Atuagagdliutit - 31.12.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 101 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
tttMH
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjorn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
måS
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertOK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
J
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
J
Lauge Arlbjorn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Moller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennerl (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 8730 1900/87 30 1901
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Martun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimubTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10_v
Pisartagaqarneq
Abonnement 1
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
IMIÉMéJ
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlssik Rqklame
Atuagassiivik/Eskimo Pi
7688
J
Ulla Arlbjorn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
1997-INNGULERPOO
AG-P KISSAATIGAA ukiortaaq tamatsinnut
pitsaasuussasoq. Minnerunngitsumik AG-mut.
Allatulli imminut ingerlanniartunut kikkunnul-
luunniit tamanna pisariaqartipparput, paasillugu-
lu suut tamarmik namminneq takkuttanngitsut
ilungersuutigissavarput. AG-li kisimi eqqarsaati-
gineqanngilaq. 1997 tamatta ukioraarput, maan-
nalu paasereerparput nutaarpassuamik nassata-
qarumaartoq.
1997-imi dronningerput Margrethe Aappaat
ukiunik 25-nngortorsiussaaq. Nanortalik aamma
Upemavik illoqarfittut nalliuttorsiussapput, Kul-
turillu Illorsua atulissaaq. Kommunini qinersis-
saagut, ukiuuvorlu Inatsisartut sapaatit akunneri
qulikkaarlugit ataatsimiittalemissaa, allatut aaq-
qissuussillutik suliallu ullumikkut suli ilisiman-
ngisagut allatut agguaanneqartussaapput. Ukioq
KNI-p nutaamik aaqqissuunneqarfigissavaa, kii-
salu ukioq taanna nunatsitsinni aatsitassatigut
pisuussutigigunakkatsinnik ujarlemeq sakkortu-
sineqassaaq. Statoil Fyllap ikkannersuani ulapi-
lissaaq, kiisalu takomariartitsinermi inissaqartit-
sinikkut annertusineqassaaq.
Aalisameq taamaallaat taamaaginnassaaq - po-
litikerit iluarisaminnik iliortameri eqqarsaatigis-
sanngikkaanni. Aalisamermik inuussutissarsior-
tut taamaaliorsinnaanngitsut namminneq allan-
ngortiterisinnaagamik qularnanngitsumik taa-
maattuaannassapput. Ilaat anguniakkaminnik
sunnertillutik ilungersortut, ilaatigut ajomaanne-
rit aalajangertassallugit - inatsisit unioqqutaarlu-
git ingerlaannassanngikkunik.
Tamanna allanngortikkuminaappoq. Immaqa
allanngortinneqanngisaannassaaq. Aappaatigulli
isiginnaaginnartuuneq ajomakusoorpoq. Taman-
nalu aamma eqqortuunngilaq. Maannangaaq
mianersoqqusinngikkutta, ajortut nipangiinnarlu-
ta akuerissavagut.
AG aviisiuvoq ingasattumik isomartorsiuisoq.
Ukioq naallugu tamanna tusartuarparput, taa-
maattuaqqunaqaarlu. Namrriineq nalunngikkalu-
arparput taamaaliorneq eqqortuunngitsoq, paa-
sinarporli politikerit atorfillillu pitsaanngitsumik
iliortuartut isumaqartamata tamakku aviisimi atu-
artuåssallugit ajortoq. Maani aaqqissuisoqarfim-
mi isumaqarpugut tamanna ajunngitsoq, taamallu
eqqortumik iliortamerput ingerlatilersaaginnan-
ngilarput, aammali kimmaanerulerniarpugut,
isomartorsiuinerulemiarpugt, sillimanerulerluta.
Imaanngilaq aaqqissuisoqarfimmi ilisiman-
ngikkipput pitaasunik allanngortoqartuartoq,
pitsanngorsaatit amerlasuut, tamakkulu oqaluttu-
ariuassavagut. Qujanamiartuunngilagulli. Pitsas-
suarmik ingerlasoqameranik oqaluttut naammap-
put, uffa eqqortumik oqassagaanni isumalluar-
nanngitsut. Tamanna uukapaatitsiniameruvoq.
Tamakku inuiaqatigiinnik, innuttanik, qinersisar-
tunik uukapaatitsiniameruvoq. Tamannalu akue-
rerusunngilarput.
ATUARTARTUNUT ukiutoqqap naanerani paa-
sissavaat AG-mi ineriartomeq aallartereeripput,
siulliit ilaatigut malunnarsereersut. Pitsaanermik
aviiseqamissaq siunertaavoq, amerlanemit pisia-
reqqunartoq, periarfissaappullu quppemerit a-
merlanerit, allaaserisat pitsaanerit, aaqqissuiner-
milu pitsaanermik aaqqissuulluagaanemsumillu
suleriaaseqameq.
Aningaasat ussassaarutini kaaviiaartitaqameru-
nermit aviisinillu amerlanernik tunisinermit pis-
sarsiarineqassapput. Taakku tamarmik imminnut
sakkortusarsinnaapput, aammali tunngavigine-
qassaput ussassaarinermi pitsaanemik neqeroo-
mteqamikkut aammalu pisartagallit nutaanik pit-
saanemillu neqerobrfiginerisigut. Tamakku pia-
reersameqarput, ukiortaareersimatsiarpallu saq-
qummiunneqammaarput.
AG-p malugereerpaa aviisi soqutigineqameru-
lereersoq. Oqallinneq aviisimi allaaserisanit pi-
lersinneqartarpoq, naqinneqartullu amerliartor-
put. Anguniakkalli angunissaanut sulerujussuaq,
tamannalu anguniamtsigut atuartartugut sapin-
ngisamik peqataatittariaqarpagut. Aviisimik pisi-
nerinnaanngitsoq, aammali nalunaartartutut - o-
qaatiginnittartut taaneqarusukkuni. Pisortat sule-
riaasii aammalumi namminersortut peqquserluu-
taat suugaluartulluunniit tamaasa tusarusuppagut.
Kikkut tamaasa inuiaqatigiinnik, tamatsinnik
uukapaatitsiniarsarisut aviisimi allaaserisatigut
»issuttuunneqartassapput«.
Atuartartulli iliuuseqamermikkut peqataassap-
put. Politikerit saperpata qinersisartutut iliuuse-
qartariaqarput. 1997-imi kommunut qinersinermi
politikkikkut kukkussutit aaqqinneqartariaqarput,
naatsorsuutigisamillu iliuuseqarsimanngitsut »pi-
sarineqartariaqarlutik«. Taamak suleqatigiinneq
atorfissaqartipparput. Kommunini politikeriusut
nuna tamakkerlugu politikeriunerminni ulapin-
nerminnik salliutitsisimasuut aalajangertariaqar-
paat suut sulissutigissanerlugit. Taamaanngippat
qinertariaqanngilagut. Pisortani sulinerminni su-
liffiit pingasut sisamat tamakkiisumik akissarsif-
figisariaqanngilaat. Kinaluunniit taamaaliomissa-
minut taamak pikkoritsiginngilaq.
UKIORTAAQ PILLUARNARTUUSSASOQ a-
nguniassagutsigu apeqqutaassaaq qanoq iliomi-
gut. Sulissutigisariaqarpoq. Soorlu aviisi atuar-
tartut iluarissappassuk tulluusimaarutigissagutsi-
gulu ilungersorluta suliniartugut, taamatuttaaq
qinersisartut ilungersuutigisariaqarpaat aqutsisut
eqqortut qinissallugit. Nunat suugaluilluunniit i-
luarisaminnik naalakkersuisoqartarput, kommu-
nillu tamarmik qinersisartut namminneq toqqa-
gaannik kommunalbestyrelseqartarput. Tassa
suut tamarmik aallartiffiat. Qinersisartuni. Atu-
artartuni. AG-lu ikiuissaaq ineriartomeq pillugu
sapinngisamik ilisimasaqarfigitinniarlugu, politi-
kerit taakkulu atorfilittaat pillugit, suleriaatsit
ileqqullu, naammassisat, aammalu inuit pillugit.
Taamaaliornikkut qinersisartut periarfissin-
neqassapput politikerit qanoq iliomerat naam-
massisaallu tunngavigalugu nalilerneqamissaat,
ullumikkutut - soorlu taamaattuaannangajattoq -
neriorsuutaat tunngaviginagit.
SÅ BLIVER DET 1997
AG ØNSKER, at det nye år bliver et godt år for
os alle. Og ikke mindst for AG. Vi har brug for
det ligesom alle mulige andre, der selv må klare
sig, og i erkendelse af, at ingenting kommer af sig
selv, vil vi arbejde hårdt på det. Men det handler
ikke kun om AG. 1997 er vores allesammens år,
og allerede nu ved vi, at det vil føre meget nyt
med sig.
1997 er året, hvor vores dronning, Margrethe
den Anden, holder 25 års regeringsjubilæum. Det
er året, hvor Nanortalik og Upemavik holder
byjubilæum, hvor Grønlands Kulturhus bliver
åbnet. Det er et år med kommunalvalg, og det er
året, hvor Landstinget skal holde ti uger lange
samlinger med en noget anderledes struktur og
opgavefordeling, end vi kender det i dag. Det bli-
ver året med endnu en ny KNI-struktur og et år,
hvor efterforskningen efter undergrundens for-
modede værdier bliver yderligere intensiveret.
Statoil begynder at røre på sig på Fyllas Banke,
og turisterhvervet.får en indsprøjtning til kapaci-
tetsudvidelse.
Kun fiskeriet bliver ved det gamle - lige bortset
fra politikernes gøren og laden. Selvom de i mod-
sætning til fiskerierhvervet har mulighed for at
sadle om, så vil de efter al sandsynlighed fortsæt-
te, som de plejer. Nogle tændt af den hellige ild,
mens andre vil springe over, hvor gærdet er lavest
- hvis de da ikke fortsætter med at træde loven
under fode.
Det er svært at lave om. Måske er det umuligt.
Men det er på den anden side også svært bare at
se til. Og det er urimeligt. For hvis vi ikke råber
vagt i gevær, så accepterer vi stiltiende dårlig-
dommen.
AG er en skrækkelig negativ avis. Det har vi
fået ørerne tudet fulde af hele året, og det må
såmænd gerne blive ved. Selv ved vi, at det ikke
er rigtigt, men det er klart, at politikere og
embedsmænd, der jokker i spinaten synes, det er
negativt at læse om det i avisen. Her på redaktio-
nen finder vi det positivt, og vi agter ikke blot at
fortsætte denne positive linie, men vil blive stadig
mere bidske, mere kritiske, mere på vagt.
Det betyder ikke, at vi her på redaktionen er
blinde for, at der sker mange positive forandrin-
ger, mange forbedringer, og dem skal vi også for-
tælle om. Men vi er ikke rygklappere. Der er nok,
der fortæller, det går ufattelig godt, når det i vir-
keligheden tegner mørkere. Det er snyd. Det er at
stikke befolkningen, borgerne, vælgerne blår i
øjnene. Og det vil vi ikke være med til.
LÆSERNE skal her ved udgangen af det gamle
år vide, at vi på AG har igangsat en udvikling, af
hvilken kun de første, spæde spor er blevet synli-
ge. Målet er en bedre avis, som flere mennesker
vil købe, og metoden er flere sider, bedre artikler,
en bedre og mere velordnet redaktionel struktur.
Midlerne skal hentes fra en øget annonceom-
sætning og et øget avissalg. Begge dele er selv-
forstærkende, men skal i øvrigt begrundes med
forbedrede annoncetilbud og nye og gode tilbud
for abonnenter. Begge dele er under forberedelse
og bliver introduceret kort efter nytårsskiftet.
AG har allerede mærket en øget interesse for
avisen. En stadig større del af debatten tager sit
udspring i avisens spalter, og oplaget stiger. Men
der er stadig langt til målet, og for at nå det, må
vi have læserne mest muligt med. Ikke bare ved
at købe avisen, men ved at være meddelere - stik-
kere, om man vil. Vi vil gerne høre om al mulig
lusk i det offentlige system og hos de private.
Alle, der prøver at tage fusen på samfundet, på
alle os andre, skal »ruskes« i bladets spalter.
Men læserne skal også være med gennem deres
handlinger. Som vælgere skal de tage konsekven-
sen, hvis polikeme ikke selv kan finde ud af det.
Allerede ved kommunevalget i 1997 skal de poli-
tiske fadæser opregnes, og fælden skal klappe for
dem, der ikke har levet op til forventningerne.
Det er sådan et samspil, vi har brug for. Kommu-
nalpolitikere, der har haft for travlt med landspo-
litik, må vælge, hvad de vil arbejde for. Ellers vil
vi ikke vælge dem. De skal ikke have fuld løn for
tre fire jobs i det offentliges tjeneste. Det er der
ingen, der er dygtige nok til.
ET GODT NYTÅR beror på, hvordan vi griber
det an. Der skal arbejdes på det. Ligesom vi her
på avisen må arbejde hårdt på at lave en avis, læs-
erne kan være tjent med, og som vi derfor kan
være bekendt, sådan må også vælgerne arbejde
på at sætte de rigtige ved roret. Ethvert land har
den regering, det fortjener, og enhver kommune
den kommunalbestyrelse, vælgerne selv peger
på. Det er altså her, det hele begynder. Ved væl-
gerne. Ved læserne. Og AG skal hjælpe med ved
at præsentere størst mulig viden om udviklingen,
om politikerne og deres embedsmænd, om forret-
ningsgang og metoder, om resultater, om menne-
sker.
På den måde får vælgerne mulighed for at
dømme politikerne på deres handlinger og resul-
tater og ikke - som det stort set foregår i dag - på
deres løfter.