Atuagagdliutit - 20.02.1997, Blaðsíða 6

6
Nr. 14 • 1997
ftajpap'c/é/'a
GRØNLANDSPOSTEN
Umiarsualivik
pingaarnertut
ineriartortin-
neqarnissamut
periarfissarpas-
suaqarpoq,
Nuullu
taamaalilluni
usinik
ilaasunillu
assartornermi,
sinerissamut
qanittumi
pingaartumillu
avataani
aalisarnermi
Fyllas
Banke-milu
uuliasiulernis-
samut
qitiulersinnaavoq.
Skibshavnen har
alle muligheder
for at udvikle
sig til et
kraftcenter for
Nuuk som
hjemsted for
gods- og
passagertrafik,
for fiskeri ved
kysten og især
til havs og for
den kommende
ojfshore-
industri på
Fyllas Banke.
Havnen i Nuuk kan udvikle sig til et kraftcenter
Det vil kræve en udvidelse af havnen, - måske på Admiralitetsøerne, måske på Nordlandet ved en atlantlufthavn
NUUK(KK) - Alle havne har
deres egen stemning.
Det gælder også Skibshav-
nen i Nuuk, som på en travl
dag er en sand babylonsk for-
virring af atlantskibe og tog-
tefartøjer, trawlere og fiske-
kuttere, inspektionsskibe og
politikuttere, kystpassagerski-
be og krydstogtskibe, joller
og lystbåde, bolværksmatro-
ser og kornfede havmåger.
Mange har deres ærinde i
havnen.
Og så kan der nemt blive
trængsel.
Havneområdet er i dag for
smalt til at rumme de mange
forskelligartede aktiviteter
omkring Skibshavnen, Nord-
havnen og lystbådehavnen
Iggia, og der er et udtalt be-
hov for at fremtidssikre hav-
nen.
Til gengæld for en udvidel-
se har havnen alle muligheder
for at udvikle sig til et kraft-
center for Nuuk som hjem-
sted for gods- og passagertra-
fik, for fiskeri ved kysten og
især til havs og for den kom-
mende off shore-industri på
Fyllas Banke.
Perspektiverne er svimlen-
de, men det kræver en indsats.
Kommunalbestyrelsen i
Nuuk ser det som en af sine
vigtigste opgave at skabe
rammerne for et dynamisk
erhvervsliv, men må samtidig
erkende sin begrænsning.
Havnen er af vital betydning
for byen, men lokalpolitiker-
ne har kun meget få mulighe-
der for at påvirke udviklingen
i Skibshavnen.
Nok bestemmer kommu-
nalbestyrelsen gennem vedta-
gelse af lokalplanerne den
fysiske planlægning af havne-
området, men havnen er ejet
af Grønlands Hjemmestyre,
som igen har-overdraget den
daglige havnemyndighed til
rederiet Royal Arctic Line
A/S.
Tre opgaver
Det har imidlertid ikke for-
hindret kommunalbestyrelsen
i at nedsætte en analysegrup-
pe, som har set nærmere på
forholdende i havnen i Nuuk.
Gruppen har afleveret en rap-
port, som blev fremlagt på
kommunalbestyrelsens møde
mandag den 10. februar.
Rapporten »Nuuk Havn« er
spændende læsning, der efter-
lader et realistisk indtryk af
mulighederne for at udbygge
havnen til et særdeles vigtigt
aktiv for Nuuk.
Rapporten peger på tre
hovedopgaver for havnen.
Trafik- og transithavn:
Befolkningen i Nuuk stiger i
de kommende år, og denne
vækst vil udmønte sig i en
øget gods- og persontrafik til
byen. Samtidig tyder den fort-
satte udvikling af containeri-
seringen på, at den fragt-
mængde, som via Nuuk bliver
sendt videre til det øvrige
Grønland, vil være stigende.
Fiskerihavn: Den histori-
ske udvikling har vist en
betragtelig koncentration af
det havgående fiskeri i Nuuk,
lige som Nuuk i vinterhal-
våret spiller en rolle som ba-
sishavn for andre byers fiske-
fartøjer i det kystnære fiskeri.
Analysegruppen er bekendt
med, at der i hvert fald inden
for det grønlandske fiskerier-
hverv er en vilje til at arbejde
frem mod en situation, hvor
fiskerimulighederne i de
grønlandske farvande i højere
grad overtages af grønlandske
fiskerivirksomheder.
Gruppen peger på, at et
naturligt tidspunkt for en om-
strukturering vil være udgan-
gen af år 2000, hvor den nu-
værende fiskeriaftale med EU
udløber. Seneste fra år 2000
anser gruppen det for overve-
jende sandsynligt, at kravet til
en havneudvidelse i Nuuk vil
være til stede for at imøde-
komme et øget servicebehov
for en voksende fiskeriflåde.
Basishavn for olie- og
gasindustrien: Med det nor-
ske Statoil i spidsen har en
gruppe selskaber fået eneret
på efterforskning og udnyttel-
se af olie og gas i de kom-
mende otte år på en næsten
10.000 kvadratmeter stort
område på Fyllas Banke stik
vest for Nuuk. Med tilladel-
sen følger også en hensigtser-
klæring om så vidt muligt at
bruge grønlandske virksom-
heder og medarbejdere ved
entrepriser, leverancer og tje-
nesteydelser.
Analysegruppen tør ikke
spå om mulighederne for at
udvinde olie og gas, men ale-
ne efterforskningen vil betyde
øgede aktiviteter. Ved en
kommerciel udnyttelse af olie
og gas på Fyllas Banke er der
imidlertid ingen tvivl om, at
havnen i Nuuk vil spille en
væsentlig rolle i udnyttelsen.
Det vil til gengæld ikke alene
kræve mere kajplads men
også store oplagringspladser,
tæt ved havnen
Havnen skal udvides
Der kommer altså i de kom-
mende år i form af passager-
og godstrafik, fiskeri og off
shore-aktiviteter et øget pres
på den i forvejen klemte havn
i Nuuk.
Analysegruppen anser på
denne baggrund det nuværen-
de havneområde for at være
helt utilstrækkeligt. Havnen
er allerede i dag belastet til
bristepunktet, og ved endnu
flere anløb vil der opstå fla-
skehalse.
Aanalysegruppen foreslår
kommunalbestyrelsen, at de
lokale myndigheder allerede
nu lægger pres på havnens
ejer, Grønlands Hjemmesty-
re, for at få havnen opsplittet i
en trafik- og basishavn og en
egentlig fiskerihavn.
Hvor skal havnen udvides?
Nuup Kommunea har tidlige-
re arbejdet med planer om en
udflytning af nogle aktiviteter
til Admiralitetsøerne, og
Nuup Kommunea arbejder i
denne tid for at få anlagt en
atlantlufthavn på Nordlandet.
Admiralitetsøeme og Nord-
landet er to placeringer, som
analysegruppen finder værd
at undersøge nærmere.
Lokal indflydelse
Analysegruppen anser det i
denne forbindelse for væsen-
ligt, at den direkte lokalpoliti-
ske medindflydelse i havnens
videre liv bliver styrket.
Det kan ske på flere måder,
men mest radikalt vil det være
at gøre havnen i Nuuk til en
selvstændig havn med sit eget
budget. Så kan man altid
drøfte, om havnen skal drives
som en kommunal havn eller
som en privat havn. Det kræ-
ver selvfølgelig, at havnens
økonomi blev kulegravet. Det
er bare ikke så let.
Royal Arctic Line A/S, der
er havnemyndigheden i
Nuuk, har opstillet et forsigt
skøn over de forventede ind-
tægter og udgifter ved en
selvstændig drift af havnen.
Dette skøn viser udgifter på
3.130.000 kroner og indtæg-
ter på 675.000 kroner.
Havnen i Nuuk giver altså
et klart underskud i dag.
Dette regnskab tager ikke
højde for vedligeholdelsen af
havneanlægget, som forven-
tes betalt af hjemmestyret. På
Finansloven for 1997 er der i
hele Grønland afsat 2,9 milli-
oner kroner til havnemyndig-
hederne, 11,2 millioner kro-
ner til vedligeholdelse af hav-
nene og 33,1 millioner kroner
til anlæg af nye havne.
Der er på Finansloven ikke
afsat penge til en udvidelse af
havnen i Nuuk, hverken for
1997 eller de tre næste over-
slagsår. Dog står der en
anmærkning:
»Specielt er havnedriften i
Nuuk ofte præget af proble-
mer med liggeplads for traw-
lere, som i stigende omfang
søger til byen i forbindelse
med servicering og mand-
skabsdrift«.
Havneafgift
En indtægt kunne være at op-
kræve en havneafgift af de
skibe, som anløber havnen i
Nuuk.
I dag bliver der ganske rig-
tigt afkrævet havneafgift,
men pengene bliver afleveret
til Skattedirektoratet og land-
skassen. I dag betaler Royal
Arctic Line A/S 90 procent og
KNI Pilersuisoq samt uden-
landske krydstogtskibe og
trawlere de sidste 10 procent.
De fleste skibe, som an-
løber Nuuk, betaler ikke hav-
ne afgift i dag. Det gælder
blandt mange andre statens,
hjemmestyrets og kommuner-
nes skibe samt grønlandske
trawlere, olietankskibe, insti-
tutionsbåde, havarerede skibe
og inspektionsskibe og -kut-
tere.
Det har for analysegruppen
været fristende at anbefale en
generel havneafgift, hvor af-
giftens størrelse og servicens
niveau passer sammen.
Med den nuværende øko-
nomiske struktur, hvor såvel
anlæg som drift af havnen
finansieres over Finansloven,
føler gruppen sig dog ikke
overbevist om, at en sådan
model vil kunne virkelig-
gøres.
Ud fra en helt umiddelbar
vurdering af det eksisterende
havneanlæg i Nuuk skønner
gruppen dog, at der er behov
for en ganske betragtelig ka-
pital til helt nødvendige reno-
verings- og udvidelsesopga-
ver, hvis alle brugerønsker i
blot nogenlunde omfang skal
kunne imødekommes.
God modtagelse
Nuup Kommuneas Havneråd
gennemgik rapporten den 13.
januar og kunne tilslutte sig
indholdet.
Havnerådet anbefaler, at
der blivet arbejdet videre med
mulighederne for at gør hav-
nen i Nuuk til en selvstændig
havn med sit eget budget.
Havnerådet tager dog ikke
stilling til, om det skal være i
form af en kommunal havn
eller en privat havn.
Kommunalbestyrelsen i
Nuuk tog mandag den 10.
februar meget vel imod rap-
porten om havneforholdene i
Nuuk.
Kommunalbestyrelsen ser
havnen som et meget stort
aktiv for Nuuk, og derfor vil
det være helt logisk for kom-
munalbestyrelsen at få større
indflydelse på havnens drift
og udbygning.
En enig kommunalbesty-
relse sendte med sine varme-
ste anbefalinger rapporten
»Nuuk Havn« videre til
Landstinget og landsstyret.
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN