Atuagagdliutit - 10.12.1996, Qupperneq 2

2
Nr. 96 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq

Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende insfitution
Atuagagdliutlt/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut
^BestyreHf^
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjorn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Utertox Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion |
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissulsoqarflk
Redaktion
Lauge Arlbjørn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Moller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenteiv
Nanortallk: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatslaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Taslilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 8730 1900/87 30 1901
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement i
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqerfia
T1yk_"
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
AtuagassiivikÆskimo
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Bqx 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
KATTUNNEQISUMALLUARNERLU
ANINGAASERIVIIT kattunniarlutik aalajanger-
put. Nutaarsiassaq sapaatit akunneranni kingul-
lermi tutsiuppoq, AG-llu allaaseraa. Tupaallanneq
siammapallappoq, aaqqissuisullu inuinnamit nam-
minersortunillu minnerumaanit amerlasuunit sia-
nerfigineqarput, sumiginnameqartutut misigisunit.
Aningaaserivik inuit namminneq pigisutut misigi-
simavaat, imaaliallaannarlu arsaameqarsinnaan-
ngilagut.
Tupaallannermut soorunami tunngaviuvoq, ani-
ngaaseriviit piffissap ingerlanerani suliffeqarfiit
tamarmik unammilleqatigiinnissaannik illersuisu-
tut oqaluttuarsimammata. Atuisartut akit eqqortut
tunngavigalugit kiffartuulluamissaat aatsaat taa-
maaliomikkut ingerlanneqarsinnaammat. Taman-
narpiaq tunngavigalugu aningaaseriviit kisermaas-
sineq sakkortuumik akerlilersorpaat. Assersuuti-
galugu Namminersomerullutik Oqartussat kiser-
maassinerat. Qanorli pisoqarpa? Aningaaseriviit
kattupput, kalaallit »aningaaserivissuat« ataaseq
pilersippaat, atuisartullu pissutsit akuerisariaqar-
paat imaluunniit Danmarkimi nunaniluunniit alla-
ni aningaaserivinnut saaffiginnittariaqaleriutik.
Kiffartuussat tupaallannerat tupinnanngilaq.
Sooq aningaaseriviit kattuppat, unammilleqati-
giinneq pisariaqarsorigunikku, kisermaassinerlu
ajorsorigunikku?
KATTUNNERAT siunertaqamerluni aningaasari-
viit marluullutik kisermaassineq aqqutigalugu ilu-
aquserniarlutik, kiffartuussatillu ajoqusemiarlugit?
Apeqqutigineqanngitsoorsinnaanngilaq, nammi-
nersortullu minnerumaat aningaaserivimmiut
aningaaserivimmut allamut nuunniarlutik qimar-
ratigisatik uterfiginissaat annilaangassutigigunik-
ku, annilaangasariaqarput. Siunissaq annilaangas-
sutigalugu akerliunermik isummersortoqarlersar-
poq, toqqissisimajunnaaraanni. Kiami ilisimavaa
aaqqiinermi nutaami tatigeqatigiinnermi pissutsit
qanoq ilissanersut?
Aningaaseriviit oqaraluarput kattusseqatigiin-
neq atugarliomerup pilersitarigaa. Kattutinngikku-
nik ukiut tallimat-arfinillit qaangiuppata nunarput
aningaaseriveerutissasasoq, aningaaserivillu ataa-
seq soqannginnermit pitsaanerusoq.
Uagut - kiffartuussat - nalilersinnaanngilarput.
Aningaaseriviilli kisitsisaataanni takusinnaavarput
isertitat ikiliartortut, Nunatsinnilu aningaasaqar-
nermi ukiulli tulliuttut sakkortuumik aqutsisoqar-
tariaqartillugu, takorloomeqarsinnaanngilaq ani-
ngaaseriviit qallunaat pigisaat, kalaallit aningaa-
seriviinik piginnittut, ullumikkut isertitaqareertigi-
nermissut isertitaqamerulemissaat ilimananngilaq.
Qulamanngitsumik Nunatsinni aningaasartuutit
amerlavallaameri peqqutaallutik aningaaseriviit
allatut ajomartumik pisariillisaasariaqarput. Kat-
tunneq kisimi aqqutissaavoq. Aningaaseriviit sul-
lissinerminni pisariaqartut tamaasa ingerlatissagu-
nikkit sulisutik ikilisinnerusinnaanngilaat. Taa-
maattumik kattunneq kisimi aqqutissaasoq ani-
ngaaseriviit oqarput.
Uagut - kiffartuussat - aamma tamanna naliler-
sinnaanngilarput. Suliffeqarfiit allat ilaanneeriarlu-
tik tunisassiomertik allanngortittariaqartarpaat,
millilerlugu aammalu pissutsinut periarfissaasin-
naasunut naleqqussarlugu. Aningaaseriviit aamma
taamaaliorsinnaassapput. Aningaaserivimmi sul-
lissinermi ingerlatat tamarmik pisariaqarpat? Ima-
luunniit ilaat qallunaanut piginnittut ingerlataannut
nuunneqarsinnaanngillat?
Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq a-
ningaaseriviit kattunnissaminnut pilersaarutaat
aamma qisuariarfigaa, taamaaliomiamerullu pit-
saanngequtigisinnaasai uparuarlugit. Tamanna ilu-
tigalugu ataatsimiititaliap aningaaseriviit kiffar-
tuussallu qulaqqunngilaat, aningaaserisunngortus-
sap aningaaseriviup kiffartuussinermini pinngit-
soomeqarsinnaanngitsutut inissisimalemermi ator-
nerlunnginnissaa nakkutigilluamiaramiuk.
AAMMA UULIA sapaatip akunnerani kinguller-
mi sammineqaqqippoq. Tamannalu aammaarluta
mianersoqqussutigisariaqarparput. Fyllap ikkan-
nersuani atuinissamut isumaqatigiissutip atsiome-
qamerani Kalaallit Nunaata aamma Danmarkip
aallartitaat isumalluartorujussuupput, oqarlutillu
Kalaallit Nunaata aningaasaqarnikkut namminer-
sulivinnissaanut alloriaqqaartoqartoq. Piffissat
nutaat aallamemeqarput. Ajomavianngilaq.
Sunaana taamak asuli oqalunnersuaq.
Assigilluinnarpaa sapaatit akunnerisa kingulian-
ni lottortartut takorluugarpassui, eqquiniaasut ataa-
siakkaat iluatsitsissagunik 22 millioner kroninik
eqquisinnaagamik. Aningaasarpassuit eqqomtsi-
git qanoq iliussaagut?
Lottortartullu eqqarsaatiminni siumut takorloor-
paat angalanissat, illu, angallatit biilillu pisiarisin-
naasatik, amerlasuullu takorloortuusaarpaat eqquis-
sagaluarunik naalagartik qanoq pissagaluamerlugu.
Eqqarsaatersorluni nuannerpoq, eqqarsaatinilu
pisaamersuaq pisoorsuanngomerlu takorloorlugit
naliitsuuvoq. Eqqarsamerinnaavor//.
Naalakkersuisulli qallunaallu naalakkersuisui
isumaqarput ilumoortuusoq. Kalaallit Nunaat sin-
nerlugu isumaqartinniarsaraatigut eqquiniaanermi
eqquissasugut. Naak eqquiniaanermi periarfissat
Fyllap ikkanersuani uuliamik nassaamissamut pe-
riarfissaqamamerugaluaq eqquiniaanerinnaavoq.
Uuliamik nassaarsinnaanermut periarfissat anner-
paamik 2 procentiupput - tassa nassaanngitsoor-
nissamut periarfissat minnerpaamik 98 procentiul-
lutik.
Aali oqaluttut aningaasaqarnikkut namminersu-
livinnissaq ammaanneqartoq.
ANGAKKUARNEQARTUTUT siunissap tipaa-
tsunnartui pinngitsoomeqarsinnaanngitsutut pivi-
usunngortussatut iliorfigineqarunik, atuinissamut
uppemarsaatit atsiomeqamerinnaasiut, taamaalior-
tut uukapaassapput. Imaluunniit innuttaasut uuka-
paatinniameqassapput. Tamanna eqqortuliome-
runngilaq, naatsorsuutigisanummi qilanaartitsival-
laameq ilatsiinnalersitsinermik kinguneqartarpoq.
Aningaasaqameq, inuussutissarsiomeq siunissarlu
qulakkeereerlugit maannangaaq naatsorsuuti-gile-
reerutsigit, taava pisariaqassanngilaq suliniutinik,
suliffmnik nutaanik, periarfissanik nutaanik piler-
sitsiniarluta ilungersomissatsinnut.
Taamaattoqassappat aningaaseriviit kattuttaria-
qanngillat.
BANKFUSION OG EVENTYR
BANKERNE har bestemt sig for at gå sammen.
Nyheden kom i sidste uge, og AG skrev om det.
Forbløffelsen bredte sig som en løbeild, og redak-
tionen blev ringet op fra mange private og småer-
hvervende, som føler sig svigtet. En bank er
næsten en personlig ting, og den kan man ikke
pludselig tage fra os.
Forbløffelsen bygger naturligvis også på den
omstændighed, at bankerne gennem tiden har
gjort sig til talsmand for nødvendigheden af kon-
kurrence indenfor alle brancher. Kun derved sik-
res forbrugerne god service til de rigtige priser.
Derfor har bankerne også talt heftigt imod mono-
polerne. Hjemmestyrets monopoler for eksempel.
Og hvad sker der så? Bankerne fusionerer, dan-
ner én grønlandsk »storbank«, hvor forbrugerne
må finde sig i forholdene eller henvende sig til en
bank i Danmark eller udlandet.
Kundernes overraskelse er ikke mærkelig.
Så hvorfor slår bankerne sig sammen, når de
mener, konkurrence er nødvendig, og monopoler
er noget skidt?
FUSIONERER de to grønlandske banker måske
for at skaffe sig monopolfordele og tryne kunder-
ne? Det er et uundgåeligt spørgsmål, og mange
småerhververe, som frygter, at de nu bliver jaget
tilbage til de bankfolk, de slap for ved at skifte
bank, svarer ubetinget ja. Man bliver nemlig
negativ, når man frygter for fremtiden, når man
bliver utryg. For hvem ved, hvilket tillidsforhold,
der kan opbygges under nye forhold?
Bankerne siger selv, at fusionen kommer af bit-
ter nød. Hvis ikke de slår sig sammen, er der slet
ingen grønlandsk bank om fem-seks år, så helle-
re én bank end slet ingen.
Det kan vi - kunderne - ikke vurdere. Men vi
kan se af bankernes tal, at indtjeningen bliver
mindre, og med den tommeskruepolitik, Grøn-
land er nødt til at føre de kommende år, er der
ikke udsigter til, at de danske banker, der står bag
de grønlandske, kan komme til at tjene flere pen-
ge, end de allerede gør.
Det er angiveligt Grønlands høje omkostnings-
niveau, der tvinger bankerne til at rationalisere.
Og det kan kun gøres med en sammenlægning.
Mandskabet kan nemlig ikke reduceres yderlige-
re, når to banker med alle nødvendige funktioner
skal holdes i gang. Derfor er fusionen den eneste
vej, siger bankerne.
Heller ikke det kan vi - kunderne - vurdere.
Andre virksomheder er undertiden tvunget til at
lægge produktionen om, begrænse den og tilpas-
se sig de mulige forhold. Det kan bankerne vel
også. Er alle bankfunktioner nødvendige? Eller
kunne nogle af dem flyttes til nogle af de danske
ejere?
Også konkurrencenævnet har reageret på pla-
nerne om bankfusionen og påpeger det uheldige i
udviklingen. Samtidig forsikrer nævnet banker
og kunder om, at de vil høje øje med, om den nye
bank misbruger sin dominerende stilling på mar-
kedet.
OG OLIEN var endnu engang i søgelyset i sidste
uge. Og endnu engang må vi råbe vagt i gevær i
den anledning. Både Grønlands og Danmarks
repræsentanter ved underskrivelsen af koncessi-
onsaftalen for Fyllas Banke havde julelys i øjne-
ne og talte om, at nu er det første skridt til en
grønlandsk økonomisk uafhængighed taget. Nye
tider er på vej. Nu skal det nok gå.
Det er noget forfærdeligt sludder.
Det svarer fuldstændig til alle de luftkasteller,
som lottospilleme byggede i sidste uge, hvor en
enkelte spiller kunne være heldig at vinde 22 mil-
lioner kroner. Hvad skal vi gøre, hvis vi vinder
alle de penge?
Og i fantasien tog lottospilleme rejser, huse,
båd og bil på forskud, og mange legede med tan-
ken om, hvad de ville gøre ved chefen, hvis de
vandt.
Det er sjovt at lege, og det er herligt at svælge
i fantasiens overflod og rigdom. Men det er altså
kun for sjov.
Men landsstyret og den danske regering tror,
det er alvor. På Grønlands vegne prøver de at bil-
de os ind, at vi vinder i lotteriet. Selvom otsene er
noget bedre med olien på Fyllas Banke, er det sta-
dig et lotteri. Der er højst to procents chance for
at finde olie - altså mindst 98 procents risiko for,
at der ikke er noget.
Og så står de minsandten og snakker om, at nu
ligger vejen til økonomisk selvstændighed åben
for os.
FREMMANES alle fremtidens herligheder som
uundgåelig virkelighed, blot fordi man underskri-
ver et koncessionsdokument, så er man blåøjet.
Eller også prøver man at stikke befolkningen blår
i øjnene. Det er ikke rimeligt, fordi det sløver at
skrue forventningerne op. Hvis vi allerede nu reg-
ner med, at vi har fod på økonomi, erhverv og
fremtid, er der jo ingen grund til at lægge sig
selen for at skabe aktiviteter, nyt erhverv, nye
muligheder.
Og så behøver bankerne vel ikke at fusionere.