Atuagagdliutit - 31.12.1996, Qupperneq 16

16
Nr. 101 • 1996

GRØNLANDSPOSTEN
Ilisimatusamerap ingerlanera (II)
All. Aqqaluk Petersen, Laboratoriecentret, Rigshospitalet nakorsaanerugallartoq
Issittumi peqqinnissaq pillu-
gu ilisimatusamermut profes-
sor, Peter Bjerregaard, Dansk
Institut for Klinisk Epedimio-
logi (DIKE) A/G nr. 92,
1996-imi Kalaallit Nunaanni
ilisimatusamerup atuunnera-
nut tunngasunik ilanngussan-
nut akissuteqarpoq. Peter
Bjerregaard isumaqarpoq
»isummakka tunngavilersor-
luarikka«, tassa ilisimatusar-
nermi naammassisasat ilisi-
matuunit nalilemeqartaria-
qartut, tamanut saqqummitin-
nginnerini. Imaaginnanngit-
soq inuiaqatigiinnik peqqis-
saaneq ileqqullu allat eqqar-
saatigalugit isumakka ullut-
sinnut naleqqutinngitsut. Nu-
annaarutigaara Peter Bjerre-
gaard isumaqarmat tunngavi-
lersuuteqarluartunga, isuma-
qatigiinnerpulli kulturit apo-
raannerattut arlalitsigut nali-
lerpara.
Kulturit aporaannerat
Isummat ilisimatusarnermik
aallaavillit kulturillu aporaan-
nerannik aallaavillit matuma-
ni taakkartorpakka ilisimatu-
sameq atuutereersoq aallaavi-
galugu taasakka Peter Bjerre-
gaard-ip isumaqatigai. Aam-
malu eqqartorneqarput Peter
Bjerregaard-ip inuup sannaa
inuiaqatigiillu aallaavigalugit
ilisimatusamertut taasai, al-
laaserisaani ileqqunik alianik
isumaqarfigai. Aammattaaq
ilisimatusameq qanoq anner-
tutiginersoq apeqqusemerani
kulturikkut aporaaffittut i-
summerfigineqarpoq. Asser-
suutigalugu qaqugukkut (kif-
faanngissuseqartumik) ilisi-
matusartoqarpa, inuiaqatigiit
peqqinnerat eqqarsaatigalugu
qaqugukkut aqutsisut aalaja-
ngigaannik peqqinnissaqar-
fimmut nalunaarusiortoqar-
tarpa?
Apeqqut kingulleq oqallin-
nermi matumani soqutiginar-
neruvoq, qaangiinnassavarali,
tamannami itinerusumik eq-
qartomiaraanni tusagassiuutit
tulluuppallaarunganngillat.
Peter Bjerregaardilli ilan-
ngussamini aalajangersima-
OG PÅ NUUSSUAQ:
2-2202
sumik isumai aallutissavakka.
Paatsoortoqaqqunagu er-seq-
qissassavara, ilanngussanni
siullermi ilaatigoortumik inu-
iaqatigiit peqqissusaat aqut-
sisoqarfiillu peqqinnissamut
isumaat ataatsimut isigalugu
tunngavilersuutinni eqqartun-
nginn akkit.
Isumaqataalluinnarpunga
inuiaqatigiinni kalaallini peq-
qinnissakkut ajornartorsior-
toqartoq. Qanoq annertutigi-
nera ilisimavarput, pingaartu-
mik inuiaqatigiit akornanni.
Taamaattumik Peter Bjerre-
gaard ilumoorpoq, inuiaqati-
giit peqqinnissaannut ajor-
nartorsiutit pingaarnerusut,
taamaattumillu pisariaqarpoq
inuiaqatigiit akornanni ilisi-
matusamissat, soorlu inunnik
isumaginnittut, polit.-it, inuup
sannaanik ilisimasallit ima-
luunniit tarnip pissusaanik
ilisimasallit. Tamalumuuna a-
nguniameqassaaq pisartut qa-
noq akulikitsiginerannik ki-
sitsinerit piinnarnagit aam-
mattaaq aallaavigisinnaasaat
paasiniarlugit pisoqassam-
mat.
Tamakkunani ilisimatusar-
nikkut paasisat suugaluiluun-
niit nunat tamat ilisimatusar-
nikkut tusaataasigut saqqum-
miunneqartassapput. Ilisima-
sakka naapertorlugit inuiaqa-
tigiit peqqissusaannik ilisima-
tusamerit pillugit skandinavi-
ami nunallu tamat ilisima-
tuussutsikkut tusaataannik
peqarpoq, ilisimatusarnikkut
paasisat (pitsaasut) saqqum-
miunneqarfigisinnaasaat, al-
laaserisat tulleriiaat atorlugit
saqqummiunneqarsinnaasut,
paasisat ima annertugippata
arlalinngorlugit saqqummiun-
neqartariaqarpata. Aammat-
taarmi assersuutigalugu Uge-
skrift for Læger inuiaqatigiit
peqqissusaat pillugu akuttun-
ngitsunik saqqummersitsisar-
poq.
Ilisimatusamerup
nalilerneri
Peter Bjerregaard-ip peer-
review tunngavigalugu inuia-
qatigiit peqqissusaannut tun-
ngasut atomeqartarnerat isor-
nartorsiorpaa.
Periuseq peer-review ilisi-
matusamermi nunarsuaq ta-
makkingajallugu atorneqar-
poq, immikkut ilisimasallit
angusanik saqqummiussin-
nginnermi naliliisinneqaq-
qaartarlutik. Pinngortitaq pil-
lugu ilisimatusamerit kisimik
sammineqanngillat, aammali
doktorinngorniarluni nalu-
naarutit sunut tamanut tunn-
gasut nalileqqaarneqartarput.
Inuiaqatigiit peqqissusaat pil-
lugu aammali inatsisitigut
ilisimatuussutsikkut doktorin-
ngomiarnermi aamma nali-
Qilalukkap mattai nutaat
Kitsissuarsunniit
Timmisartukkut nassiunnerata akia ilanngutereer-
lugu qilalukkap mattaa kiilumut 125 kr. Poortukkap
minnerpaaffissar^a 10 kg. Mattak akeqartoq 1250
kr. Saaffigineqartussaq: Sarpik I/S, Kitsissuarsuit.
Telefon 4 17 63. Telefax 4 17 63. Kaj O. Larsen

DEBAT
liisoqart armat.
Periut peer-review ilisima-
tuussutsikkut nalileeriaatsini
nunarsuaq tamakkerlugu aku-
erisaavoq, taamatullu nali-
leeqqaarsimanngikkaanni ili-
simatusarnikkut misissukkat
inerneri saqqummiukkumi-
naassapput. Peter Bjerre-
gaard-ip taasaatut allani ataa-
siakkaani ajomartorsiutaasin-
naavoq, tamannali pissutsinik
tunngaviusunik allanngortit-
sinngilaq.
Ataasiakkaaginnaat tun-
ngavigalugit tunngavilersuu-
siomiaraanni aaqqissuulluak-
kamik paasinartumillu ataqa-
tigiittunik saqqummiussiniar-
neq ajomakusuussaq. Inuia-
qatigiit peqqinnissaat »allatut
ileqqoqarneq« pillugu Peter
Bjerregaard-ip isumai isuma-
qatiginngilakka. Akerlianik i-
sumaqarpunga inuiaqatigiit
peqqissussaat pillugu ilisi-
matuussutsikkut saqqummi-
uttakkat nutaajungajammat.
Inuiaqatigiit peqqissusaat
immikkut inissisimanera tun-
ngavigalugu, inuiaqatigiit eq-
qaanniittut ataqatigiinneran-
nut tunngavia peqqutigivillu-
gu, siunnersuisarneq eqqar-
torneqarsinnaammat, pi-
ngaanngitsuunngilaq paasis-
sutissat sukumiisumik naliler-
neqareertassammata. Tama-
tumani eqqarsaatigaakka ilisi-
matuussutsikkut tunngaviler-
someqarluarsimanissaat.
Forskningens relevans (II)
Af Aqqaluk Petersen, konstitueret overlæge på Klinisk biokemisk afdeling,
Laboratoriecentret, Rigshospitalet
Forskningsprofessor i Arktisk
Sundhed Peter Bjerregaard
fra Dansk Institut for Klinisk
Epidemiologi (DIKE) har i
A/G nr. 92, 1996 svaret på et
indlæg, jeg havde om rele-
vans i forskningen/forsknin-
gens relevans, specielt i
Grønland. Peter Bjerregaard
mener, at jeg »argumenterer
udmærket« for mine syns-
punkter om, at det er vigtigt at
forskningsresultater vurderes
videnskabeligt, før de eventu-
elt publiceres i en populær
form. Det gælder bare ikke
den mere »samfundsmedicin-
ske og det »samfundsfaglige«
område, der har »andre tradi-
tioner« og hvor mine syns-
punkter »ikke (er) gyldige«.
Jeg er da skam glad for, at
Peter Bjerregaard mener, at
jeg argumenterer udmærket,
men jeg opfatter uenigheden
som et kultursammenstød på
flere planer.
Kultursammenstød
For første er det et kultursam-
menstød mellem synspunkter
med udgangspunkt i grund-
forskning, som jeg i denne
forbindelse repræsenterer og
synspunkter med udgangs-
punkt i anvendt forskning,
som Peter Bjerregaard her til-
slutter sig. For det andet mel-
lem det, Peter Bjerregaard
kalder biomedicinsk forsk-
ning og samfundsmedicinsk
forskning, der i hans indlæg
tillægges andre traditioner.
For det tredje, og måske nok
på det dybeste niveau, er det
et kultursammenstød på op-
fattelsen af hvad forskning
egentlig er for en størrelse.
Hvornår er det for eksempel
(fri) forskning, og hvornår er
det en forvaltningsorienteret
rapport til sundhedsadmini-
strationen for nu at tage et
samfundsmedicinsk eksem-
pel?
Dette sidste spørgsmål er
måske nok det mest interes-
sante i denne debat, men jeg
vil lade det ligge her, fordi
dagspressen nok ikke er det
bedste forum for en dybere-
gående behandling og diskus-
sion af netop dette emne. I
stedet vil jeg koncentrere mig
om de konkrete synspunkter,
Peter Bjerregaard fremlægger
i sit indlæg. Jeg skal dog for
fuldstændighedens skyld un-
derstrege, at jeg i mit oprinde-
lige indlæg specifikt delvist,
men også kun delvist, fritog
samfundsmedicin og admini-
strativ medicin fra min gene-
relle argumentation.
Jeg er fuldstændig enig i, at
der er en række påtrængende
sundhedsproblemer i det
grønlandske samfund. Sund-
hedsproblemer hvis omfang
vi jo kender udmærket, speci-
elt de samfundmedicinske.
Peter Bjerregaard har derfor
ret i, at de samfundsfaglige
problemstillinger er domine-
rende, hvorfor der er et stort
behov for forskere med sam-
fundsfaglig og humanistisk
indsigt, det være sig sociolo-
ger, polit.’er, antropologer
eller psykologer. Netop for at
bevæge sig fra optællinger af
hyppigheder til en egentlig
afdækning af mulige årsager.
Men selv i disse områder
vil forskningsresultaterne pri-
mært publiceres i en viden-
skabelig form, det være sig i
monografier, licentiatafhand-
linger, doktordisputatser eller
som en række artikler i rele-
vante internationale viden-
skabelige tidsskrifter. Inden-
for det samfundsmedicinske
område findes der så vidt jeg
ved både skandinaviske og
mere globale videnskabelige
tidsskrifter, hvor (gode)
forskningsresultater kan pub-
liceres, eventuelt i form af en
række artikler, hvis resultater-
ne er så omfattende, at de skal
deles op. Et nationalt tids-
skrift som Ugeskrift for Læ-
ger har også jævnligt artikler
af mere social- og samfunds-
medicinsk art.
Vurdering af forskning
Peter Bjerregaard kritiserer
også anvendelsen af peer-
review princippet i samfunds-
medicin, der har »andre tradi-
tioner«.
Peer-review princippet er
næsten universelt anvendt i
alle former for forskning,
hvor anerkendte eksperter
vurderer forskningsresultater-
nes videnskabelige lødighed
og originalitet (nyhedsværdi),
før de publiceres og dermed
anerkendes. Det gælder såle-
des ikke kun naturvidenska-
ben, »biomedicinen« eller
ved bedømmelse af en tids-
skriftartikel, men bliver også
anvendt til bedømmelse af
licentiatafhandlinger (Ph.D.)
og doktordisputatser indenfor
alle fagområder. Det gælder
selvsagt både ved bedømmel-
sen af en .samfundsmedicinsk
doktorafhandling som ved be-
dømmelsen af en juridisk
doktordisputats.
Peer-review princippet er
så universelt anerkendt som
det bedste princip til forsk-
ningsvurdering, at det må
være svært at kalde resultater
fra en undersøgelse for forsk-
ning, hvis de ikke først har
været igennem dette filter. At
der i enkelte tilfælde kan være
problemer, som Peter Bjerre-
gaard nævner, ændrer ikke
ved denne fundamentale
kendsgerning.
I øvrigt er det svært at føre
en systematisk og logisk sam-
menhængende argumentati-
on, hvis den baseres på et
enkelt tilfælde. Her deler jeg
ikke Peter Bjerregaards hold-
ning om at samfundsmedicin
har »andre traditioner«. Sna-
rere tværtimod bør samfunds-
medicinen næsten jomfru-
nalsk fastholde den videnska-
belige tilgang.
Netop på grund af sam-
fundsmedicinens specielle
status med den indbyggede
tætte kontakt til det omgiven-
de samfund, hvor rådgivning
nemt kan komme på tale, er
det desto mere vigtigt, at
informationerne er vejet på en
guldvægt. Det vil sige viden-
skabeligt funderede.
Nuna Med '97
Allattoq Peter Bjerregaard, nunani
issittuni peqqissutsimik
ilisimatusamermut professor-i
AG nr. 98-imi decembarip
ulluisa 17-aneersumit Finn
Becker Christensen assigiin-
ngitsunik isornartorsiuivoq.
Pingaaarnerpaatut allaaserisa-
mini FBC-p nalunaarutigini-
annguatsiarpaa Kalaallit Nu-
naanni peqqissusermik ilisi-
matusarnerit FBC-p isurnaa
malillugu aaqqissuunneqarsi-
manngimmata. Tamannali i-
luaqutaasussatut nalilerneqar-
sinnaavoq.
Grønlandsmedicinsk Sel-
skab-imi, Nuna Med ’97-imik
september 1997-imi ataatsi-
meersuamissamik aaqqissui-
sunit marluusunit aappaanni,
siulittaasutut akerliusariaqar-
punga FBC-p ilungersuuti-
gimmagu ullormut oqaluuse-
risassat Qallunaat Nunaanniit
aaqqisuuneqamerarmagit. A-
taatsimeersuamissamut aaq-
qissuisuusussat arfiniliupput,
taakkunanili tallimat Kalaal-
liit Nunaanneersuullutik. I-
maannginnerpa ullormut oqa-
luuserisassat FBC-p naamma-
gittaalliutigigai Maniitsumiit
aallaaveqanngimmata? Er-
seqqissarusuppara ataatsime-
ersuarnerup anguniarmagu
Kalaallit Nunaanni peqqissut-
simik ilisimatusarnikkut su-
naanersoq saqqummiutissal-
lugu oqallisigissallugulu assi-
giinngitsunik ilisimasalinnik
peqataaffigineqartunik. Kik-
kut tamarmik Kalaallit Nu-
naanni peqqissusermik ilisi-
matusartut, ilisimatoorsuit ili-
simatusarnermullu aatsaat
aallarteqqammersut kiisalu
sunngiffimminni ilisimatu-
sartut, peqataanissaminnut ti-
killuaqquneqarput. FBC-llu
Nuna Med-imut isomartorsi-
utai tunngaviusinnaanngillat
Nuna Med-ip isurnaa angu-
niagaalu inunnut ikittunngua-
nut toqqakkanut kisimi peqa-
taaffigineqartussatut allan-
ngortissallugu.