!
Som andre brancher
- Det jo en kendt sag også fra
andre brancher, at mer-pro-
duktion ikke altid er ensbety-
dende med en bedre forret-
ning, for jo flere »dimser«
producenten sender ud, jo bil-
ligere bliver de.
- Hvilket niveau, den rette
fangst- og produktionsmæng-
de skal ligge på, ved vi ikke
endnu, men det er altså langt
fra sikkert, at det skal være så
stort som muligt, slutter
direktør Peder Munk Peder-
sen.
Kangerlunni
saliinissaq
NUUK(KK) - Nuup eqqaa-
ni kangerluit qassutinik, aa-
lisartut aalisamerminni an-
naasarsimasaannik ulik-
kaarpoq. Qassutikut aali-
sakkanut ulorianartorsiorti-
tsingaatsiarput, taamaam-
mallu Nuummi kommunal-
bestyrelsi aalajangerpoq
kangerlunni qassutinik an-
naasanik qalluisitsiniarluni.
Ukioq manna 155.000
kronit kommunimi nuna-
qarfiit marluk, Qeqertarsu-
atsiaat aamma Kapisillit
eqqaanni aalisarfinni qas-
sutit kivisittakkat annaasi-
masat qallorneqarnissaan-
nut immikkullu nissilior-
nermut atomeqarput.
Piffissap sivikitsuinnaap
ingerlanerani qassutit an-
naasat 600-t qaqinneqarput,
aammattaarlu bundgarn-it
annaasimasat sumiiffissi-
neqarlutik.
Tamatuma saniatigut Ka-
pisilinni inuussutissarsiuti-
nik ineriartortitsinermi a-
taatsimiititaliaq ukioq man-
na 200.000 kroninik ani-
ngaasaliiffigineqaqqippoq,
nunaqarfiup eqqaani itiner-
usumi qassutikunik piiaa-
nissamut atorneqartussa-
nik, tassanilu angallat 42
fods-inik angissutisilik a-
tomeqassaaq.
Ukiuni tulliuttuni kom-
munip missingersuutaani
nunaqarfiit eqqaanni pinng-
ortitamik saliinissamut
100.000 kronit immikko-
ortinneqarput. Imaani ik-
kattumi inuussutissarsiuti-
galugu aalisartut qalluis-
sapput, kisiannili itisuumi
angallammik spil-ilimmik
atuisoqamissaa pisariaqar-
tussaavoq.
Fjordene renses
NUUK(KK) - Fjordene
omkring Nuuk er forurenet
af garn, som fiskerne har
mistet under deres fiskeri.
Disse garn udgør en bety-
delig risiko for fiskebestan-
dene, og derfor har kom-
munalbestyrelsen i Nuuk
besluttet at gøre en indsats
for at »støvsuge« fjordene
for mistede garn.
I år er der brugt 155.000
kroner til fremstillingen af
de nødvendige kroge og til
hævningen af mistede syn-
kegam omkring fiskeplad-
serne i nærheden af kom-
munens to bygder Qeqert-
arsuatsiaat og Kapisillit.
I løbet af kort tid blev der
»fisket« 600 mistede garn,
mens der også blev lokali-
seret et forlagt bundgarn.
Desuden har det nye
erhvervsudviklingsudvalg i
Kapisillit fået yderligere
200.000 kroner i år til opfi-
skning af garn på dybere
vand ved bygden, hvor der
skal bruges mindst en 42
fods kutter.
I de kommende år er der
på kommunens budget år-
ligt afsat 100.000 kroner til
denne naturrengøring om-
kring bygderne. Opgaven
bliver på små vanddybder
udført af erhvervsfiskere,
mens det er nødvendigt at
bruge et fartøj med spil på
de større dybder.