Atuagagdliutit - 31.12.1996, Page 5

Nr. 101 • 1996
5
GRØNLANDSPOSTEN
Aningaasarpassuit pinnguaralugit nungussimavai
- Pinnguaatip (enarmede Tyveknægt) saani eqqissiveerunneq eqqarsaatipiluillu tammartarput, aningaasanooru-
matunermik nappaateqarsimasoq qaammammut tusindilippassuarnik atuisinnaasimasoq oqaluttuarpoq
UUK(LRH) - Pinnguamiaan-
narlunga (enarmet Tyvek-
nægt-imik) arlaat matugaa-
ngat tullianut nuuttarpunga,
aningaasanoorumatunermik
nappaateqarsimasoq AG-p
oqaloqatigisaa oqaluttuarpoq.
Aningaasanoorumatuneq
sorpassuartigut imerajunner-
mut assersuunneqarsinnaa-
voq. Aammalu imerajuttut
kanngusuttamerattut aningaa-
sanoorumatuut kanngusuttar-
put. Taamaammat AG-p oqa-
loqatigisaata atermi aviisik-
kut saqqummiunneqarnissaa
piumanngilaa. Kisiannili nap-
paanni pillugu oqaluttuaru-
suppoq, neriukkami imerajut-
tuuneq pillugu ammanerusu-
mik saqqummiussisoqartaler-
neratut ajomartorsiummi am-
maanneqamissaanut peqataa-
sinnaalluni.
- Ullumikkut inuit AA-t
ataatsimiinnerinut omigussin-
naasut arlaatigut iluaqutissar-
sisimapput. Nappaataat akue-
rineqarsimavoq. Aningaasa-
noorumatunerli akuerineqar-
simanngilaq. Ilungersorluin-
nalerama AA-mut ikiortissar-
siorlunga saaffiginnikkaluar-
punga. Taakkuli isumaqarput
ikiorsinnaananga. Neriuppu-
nga aningaasanoorumatuneq
imerajunnertulli nappaatitut
akuerineqassasoq, Antuut,
taamatummi taagussavarput,
oqaluttuarpoq.
Pissanganartut
Antuup inuunermini pissa-
nganartorsiortameq nuanna-
raa. Aammattaaq pinnguaati-
nut nakkaatinngikkallarami
taamaappoq.
- Meeqqama ilaat toqum-
mat ajorsiartulerpoq, oqalut-
tuarpoq. - Ajomartorsiutikka
kisermaattorujussuullugit mi-
sigisimavunga. Malugaaralu
pinnguaatip (enarmede Tyve-
knægt-ip) saani nikorfalera-
angama tujorminera tammar-
tartoq. Nikorfaleraangama as-
sigiinnik pingasunik eqqui-
nissara kisimi pingaaruteqa-
lertarpoq. Eqquigaluaruma
annaasaqaraluarumaluunniit.
Allanik eqqarsaataarulluin-
nartarpunga. Naggataagullu
pinngitsoorsinnaajunnaarpa-
ra. Pinnguarusuttuaannaler-
punga, atasuinnangajammik.
Antuup naatsorsuutigaa
qaammatip ataatsip ingerlane-
rani tusindilippassuit pinngu-
amermut atortarsimallugit.
- Qanoq amerlatigisut pin-
nguamermut atuisamera assi-
giinngitsorujussuuvoq.
Qaammatimmi ilaanni eqqui-
sarpunga. Nalinginnaasumilli
annaasaqartarpunga. Maskii-
nalli saaniitsillunga tamanna
isumaqarneq ajorpoq. Eqqis-
sisisarpungami. Kingornati-
gut kanngusulertarpunga. Pi-
ngaartumik aallaqqaammut.
Piffissap ingerlanerani ta-
manna qaangeriartulerpara.
Pinnguamissaq eqqissinissar-
lu pingaamerujuarmat. Nag-
gataagut eqqarsartalerpunga -
1.000 kronit annaagaluarukkit
eqqoraluarukkilluunniit sus-
sa.
Takutinnissani
annilaangagisarpaa
- Pinnguarumatussutsima an-
nertusiartomerani peqquser-
saarsinnaanermut pikkorissi-
artorpunga. Tassami ilaqut-
tannit, ikinngutinnit ilisarisi-
masannillu paasineqarusun-
ngilanga. Inuit ilisarisimasak-
ka naapinnaveersaassagukkit
sumunnassanerlunga nalusan-
ngilara.
Antuup pinnguarumatussu-
Pinnguaatip (enarmede Tyveknægt-ip) saani
nikorfaleraangama ajomartorsiutikka tammartarput.
Assigiinnik pingasunik eqquinissara kisiat
eqqarsaatigilertarpara, aningaasanoorumatuujusimasoq
oqarpoq.
Problemerne forsvandt foran den enarmede Tyvekængt. Det
hele drejede sig om, hvorvidt jeg fik tre bar på række, siger
tidligere ludoman.
sianik ilisimannittutuat tas-
saapput nulia, ikinngutiginer-
paasaa tarnillu pissusaanik
ilisimasalik. Pinnguartorujus-
suusoq ilaqutaasa nalunngi-
laat. Tamannali oqallisigineq
ajorpaat. Ilaqutai imatut oqar-
sinnaasarput:
- Aallaruit grill-barit suna
inuussutigissavaat.
- Taava illartarpunga. Iluk-
kulli ajuallallunga misigisar-
punga. Piffissap ingerlanerani
paasiartulerpara ajomartorsi-
uteqarlunga. Grill-barisunnin-
nera kanngugisalerpara. Kisi-
annili oqaloqatissaqarnanga
misigisimavunga, nalungila-
ralu nammineerlunga ajor-
nartorsiutiga qaangerniarsin-
naanagu.
Antuut AA-mut saaffigin-
nikkaluarami ikiorneqarsin-
naannginnami - kanngusuuti-
gisaminik naammattuueqqil-
luni - tarnimigut peqqiilliule-
rami tarnip pissusaanik ilisi-
masalimmut innersuunneqar-
I P°9-
o - Tarnip pissusaanik ilisi-
§ masalimmut saaffiginnikka-
| ma pinnguarumatunera pin-
| ngikkaluarpoq, tarnikkulli a-
g jomartorsiutikka allat pillugit
§ saaffiginnippunga. Kisiannili
§ tassannga ikiorserneqarpu-
1 nga. Taamaakkaluartoq ajor-
£ nartorsiutima nassuerutigine-
I ranit qaangemissaata tungaa-
| nut ukiup aappaa avillugu a-
| torpara. Ullumikkullu nak-
E kaateqqinnissara annilaanga-
S ginerpaavara.
Ilaquttat
Antuup paasisimalerpaa kan-
ngusuusaaginnaraluaruni a-
jomartorsiutini qaangersinna-
anagit. Ullumikkut pisinnaa-
sani tamaat ilaquttanrinit tati-
gineqaleqqinnissani anguni-
arpaa.
- Unnukkut pinnguariaraa-
ngama nuliara meeqqagullu
angerlarsimasut qimattarpak-
ka. Taamaammat ilaqutariit-
tut nalinginnaasutut inooqqi-
lernissarput tamatta pisari-
aqartipparput. Nuliara paasin-
nilluartorujussuuvoq, siorna-
tigulli pinnguassaarlunga mi-
silittareersimagakku nulian-
nut takutinniartariaqarpara
maannakkut ilungersuullugu
pisunga. Tarnip pissusaanik
ilisimasallit tapersersorluar-
paanga, ajomartorsiutikka
qaangissagukkit maskiinap
saaniittariaqamanga imminut
upperinemlissutigisannik.
- Ullumikkut kanngusuu-
saarninnut aningaasarpassuit
ukiuni pinnguarfigisanni an-
naasakka pivallaanngilakka,
meeqqamali qimasimasame-
rat pineruara. Paasivarali kan-
ngusuusaameq sumulluunniit
atorsinaanagu. Taamaammat
pisinnaasara tamakkerlugu
ilaquttakka najomiartarpakka.
- Pinnguarusoqqilemissara
annilaangagigaluarlugu ullu-
mikkut nalunngilara tamanna
ajornartorsiutinik aaqqinne-
qanngitsunik sul i peqaminnik
peqquteqartoq, aammalu qaa-
ngerniassagukkit pinnguar-
nanga qaangerniarsinnaallu-
git. Taamaakkaluartoq pin-
nguarusoqqilernissara maan-
narpiaq annilaangaginerpaa-
vara. Kisianni ajomartorsiuti-
ga suunersoq paasisimaler-
para kinaassuseralu uterfi-
geqqillugu, taamaammat a-
kersuunnissannut nukissaqar-
punga. Uteriitsuuvungalu,
Antuut oqarpoq.
Spillede formue op på den enarmede Tyveknægt
- Rastløsheden og de dårlige tanker forsvandt foran den enarmede Tyveknægt, fortæller en tidligere ludoman, som
kunne spille flere tusinde kroner op om måneden
NUUK(LRH) - Jeg kunne gå
fra det ene sted til det andet,
efterhånden som de lukkede,
blot for at komme til at spille
på en enarmet Tyveknægt,
fortæller en tidligere ludo-
man, som AG har talt med.
Ludomani kan på mange
måder sammenlignes med
alkoholisme. Og på samme
måde, som det er skamfuldt at
være alkoholiker, er det
skamfuldt at være ludoman.
Derfor har den person AG har
talt med ikke interesseret i at
få sit navn frem i avisen. Men
han vil gerne være med til at
fortælle om sin sygdom, fordi
han håber, at det kan være
med til at åbne op for proble-
met, på samme måde, som
der er blevet åbenhed om-
kring alkoholisme.
- I dag er folk, som går til
AA på en eller anden måde
blevet priviligerede. Deres
sygdom er anerkendt. Det er
ludomani ikke. Faktisk har
jeg i desperation forsøgt at
henvende mig til AA for at få
hjælp. Men de mente ikke, jeg
hørte til hos dem. Jeg håber
ludomani bliver anerkendt
som en sygdom på lige fod
med alkholisme, fortæller
Antuut, som vi kalder ham.
Er til spænding
Antuut kan godt lide spænd-
ing i tilværelsen. Det kunne
han også, før legen gik hen og
blev til spillelidenskab.
- Det begyndte at gå galt,
da et af mine børn døde, for-
tæller han. - Jeg følte mig
meget alene med mine pro-
blemer. Jeg opdagede, at de
triste tanker forsvandt, når jeg
stod foran den enarmede
Tyveknægt. Når jeg stod der,
var det eneste, som betød
noget, om jeg fik tre bar på
stribe. Om jeg vandt eller tab-
te. Alt andet var udelukket fra
mine tanker. Og til sidst kun-
ne jeg ikke længere undvære
det. Jeg følte stærk trang til at
spille, næsten hele tiden.
Antuut regner med, at han
kunne spille flere tusinde kro-
ner væk i løbet af en måned.
- Det var meget forskelligt,
hvor meget jeg spillede for.
Nogle måneder vandt jeg jo.
Som regel tabte jeg. Men det
betød ikke noget, mens jeg
stod foran maskinen. Jeg blev
nemlig rolig. Bagefter kom
skammen. Ihvertfald i starten.
Efterhånden som tiden gik,
abstraherede jeg også mere
og mere fra det. Det hele dre-
jede sig om at spille og blive
rolig. Til sidst tænkte jeg - nå
1.000 kroner fra eller til, hvad
betyder det.
Angst for at blive set
- Efterhånden som min spil-
lelidenskab udviklede sig,
blev jeg mere og mere udspe-
kuleret. Jeg skulle jo helst
ikke opdages af familie, ven-
ner og bekendte. Jeg vidste,
hvor jeg skulle gå hen og spil-
le, hvis jeg ville undgå folk
jeg kendte.
De eneste, der kender til
Antuuts spillelidenskab er
hans kone, hans bedste ven og
psykologen. Familien er klar
over, at han spillede meget.
Men det er ikke noget de har
talt om. Familien kunne finde
på at sige:
- Hvad skal grill-barerne
leve af, når du rejser.
- Så grinte jeg. Men inderst
inde blev jeg såret. Og efter-
hånden gik det op for mig, at
jeg havde et problem. Jeg be-
gyndte at blive skamfuld over
at lugte af grill-mad. Men jeg
følte ikke, jeg havde nogen at
tale med, og jeg vidste, at jeg
ikke kunne komme ud af det
ved egen hjælp.
Efter at have været hos AA,
hvor Antuut blev afvist - end-
nu en skam - fik han det så
dårligt psykisk, at han blev
henvist til psykolog.
- Jeg kom egentlig ikke til
psykolog på grund af min
spillelidenskab, men på grund
af andre psykiske problemer.
Men det var her jeg fik hjælp.
Alligevel tog det mig, fra jeg
erkendte mit problem, til jeg
kom ud af det, halvandet år.
Og det jeg i dag er allermest
bange for er, at jeg får et til-
bagefald.
Familien
Antuut har indset, at den
dårlige samvittighed ikke løs-
er problemer. I dag gør han,
hvad han kan for at genopret-
te tilliden i sin familie.
- Jeg efterlod min kone og
vores børn hjemme om afte-
nen for at gå ud og spille. Vi
har derfor alle brug for at bli-
ve en almindelig familie igen.
Min kone er meget forståen-
de, men jeg har tidligere holdt
op med at spille, så det er
nødvendigt at vise min kone,
at denne gang mener jeg det
alvorligt. Jeg har fået en bal-
last hos psykologen, som
giver mig tro på, at jeg ikke
behøver stå foran en maskine,
for at komme ud over mine
problemer.
-1 dag er min dårlige sam-
vittighed ikke så meget rettet
mod alle de penge, jeg miste-
de i de år jeg spille, men den
tid, der gik fra mine børn. Jeg
har dog indset, at den dårlige
samvittighed ikke kan bruges
til noget. Derfor gør jeg nu
aktivt noget for at være sam-
men med min familie.
- Selvom jeg er angst for, at
trangen til at spille kommer
tilbage, så ved jeg i dag, at
skulle den dukke op igen, så
er det fordi jeg har nogle ube-
arbejdede problemer inden i
mig selv, som jeg må løse på
en anden måde, end at spille
tiden væk. Alligevel er ang-
sten for, at trangen vender til-
bage, det jeg tænker mest på i
øjeblikket. Men jeg er blevet
så bevidst omkring mit pro-
blem, og er blevet migselv
igen, så det giver mig kræfter
til at kæmpe imod. Og så er
jeg stædig, siger Antuut.