Atuagagdliutit - 31.12.1996, Qupperneq 14

14
Nr. 101 • 1996
T^ÉaajZ'ap'i/é/'eL £/£
GRØNLANDSPOSTEN
- Mititut toqungasutut ippugut, Aputsiaq Janussen oqarpoq.
- Nannutut misigigutta ajunnginnerugaluarpoq.
Piniartut tigusalluurmiit
Allattoq Aputsiaq Janussen
Ukioq 1997 »qaratsat ukiuat-
tut« suaarutigineqarpoq. Qa-
ratsanik ilisimatusamerup an-
nertuumik aallunneqamissaa
piareersarneqarpoq. Aviisini
quppersakkanilu assigiin-
ngitsuni allaaserisat arlallit
atuareerlugit paasisoraara
nappaatit pinaveersaartinniar-
neqarlutillu akiomiameqartut.
Neriuppunga tamaani Kalaal-
lit Nunaanniittugut qaratsap
atortutut pitsaalluinnartutut
inuiaqatigiinni sunik tamanik
aqutsisutut atorneqarsinnaa-
nera aallukkumaarlutigu. Qa-
rasaq orsumik, nassitsissuti-
nik tigooqqaasunillu sanaa-
jusoq - taamaakkaluartorlu
asseqanngitsoq imaannaan-
ngitsorlu!
Piumasat allanngorput
Perorsaanermut, tarnip pis-
susaanik ilinniamermut kiisa-
lu ilisimatusamerup qiimmat-
tarfiusup sinneranut atatillugu
»kapuutit«, »nakorsaatit«
»periutsillu« pitsaasut pivi-
usunngorsimapput. Meeqqat
atuarfiata inummut kræftertu-
mut assersuunneqarnerani
paasisoraara napparsimasoq
aaqqinnissaminik soqutigin-
ninngitsoq - imaluunniit peri-
arfissanik takusaqassalluni
sanngiippallaalersimasoq.
Tekniki atorlugu ilisimatit-
sisamermi annertoorsuarnik
pisoqarsimavoq, sorpassuillu
allanngortinneqarnerinik ki-
nguneqartussaavoq - ilinniar-
titaaneq ilanngullugu. Allan-
ngortitsineq qaquguluunniit
pisussaavoq, kisiannili CD-
ROM-inik nuuteeqqanik ord-
bog-italinnik, matematik-i-
mut, oqaluttuarisaanermut, fi-
losofi-mullu tunngasunik ka-
laallisuunik soqanngilaq...
Tatisimaneqartutut misigin-
ngilagut? Innuttaasut tamar-
mik immikkut pc-qalemissaat
anguniagaasariaqqarpoq.
Taannattaaq suliassaqartitsi-
nissamut periarfissaasariaqar-
poq - tamattami diamantisior-
sinnaanngilagut uuliasiorsin-
naanatalu!
Piniartut timmisallu
nujuitsut
Periarfissat atorluarnagit i-
nuunermut angujuminaatsutut
misigisimasatsinnut isigin-
naaginnarluta sinngutiinnas-
sagutta angusaqamavianngi-
lagut. Ikiuutisisartutut inoo-
rusunneruvugut, uuliamik
nassaartoqamissaanut - Jesu-
sip makeqqinnissaanut - utaq-
qiinnartut - tamatumalu sani-
atigut qulakkeemsuttarparput
tallimanngorpat, arfininngor-
pat immaqalu sapaatiuppat
fiistemissarsuatsinnut naam-
mattorsuarnik immiaaraate-
qamissarput.
Piniartutut inuugallaratta
aniguivugut - qaannamik nas-
saarluta ukiorlunnersuilu ani-
gorlugit. Ajoqersuiartortut ti-
kimmata inuunermik allamik
tunngaveqalerpugut. Aqunne-
qarluta, nanertugaalluta rau-
misitaallutalu, siullermik
Guutimut, kingomagut nuna-
siaatilinnut maannakkullu
imigassamut fjemsynimullu.
Ukiorluuneri anigortarpagut,
kisiannili piniartorsuartut i-
nuuneq usorsisimaarnerlu
tammariartorpoq, nammineq
pisaqartannginnatta, kisianni
uumasutut nujuitsutut ataatsi-
moorussamik tapiissutinik
nerlersomeqarlutalu aliikku-
sersorneqarluta. Timmissat
namminneq nerisassaminnik
ujarlersinnaanngitsut SUUP-
PAT? Mitit toqungasut mat-
tusimasut! Pip pip. Kinami
nanoorusunnerua? Wraaa!!!
Ukiut marluk-pingasut
tamaangaannartarput
Meeqqat atuarfii ukiorpassu-
anngortuni klassikkaarlugit
atuartitsisarpoq, tamatumani
inooqatigiinneq pitsaasortaa-
sunut ilaalluni. Ikinngutiin-
nerit nukittuut pilersinneqar-
tarput inooqatigeeriaatsillu
naleqqussameqartarlutik. A-
taasiakkaat nakkaannartarput
- uumisaameqartarlutik, una-
tarneqartarlutik taamatullu
pineqartamertik ukiorpaalun-
ni ullut tamaasa misigisaria-
qartarlugu. »Aap, aap... inuia-
qatigiit sinnerini aamma taa-
maattoqarpoq - tamanna
naammagiinnartariaqarpar-
put.« Imminnut aallaallutik
imminunngikkunik imileru-
maarput aappatilluunniit una-
tartarlugit.
ilinniartitaanermi atuartut
24-iusarput ilinniartitsisorlu
ataasiusarluni - uppemarsaa-
titaqanngitsumillu imatut o-
qarusuppunga: Ukiuni atuar-
fiusuni qulini ukiut marluk-
pingasut siunertaqanngitsu-
mik atomeqartarput - paarlat-
sit unioqqutitsillutik video-
mik attartorlutik isiginnaartit-
sisarput akissarsiassatillu ti-
gusarlugit, paarlatsissaqan-
ngippat - illoqarfimmukarluni
isiginnaarusaarneq, ilinniar-
titsisut atuartut nerisut, imer-
tut ukamaartulluunniit isigin-
naamsunnemaat, sianeq sia-
neraangat minutsit marluk-
pingasut qaangiuppata ilinni-
artitsisoq takkutissaaq, soraa-
lemermi sianeq sianinnginne-
rani minutsit marluk-pingasut
sioqqullugit atuartut soraar-
tinneqassapput... Taamaalil-
luni agguaqatigiisillugu in-
nuttaasumut ataatsimut ukiut
marluk-pingasut tamaangaan-
nartinneqassapput.
Qimussit, snescooterit
cybemaut-illuunniit
Oqaannarta: Atuartitsinermi
atukkat ajorluinnarput. Ilinni-
artitsisut pissutsit ingerlaan-
nartinniarlugit akersuupput,
kisianni inunnit toqqakkat
takorluugaat pisinnaasaallu
naak? Naak tamikkut sungi-
usarsinnaanerat, ulaperulun-
nermik unitsitsisussat nap-
paatinillu pinaveersaartitsi-
sussat? Naak teknikerit mi-
nutsimut oqaatsinik 1000-inik
uatsinnut ilinniartitsisussat?
Naak pisinnaatitaaffitsinnik
pisussaatitaaffitsinnillu uat-
sinnut ilinniartitsisussat?
Naak kisitsinermi/matematik-
imi ilinniagassagut, nalunaar-

Fangere eller fanger
Af Aputsiaq Janussen
Året 1997 er blevet erklæret
»hjerneåret«. Der bliver lagt
op til en større fokusering på
hjerneforskningen. Efter at
have læst flere artikler i for-
skellige aviser og blade slog
det mig, at fokuseringen
hældte i retning af forebyg-
gelse og bekæmpelse af syg-
domme. Jeg håber vi i Grøn-
land kan fokusere noget mere
på hjernens potentiale som et
unikt værktøj, som styrer alt i
samfundet. En masse af fedt,
afsendere og modtagere - og
alligevel så unik og fanta-
stisk!
De ændrede
forudsætninger.
Inden for pædagogik, psyko-
logi, samt resten af den mun-
tre videnskab er der dukket
effektive »vacciner«,
»medikamenter« og »meto-
der« op. Sammenlignes fol-
keskolen med en syg kræft-
patient forekommer det mig,
at patienten enten ikke er
interesseret i sin helbredelse -
eller også er for svækket til at
se mulighederne.
Der er sket en eksplosion
inden for informationstekno-
logien, som på sigt vil føre til
en ændring på mange områ-
der - inklusiv undervisningen.
Denne ændring kommer nok
før eller siden, men alligevel
findes der ikke grønlandske
CD-ROM plader med ord-
bøger, matematik,historie, fi-
losofi... Føler vi intet som
helst pres? En pc til hver ind-
bygger burde være målet. Her
ligger også beskæftigelses-
muligheder - vi kan jo ikke
alle samle diamanter og pum-
pe olie op!
Fangere og tamme
burfugle.
Når vi ikke griber mulighe-
derne, men dvaske ser til-
værelsen som et uoverskue-
ligt kaos og lægger os til at
sove, kommer vi ingen vegne.
Vi vil hellere leve som
bistandsklienter, der venter på
olieeventyret, Jesu genkom-
me - mens vi sikrer os, at der
er nok bajere til »stur fiist« på
fredag, lørdag og måske søn-
dag.
Som fangere klarede vi os -
opfandt kajakken og overle-
vede de hårde vintre. Med
missionærerne blev vi bundet
til et andet liv. Styret, under-
trykt og fordrejet først mod
Gud, siden mod koloniherrer-
Naak kisitsinermi/matematik-imi ilinniagassagut, nammineq aningaasaqarnitsin-
nik aqutsinissamut atugassagut, Aputsiaq Janussen ilanngussamini aperivoq.
- Hvor er elementer i rening/matematik, som skal lære os at holde orden
i den personlige økonomi, spørge Aputsiaq Janussen i sit indlæg.
ASS7 FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN