Atuagagdliutit - 20.02.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 14 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partlilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
Awalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik j
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nutsVoversætter)
Aage Lennert (nutsVoversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter I
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatslaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer j
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlussifflssaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimuLTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
J
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion^
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia

Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
MARIANNEP APE00UTAI
KIITSIL1T QAQORTUT peqqinnissaqarfimmiut
sullisigaat. Suliaqarfiit ilaanni tungujortunik atal-
laaqarput. Ippassaanikkunni AG-p allaaserisami-
ni sullisit assersuutitut atorpai, nalaakkersuisunut
ilaasortap Marianne Jensen-ip nunatsinni kom-
muninut allagaqamerata nassatarisaanik ajomar-
torsiutinik pilersitsisinnaasut eqqarsaatigalugit.
Atuartartut qisuariarnissaat siunertaraarput, i-
maanngilaq nakorsat peqqinnissaqarfimmilu su-
lisut allat saassutariniarigut. »Peqqusersiomerit«
taamaattut atortuassavagut. Sammisaq soqutigi-
naqisoq amerlanerit oqalliseqataaffigisariaqar-
paat, imaaginnanngitsoq peqqinnissaqarfimmi
sulisussarsiomeq sulisoriinnartitsiniamerlu ajor-
nartorsiutaammata, aammali - pingaartumillu -
ajomartorsiutip tamatuma peqqinnissaqarfimmi
sulisut allanut naleqqiullutik kikkut tamarmik
pisariaqaritaannut, soorlu inissaqamermut, sulif-
fissaqamermut meeqqerivinnilu inissaqartitsiner-
ni salliutinneqamissaannut atomiameqassappat.
AG-p aaqqissuisuinut saqqummiunneqamera
naapertorlugu eqqortumik ingasattajaarinanilu
saqqummiuppa. Allaaserisap imaata tunngavigai
Marianne Jensen-ip allagai tunngavigalugit kom-
munalbestyrelsimi oqallisigineqamera. Kommu-
nalbestyrelsi aamma naalakkersuisunut ilaasortaq
eqqortumik issuameqarput. Isummat aalajanger-
simasut tunngavigalugit atuartartut ilaat aalaja-
ngersimasut qisuariarput AG »Ekstrablad-issillu-
ni tusagassiortutut« pasillerlugu, kommunilu aki-
sussaaffimminik qimarratiginninnerarlugu.
Marianne Jensen-ip nunatsinni kommuninut
apeqqutai pingasut neriorsuinermik qulakkeeri-
nissamillu piumasaqarfiupput. Inissaqartitsinissa-
mik, meeqqerivimmi inissaqartitsinissamik kiisa-
lu peqqinnissaqarfimmi sulisut aappaasa suliffis-
saqartinnissaannik piumasaqarfiupput. Kommu-
nit qanorluunniit piumatigigaluarunik malerua-
gassat atuuttut aallaavigalugit taamaattunik qu-
lakkeerisinnaanngillat. Kikkummi inissaraluan-
nik arsaameqassappat? Kikkut meeqqerivimmi
inissaraluannik arsaameqassappat? Kikkut sulif-
fissaraluannik arsaameqassappat?
AG-p kommunilluunniit - nunatsinnilu kikkuu-
galuilluunniit - assortorsinnaanngilaa peqqinnis-
saqarfimmi sulisussarsiomeq sulisorinniinnamis-
sarlu ajomartorsiutaasoq ilungersunartorujussu-
aq, tamannarpiarlu peqqutinut ilaavoq peqqinnis-
saqarfik pissusissamisut ingerlannginneranut.
Tamanna soorunami iluarsineqartariaqarpoq,
maannakkutullu itsillugu ileqquusartut avaqqul-
lugit iluarseeriartoqartariaqarpoq.
Marianne Jensen-illi kommuninut apeqqutai
periarfissaareersut iluini salliutitsinissamik piu-
masaqarfiuvoq. Tamannali soorunami kommunit
arlaannaasaluunniit isumaqatigisinnaanngilaa.
Ilaat isumaqataapput, neriorsuisinnaanatilli. Qa-
norluunniimmi piumatigigaluamnik taamaalior-
sinnaanngillat.
KIKKUNNIT TAMANIT pisariaqartinneqan-
nginnerluni kiffartuussivinnut pingasunut periar-
fissakiffigeriikkatsinni assigiimmik pineqamis-
samut, Karl O. Karlsen-ip taasineratut, demokra-
ti erlinnartuutitatut uungaannannguaq isigaluni,
isummerfiginngikkaluarlugu (oqallinnerit atuak-
kit - aaqq.)?
Tamannani INI-p aqutsinermut malittarisassaa-
sa eqartut tunngavigigunarpai. Ileqqorinneq naa-
pertuilluamerlu. Aalajangersimasumik inissiari-
tinneqartut agguaanneqarsinnaanngillat inuiaqa-
tigiinni arlaat ajomartorsiortilemeranik nassata-
qartinngitsoorlugu. Tamatumami nassatarisussa-
avaa suliaqarfiit sulisumik inissiaannik tunnius-
sisussat ikilisaasariaqamerat, Marianne Jensen-
illu apersuinermini aallaavigisimassavaa ilima-
galugu allat tamarmik peqqinnissaqarfimmit atu-
garissaamemsut.
Taamaattoqanngilarli.
Naalakkersuisunut ilaasortaq pisortat suliffe-
qarfiinut suliffeqarfinnullu allanut sulisuminnik
inissaqartitsisunut allakkuni assigiinnarsimassa-
galuarpaa qinnuigalugillu inissiamik ataatsimik
marlunnilluunniit tunniusseqqullugit. Peqqinnis-
saqarfimmi ajomartorsiutit qanorluunniit paasil-
luartigigaluamtsigit AG-mi inissiaq ataaserluun-
niit pinngitsoorsinnaanngilarput, taamaakkaluar-
pammi aviisimut ajorluinnartumik kinguneqassa-
galuarpoq.
SALLIUTINNEQASSANNGILLAT suliaqarfiit
ataasiakkaat pigivallaariinngisatsinnut - inissia-
nut, suliffinnut meeqqerivinnut - taamaakkaluar-
pammi allat taamak pineqamsussapput. Taa-
maassappammi aqussinnaajunnaassavagut, ta-
makkunanilu ajomartorsiutigeriikkatsinni anner-
tunermik ajomartorsiuteqalissaagut.
Ilumoorporli peqqinnissaqarfik suliaqarfinni
arlalinni assortugassaanngitsumik pisariaqartin-
neqartuni sulisortaamiameq sulisorinniinnamiar-
nerlu ilungersunartumik ajomartorsiutaasoq. Ilu-
moorporlu ajornartorsiut ima ilungersunartigaaq
piaamerpaamik iluarsisariaqarluni.
Peqqinnissaqarfilli namminersornerullutik
oqartussat isumagisaraat, pitsaasumillu ingerlan-
neqamissaa Marianne Jensen-ip akisussaaffigaa.
Kommuni namminersornemllutik oqartussanik
sakkuginiameraalluni pasillemera eqqumiiginar-
tumik killormoorpoq, uffa peqqinnissaqarfik
kommunip isumagisarinngikkaa.
Aammattaaq inissiaqameq namminersomerul-
lutik oqartussat annertuumik akisussaaffigaat,
tamannalu tunngavigalugu pissusissamisoorpoq,
ajomartorsiutit ilungersunartut namminersome-
mllutik oqartussanit iluarsineqarpata. Nappar-
simmaveqarfinnut atatillugu inissialiorsinnaap-
put meeqqeriviliorlutillu, neriuutigissavarpullu
namminersornemllutik oqartussat inissiat INI-
mut tunniullugit ingerlatsissanngikkaat, meeq-
qeriviillu kommuninut aqutassanngortinnagit,
taamaattoqaraluarpammi nikeriamavianngilagut.
Tupinnanngitsumik kommunit inunnut ilisi-
manngisaminnut suliffeqartitsinissamik siumut
neriorsuisinnaanngillat, imaassinnaavormi nunat-
sinni atorfissaqartinngisatsinnik suliaqartut.
Tupinnanngilarli, aammalumi Nuup Kommunea-
ni oqareerput, aapparisat inuussutissarsiorfinni
atorfissaqartinneqartut soomnami suliffissaqar-
sinnaasut. Peqqinnissaqarfiummi inissaqarteriisa-
vai - neriunniarta - angalanerallu nuunnerallu aki-
lemeqariissalluni.
MARIANNES SPØRGSMÅL
HVIDE KITLER er sundhedspersonalets ar-
bejdstøj. Andre faggrupper bruger blå kedeldrag-
ter. AG har i en artikel forleden brugt arbejdstøjet
som et billede på en del af den problematik, der
kunne opstå som følge af landsstyremedlem Ma-
rianne Jensens brev til de grønlandske kommu-
ner. Hensigten var at fange læserens opmærk-
somhed, men ikke at rette noget skyts hverken
mod læger eller sundhedspersonale i øvrigt. Så-
danne »kneb« vil vi blive ved med at bruge. Det
er et nemlig et meget spændende emne, som flest
muligt bør være med til at diskutere, ikke bare på
grund af det konkrete problem med at rekruttere
og fastholde sundhedsperonale, men - og især -
hvis dette problem bliver brugt til give sundheds-
væsenets ansatte en fortrinsstilling i forhold til
helt basale behov som bolig, arbejde og dagsin-
stitutionsplads.
AG har fair og nøgternt skildret sagen, som den
har været forelagt for redaktionen. Artiklens ind-
hold bygger på kommunalbestyrelsens behand-
ling af et brev fra Marianne Jensen. Både kom-
munalbestyrelsen og landsstyremedlemmet er
citeret korrekt. Det er en bestemt holdning, der
får en bestemt gruppe læsere op af stolen for at
overfalde AG med beskyldninger for såkaldt
»Ekstrabladsjournalistik« og kommunen for
ansvarsforflygtigelse.
Marianne Jensens tre spørgsmål til de grønland-
ske kommuner afkræver løfter og garantier. Det
afkræver løfter om boliger, om daginstitutions-
pladser og om jobgaranti for sundhedspersonalets
ægtefæller. Kommunerne kan ikke med udgangs-
punkt i de gældende retninglinier give sådanne
garantier, hvor gerne de end vil. For hvem skal bo-
ligerne tages fra? Hvem skal daginstitutionsplad-
serne tages fra? Og hvem skal arbejdet tages fra?
Hverken AG eller kommunerne - eller nogen
anden her i landet - vil afvise, at der er et meget
påtrængende problem omkring rekruttering og
fastholdelse af sundhedspersonale, og at netop
det problem er en af årsagerne til, at sundheds-
væsenet ikke fungerer, som det skal. Det problem
skal naturligvis løses, og som situationen er,
kræver den utraditionelle løsningsmodeller.
Marianne Jensens spørgsmål til kommunerne
peger imidlertid hen imod en prioriteringsløsning
indenfor de allerede eksisterende ressourcer. Og
den er der naturligvis ingen kommuner, der kan
gå ind for. Nogle har svaret positivt, men ingen
har givet løfter. For det kan de ikke - uanset hvor
gerne de vil.
SKAL IKKE alle have rimeligt lige adgang til de
knappe ressourcer indenfor de tre basale service-
områder, uden at det som af Karl O. Karlsen bli-
ver udlagt som et skinhelligt millimeterdemokra-
ti (læs debatsiderne - red.)?
Det er jo det, INI’s måske nok noget klodsede
administrationsregler bygger på. Orden og ret-
færdighed. Heller ikke boligpuljeme kan der
deles ud af uden at det skaber yderligere vanske-
ligheder indenfor andre samfundsområder. Det
vil nemlig betyde, at de funktionsområder, der
skal afgive boliger, må reducere, og Marianne
Jensens forudsætning for overhovedet at starte
sin rundspørge må bygge på en fornemmelse af,
at alle andre er bedre stillet end sundhedsvæsenet.
Men sådan er det ikke.
Landsstyremedlemmet kunne ligeså godt have
sendt sit brev til andre institutioner og virksom-
heder, der er med i boligpuljen, og bedt dem afgi-
ve en bolig eller to. Hvor godt vi end forstår pro-
blemerne i sundhedsvæsenet, så kan vi her på AG
i alt fald ikke undvære en bolig, uden at det fik
alvorlige konsekvenser for avisen.
FAVORISERES en enkelt gruppe i adgangen til
noget, der i forvejen er for lidt af - boliger, arbej-
de og dagsinstitutionspladser - så kommer andre
efter. Og så taber vi tøjlerne og skaber større pro-
blemer på disse områder, end vi allerede har.
Men det er rigtigt, at der i sundhedsvæsenet er
et meget påtrængende problem med at rekruttere
og fastholde medarbejde indenfor flere uomgæn-
geligt nødvendige faggrupper. Det er også rigtigt,
at problemet er så påtrængende, at det skal løses
aller hurtigst muligt.
Sundhedsvæsenet er imidlertid et hjemmesty-
reanliggende, og ansvaret for, at det fungerer er
Marianne Jensens. Hendes beskyldning om, at
kommunen søger at gemme sig bag hjemmesty-
ret forekommer noget bagvendt, når sundheds-
væsenet jo ikke er et kommunalt anliggende.
Også boligområdet er for en meget stor del
hjemmestyret, og på den baggrund er det natur-
ligt, at disse påtrængende problemer løses af
hjemmestyret. Det kan de gøres ved at bygge bo-
liger og daginstitutioner i tilknytning til sygehu-
sene, og så får vi håbe, at hjemmestyret ikke er
forpligtet til at aflevere boligerne til INI og afgi-
ve daginstitutionerne til den kommunale admini-
stiration, for så er vi lige vidt.
Af helt naturlige årsager kan kommunen ikke
give en forhånds jobgaranti til mennesker, de
ikke ved noget om, og som måske arbejder med
fag, vi ikke har brug for her i landet. Men det er
indlysende, og det siger de også i Nuup Kommu-
nea, at ægtefæller, man har brug for på arbejds-
markedet, naturligvis får arbejde. De har jo - for-
håbentlig - allerede en bolig, ligesom rejse og
flytning er betalt.