Atuagagdliutit - 06.03.1997, Side 8

8
Nr. 18 • 1997

GRØNLANDSPOSTEN
Nanortalimmi suliffissaaleqineq
angallannerlu qineqqusaarutaapput
Aammattaaq kuultisiorneq illoqarfimmi suliffissaqartitsissaaq
NANORTALIK(JB) - Nanor-
talimmi qinersinissamut ataa-
tsimiititsinerni oqallisissat
naammattorsuupput, kisianni
isiginnittut isumaqarput sulif-
fissaaleqineq suliffissaqartit-
sinerlu oqalisigineqartuni er-
sarinnerutinneqassasut. Ullu-
mikkut illoqarfiup siunissaa
qulakkeerniarlugu tamakkii-
sumik suliffissat atorfissa-
qartinneqarput, politikerillu
qineqqusaarnerminni pitsaa-
sunik isumassarsiorniarlutik
eqqarsarluartariaqarput.
Kisianni kommunimi sulif-
fissaqartitsiniarluni suliniute-
qartameq Nanortalimmi kom-
munalbestyrelsimut nutaajun-
ngilaq. Suliniutinit nutaaner-
saavoq inuusuttut 15-it 20-illu
akomanni ukiullit tamarmik
suliffissaqartinneqarnissaat
kingusinnerusukkulluunniit
sulilemissaminnut piginnaan-
ngorsarfigisinnaasaminnik i-
linniarfissaqartinneqamissaat.
Qulakkeerisarnissamut
aaqqissuusinissaq Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
pisortaqarfiinut tusarniaatigi-
neqarluni nassiussuunneqar-
poq, maannakkumullu ilaler-
neqartarsimalluni. Isumagin-
ninnermut Pisortaqarfik aam-
ma K.I.I.P. akuersaarlutik
akissuteqarput, tamatumanis-
saarli piviusunngortitsinis-
samut pisariaqarpoq Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
aningaasatigut nammaqataa-
nissaat. Partiit inuusuttut siu-
nissaasut nassuerutigalugu
isumaqatigiipput kommunimi
inuusuttut asuliinnartinneqas-
sappata kommuni siunissa-
qanngitsoq.
Nanortalimmi apeqqut
taanna innuttaasut amerla-
nersaannit eqqumaffigineqar-
poq. Innuttaasummi amerla-
nersaat arlaatigut - tassa ila-
quttat ilisarisimasallu aqquti-
galugit - suliffissaaleqinermik
nalaataqarsimasarput, taa-
maammallu ajornartorsiutip
taassuma aaqqinneqarnissaa
tamaniunerusoq pingaartin-
neqarpoq.
Tamannattaarlu peqquti-
galugu kuultisiorfinngortus-
sami suliffissaqartitsilernis-
saq oqallisigineqarpoq. Politi-
kerit qineqqusaartut kuultisi-
orfissami inuusuttut suliffis-
saqartinneqarnissaat pingaar-
tippaat, ilimanarluinnarporli
amerlasuut sullissivinnik ar-
lalinnik pilersitsinissamut pi-
areersarnissaq pingaartikku-
maaraat, tamanna illoqarfip-
piami suliffinnik pilersitsiner-
mik kinguneqarsinnaammat
Sumiiffimmi
suleqatigiinneq
Aamma qulamanngilluinnar-
poq qineqqusaarnermi Ka-
laallit Nunaata kujataani
kommunit suleqatigiinnerat
sammineqarumaartoq. Maan-
nangaaq kommunit suleqati-
giinneranni FÆKO-mik taa-
neqartumi kommunit Paamiu-
niit Nanortallip kommunia
tikillugu suleqatigiipput. Ki-
sianni kommunit imminnut
qaninnerusut akunnerminni
annertunerusumik suleqati-
giinnissaat pisariaqartilluin-
nameqarpoq, Nanortallillu tu-
ngaanit isigalugu tassaapput
kommunit kujasinnerit pinga-
sut, tassa Narsaq, Qaqortoq
Nanortalillu. Taakkumi ataat-
simut soqutigisaat arlaqarput.
Paamiut ungasippallaarpoq,
Ivittuullu Kalaallit Nunaat
tamakkerlugu kommunit ava-
taaniittutut immikkut inissin-
neqarsimavoq.
Nanortalimmi islandimiut
periaasiat malinneqarsinnaa-
voq, nunamimi tassani kom-
munit suleqatigiinnerminni
annertunerusumik kommunit
ataatsimut soqutigisatik pillu-
git akunnerminni suleqati-
giinneq aalluppaat. Taman-
nattaaq Kalaallit Nunaata ku-
jasinnersaani attaveqaatitigut,
inuussutissarsiornikkut suli-
assaqarfitsigullu allarpassuar-
tigut atomeqarsinnaavoq.
Aammattaaq kommunip
iluani innuttaasut nuttamerat
politikerit sammiumaaraat
qularutissaanngilaq. Nuna-
qarfiit tamarmik, Alluitsup
Paa kisimi pinnani ukiuni
makkunani inuerukkiartorput.
Inuit illoqarfimmut nutserput,
tamannalu suliffissaaleqiner-
mik inissaaleqinermillu an-
nertusititsivoq.
nok at snakke om på valgmø-
derne i Nanortalik, men iagt-
tagere mener, at arbejdsløshe-
den og beskæftigelsen i det
hele taget bliver det altdomi-
nerende emne. Der er i den
grad brug for arbejdspladser
for at sikre byens fremtid, og
politikerne vil i valgkampen
være tvunget til at lægge
hovederne i blød for at få
nogle gode ideer.
Men det er ikke noget nyt
for kommunalbestyrelsen i
Nanortalik at arbejde på at
skaffe beskæftigelse til kom-
munen. Et af de nyeste pro-
jekter går på at skaffe alle
unge fra 15 til 20 år en garan-
ti, enten for arbejde eller for
et uddannelsesforløb, som
kan kvalificere dem til et ar-
bejde senere.
Garantiordningen er sendt
til høring i hjemmestyrets
direktorater, hvor den indtil
videre har fået en positiv
modtagelse. Både socialdi-
rektoratet og K.I.I.P. har
meldt positivt tilbage, men
det er også helt nødvendigt, at
hjemmestyret er være med til
at løfte den økonomiske byr-
de, en sådan garanti vil blive.
I erkendelse af, at de unge er
fremtiden, er partierne enige
om, at hvis de unge går tabt
for kommunen, så har kom-
munen ingen fremtid.
I Nanortalik er dette et
spørgsmål, der optager stort
set alle borgerne. De fleste er
på en eller anden måde - gen-
nem familie og bekendte - be-
Ajomartorsiutit pineqartut
marluk kommunimit sam-
mineqartuarput. Nanortalim-
mi inuussutissarsiunik inger-
lataqartut tassaanerupput qar-
maasut, sanasut, VVS-ilerisut
entreprenør-illu suliffeqarfii,
tunisassiornermilli sammi-
saqartunik soqanngilaq. Aal-
lartitsisarneq pitsaaneruler-
sinniarlugu kommunip Qa-
qortumi Niuemermik Ilinni-
arfik suleqatigaa, tassanilu
aallartitsiniartut pimoorussil-
lutik anguniagallit pilersaa-
rusiukkamik pikkorissartin-
neqartarput.
Qineqqusaamermissaaq pi-
neqartoq tamanna politikerit
tikittarumaarpaat.
Inissiat
suliassaqartitsinerlu
Kommunimi inissianut utaq-
qisut amerlasoorsuupput, i-
rørt af arbejdsløshed, og det
er derfor et problem, snart
sagt alle har inde på livet.
Derfor er man også meget
optaget af beskæftigelsesmu-
lighederne i den kommende
guldmine. Valgkampens poli-
tikere vil give udtryk for vig-
tigheden af at skabe arbejds-
pladser for de unge i selve
minen, men mange vil efter al
sandsynlighed også frem-
hæve vigtigheden af at forbe-
rede sig på etableringen af en
række serviceforetagender,
der kan skabe arbejdspladser i
selve byen.
Egnssamarbejde
Valgkampen vil helt sikkert
også beskæftige sig med det
kommunale samarbejde i
Sydgrønland. Allerede nu er
der det såkaldte FÆKO-sam-
arbejde, der omfatter kommu-
nerne fra Paamiut til og med
Nanortalik. Men der er op-
stået et mere udtalt behov for
samarbejde mellem kommu-
ner, der hænger bedre sam-
men geografisk, og set fra
Nanortaliks synsvinkel kunne
dette være de tre sydligste
kommuner Narsaq, Qaqortoq
og Nanortalik. De har flere
fælles interesser. Paamiut lig-
ger simpelthen for langt væk,
og Ivittuut indtager en usæd-
vanlig særplacering inden for
det kommunale område i hele
Grønland.
I Nanortalik kunne dette
eventuelt ske efter islandsk for-
billede. hvor man i højere grad
end FÆKO-samarbejdet byg-
nissiaatillu nammineq pigisat
pisortallu pigisaat tamakkivil-
lutik attartortinneqarput.
Qineqqusaartut ataatsimii-
titsinerini ataatsimeeqataasut
ilaasa apeqqutigisarumaar-
paat inuit akilersinnaasaannik
akeqartinneqartunik inissiali-
ortoqartariaqannginnersoq -
soorlu nammineq illulianik,
naammaattunik siulequtsik-
kanik attartomermullu akiliu-
tikiffiusunik.
Ilimanarluinnarporlu qi-
neqqusaarnerni eqqartorne-
qartuni pingaaruteqarluinnar-
toq alla tassaassasoq Kujataa-
ni attaveqaatit - pingaartumik
Nanortalimmut tunngatillugu.
Kommunaldirektør Frank
Hedegaard Jørgensen AG-
mut oqarpoq Nanortallip a-
ngallannikkut periarfissaasa
pitsannguuteqamissaat pisari-
aqarluinnartoq politikikkut
ger på samarbejde mellem
kommuner med konkrete fælles
interesser. Og det har man i det
sydligste Grønland, både infra-
strukurelt, erhvervsmæssigt og
på mange andre områder.
Der er heller ingen tvivl om
at politikerne kommer til at
beskæftige sig med befolk-
ningsflytningen indenfor
kommunen. Alle bygder, med
undtagelse af Alluitsup Paa,
affolkes i disse år. Befolknin-
gen flytter til byen, og det
skaber yderligere beskæfti-
gelses- og boligproblemer.
Begge problemer beskæfti-
ger kommunen sig løbende
med. Erhvervslivet i Nanorta-
lik repræsenterer de traditio-
nelle håndværksområder som
murermestre, tømrermestre,
VVS og entreprenørvirksom-
hed, men der er ingen produ-
cerende erhverv. For at forbe-
rede igangsættere bedst mu-
ligt har kommunen i samar-
bejde med handelsskolen i
Qaqortoq planlagt et kursus,
der skal indføre igangsætter-
ne i de elementære forudsæt-
ninger.
Politikerne vil i valgkam-
pen sætte yderligere fokus på
dette emne.
Boliger og beskæftigelse
Boligsituationen i kommunen
er en lang venteliste, og alt
udlejet i både den private og
offentlige boligmasse, ligefra
hundehuse til kælderlokaler.
Spørgsmålet på vælgermø-
derne vil blandt andet gå ud
på, at der bør skaffes boliger
isumaqatigiissutaasoq.
- Qaqortup Kalaallit Nu-
naata kujataani angallannik-
kut qitiusutut naatsorsuutigi-
neqartamera politikerit akue-
riuminaatsippaat. Sinersor-
taatit tassunga unittarput, i-
ngerlaqqinniartullu angallatit
minnerit helikopterilluunniit
atorlugit ingerlaqqittarput -
akuttunngitsumik utaqqeq-
qaartarlutik kinguaattoortar-
lutilluunniit. Tamanna akue-
rineqarsinnaanngilaq allan-
ngortittariaqarlunilu.
- Tamatuma saniatigut siu-
nissami nunaqarfmnut anga-
lasarnissat nalorninartorsior-
fiupput. Umiarsuamut taarsi-
ullugu helikopterertamissaq
siunniunneqarpoq, umiarsu-
amerlu ukiorpassuami pitsaa-
sunik misilittagaqarfigillua-
reerparput. Kalaallit Nunaata
kujammut isuani silap nike-
ramera akuttunngitsumik he-
likopterinut akomutaasarpoq,
umiarsuillu pilersaarutit ma-
lillugit tikittarlutik, Hede-
gaard Jørgensen naggasiivoq.
Nanortalimmi kommunimit
ajomartorsiutit suut akiomi-
artariaqarnersut politikerinit
tamanit isumaqatigiissutaa-
galuartut qanoq iliorluni aaq-
qinniartariaqamersut isuma-
qatigiissutigissagaat ilima-
nanngilaq. Tamanna siunis-
sap takutikkumaarpaa.
til en pris, som folk har råd til
at betale - for eksempel selv-
byggerhuse med rimelige ind-
skud og lav husleje.
Et sidste væsentligt emne,
som kommer til at optage sin-
dene på valgmøderne, er efter
al sandsylighed infrastruktu-
ren i Sydgrønland - og speci-
elt i relation til Nanortalik.
Kommunaldirektør Frank
Hedegaard Jørgensen siger til
AG, at der er bred politisk
enighed om, at det er helt
nødvendigt for Nanortalik, at
rejsemulighederne forbedres.
- Politikerne har det svært
med, at Qaqortoq trafikalt
regnes for Grønlands sydlig-
ste punkt. Her standser kyst-
skibene, og den videre trans-
port foregår med mindre ski-
be eller helikopter - ofte med
ventetid og forsinkelse. Det er
uholdbart, og det bør ændres.
- Samtidig hersker der stor
usikkerhed med fremtidens
bygdetrafik. Der er lagt op til,
at den skal foregå med helik-
opter fremfor skib, som vi i
mange år har haft gode erfa-
ringer med. Vejrforholdene
her ved sydspidsen af Grøn-
land vil ofte stille hindringer i
vejen for helikopterflyvning,
mens skibene normalt kom-
mer frem som planlagt, slutter
Hedegaard Jørgensen.
Selvom politikerne i Na-
nortalik tværpolitisk er enige
om, hvilke problemer, kom-
munen har at slås med, er det
ikke sikkert de er enige om,
hvordan de skal løses. Det vil
vise sig i den kommende tid.

POLAR AUTO
PA ALLE FIRE HJUL
NISSAN 4X4 1997
EN BIL I VERDENSKLASSE
TRÆK PÅ ALLE FIRE HJUL
POLAR-AUTO GODTHÅB
BOX 181 ■ 3900 NUUK TLF. 2 16 10 FAX 2 21 10
Arbejde og trafik til debat
i Nanortalik-valgkampen
Guldminen skal også give beskæftigelse i byen
NANORTALIK(JB) - Der er