Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 09.01.1997, Qupperneq 22

Atuagagdliutit - 09.01.1997, Qupperneq 22
22 Nr. 02 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN Nunani allani unammisartut svmgiusamerasariaqarput Maryvonne Rosing Canadamit tikittoq nutaanik paasisaqarluni Quebec-ip eqqaani ujakkaarluni unammiffiusoq alianaatsorsuarmiippoq. Langrendsområdet ved Quebec ligger i et ualmindelig naturskønt område. (JB) - Maryvonne Rosing, kalaallit ujakkaartartut Conti- nental Cup-imi - imaluunniit Canada Cup-imi - Quebec-ip eqqannguani unammiartorsi- masunut pisortaasoq oqarpoq nunatsinni sisorartartut inu- usuttut piukkunnarsamissaat pikkoriffiginngikkipput. - Unamminemi taamaattuni ujamippassuit pissarsiarisar- pagut, ukiorli manna ikittuin- naapput. Nukarliunerinnaat pitsaasunik angusaqarput, imaassimassaarlu utoqqaa- nerulaat sungiusamissaannut atugassarititaasut ajortut. Unammisaqattaarnerit nalaanni napparsimanernik nalaanneqaraluarpugut, Ma- ryvonne Rosing oqaluttuar- poq. - Assersuutigalugu neri- uutigilluagarput Janus Ei- gaard nualluppoq, naallu ullut ingerlanerini qaangiiartoralu- arluni, pitsaanemillu angusa- qariartoraluarluni, sukkul- luunniit qaangiivinngilaq, angusaanilu malunnarpoq. - Kiisalu Marianne Lyberth aamma Andrea Sørensen nap- parsimallutik sapinngisatik naapertorlugit angusaqanngil- lat. Atuameq aalluppaat - Ataatsimulli isigalugu malu- giniartameqassaaq nunat ta- mat akomanni pitsaaneq ap- pariartortoq, unammisartut utoqqaliartortillugit, Mary- vonne nangippoq. - Taamaat- tumik isumaqarpunga immik- kut ilungersuutigisariaqarip- put inuusunnerit ujakkaartar- tutut ineriartornerat tamaat sungiusarneranni pitsaaner- paanik atugassaqartissallugit. - Ajomartorsiutaavoq ujak- kaartartut taamaallutik atuar- nertik allullualertaraat - soor- lu ilinniamertuunngomiat, su- ngiusamissaminnullu piffis- saalatsisarlutik. Taamaattu- mik pikkorissusiminnut tul- luuttumik periarfissinneqarlu- tik ineriartortanngillat, taa- maalillutillu nunanut allanut naleqqiullutik kinguariartor- tarlutik. Arlaatigut iliuseqar- tariaqarpugut, imaluunniit nu- narsuaq tamakkerlugu unam- misartut akornanni naam- maannartunik angusaqartar- nerat akueriinnartariaqassa- varput. - Qanoq iliortoqarsinnaa- va? - Nunani allani assingusu- nik iliorsinnaavugut. Meeqqat inuusuttulluunniit ullormut nalunaaquttap akunnerini marlussunni sungiusarnis- samut periarfissaqartariaqar- put, ullumikkullu atuarneq ilinniamerlu taamatut aaqqis- suunneqartillugu taamaalior- sinnaanngillat. - Siunnersuutigisinnaavara timersortartut pitsaanerit - si- sortartuinnaanngitsut - Nuum- mut katersuutsillugit, ilinniar- nerisa ingerlanissaat pilersaa- rusiorlugu, nunat allamiunut angummannissaannut pisari- aqarmat. - Assersuutigalugu ilinniar- nertuunngorniarneq ukiuni sisamani ingerlanneqarsin- naavoq, inuusuttut sungiusar- nissaminnut piffissaqarnis- saat anguniarlugu akunnemi ikinnemi atuartittarlugit. Ul- lumikkutut itsillugu ilinniar- neq timersomerlu ataatsikkut aallussinnaanngilaat, tupin- nanngilarlu ilinniarnertik pi- ngaartinnerusarmassuk. Ilin- niarnerminnimi siunissamin- nut qulakkeerisarput. Angerlarsimaannarluni - Atuameq timersomerlu a- taatsikkut aallunnissaannut periarfissiinikkut eqqortumik isumatuumillu iliortoqassa- galuarpoq. Taamaaliomikkut inuusuttut nunani allani atua- riartortittarnerat pinngitsoor- neqassagaluarpoq, soorlu si- sorartartut Norge-liartittari- gut. Soomnami nunani allani timersornikkut piginnaasaqa- lerluarnitik iluarusuutigisar- paat, inuusuttulli amerlasuut angerlarsimaffitsik qimakku- suppallaanngilaat, taamaattu- mik nunatsinniiginnarlutik timersornikkut ilinniamikkul- lu pisariaqartitamik annertu- nersaat iluarusuutigissagalu- arpaat. - Isumaqanngilatit Nuup avataani illoqarfimmi allami- ut akerliunissaat timersor- tartumik pitsaanersaat Nuuli- artinneqarpata, illoqarfun- minni timersomerup qajfas- sarnissaralua pinngitsooru- nikku? - Aap, taamaassorilluinnar- para, apeqqutaaginnarporli qanoq angusaqarusutsiginer- sugut, illoqarfiillu ataasiak- kaat timersullaqqissuutitik tu- saamasanngorlutik pitsassu- arnik angusaqartalernissaat omigigunikku ukiuni arlalin- ni iperalaarsinnaasariaqar- paat. Maryvonne Rosing Cana- damiinnermini amerlasuunik maluginiagaqarpoq. Ataatsik- kut saqqummiussinnaanngin- natsigit normuni tulliuttuni uterfigeqqikkumaarpagut. Quebec-imilu unammisaqat- taamemi angusat aamma ki- nguartilaassavagut. Allaaserisamulli uunga ilassuteqarpoq Canadami Ka- laallit Nunaat soqutigineqar- luartoq, maluginiarpaalu ca- Janus Eigaard, nuallulersimasoq Quebec-ip eqqaani Continental Cup-ernerup nalaani qummukajaakkut tusaamanerlutakkut majuartoq. Den influenza-ramte Janus Eigaard på vej op ad en dræberbakke under Continental Cup ved Quebec. nadamiut tamaaniittut nunat- sinnut takomariartinnissaan- nut sunnemiagassatut tulluut- tut. - Unammisaqattaarnerit nalaanni ujakkaamissarsuaq Arctic Circle race pillugu us- sarssaarutit agguaappagut, a- ningaasaliisutta ilaat Green- land Tourism sinnerlugu. Ta- manna pissaaq poorskilemera sapaatit akunneranik ataatsi- mik sioqqullugu, maluginiar- parpullu ujakkaamissarsuaq soqutigineqarluartoq. Bedre træningsvilkår til international top-idræt Maryvonne Rosing hjem fra Canadatur med ny erkendelse i bagagen (JB) - Maryvonne Rosing, der var leder på det grønlandske langrendslandsholds rejse til Continental Cup - eller Cana- da Cup, som det også kaldes - lidt uden for Quebec siger, at vi her i landet er for dårlige til at udvikle de unge skiløbere. - Vi er vant til at hente mange flere medaljer ved dis- se konkurrencer, men i år blev det ikke til så mange. Kun de yngre løbere klarede sig rigtig godt, og det må betyde, at træningsvilkårene for de lidt ældre ikke er gode nok. - Ganske vist har vi rent sportsligt været plaget af syg- dom under konkurrencerne, fortæller Maryvonne Rosing. - Det ramte for eksempel vort store håb, Janus Eigaard, der fik influenza, og selvom han blev friskere, som dagene gik, og derfor placerede sig bedre og bedre, var han ikke på noget tidspunkt helt rask, og Kalaallit unammiat Quebec-imi unammifftup eqqaani. Det grønlandske hold ved løjpeområdet i Quebec. det bærer resultaterne præg af. - Også Marianne Lyberth og Andrea Sørensen var på grund af sygdom ikke i stand til at yde deres bedste. Travlt med skolen - Men generelt er det alligevel rigtigt at notere, at den inter- nationale standard falder, jo ældre løberne bliver, forsæt- ter Maryvonne. - Og derfor mener jeg, at vi bør gøre en ekstra indsats for, at de unge har optimale træningsvilkår gennem hele deres udvikling som skiløbere. - Problemet er, at løberne på et tidspunkt får så travlt med skolen - for eksempel i gymnasiet, at de ikke kan afsætte tid nok til træningen. Derfor udvikler de sig ikke, som deres talent ellers giver mulighed for, og de falder altså tilbage i forhold til løbe- re fra andre lande. Så enten må vi gøre noget ved det, ellers også må vi acceptere en middelmådig international standard. - Hvad kan man gøre ved det? - Ja, vi er nødt til at gøre noget i retning af, hvad man gør andre steder. Børnene eller de unge skal have mulig- hed for at træne et par timer hver dag, og det har de ikke, som skole og uddannelse i øjeblikket er tilrettelagt. - Derfor kunne jeg foreslå, at vi samler de bedste idræts- folk - ikke bare indenfor ski- løb - i Nuuk og samtidig til- rettelægger et uddannelses- forløb, der er nødvendigt for at holde sig ajour med løbere fra andre lande. - Det kan for eksempel være et gymnasieforløb over fire år, med færre timers engagement for de unge, så de får tid til at træne. Som det er i dag, kan de ikke passe både skole og idræt, og der er ikke noget at sige til, at de så prioriterer skolen højst. Det er jo her, fremtiden sikres. Kan blive hjemme - Men det ville være en rigtig og fornuftigt satsning at skabe mulighed for begge dele, altså både skole og idræt. På den måde kunne man måske også undgå at sende en del af de unge i skole i andre lande, som vi for eksempel gør med skiløberne i Norge. Naturlig- vis får de samtidig glæde af den idrætslige kompetance i udlandet, men mange unge er ikke så glade for at rejse hjemmefra, og de kunne få tilfredsstillet en stor del af deres behov for både idræt og skole herhjemme. - Men tror du ikke, at byer udenfor Nuuk vil modsætte sig, at deres bedste idrætsfolk skal rejse til hovedstaden i stedet for at være med til at fremme idrætten lokalt? - Jo, det tror jeg gerne, men det er simpelthen spørgsmålet om, hvor langt vi vil nå, og hvis de enkelte byer gerne vil se deres talenter blive til stjer- ner, så må de undvære dem i en årrække. Maryvonne Rosing har mange indtryk med hjem fra Canada. Dem kan der ikke redegøres for på én gang, og vi vender derfor tilbage til emnet i de kommende numre. Det samme gælder resultaterne ffa konkurrencerne i Quebec. Men hun tilføjer til denne artikel, at der er stor interesse for Grønland i Canada, og hun har indtryk af, at canadi- erne fra dette område er den helt rigtige målgruppe for grønlandsk turisme. - Vi har med løbsprogrammeme delt brochurer om Arctic Cirkle race ud for en af vore sponso- rer, Greenland Tourism. Det finder sted ugen før påske, og der har været udtrykt stor interesse for løbet. (ASS./FOTO:MARYVONNE ROSING)

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.