Atuagagdliutit - 31.12.1996, Qupperneq 8

8
Nr. 101 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit eqqumiitsuliortut sannaviata siunnersuisarfiani ilaquttanut juullimut tunissutissa- Fra rådgivningskontoret Det grønlandse Kunstværksted, hvor der produceres julegaver til
nik assassortoqartarpoq. familien derhjemme.
Der blæser en kold vind på Vesterbro
Flere og flere grønlændere bliver narkomaner
Af Chr. Schultz-Lorentzen
På hjørnet af Istedgade og
Gasværksvej står en grønlæn-
der i den kølige formiddags-
tåge og betragter verdenen
med en øl i hånden. Længere
nede ad Gasværksvej - på
Cafe Nuuk - forlænger en
håndfuld værtshusgæster
hårdnakket lørdagen langt ind
i søndagen. Ved baren sidder
en grønlandsk pige med
meget små øjne. Hun snakker
med en dansker, hun kender
godt og tilsyneladende har
turet sammen med hele nat-
ten. Da manden gør mine til
at forlade værtshuset, råber
hun:
- Du behøver ikke gå. Jeg
vil godt give en bajer. Så kan
vi gå hjem til mig bagefter.
Det er søndag formiddag,
og stedet er det frostkolde
Vesterbro - lige bag Hoved-
banegården i København.
Bydelen, hvor narkomaner,
ludere og plattenslagere med
rastløse skridt og vilde øjne
jager den gyldne mammon,
der skal bibringe deres forpin-
te bevidsthed og krop en kort
lykkestund.
Og netop Vesterbro er til-
holdssted for en større gruppe
grønlændere med alvorlige
misbrugsproblemer. Ingen
ved præcis, hvor mange grøn-
lændere, der bor eller holder
til i det altid vågne værts-
husmiljø. Men ifølge grøn-
lænderen Oline Benzen, leder
af Det grønlandske Kunst-
værksted i Skelbæksgade på
Vesterbro, der samtidig er et
rådgivningskontor finansieret
af Københavns Grønlænder-
hus, drejer det sig om cirka 40
grønlændere.
En gruppe grønlændere,
som ikke kun mødes om et
fælles misbrug af bajere og
hash, men hvor flere i stigen-
de grad er blevet afhængige af
den dødbringende og stærkt
vanedannende rygeheroin. En
udvikling, som følges med
særlig bekymring, fordi grøn-
lændere ikke tidligere har haft
tradition for at blive narkoma-
ner i samme omfang som
danskere. Og der findes end-
nu ikke noget skræddersyet
afrusningskur for grønlænde-
re - med grønlandske behand-
lere.
Djævelsk lokker
Den brune rygeheroin er en
djævelsk lokker. I modsæt-
ning til den hvide heroin, som
sprøjtes direkte ind i blodåren
- hvilket i sig selv altid har
afskrækket mange grønlæn-
dere - indtages rygeheroinen
ved en relativ, let indhalle-
ring. Som hash. Det ser uskyl-
digt ud. Men bordet fanger,
og der skal ikke mange indta-
gelser til, før sind og krop
fanges i narkomaniens slave-
helvede. Nøjagtigt, som var
man stiknarkoman.
På rådgivningskontoret Det
grønlandske Kunstværksted,
som har til huse på anden
salen i en lys baggård, har
man uden succes prøvet at
have narkoproblemet inden
for dørene .
- Vi har haft to narkoman-
ner her, men det gik ikke. De
stjal og løj. Det var svært at
holde øje med dem. Vi prøve-
de at få dem afvænnet, men
de stak af fra behandlingsste-
det, og så måtte vi sige fra.
- Vi er ikke specielt uddan-
net til at tage os af narkoma-
ner, som ofte er belastet med
en masse andre problemer.
Men vi bør dygtiggøre os i at
hjælpe vore narkomaner og
alkoholikere. Der burde være
et lille, selvstændigt sted på
Vesterbro, hvor de kunne
henvende sig. De dårligst stil-
lede opsøger aldrig af sig selv
grønlænderhuset i Løvstræde.
Tilbudet om hjælp skal ligge i
det miljø, hvor de færdes,
siger Oline Benzen, som
inden ansættelsen på rådgiv-
ningskontoret Det grønland-
ske Kunstværksted arbejdede
som opsøgende medarbejder
på Vesterbro.
Succes uden sikkerheds-
net
Denne tirsdag formiddag
summer, der af aktivitet i
rådgivningskontorets lokaler.
I sofaarrangementet sidder
tre-fire grønlændere og læser
avis, mens andre er i færd
med at sy og kreere julegaver
ved det lange bord i stuen.
Rådgivningskontorets pri-
mære opgave er at gennem-
føre en for-revalidering for
grønlandske kontanthjælps-
modtagere - at gøre kursister-
ne parat til en uddannelse
eller arbejde. Men også grøn-
lændere udefra er velkomne
til at benytte faciliteterne, der
består af et grovværksted,
maler/tegnestue og håndar-
bejderværksted. Godt 30
grønlændere er fast tilknyttet
stedet, og i snit sætter 15 bru-
gere hver dag kurs mod loka-
lerne.
Rådgivningskontoret blev
etableret, fordi man havde
erfaret, at der var brug for et
aktiveringstilbud specielt til
grønlandske klienter, da de
eksisterende danske undervis-
nings- og aktiveringstilbud
ofte var utilstrækkelige, da de
ikke tog højde for kulturelle
og sproglige barrierer.
Rådgivningskontoret er tillige
et vigtigt forum, fordi grøn-
lændere her kan lære hinan-
den at kende og etablere et
personligt netværk til indbyr-
des hjælp og gavn.
Men Det grønlandske
Kunstværksted lever en usik-
ker tilværelse og har altid kun
overlevet ved hjælp af for-
skellige offentlige tilskud,
bl.a. fra den såkaldte Storby-
pulje. Men blandt grønlæn-
derne er stedet en succes,
hvilket dokumenteres af, at
rådgivningskontoret får hen-
vendelser fra hele Sjælland.
Mange vil ikke betale
- Men vi slås med et stort pro-
blem. Mange kommuner vil
ikke betale for kurset. De har
deres egne kommunale tilbud
og vælger derfor at spare pen-
gene. I København er det for
eksempel meget svært at få en
bevilling igennem. Det
kræver, at ansøgeren er meget
dårligt fungerende. Men som
forebyggende instans skulle
vi gerne have fat i personerne,
inden de glider ud i misbrug.
Det er også derfor, vi er her,
fortæller Oline Benzen, som
oplyser, at resultaterne af kur-
susforløbene er meget for-
skellige. Mens nogle kursister
påbegynder en uddannelse,
har andre fortsat vanskeligt
ved at overvinde den sprogli-
ge og kulturelle barriere i det
danske samfund.
I et forsøg på at skaffe flere
kursister og dermed sikre
Vesterbro- rådgivningskonto-
rets fremtid, vil man fremover
forsøge at nedsætte prisen for
det 10 måneder lange kursus,
der i dag koster 50.000 kroner
pr. kursist.
- Det er uhyre vigtigt at
bibeholde det forebyggende
arbejde. Jeg har selv oplevet,
at grønlændere, der var vel-
fungerende i Grønland, hur-
tigt fik problemer i Danmark.
De tror, det er nemt at finde
arbejde og bolig hernede. De
første 14 dage er selvtilliden
og troen stadig i behold, men
så går det hurtigt ned ad bak-
ke. De føler, ingen har brug
for dem, og så er der ikke
langt til misbrug af øl og
hash.
H j emmestyreansvar
ASS./ FOTO: AG