Atuagagdliutit - 31.12.1996, Qupperneq 3

Nr. 101 • 1996
3
GRØNLANDSPOSTEN
Immikkut ukiup sisamaat
avillugu pillagaassapput
Toqutsinermi imaannaanngitsumi pineqaatissiinermi toqutsisoq
toqutseqataasorlu immikkoortinneqanngillat
NUUK(PM) - Nuummi toqut-
sisut inuusuttut marluk, ukioq
manna majip 29-iani ilinniar-
titsisoq Lindemann Kleist-
imik toqutsisut piliartik pillu-
gu pineqaatissinneqarput.
Jens Ole Karlsen aamma Karl
Egede Nunatta Eqqartuussivi-
ani Nuullu eqqartuussiviani
ukiut sisamaat avillugu piner-
luuteqarsimasunik inissiisar-
fimmiittussanngortinneqarlu-
tik pineqaatissinneqarput.
Taamaalillunilu toqutsisup
eqqartuussivimmi pineqaatis-
sinneqamera toqutseqataasup
Jens Ole Karlsen-ip pineqaa-
•tissinneqarneranit sakkortu-
nerunngilaq.
Toqutsineq imaannaanngit-
soq matumani pineqarpoq.
Imaannaanngissutigaa Jens
Ole Karlsen-ip, Lindemann
Kleist-ip emersiaata toqutsi-
nissaq pilersaarutigisinnarlu-
gu kammalaatini Karl Egede
toqutsisikkamiuk. Jens Ole-p
toqutsisussanngorlutik piner-
lunniamermi isumagisassani
sapilerpai, kisiannili Karl to-
qutseqqullugu akuersitissin-
naasimallugu.
Inuusuttup aappaa 18-ile-
eqqammerpoq, aappaalu ja-
nuarimi 18-iliissaaq. Marluul-
lutik eqqarsartaatsimikkut
misissortipput, piliaalli alia-
nartoq pillugu peqqutaasin-
naasumik paasisaqarfiunngi-
laq.
Eqqarsartaatsimikkut
ajoquteqanngillat
Akerlianik inooqatigiinnikkut
inuttullu atugarisimasaat pi-
sumut alianartumut nassuiaa-
tissartaqarput.
Toqutseqataasoq Jens Ole
Karlsen anaanamini imerajut-
tumi tamatumalu saniatigut
taarseraattunik persuttaasar-
tunillu angutaateqartartumi
peroriartorsimavoq. Kamaan-
nerit persuttaanerillu nukap-
piaqqap isiginnaartarsimasai
inuunermik ersiorfiusumik
toqqissisimanngitsumillu pi-
lersitsisimapput, piffissallu
ingerlaneranerani ami iller-
sussallugu pisariaqartileriar-
tuinnarsimallugu.
Meeraanermini toqqissisi-
mananngeqisumi amaa inuu-
nerminik allanngortitsiniarlu-
ni neriorsuiuartuaraluarluni
allanngortitsinngilaq, taama-
allunilu nukappiaraq immino-
riaraluarpoq. Amaata pitsaa-
nerusumik inuuneqalemissar-
tik neriorsuutigaa, kisiannili
pisartut uteqqittuarput.
Jens Ole Karlsen arnilu
1993-imi Lindemann Kleist-
imut feeriarlutik Maniitsumiit
Nuummut pipput, arnaali
Nuummi suliffittaarpoq, Lin-
demann Kleist-imilu naju-
gaqamerminni atugarissaaqi-
gamik uniinnarlutik.
Angutissani
a j omartorsiorf igaa
Toqutsisup Karl Egede-p
meeraanermini arni aananilu
paarlakaallugit najugaqarfigi-
sarsimavai. Qatanngutigiinni
tallimani angajulliup tulleraa.
Amaata Karl uiminik siuller-
mik qitomaraa, taannali naju-
gaqatigiinnarsimanngilaa. Ki-
ngusinnerusukkut allamut ka-
teqqippoq.
Aappariinnerminni kamaa-
tingaatsiartarput, aammattaaq
Karl angutissanilu. Tamatu-
mattaarlu inemerisaanik Karl
Egede misigissutsimigut san-
ngiitsunngorpoq. Annilaa-
ngasunngorsimavoq, inuuni-
nilu siumut aallartissaguniuk
perorsarneqarnikkut taper-
sersomeqarnermik pisariaqar-
titsilluni, soorlumi aamma
kammalaataa Jens Ole Karl-
sen taamaattoq.
Tamip pissusaanik ilisima-
sallip nakorsallu oqaaseqaa-
taat, kiisalu misissomeqarne-
risa inemeri tunngavigalugit
Pinerluuteqarsimasunik Isu-
maginnittoqarfiup innersuus-
sutigaa angutit inuusuttut
marluk taakku angerlarsimaf-
fimmut paaqqinnittarfimmul-
luunniit naleqquttumut inis-
sinneqassasut.
Tatitussusiat
pingartinneqarpoq
Nuup eqqartuussiviani Jens
Ole Karlsen ukiuni pingasuni
Kalaallit Nunaanni inuusuttu-
nut inissiisarfiit ilaannut inis-
sinneqartussanngorlugu pine-
qaatissinneqarpoq, unner-
luussisulli aalajangiineq nu-
natta eqqartuussivianut inger-
lateqqimmagu pineqaatissiis-
sut saakkortusineqarpoq, uki-
ut sisamaat avillugu piner-
luuteqarsimasunik inissiisar-
fimmiittussanngortinneqarlu-
ni.
Unnerluussisut erseqqis-
saatigisaasa ilagaat toqutsi-
nerup pilersaarusiorluagaane-
ra. Tassanngaannaq toqutsi-
nerunngilaq, nalunaaquttap
akunneri arlallit pilersaarusi-
omeqaqqaarsimagami.
Majip 29-iata unnuaani
Jens Ole Karlsen-ip Karl Ege-
de naapippaa. Marluullutik
imersimapput, Jens Ole Karl-
sen-illu angutissani kamaat-
tomjussuuaa, niviarsiaq pula-
artorisartik attuualaarsimam-
magu. Ikinngunni oqaluttuup-
paa angutissani toqunniarlugu
siunertaralugu.
Siullermik savinnik
Karl Egede eqqartuussivimmi
nassuiaavoq taamaasinerani
Jens Ole Karlsen-ip Linde-
mann Kleist ilumut toqunni-
arlugu siunertaqamera uppe-
risimanagu. Susoqassanersoq
takuniarlugu ilagisimavaa.
Saqqarlerni illumut isera-
mik Jens Ole-p karseeraq
igaffimmi savinnik ipittunik
Eqqartuussivimmi landsret-imilu pineqaatissiinerit marluk
alajangerneqarput.
De to domme faldt i henholdsvis kredsretten og landsretten.
imalik tiguaa. Inuusuttut sa-
vinnik marlunnik immikkut
tujuulummik atsipaavinut
toqqorseriarlutik Lindemann
Kleist qaaqquaat, taannalu
qaliani sinittarfimmiit ater-
poq. Tamanna sioqqullugu
Jens Ole oqarsimavoq siulli-
ulluni kapiniarlugu, kingoma-
gullu Karl-ip kapissagaa, Jens
Ole-li sapilermat inuusuttut
marluullutik pinngitsuusaar-
simapput.
Ineeqqamut uteramik saviit
siniffiup ataanut toqqorpaat,
Jens Ole-lli angutisiani toqun-
niarlugu aalajangersimanini
allanngortissimanngilaa. Ikin-
ngutigiit oqallittuarput, Karl
Egede-llu eqqartuussiviani
nassuiaanera malillugu nam-
mineerluni aallaammik atui-
nissaq eqqaaqqaarsimavaa.
Blok S-imut aallaat
aavaat
Oqamermisullu pipput. Jens
Ole-p aallaanni qatanngum-
mini arnami angutaataanilu
Blok S-imi najugalinniitip-
paa, unnuannaasorlu ikinngu-
tigiit Puulukip Nuuani umiat-
siat ilaannit patroninik tillis-
sinnarlutik aallaat aavaat.
Jens Ole Karlsen-ip nalun-
ngissoraa Lindemann Kleist
aningaasarpaalunnik aningaa-
serivimmiittuuteqartoq. Ikin-
ngutiigiit umiatsialivimmu-
kaartillutik isumaqatigiipput
Karl Egede bankbog-inik nas-
sarluni aningaaserivimmu-
kassasoq, sulisullu Linde-
mann Kleist-ip angerlarsi-
maffianut sianertissallugit.
Taava Jens Ole Karlsen Lin-
demann Kleist-iusaarluni ani-
ngaasat konto-miittut tigunis-
saannut akuersissuteqassa-
soq.
Karl Egede Lindemann
Kleist-imik aallaannittuugal-
uarluni Jens Ole Karlsen-ip
inassuteqameratigut taamaa-
liorpoq. Allaammi kamma-
laamminut oqarsimavoq Karl
seqqortuusinnaappat nam-
mineq pisuunerarumaarluni.
Seqqorsimatsiaannartorli
nammineq majuartarfikkut
arpalluni aterpoq.
Lindemann Kleist tallima-
riarluni eqqorneqarpoq.
To unge drabsfolk fik hver tre et halvt år
Dommene i den usædvanlige drabssag skelner ikke mellem drabsmand og medvirkende
NUUK(PM) - De to unge
drabsmænd fra Nuuk, der
gjorde en ende på faglærer
Lindemann Kleist’s liv den
29. maj i år, har begge fået
dom for deres ugerning. Både
Jens Ole Karlsen og Karl
Egede blev henholdsvis i
landsretten og i kredsretten
idømt tre et halvt år i anstalten
for domfældte. Retten har
således ikke dømt den egent-
lige drabsmand hårdere end
den medvirkende i drabet,
Jens Ole Karlsen.
Der er tale om en usædvan-
lig drabssag. Enestående på
den måde, at Jens Ole Karl-
sen, der var stedsøn af Linde-
mann Kleist, lagde planerne
for drabet og fik sin kamme-
rat Karl Egede til at udføre
det. Jens Ole turde ikke at
gøre sin del af ugerningen, da
det kom til stykket, men var
altså i stand til at overtale
Karl til at gennemføre det.
Den ene af de to unge er net-
op fyldt 18 år, den anden fyl-
der 18 til januar. De har begge
været til mentalobservation,
men det kastede ikke lys over
den tragiske handling.
Ingen psykiske
abnormiteter
Derimod er der sociale og
menneskelige forhold, som
kan være med til at forklare
tragedien.
I den medvirende Jens Ole
Karisens tilfælde er der tale
om en opvækst med en mor,
der var drikfældig og samti-
dig havde skiftende voldelige
kærester. Skænderier og vold,
som drengen var vidne til, var
med til at skabe en angstfyldt
og utryg tilværelse, som med
tiden opbyggede en trang til
at beskytte moderen.
Denne meget konfliktfyldte
barndom, hvor moderen på
trods af løfter ikke lavede om
på sin livsstil, fik drengen til
på et tidspunkt at prøve at
begå selvmord. Moderen lo-
vede derefter bod og bedring,
et mere harmonisk liv, men
tingene gentog sig bare den
ene gang efter den anden.
Jens Ole Karlsen og hans
mor tog til Nuuk fra Maniit-
soq på ferie hos Lindemann
Kleist i 1993, men moderen
fandt et job i Nuuk, og de
havde det på det tidspunkt så
godt hos Lindemann Kleist, at
de blev i byen.
Problemer med stedfar
Drabsmanden Karl Egede har
gennem barndommen boet
skiftevis hos sin mor og sin
mormor. Han er næstældste
barn af en søskendeflok på
fem. Moderen fik Karl med
sin første mand, som hun dog
ikke blev ved at bo sammen
med. Hun blev gift igen sene-
re.
Der var mange konflikter i
dette forhold, også mellem
Karl og hans stedfar. Det re-
sulterede i, at også Karl Ege-
de er følelsesmæssigt skrøbe-
lig. Angsten har et godt tag i
ham, og han har ligesom sin
kammerat, Jens Ole Karlsen,
god brug for pædagogisk støt-
te for at få styr på sit liv.
Disse udtalelser fra psyko-
log og læge, samt resultaterne
fra personundersøgelserne
har fået Krimnalforsorgen til
at indstille, at de to unge
mænd blev anbragt i et egnet
hjem eller på en egnet institu-
tion.
Anstaltsophold for
koldblodighed
Nuuk Kredsrets dom over
Jens Ole Karlsen lød da også
på anbringelse i en af Grøn-
lands to ungdomspensioner i
tre år, men anklagemyndighe-
den ankede dommen til lands-
retten, og her blev den skær-
pet til anstaltsophold i tre et
halvt år.
Anklagemyndigheden på-
pegede blandt andet, at drabet
var nøje planlagt. Der var ik-
ke tale om et affektdrab, idet
forberedelserne havde varet
flere timer.
Jens Ole Karlsen mødte
Karl Egede om natten den 29.
maj. Begge havde de fået
noget at drikke, og Jens Ole
Karlsen var rasende på sin
stedfar, der havde befamlet en
pige, der havde været på
besøg hos dem. Han fortalte
vennen, at han havde til hen-
sigt at dræbe sin stedfar.
Først var det knive
Karl Egede forklarede i ret-
ten, at han ikke på daværende
tidspunkt troede på, at Jens
Ole Karlsen virkelig havde til
hensigt at dræbe Lindemann
Kleist. Han gik med for at se,
hvad der ville ske.
I huset på Saqqarliit tog
Jens Ole en hel æske med
skarpe køkkenknive. De to
unge gemte hver to knive i
trøjeærmeme, og kaldte på
Lindemann Kleist, der kom
ned fra soveværelset på første
sal. Jens Ole havde i forvejen
sagt, at han ville være den
første til at føre kniven, og at
Karl skulle stikke ham bagef-
ter, men modet svigtede Jens
Ole og de to unge lod som
ingenting.
Tilbage i værelset blev kni-
vene gemt væk under sengen,
men Jens Ole fastholdt sin ide
med at slå sin stedfar ihjel. De
to venner snakkede frem og
tilbage, og ifølge Karl Egedes
forklaring i retten, var det
ham der først nævnte brugen
af riffel.
Hentede riffel i Blok S
Som sagt så gjort. Jens Ole
havde en riffel stående hos sin
søster og hendes kæreste i
Blok S, og de to venner hen-
tede den midt om natten efter
først at have været en tur i
Vestervig, hvor de stjal patro-
ner fra en jolle.
Jens Ole Karlsen mente at
vide, at Lindemann Kleist
havde en større sum i banken.
De to venner aftalte så på vej
ned til havnen, at Karl Egede
skulle stille i banken med en
bankbog, og få personalet til
at ringe til Lindemann Kleists
hjem. Her ville Jens Ole Kar-
lsen give sig ud for at være
Lindemann Kleist, og give sin
ven fuldmagt til at hæve de
indestående penge på konto-
en.
Selvom det var Karl Egede,
der skød Lindemann Kleist,
så gjorde han det efter Jens
Olé Karisens anvisning. Den-
ne havde oven i købet sagt til
sin kammerat, at han nok
skulle påtage sig hele skyl-
den, hvis bare Karl Egede vil-
le affyre skuddene. Selv løb
han ned af trapperne, efter at
de første skud var affyret.
Lindemann Kleist blev
ramt af fem skud.
ASS J FOTO: KNUD JOSEFSEN