Atuagagdliutit - 09.01.1997, Blaðsíða 22

22
Nr. 02 • 1997

GRØNLANDSPOSTEN
Nunani allani unammisartut
svmgiusamerasariaqarput
Maryvonne Rosing Canadamit tikittoq nutaanik paasisaqarluni
Quebec-ip eqqaani ujakkaarluni unammiffiusoq
alianaatsorsuarmiippoq.
Langrendsområdet ved Quebec ligger i et ualmindelig
naturskønt område.
(JB) - Maryvonne Rosing,
kalaallit ujakkaartartut Conti-
nental Cup-imi - imaluunniit
Canada Cup-imi - Quebec-ip
eqqannguani unammiartorsi-
masunut pisortaasoq oqarpoq
nunatsinni sisorartartut inu-
usuttut piukkunnarsamissaat
pikkoriffiginngikkipput.
- Unamminemi taamaattuni
ujamippassuit pissarsiarisar-
pagut, ukiorli manna ikittuin-
naapput. Nukarliunerinnaat
pitsaasunik angusaqarput,
imaassimassaarlu utoqqaa-
nerulaat sungiusamissaannut
atugassarititaasut ajortut.
Unammisaqattaarnerit
nalaanni napparsimanernik
nalaanneqaraluarpugut, Ma-
ryvonne Rosing oqaluttuar-
poq. - Assersuutigalugu neri-
uutigilluagarput Janus Ei-
gaard nualluppoq, naallu ullut
ingerlanerini qaangiiartoralu-
arluni, pitsaanemillu angusa-
qariartoraluarluni, sukkul-
luunniit qaangiivinngilaq,
angusaanilu malunnarpoq.
- Kiisalu Marianne Lyberth
aamma Andrea Sørensen nap-
parsimallutik sapinngisatik
naapertorlugit angusaqanngil-
lat.
Atuameq aalluppaat
- Ataatsimulli isigalugu malu-
giniartameqassaaq nunat ta-
mat akomanni pitsaaneq ap-
pariartortoq, unammisartut
utoqqaliartortillugit, Mary-
vonne nangippoq. - Taamaat-
tumik isumaqarpunga immik-
kut ilungersuutigisariaqarip-
put inuusunnerit ujakkaartar-
tutut ineriartornerat tamaat
sungiusarneranni pitsaaner-
paanik atugassaqartissallugit.
- Ajomartorsiutaavoq ujak-
kaartartut taamaallutik atuar-
nertik allullualertaraat - soor-
lu ilinniamertuunngomiat, su-
ngiusamissaminnullu piffis-
saalatsisarlutik. Taamaattu-
mik pikkorissusiminnut tul-
luuttumik periarfissinneqarlu-
tik ineriartortanngillat, taa-
maalillutillu nunanut allanut
naleqqiullutik kinguariartor-
tarlutik. Arlaatigut iliuseqar-
tariaqarpugut, imaluunniit nu-
narsuaq tamakkerlugu unam-
misartut akornanni naam-
maannartunik angusaqartar-
nerat akueriinnartariaqassa-
varput.
- Qanoq iliortoqarsinnaa-
va?
- Nunani allani assingusu-
nik iliorsinnaavugut. Meeqqat
inuusuttulluunniit ullormut
nalunaaquttap akunnerini
marlussunni sungiusarnis-
samut periarfissaqartariaqar-
put, ullumikkullu atuarneq
ilinniamerlu taamatut aaqqis-
suunneqartillugu taamaalior-
sinnaanngillat.
- Siunnersuutigisinnaavara
timersortartut pitsaanerit - si-
sortartuinnaanngitsut - Nuum-
mut katersuutsillugit, ilinniar-
nerisa ingerlanissaat pilersaa-
rusiorlugu, nunat allamiunut
angummannissaannut pisari-
aqarmat.
- Assersuutigalugu ilinniar-
nertuunngorniarneq ukiuni
sisamani ingerlanneqarsin-
naavoq, inuusuttut sungiusar-
nissaminnut piffissaqarnis-
saat anguniarlugu akunnemi
ikinnemi atuartittarlugit. Ul-
lumikkutut itsillugu ilinniar-
neq timersomerlu ataatsikkut
aallussinnaanngilaat, tupin-
nanngilarlu ilinniarnertik pi-
ngaartinnerusarmassuk. Ilin-
niarnerminnimi siunissamin-
nut qulakkeerisarput.
Angerlarsimaannarluni
- Atuameq timersomerlu a-
taatsikkut aallunnissaannut
periarfissiinikkut eqqortumik
isumatuumillu iliortoqassa-
galuarpoq. Taamaaliomikkut
inuusuttut nunani allani atua-
riartortittarnerat pinngitsoor-
neqassagaluarpoq, soorlu si-
sorartartut Norge-liartittari-
gut. Soomnami nunani allani
timersornikkut piginnaasaqa-
lerluarnitik iluarusuutigisar-
paat, inuusuttulli amerlasuut
angerlarsimaffitsik qimakku-
suppallaanngilaat, taamaattu-
mik nunatsinniiginnarlutik
timersornikkut ilinniamikkul-
lu pisariaqartitamik annertu-
nersaat iluarusuutigissagalu-
arpaat.
- Isumaqanngilatit Nuup
avataani illoqarfimmi allami-
ut akerliunissaat timersor-
tartumik pitsaanersaat Nuuli-
artinneqarpata, illoqarfun-
minni timersomerup qajfas-
sarnissaralua pinngitsooru-
nikku?
- Aap, taamaassorilluinnar-
para, apeqqutaaginnarporli
qanoq angusaqarusutsiginer-
sugut, illoqarfiillu ataasiak-
kaat timersullaqqissuutitik tu-
saamasanngorlutik pitsassu-
arnik angusaqartalernissaat
omigigunikku ukiuni arlalin-
ni iperalaarsinnaasariaqar-
paat.
Maryvonne Rosing Cana-
damiinnermini amerlasuunik
maluginiagaqarpoq. Ataatsik-
kut saqqummiussinnaanngin-
natsigit normuni tulliuttuni
uterfigeqqikkumaarpagut.
Quebec-imilu unammisaqat-
taamemi angusat aamma ki-
nguartilaassavagut.
Allaaserisamulli uunga
ilassuteqarpoq Canadami Ka-
laallit Nunaat soqutigineqar-
luartoq, maluginiarpaalu ca-
Janus Eigaard, nuallulersimasoq Quebec-ip eqqaani
Continental Cup-ernerup nalaani qummukajaakkut
tusaamanerlutakkut majuartoq.
Den influenza-ramte Janus Eigaard på vej op ad en
dræberbakke under Continental Cup ved Quebec.
nadamiut tamaaniittut nunat-
sinnut takomariartinnissaan-
nut sunnemiagassatut tulluut-
tut. - Unammisaqattaarnerit
nalaanni ujakkaamissarsuaq
Arctic Circle race pillugu us-
sarssaarutit agguaappagut, a-
ningaasaliisutta ilaat Green-
land Tourism sinnerlugu. Ta-
manna pissaaq poorskilemera
sapaatit akunneranik ataatsi-
mik sioqqullugu, maluginiar-
parpullu ujakkaamissarsuaq
soqutigineqarluartoq.
Bedre træningsvilkår til
international top-idræt
Maryvonne Rosing hjem fra Canadatur med ny
erkendelse i bagagen
(JB) - Maryvonne Rosing, der
var leder på det grønlandske
langrendslandsholds rejse til
Continental Cup - eller Cana-
da Cup, som det også kaldes -
lidt uden for Quebec siger, at
vi her i landet er for dårlige til
at udvikle de unge skiløbere.
- Vi er vant til at hente
mange flere medaljer ved dis-
se konkurrencer, men i år
blev det ikke til så mange.
Kun de yngre løbere klarede
sig rigtig godt, og det må
betyde, at træningsvilkårene
for de lidt ældre ikke er gode
nok.
- Ganske vist har vi rent
sportsligt været plaget af syg-
dom under konkurrencerne,
fortæller Maryvonne Rosing.
- Det ramte for eksempel vort
store håb, Janus Eigaard, der
fik influenza, og selvom han
blev friskere, som dagene gik,
og derfor placerede sig bedre
og bedre, var han ikke på
noget tidspunkt helt rask, og
Kalaallit unammiat Quebec-imi unammifftup eqqaani.
Det grønlandske hold ved løjpeområdet i Quebec.
det bærer resultaterne præg af.
- Også Marianne Lyberth
og Andrea Sørensen var på
grund af sygdom ikke i stand
til at yde deres bedste.
Travlt med skolen
- Men generelt er det alligevel
rigtigt at notere, at den inter-
nationale standard falder, jo
ældre løberne bliver, forsæt-
ter Maryvonne. - Og derfor
mener jeg, at vi bør gøre en
ekstra indsats for, at de unge
har optimale træningsvilkår
gennem hele deres udvikling
som skiløbere.
- Problemet er, at løberne
på et tidspunkt får så travlt
med skolen - for eksempel i
gymnasiet, at de ikke kan
afsætte tid nok til træningen.
Derfor udvikler de sig ikke,
som deres talent ellers giver
mulighed for, og de falder
altså tilbage i forhold til løbe-
re fra andre lande. Så enten
må vi gøre noget ved det,
ellers også må vi acceptere en
middelmådig international
standard.
- Hvad kan man gøre ved
det?
- Ja, vi er nødt til at gøre
noget i retning af, hvad man
gør andre steder. Børnene
eller de unge skal have mulig-
hed for at træne et par timer
hver dag, og det har de ikke,
som skole og uddannelse i
øjeblikket er tilrettelagt.
- Derfor kunne jeg foreslå,
at vi samler de bedste idræts-
folk - ikke bare indenfor ski-
løb - i Nuuk og samtidig til-
rettelægger et uddannelses-
forløb, der er nødvendigt for
at holde sig ajour med løbere
fra andre lande.
- Det kan for eksempel
være et gymnasieforløb over
fire år, med færre timers
engagement for de unge, så
de får tid til at træne. Som det
er i dag, kan de ikke passe
både skole og idræt, og der er
ikke noget at sige til, at de så
prioriterer skolen højst. Det er
jo her, fremtiden sikres.
Kan blive hjemme
- Men det ville være en rigtig
og fornuftigt satsning at skabe
mulighed for begge dele, altså
både skole og idræt. På den
måde kunne man måske også
undgå at sende en del af de
unge i skole i andre lande,
som vi for eksempel gør med
skiløberne i Norge. Naturlig-
vis får de samtidig glæde af
den idrætslige kompetance i
udlandet, men mange unge er
ikke så glade for at rejse
hjemmefra, og de kunne få
tilfredsstillet en stor del af
deres behov for både idræt og
skole herhjemme.
- Men tror du ikke, at byer
udenfor Nuuk vil modsætte
sig, at deres bedste idrætsfolk
skal rejse til hovedstaden i
stedet for at være med til at
fremme idrætten lokalt?
- Jo, det tror jeg gerne, men
det er simpelthen spørgsmålet
om, hvor langt vi vil nå, og
hvis de enkelte byer gerne vil
se deres talenter blive til stjer-
ner, så må de undvære dem i
en årrække.
Maryvonne Rosing har
mange indtryk med hjem fra
Canada. Dem kan der ikke
redegøres for på én gang, og vi
vender derfor tilbage til emnet
i de kommende numre. Det
samme gælder resultaterne ffa
konkurrencerne i Quebec.
Men hun tilføjer til denne
artikel, at der er stor interesse
for Grønland i Canada, og
hun har indtryk af, at canadi-
erne fra dette område er den
helt rigtige målgruppe for
grønlandsk turisme. - Vi har
med løbsprogrammeme delt
brochurer om Arctic Cirkle
race ud for en af vore sponso-
rer, Greenland Tourism. Det
finder sted ugen før påske, og
der har været udtrykt stor
interesse for løbet.
(ASS./FOTO:MARYVONNE ROSING)