Atuagagdliutit - 10.12.1996, Qupperneq 9

Nr. 96 • 1996
9
Ina Rosing oqarpoq
julefrimærkini 4,25 kro-
ninik nalilinni niviarsia-
raq assiliartarititani tas-
saasoq soralussani aqqa-
nilinnik ukiulik Angioq.
Ina Rosing afslører, at
pigen på det nye
julefrimærke til 4,25
kroner, er hendes niece,
den 11-årige Angiok.
Angiup
juullisiornera
NUUK - Juulli qalliartupi-
loorpoq, tamannalu ilaati-
gut allakkatigut takuneqar-
sinnaavoq.
Kalaallit Allakkeriviata
julefrimærkit marluk saq-
qummersitai, Ina Rosing-
imit titartarneqarsimasut,
aamma nunatsinni jule-
mærkekomite-p julemærki
saqqummersitaa, Heidi
Lindholm-imit titartarne-
qarsimasoq juullimut qila-
naalersitseqataapput.
Ina Rosing-ip, eqqumiit-
suliortup Jens Rosing-ip
paniata 33-inik ukiullip
saqqummiuppaa frimærki-
ni assiliartaritinneqartoq ni-
viarsiarannguaq soraluara-
lugu, tassaavorlu aqqanilin-
nik ukiulik Angioq, Hum-
lebæk-imi najualik.
Ina Rosing Jyllands-
Posten-imut oqaluttuarpoq
eqqumiitsuliornermik i-
ngerlatseqqaalerami inunnit
aperineqaraangami angum-
minit Jens Rosing-imit iki-
orneqartarsimanerluni ar-
tors akujuttarsimalluni.
Maannakkulli ajorusuuti-
ginngilaa: - Suliarisartak-
kakka ataatama suliarisar-
tagaanit allaanerupput. Ua-
nga nammineq pigaakka.
T aamaattussaavorlu.
Ina Rosing olieingeniør-
imut amerikarmiumut ka-
tikkami Calgary-mut Cana-
da-miittumut nuussimavoq.
Angioks jul
NUUK - Julen nærmer sig
truefarende, og det kan
blandt andet ses på posten.
Grønlands Postvæsens to
julefrimærker, tegnet af Ina
Rosing, og Den grønland-
ske Julemærkekomites ju-
lemærke, tegnet af Heidi
Lindholm, er med til at lyse
julen op.
Ina Rosing, 33-årig dat-
ter af kunstneren Jens Ro-
sing, afslører nu, at den lil-
le pige på det ene af fri-
mærkerne er hendes niece,
den 11 -årige Angiok, som
bor i Humlebæk.
Ina Rosing fortæller til
avisen Jyllands-Posten, at
hun i starten af sin karriere
havde det svært, når folk
spurgte hende, om hendes
far, Jens Rosing, havde
hjulpet hende.
Men nu generer det hen-
de ikke: - De ting,jeg laver,
er anderledes end dem, min
far laver. De er helt mine
egne. Og sådan skal det
også være.
Ina Rosing er efter sit
giftemål med en ameri-
kansk olieingeniør flyttet til
Calgary i Canada.
GRØNLANDSPOSTEN
Eqqartuussivik: Tamimigut katsoisagassaq
Nuummi katsorsarsinnaavaat
Unnerluussisup aalajangiineq ingerlateqqissamaarpaa - inissaqanngilaq
NUUKfarl-.) - Angut Am-
massalimmioq 29-nik ukiu-
lik, 19-inik ukioqarluni to-
qutseriaraluartutut pineqaatis-
sinneqartoq, kingornalu ta-
manna peqqutigalugu Nuum-
mi Aaqa-mi katsorsameqar-
nermi nalaani inummut savi-
lersortoq. Pinerlunnini ki-
ngulleq Vordingborg-imi nia-
qulaartunut napparsimma-
vimmut inissinneqassutigaa.
Taamanili tassani katsorsar-
neqarpoq. 1994-imili nakor-
sat eqqartuussivinnik siunner-
suisartut, Vordingborg-imi
tamip nakorsaaneq kinguller-
millu Dronning Ingrid-ip
Napparsimmavissuani tamip
nakorsaanera oqaaseqaateqar-
tarsimapput angut maanna
ima katsorsarneqarluartigi-
gami pineqaatissinneqamera
allanngortinneqarsinnaasoq.
Illersuisoq unnerluussisorlu
eqqartuussivimmi tamanna
isumaqatigaat. 29-nilli ukiu-
lik sumut inissinneqassaner-
soq isumaqatigiinngissutaa-
voq: Vordingborg-imi ima-
luunniit Nuummi, Ammassa-
lip kommunia eqqaassanngik-
kaanni.
Unnerluussisoq piumasa-
qarpoq 29-nik ukiulik katsor-
sameqassasoq, pinngitsaaliis-
summik inissisimaneqarun-
naarluni, katsorsameqamerali
Danmarkimi nanginneqas-
saaq.
Illersuisup katsorsameqar-
nissaa akueraa, illersukkanili
sinnerlugu kissaatigaa Ka-
laallit Nunaannut nuunneqas-
sasoq, ilassutigaalu 29-nik
ukiullip Nuummi Dronning
Ingrid-ip Napparsimmavissu-
ani inissinneqarallarnissani
akuerigaa. Inuk pinngitsaali-
saanikkut inissinneqartoq pif-
fissami killiligaanngitsumi
uninngatinneqartarpoq, pine-
qaatissinneqarnermili sulia-
reqqinneqamissaa ukiut mar-
lukkaarlugit piumasarisin-
naallugu.
Assigiinngissut
Pinngitsaaliissummik inissi-
ineq kiisalu katsorsarneqar-
tussatut pineqaatissinneqar-
neq assigiinngillat. Siullermi
eqqartuussisup kisimi allan-
ngortissinnaavaa, aappaani
pineqaatissinneqartup siunis-
saa pillugu nakorsat aalaja-
ngiiniarnissaminnut periarfis-
saqarput.
Eqqartuussivik aalajangii-
nermini aalajangerpoq 29-nik
ukiulik katsorsarneqarnini
nunatsinni nangissagaa, tassa
Nuummi Dronning Ingrid-ip
Napparsimmavissuani. Eq-
qartuussiviup aalajangemera
illersuisup unnerluussisullu
eqqarsaatigeqqaarusuppaat.
Maannangaarli paasinarsere-
erpoq aalajangiineq unner-
luussisup Landsret-imut suli-
areqqitassanngortinniaraa.
Unnerluussisoq isumaqarpoq
1
Nunatsinni katsorsameqar-
sinnaajuarneq,
inissaqarpalli?
Ret tilfortsat behandling i
Grønland, men er der
plads?
29-nik ukiulik Dronning
Ingrid-ip Napparsimmaviani
katsorsarneqarsinnaanngit-
soq.
Amerlanerpaamik
ataaseq
Dronning Ingrid-ip Nappar-
simmavissuani pissutsit pillu-
git kiisalu pinngitsaaliissum-
mik inissinneqarsimasut
Nuummi napparsimmavim-
mut nuunneqarsinnaaneran-
nut periarfissat pillugit AG-p
tamip nakorsaanera Poul Bis-
gaard aperaa.
- Eqqartuussivik aqqutiga-
lugu tamikkut katsorsagassat
katsorsarnissaannut pisus-
saaffeqanngilagut, pissutsilli
aalajangersimasut iluarsi-ne-
qarpata aalajangernikuuvu-
nga misiliiniarlunga, Poul
Bisgaard oqaluttuarpoq. Ta-
matuma nassataraa tamikkut
katsorsagassaq ataasiinnaq -
erseqqissarlugu ataasiinnaq -
katsorsarsinnaagatsigu. Uaati-
gut kommuni aallaavia aam-
ma pinerluuteqarsimasunik
nakkutilliisut ikioqatigisar-
pagut, piumasarlut saneqqun-
neqarsinnaanngitsoq tassa,
napparsimasoq maani katsor-
sameqareerpat inuiaqatigiin-
nut akuliuteqqinnissaanut pi-
lersaarut piareersimassasoq.
Tassa imaappoq, napparsima-
soq katsorsameqareerluni i-
ngerlaqqinnissamini inissa-
qartinneqassaaq.
- Ilisimaneqarpoq eqqar-
tuussivik aqqutigalugu tami-
mikkut katsorsagassat arlallit
Dronning Ingrid-ip Nappar-
simmavissuani katsorsarta-
reerigut, mannalu tikillugu
ajunngitsumik ingerlasima-
voq. Vordingborg-imi suline-
ra aqqutigalugu maani katsor-
sagassatut eqqarsaatigineqar-
sinnaasut ilisimagakkit.
Uani pineqartumi 29-nik
ukiulik Nuummi napparsim-
mavimukkartissinnaanngilar-
put kommunimi aallaaviani
inuiaqatigiinnut akuliuteqqin-
nissaanut pilersaarummik pi-
areersimasoqanngimmat; taa-
maattorli napparsimasut ar-
laqarput angerlartitaanissa-
minnut »utaqqisuniittut«, er-
seqqissassavaralu napparsi-
masoq ataaseq eqqartuussivik
aqqutigalugu katsorsagassan-
ngorsimasoq maanna katsor-
sameqarmat, kommunilu aal-
laavia pineqartoq napparsi-
masup inuiaqatigiinnut akuli-
uteqqinnissaanut pilersaarut
isumaqatigiissutigineqartoq
eqquutinngilaa, napparsim-
maviullu katsorsagassat pisa-
riaqanngitsumik sivisuvallaa-
mik uninngatemsuttanngilai,
ilaatigut katsorsarnissaannut
piukkunnarsamikuunnginnat-
ta. Piumassuserput naapertor-
lugu taamatut suliniuteqarpu-
gut, Poul Bisgaard erseqqis-
saavoq.
Utaqqiisaa ingerlaqqinnis-
saq utaqqineqarpoq. Ullumik-
kut matoqqasumik tamimik-
kut napparsimasunut nunat-
sinni katsorsaaveqanngilaq.
Pilersaarutit naalakkersuisut
upernaamut misissortussaa-
vaat. Katsorsaavik taamaattoq
pisariaqartissorinarpoq, eq-
qartuussivik aqqutigalugu tar-
nimikkut katsorsagassan-
ngortinneqarsimasut ullumik-
kut naleqqiullugu amerlanerit
angerlatinneqassappata.
Kredsretten: Tvangsanbragt mand kan behandles i Nuuk
Anklagemyndigheden anker dommen - der er ikke plads
NUUK(ark) - En 29 årig
mand fra Ammassalik, der
som 19-årig blev dømt for
forsøg på manddrab og siden
foretog et overfald ved at
angribe en person med en
kniv, mens han var anbragt på
Aaqa i Nuuk til behandling i
forbindelse med hans første
overfald kan komme hjem til
grønland. Den sidste handling
førte til, at han blev overført
til statshospitalet i Vording-
borg. Her er han siden blevet
behandlet. Siden 1994 har
retslægerådet, den psykiatri-
ske overlæge i Vordingborg
og senest den psykiatriske
overlæge Poul Bisgaard på
Dronning Ingrid Hospital ud-
talt, at manden nu er så velbe-
handlet, at han kan få ændret
dommen.
Hertil er der enighed i ret-
ten mellem bisidderen og
anklagemyndighed. Men
hvor den 29-årige skal tilbrin-
de fremtiden: i Vordingborg
eller i Nuuk for ikke at tale
om Ammassalik kommune,
er der ikke enighed om.
Anklagemyndigheden ind-
stillede, at den 29-åriges an-
bringelsesdom ændres til en
behandlingsdom, men at han
skal fortsætte behandlingen i
Danmark.
Bisidderen var indstillet på
behandlingsdommen, men
ønskede på-sin klients vegne,
at han overflyttes til Grønland
og tilføjede, at den 29-årige er
indstillet på at skulle opholde
sig i Nuuk på Dronning
Ingrids Hospital i en over-
gangsperiode. En person med
en anbringelsesdom, sidder i
realiteten tvangsanbragt på
ubestemt tid, men har krav på
at få sin sag taget op af retten
hvert andet år.
Forskellen
I sig selv er der en ganske
betydelig forskel på en an-
bringelsesdom og en behand-
lingsdom. Førstnævnte dom
kan kun ændres af en dom-
mer, mens sidstnævnte dom
giver de lægelige instandser
mulighed for at få et afgøren-
de ord om den dømtes frem-
tid.
Kredsretten besluttede i sin
kendelse, at den 29-årige kan
tages tilbage til fortsat be-
handling her i landet, det vil
sige på Dronning Ingrids
Hospital i Nuuk. Både bisid-
der og anklagemyndighed tog
betænkningstid med hensyn
til rettens afgørelse. Men det
ligger allerede nu fast, at
anklagemyndigheden vil anke
kredsrettens afgørelse til
Grønlands Landsret. Ankla-
gemyndigheden mener, at
Dronning Ingrids Hospital
ikke har mulighed for at tage
den 29-årige i behandling.
Højst en
AG har spurgt overlægen på
psykiatrisk afdeling på Dron-
ning Ingrids Hospital Poul
Bisgaard om forholdene på
hospitalet og mulighederne
for at tage tvangsanbragte
hjem til behandling på hospi-
talet i Nuuk.
- Vi har ingen pligt til at
modtage retspsykiatriske pa-
tienter, men jeg har besluttet at
gøre forsøget, hvis visse for-
hold er i orden, fortæller Poul
Bisgaard. Det betyder, at vi
kan modtage højst - og det er
med streg under højst - en
retspsykiatrisk patient på
hospitalet til behandling. Vi
samarbejder blandt andet med
hjemkommunen og kriminal-
forsorgen i landet, og det er en
uomgængelig forudsætning, at
der foreligger en udslusnings-
plan for patienten, når patien-
ten er færdigbehandlet her.
Det vil sige, at patienten skal
have et sted at flytte hen og bo,
når han efter endt behandling
her skal videre.
- Det er kendt, at Dronning
Ingrids Hospital har modtaget
flere retspsykiatriske patienter,
og det er indtil nu gået godt.
Jeg har via mit arbejde i Vor-
dingborg også kendskab til de
patienter, der kan blive tale
om, fortæller Poul Bisgaard.
1 den aktuelle situation kan
hospitalet i Nuuk ikke modta-
ge den 29-årige, fordi der ik-
ke foreligger en udslusnings-
plan fra hans hjemkommune;
men i øvrigt er der flere pati-
enter på »venteliste« til at
komme hjem, og sidst men
ikke mindst har man for tiden
en retspsykiatrisk patient i be-
handling, hvor den aktuelle
kommune imidlertid ikke har
holdt sin del af aftalen om ud-
slusning, og hospitalet vil ik-
ke have de retspsykiatriske
patienter længere end nød-
vendigt, blandt andet fordi
institutionen ikke er udbygget
til at modtage dem. Det er en
frivillig ordning, vi er indgået
i, understreger Poul Bisgaard.
Og imens venter man på at
komme videre. Der er i dag
ingen lukket psykiatrisk insti-
tution i landet. Landsstyret vil
se på problemet forårssamlin-
gen. En sådan institution
menes at være nødvendig,
hvis man skal hjemtage rets-
psykiatriske patienter til be-
handling i højere grad end nu.