Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 22.04.1997, Page 7

Atuagagdliutit - 22.04.1997, Page 7
Nr. 30 • 1997 7 f^taaO'aO'c/é/a £/£ 111 1 1 (y.. GRØNLANDSPOSTEN Pinngortitami toqunartut inunniipput Nunatta imartaa minguippoq, innuttalli pinngortitamit mingutsitani aamminni akoqarput NUUK(LRH) - Eqqumiigi- nanngilaq atuakkiortup Hans Pedersen-ip Nunatsinni pin- ngortitami toqunartut pillugu mappersakkani taaguusersi- mammagu »Issittup paatsi- veerutai«. Nunatsinni misissuinerni angusat takutippaat Nunatta eqqaani issittup imartai nu- narsuarmi allanut naleqqiul- lugit minguinnerusut, uuma- sullu imarmiut miluumasut assersuutigalugu nunani a- vannarlerniittunit mingutsin- neqannginerusut. Taamaak- kaluartoq kalaallinik misis- suinemi erserpoq inuit aavi akuutissanik akoqaqisut, soorlu kviksølv, cadmium aamma aqerloq. Ilisimatuulli akisinnaanngilaat tamakku- ninnga akoqarneq qanoq i- nunnut kinguneqarsinnaasoq. Misissuinerilli timikkut in- narluutinik takussutissaqar- titsinngillat. - Inuit akuutissanik taa- maattunik akoqamerat ajor- nartorsiutaasoq nalunngikka- luarlutigut naluarput qanoq kinguneqarsinnaanersoq, na- korsaq ilisimatusartorlu Gert Mulvad oqarpoq, Nunatsinni misissuinermik ataqatigiis- saarisimasoq. Nassuiaat ajornaatsoq Nunatta imartai minguikkalu- artut inuit aqerlumik, cad- mium-imik kviksølvimillu a- koqamerannut nerisagut nas- suiaatissartarai. - Uumasut imarmiut neri- sarnerinit aallaaveqarpoq. Raajat aalisakkallu akuutissat toqunartortaannik akoqarpi- anngillat, nerisassalli angine- rit eqqarsaatigalugit akuutis- sat annertunerupput. Nerine- qarnerit tulleraat puuluki, nerineqamersaallutillu puisit arferillu. Taamaattumik akuu- tissat toqunartortaat uumasu- ni imarmiuniinnerupput puu- lukinut naleqqiullugit. Uuma- suttaaq sivisunermik uuma- sartut nerisarpagut, Gert Mul- vad oqarpoq, ilassutigipallap- paali arfemik nerisameq puu- lukinik taarsissanngikkipput. - Taamaassappat allanik a- jornartorsiuteqalissaagut. 1- nassutigerusupparput nerisa- gut allanngorartinnerussagi- gut. Assersuutigalugu qallu- naat nerisassaataasa peqqin- namersaat iffiat naatitallu ka- laaliminernik akusassallugit. Qularinngilara kalaalimernit peqqinnaqisut tamakkunin- nga akusaraanni peqqinnas- saqisoq. Misissueqqinnerit Inuit peqqissusaat pinngorti- tamit sunnemeqartarnera aal- laavigalugu misissuineq pi- lersinneqarpoq nunat issitto- qarfiit arfineq pingasut isu- maqatigiinnerisigut, tassaasut Finland, Danmark, Norge, Sverige, Island, Canada, Rus- land aamma USA. 1991-imi nunani arfineq pi- ngasuni avatangiisinut naa- lakkersuisut Finland-ip suli- niuttaanik aalajangerput issit- tumi pinngortitaq alaatsinaan- neqarlunilu nalilersomeqas- sasoq - suliniut Arctin Mono- tering and Assessement Pro- gramme, AMAP. Suliat nunat assigiinngitsut immikkut akisussaaffilersor- lugit agguamerqarput, Cana- dameersut silaannarmut aki- sussaallutik, Norge imarmut, Sverige nunamut, Finland imermut tarajoqanngitsumut kuussuarnullu, USA qaam- mataasanut - soorlu nunat kil- leqarfii qaangerlugit mingut- sitsisamerit - Danmark aam- ma Nunarput ataatsimoorlutik inut pinngortap aallaavianik peqqinnerat misissugarisus- saallugu. Avatangiisinut naalakker- suisut arfineq pingasut junimi Finlandimi ataatsimiilerunik misissuinerni assigiinngitsuni naammassisat saqqummiun- neqassapput, kingoma sulini- utissat tulliuttut aalajangiun- neqassallutik, issittumilu mi- ngutsitsinermut annikillisaa- taasinnaasutut suliniutissat suut ingerlanneqassanersut aalajangemeqassalluni. Allat mingutsitsinerat - Mingutsitsineq Kalaallit Nunaanninngaanneersuun- ngilaq, nunanilli suliffissua- qarfiusuneerluni. Taamaattu- mik ajomartorsiutit qaanger- niarlugit nunani issittuni sule- qatigiinneq pingaartorujus- suuvoq, Gert Mulvad oqar- poq. - Nunani issittuni arfineq pingasuni avatangiisinut naa- lakkersuisut Kalaallit Nu- naanni nerisassat mingutsin- neqarsimanerat tusaanngit- suusaarsinnaanngilaat, naak toqunartut peqqutigalugit ti- mikkut innorluutaasinnaasu- nik takussutissaqanngikkalu- artoq, Gert Mulvad oqarpoq, naatsorsuutigaalu avatangiisi- nut naalakkersuisut ataatsi- miilerunik misissuinemik a- merlanemik pilersaarusioru- maartut, kalaallit nerisaasa mingutsinneqameri aavinut a- kuleruttarnerisa kingunerisin- naasaat misissortillugit. Miljøgifte spores i befolkningen Havet omkring Grønland er rent, men befolkningen har høje niveauer af miljøfremmede stoffer i blodet NUUK(LRH) - Det er ikke så underligt, at forfatteren Hans Pedersen har kaldt sin pjece om miljøgifte i Grønland for »Det Arktiske Dilemma«. Resultaterne af en række undersøgelser i Grønland vi- ser nemlig, at de arktiske hav- områder omkring Grønland er langt renere end på andre dele af kloden, og at de arktiske havpattedyr er væsentligt mindre forurenede end tilsva- rende dyrearter i for eksempel de skandinaviske have. Para- dokset opstår, når undersøgel- Kalaallit Nunaat mingutsitsivallaanngilaq. Nunarsuulli avannaani pissutsit tunngavigalugit nunani issittuni mingutsitsinerit ilaat tuttarput, taamaalilluni uumasut imarmiut miluumasut toqunartoqarnerat inunnut nerisatigut ingerlateqqinneqartartoq annertuvoq. Grønland selv forurener ikke særlig meget. Men på grund af de forhold, der hersker på den nordlige halvkugle, såfalder en del af forureningen ned i de arktiske områder, og det giver koncentrationer af giftstoffer i havpattedyrene, som føres videre over i mennesket. seme samtidig viser, at der hos de undersøgte grønlænde- re er fundet meget høje ni- veauer af miljøfremmede stoffer som kviksølv, cad- mium og bly. Samtidig kan forskerne ikke give noget en- tydigt svar på, hvilke konse- kvenser det har for mennesket at indtage for meget af de nævnte stoffer. Undersøgel- serne har nemlig ikke vist nogen synlige fysiske skavan- ker. - Vi ved, at det er et pro- blem, at der er for høje kon- centrationer af disse stoffer i befolkningen, men vi ved ikke, hvilke konsekvenser det har, forklarer læge og forsker Gert Mulvad, som har været koordinator på undersøgelser- ne i Grønland. Enkel forklaring Forklaringen på, hvorfor der, på trods af de rene have om- kring Grønland, er fundet for høje niveauer af bly, cad- mium og kviksølv hos den undersøgte befolkning, er dog ganske enkel og ligetil. Det skyldes vores spisevaner. - Problemet opstår, fordi vi i Grønland spiser havpatte- dyr, som ligger senere i føde- kæden. Der findes typisk ikke megen miljøgift i rejer og. fisk, men efterhånden som man når højere op i føde- kæden, findes stofferne i mere og mere koncentrerede mængder. Mens for eksempel svin er andet led i fødekæden, så ligger sæler og hvaler meget senere i fødekæden. Derfor er ophobningen af giftstoffer mere koncentreret i havpattedyr end i svin. Samti- dig spiser vi dyr, som lever i lang tid, siger Gert Mulvad, som dog skynder sig at tilføje, at det ikke betyder, vi skal skifte hvalen ud med svinet. - Så får vi blot andre pro- blemer. Vores anbefaling er, at kostvanerne bliver mere varierede. Man kan for eksempel tage det bedste fra den danske kost som brød og frugt og sammensætte det med den grønlandske kost. Jeg er overbevist om, at det kan lade sig gøre at sam- mensætte en grønlandsk kost, som er god, siger han. Videre undersøgelser Undersøgelsen af den menne- skelige sundhed i forhold til miljøet er et resultat af en aftale mellem de otte arktiske lande Finland, Danmark, Norge, Sverige, Island, Cana- da, Rusland og USA. I 1991 besluttede miljømi- nistrene fra de otte lande på initiativ fra Finland at udvikle et program til overvågning og vurdering af det arktiske mil- jø - et program, der kaldes Arctic Monotoring and Assessement Programme, AMAP. Programmet blev delt op i ansvarsområder, hvor Canada leder arbejdsgruppen om atmosfæren, Norge tager sig af havmiljøet, Sverige af landmiljøet, Finland af fersk- vand og floder, USA af satte- litter - eksempelvis overvåg- ning af forurening hen over landegrænser -, mens Dan- mark og Grønland i fælles- skab skulle tage sig af den menneskelige sundhed i for- hold til miljøet. Når de otte miljøministre til juni mødes i Finland vil resul- taterne af de forskellige undersøgelser blive fremlagt, hvorefter der tages stilling til, hvilke skridt, der videre skal tages for at mindske forure- ningsproblemerne i Arktis. Forurening fra andre - Forureningen kommer ikke fra Grønland, men fra de industrialiserede lande. Der- for er det artiske samarbejde meget vigtigt for at kunne løse de problemer, der findes i Grønland, siger Gert Mul- vad. - Miljøministrene i de otte arktiske lande kan ikke sidde overhørigt, at der er gift i den mad, der indtages i Grønland, uanset man ikke kan påvise synlige fysiske skader af gif- tene, siger Gert Mulvad, som regner med, at der på miljø- ministermødet vil blive taget skridt til flere undersøgelser af, hvilke konsekvenser det har, at der er fundet høje kon- centrationer af miljøfremme- de stoffer i blodet blandt grønlændere.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.