Atuagagdliutit - 31.12.1996, Side 10
10
Nr. 101 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit kalaallinit katsorsameqassapput
Atornerluisut Danmarkimiittut katsorsarneqartarnerat amigartoq
All. Chr. Schultz-Lorentzen
Kalaallit nakkaakkiartuinnar-
tut imaluunniit qallunaani i-
nuiaqatigiinni isiginerlunne-
qarlutik nakkaateriivissima-
sut inunnik isumaginnittunit
kalaallinit ilitsersomeqarne-
rusariaqarput tapersersorne-
qarnerullutillu. Qallunaagin-
naat isumaginnittut isumagin-
nittoritillugit inuunerat ta-
makkiisumik iluarsisinnaan-
ngilaq.
Isumaginninnermut siun-
nersorti Hans Chr. Petersen
taamak oqarpoq, København-
imi Kalaallit Illuanni ukiuni
sisamani suliassarsiorluni su-
lisartoq oqarpoq, taanna Chri-
stianiami Vesterbromilu ka-
laallit nakkaattoorsimasut
naapinniarlugit sulisarpoq,
taamaattumillu ukiuni arlalin-
ni kalaallit Københavnimi
ingerlanerliomerit akomanni
sulinermigut ajornartorsiu-
taannillu sammisaqarnermi-
gut pisunik ilisimannilluarlu-
ni.
Kalaallit
angujuminaatsippaat
Assersuutissaqarpoq maanna
inunnik isumaginninneq ka-
laallinut akornutaasoq.
Ukiut aappaata affap inger-
lanerani Københavnimi Chri-
stianshavnimi isumaginnin-
nermut siunnersortimik ataa-
siinnarmilluunniit kalaale-
qanngilaq. Siunnersortit ataa-
siinnaalluunniit kalaallit o-
qaasii kulturialluunniit paa-
sisinnaanngilaa. Uffa kalaallit
30-t - amerlasuut ajornartorsi-
utillit - Christianiami najugal-
lit, akuttunngitsumik inunnik
isumaginnittoqarfimmut saaf-
figinnittartut. Kalaallit Kø-
benhavnimi ikinnerussute-
qaannanngillat. Qallunaatut
naatsorsuussaallutik inooqa-
taanerminni inunnik isuma-
ginninnikkut ikinnerussute-
qartutut misigisinnaapput, i-
lungersuutigigaluarpaallu
kikkut tamarmik naligiimmik
pineqarnissaanni ilaarusuk-
kaluarlutik.
- Qallunaat inunnik isuma-
ginninnerat ataatsimut isiga-
lugu ingerlalluaraluarpoq, mi-
silittakkakkali naapertorlugit
inunnik isumaginnittut ka-
laallit kalaaleqatimik ajomar-
torsiutaannik samminnittut
amerlanerusariaqaraluarput.
Imminnut mattuttut
Ullumikkut kalaallit atorner-
luineq, ilaquttariinnikkut aaq-
qiagiinnginnerit, aliasunnerit
allatigulluunniit ajomartorsi-
utillit saaffiginnikkaangata
sulissunnissaat kulturikkut
oqaatsitigulluunniit aporfis-
saqartarpoq. Kalaallit qallu-
naat oqaasii tamakkiisumik
piginnaasaqarfiginngikkaan-
gatigik qallunaat isumagin-
ninnikkut periarfissat tamak-
kiisumik atorluarsinnaan-
ngilaat iluaqutigalugillu. Nas-
satarisarpaa amerlasuut im-
minnut mattuttamerat imal-
luunnit atornerluinerminnik
ingerlatitseqqiinnartarlutik,
Hans Chr. Petersen oqarpoq,
siunnersuisartut kalaallit ujar-
tuinnarnagit aamma kissaa-
tigaa ilinniarneq katsorsaa-
nermik ilaqartariaqartoq, taa-
maalilluni katsorsaaneq pit-
saanerusumik pilersaarusior-
neqarsinnaammat ingerlanne-
qarlunilu.
- Inunnik isumaginninner-
mut ilinniarneq naammanngi-
laq, inuit atomerlusut, aliasut-
tut ajornartorsiortulluunniit
katsorsarniassagaanni. Ta-
matumani pisariaqarpoq ator-
nerluisunik katsorsaaneq oqa-
loqatiginninnerlu ukiuni arla-
linni ilinniartariaavoq. Taa-
maattumik isumaqarpunga
Kalaallit Illuat ullumikkutut
siunnersuinermik atuutiin-
narnani kalaallinik siunner-
suisartunik anguniagalimmik
ilinniartitsisariaqartoq. Ka-
laallit illui suleqatigiissin-
naapput, ilaqutariit ataatsi-
moortulluunniit sulissunniar-
lugit suliartortarsinnaasut. A-
ngalasartuusinnaapput, qu-
lakkeemiassavaallu kalaallit
oqaaseqatiminnik katsorsar-
neqarnissaat, oqaatitigut kul-
turikkullu peqatigisaminnik,
Hans Chr. Petersen oqarpoq.
Hans Chr. Petersen-ip kis-
saatigaa Danmarkimi atomer-
luisut annertunerusumik sul-
littariaqartut, Namminersor-
nerullutik Oqartussanit taper-
sersomeqarlutik, naak taama-
tut sullissineq qaangerumi-
naakkaluartoq. Ingerlaaserli
taannaavoq. Namminersome-
rullutik Oqartussat 150.000
kronit akuersissutigisimavaat,
kalaallit atornerluisut katsor-
sameqamissaannut atomeqar-
sinnaasut, Danmarkimi kat-
sorsaaviit namminersortut aq-
qutigalugit ingerlanneqarsin-
naasut. Tamanna København-
imi Kalaallit Illuat suleqati-
galugu misiliinertut ingerlan-
neqarpoq. Tamanna iluatsis-
sappat eqqarsaatigineqarpoq
aaqqiineq Danmarkimi ka-
laallit illuinut allanut atuut-
sinneqarsinaasoq.
Vesterbro-mi kalaallit ikiaroornartumut nakkaassimasut namminneq inuuneqartarput.
Vesterbrokvarteret, hvor grønlændere er på hård narko og går deres egne veje.
Grønlændere bør behandle grønlændere
Mangelfuld misbrugsbehandling i Danmark
Af Chr. Schultz-Lorentzen
Grønlændere, der er i frit fald
på vej ned gennem den socia-
le nedstyrtnings-skakt eller
allerede sidder ubehjælpsomt
fast som ugleset bundprop i
det danske velfærdssamfund,
bør i langt højere grad have
vejledning og støtte af grøn-
landske sagsbehandlere. Kun
med danske sagsbehandlere
er der ikke optimal chance for
at bringe deres livsforløb ind i
harmoniske rammer.
Det mener socialrådgiver
Hans Chr. Petersen, der som
opsøgende medarbejder i
Grønlænderhuset i Køben-
havn i fire år har arbejdet med
de socialt tungeste grønlæn-
dere på Christiania og Vester-
bro, og derfor er en af de soci-
alarbejdere, der i krqft af sit
flerårige nærkontakt-arbejde
har fingeren på pulsen, når det
gælder kendskabet til proble-
merne blandt de dårligst fun-
gerende grønlændere i Kø-
benhavn.
For stormasket til
grønlændere
Der er mange eksempler på,
at det nuværende, sociale sik-
kerhedsnet er for stormasket
til grønlænderne.
I mere end halvandet år har
Socialcentret Christianshavn i
København for eksempel
været uden en eneste grøn-
landsk socialrådgiver i med-
arbejderstaben. Ikke een ene-
ste sagsbehandler forstår det
grønlandske sprog eller kul-
tur. Det til trods for, at godt
30 grønlændere - hvoraf man-
ge har store sociale problemer
- bor på det nærliggende Chri-
stiania, og derfor ofte er i
kontakt med det lokale social-
kontor. Grønlænderne er såle-
des ikke kun en minioritets-
gruppe i den københavnske
storby. Som danske statsbor-
gere kan de opleve sig selv
som en minioritet i et socialt
behandlersystem, der ellers
gør sig umage med at til-
stræbe lighed for alle.
- Nok fungerer det danske
behandlingssystem som hel-
hed udmærket, men al min er-
faring siger mig, at der er
behov for at få ansat langt fle-
re grønlandske behandlere til
at tage sig af vore lands-
mænds problemer.
Isolerer sig
- Når grønlændere i dag søger
hjælp på grund af misbrugs-
problemer, familiære uover-
ensstemmelser, sorg eller
andre kriser - besværliggøres
behandlingen ofte af en kultu-
rel og sproglig barriere. Be-
hersker grønlænderne ikke
det danske sprog fuldt ud, er
det svært at komme ind i det
danske behandlingssystem og
drage nytte af tilbudene. Kon-
sekvensen er, at mange risike-
rer at isolere sig eller fortsæt-
te misbrugsbanen, siger Hans
Chr. Petersen, som ikke alene
efterlyser flere grønlandske
socialrådgivere, men også
gerne så, at flere af dem kom-
binerede uddannelsen med en
terapeutisk ballast, så man
kunne tilrettelægge og udføre
en mere helstøbt behandling.
- Socialrådgiveruddannel-
sen er ikke nok, hvis man
reelt skal kunne behandle folk
i misbrug, sorg eller krise.
Her er det nødvendigt med en
flerårig uddannelse i mis-
brugsbehandling og terapi.
Derfor mener jeg, at Grøn-
lænderhusene, der i dag alene
har rådgivende funktion
inden for dette felt, burde
arbejde mere målrettet og sat-
se på at uddanne profesionel-
le, grønlandske behandlere til
at varetage disse opgaver.
Man kunne f.eks. samarbejde
husene imellem og oprette et
korps, der kunne trækkes på,
når familier eller grupper hav-
de behov for behandling. Et
slags rejsehold, der ville sik-
re, at grønlændere blev be-
handlet af mennesker, de
sprogligt og kulturelt var på
lige fod med, siger Hans Chr.
Petersen
Hans Chr. Petersens ønske
om en forstærket indsats
omkring misbrugsarbejdet i
Danmark, støttes af Hjemme-
styret, selv om der ikke er
fodslag i den praktiske ud-
møntning. Men retningen er
den samme. Hjemmestyret
har således bevilget 150.000
kroner til, at grønlandske mis-
brugere kan få økonomisk
støtte til afvænning på private
ambulatorier i Danmark. Der
er tale om et forsøg i samar-
bejde med Grønlænderhuset i
København. Bliver det en
succes, er det tanken at udvi-
de ordningen til de øvrige
grønlænderhuse i Danmark.
Peqqissaasut
iliuuseqaqqusipput
»Naalakkersuisut paase-
reersimasariaqaraluarpaat
piffissami sivikitsumi paar-
lattaasartorpassuamut paar-
lattaasarfinnillu peqqissaa-
sunut, Danmarkimut/Is-
land-imut napparsimasunik
aallartitsisarnernut il.il. inu-
iaqatigiit akissaqanngim-
mata«, peqqissaasut ilaa-
sortanut quppersagaanni
Tikiusaami allaaserisami
pingaamermi taamatut al-
lassimavoq. Imatullu na-
ngippoq:
»Aningaasat naleqqun-
nerusumik atorneqarsin-
naapput, akissarsiat ator-
feqarnermilu atugassat
Danmarkimit peqqissaasu-
nut pilerinamerusunngorlu-
git, kiisalu minnerunngitsu-
mik maannakkut atorfilin-
nut iluaqutissanngorlugit
tamaanilu nunami ilinniar-
lutik peqqissaasunngortut
tigummiinnarneqarsinnaa-
sunngorlugit pitsanngorsar-
neqamerisigut.
Peqqissaasut Kattuffiat
neriuppoq Marianne Jen-
sen-ip naalakkersuisuni ila-
asortat sinneri paasitissin-
naassagai maannakkorpiaq
qanoq iliuuseqartoqartari-
aqameranik kiisalu piffis-
saq ungasissoq eqqarsaati-
galugu pilersaarusiortoqar-
tariaqameranik.
Peqqinnissaqarfik aju-
tuuissanngippat pineqartoq
piaartumik aaqqiiffigine-
qartariaqarpoq!!!
Peqqissaasut Kattuffiata
ilaasortani juullimi pilluaq-
quai ukiortaarsiorluaqqul-
lugillu.
ijersker
kræver handling
»Det burde være indlysen-
de for Landsstyret, at sam-
fundet ikke har råd til de
mange kortidsvikarer og
vikarbureau-sygeplejer-
sker, patientoveiflytninger
til Danmark/Island m.m.«,
står der at læse i lederen i
Tikiusaaq, som er sygeple-
jerskernes medlemsblad.
Og bladet fortsætter:
»Pengene kan bruges
mere hensigtsmæssigt ved
at forbedre løn- og ansæt-
telsesvilkår til et niveau,
som kan tiltrække sygeple-
jersker fra Danmark, samt
ikke mindst tilgodese de
nuværende ansatte og fast-
holde dem og de nye grøn-
landskuddannede sygeple-
jersker.
Peqqissaasut Kattuffiat
håber, at Marianne Jensen
kan få det samlede Lands-
styre overbevist om, at situ-
ationen kærver handling
her og nu samt langsigtet
planlægning.
Det haster med at få en
afklaring på området, hvis
sundhedsvæsenet ikke skal
bryde helt sammen!!!
Peqqissaasut Kattuffiat
ønsker medlemmerne en
glædelig jul og godt nytår.«