Atuagagdliutit - 22.04.1997, Qupperneq 7

Nr. 30 • 1997
7
f^taaO'aO'c/é/a £/£
111 1 1 (y..
GRØNLANDSPOSTEN
Pinngortitami toqunartut inunniipput
Nunatta imartaa minguippoq, innuttalli pinngortitamit mingutsitani
aamminni akoqarput
NUUK(LRH) - Eqqumiigi-
nanngilaq atuakkiortup Hans
Pedersen-ip Nunatsinni pin-
ngortitami toqunartut pillugu
mappersakkani taaguusersi-
mammagu »Issittup paatsi-
veerutai«.
Nunatsinni misissuinerni
angusat takutippaat Nunatta
eqqaani issittup imartai nu-
narsuarmi allanut naleqqiul-
lugit minguinnerusut, uuma-
sullu imarmiut miluumasut
assersuutigalugu nunani a-
vannarlerniittunit mingutsin-
neqannginerusut. Taamaak-
kaluartoq kalaallinik misis-
suinemi erserpoq inuit aavi
akuutissanik akoqaqisut,
soorlu kviksølv, cadmium
aamma aqerloq. Ilisimatuulli
akisinnaanngilaat tamakku-
ninnga akoqarneq qanoq i-
nunnut kinguneqarsinnaasoq.
Misissuinerilli timikkut in-
narluutinik takussutissaqar-
titsinngillat.
- Inuit akuutissanik taa-
maattunik akoqamerat ajor-
nartorsiutaasoq nalunngikka-
luarlutigut naluarput qanoq
kinguneqarsinnaanersoq, na-
korsaq ilisimatusartorlu Gert
Mulvad oqarpoq, Nunatsinni
misissuinermik ataqatigiis-
saarisimasoq.
Nassuiaat ajornaatsoq
Nunatta imartai minguikkalu-
artut inuit aqerlumik, cad-
mium-imik kviksølvimillu a-
koqamerannut nerisagut nas-
suiaatissartarai.
- Uumasut imarmiut neri-
sarnerinit aallaaveqarpoq.
Raajat aalisakkallu akuutissat
toqunartortaannik akoqarpi-
anngillat, nerisassalli angine-
rit eqqarsaatigalugit akuutis-
sat annertunerupput. Nerine-
qarnerit tulleraat puuluki,
nerineqamersaallutillu puisit
arferillu. Taamaattumik akuu-
tissat toqunartortaat uumasu-
ni imarmiuniinnerupput puu-
lukinut naleqqiullugit. Uuma-
suttaaq sivisunermik uuma-
sartut nerisarpagut, Gert Mul-
vad oqarpoq, ilassutigipallap-
paali arfemik nerisameq puu-
lukinik taarsissanngikkipput.
- Taamaassappat allanik a-
jornartorsiuteqalissaagut. 1-
nassutigerusupparput nerisa-
gut allanngorartinnerussagi-
gut. Assersuutigalugu qallu-
naat nerisassaataasa peqqin-
namersaat iffiat naatitallu ka-
laaliminernik akusassallugit.
Qularinngilara kalaalimernit
peqqinnaqisut tamakkunin-
nga akusaraanni peqqinnas-
saqisoq.
Misissueqqinnerit
Inuit peqqissusaat pinngorti-
tamit sunnemeqartarnera aal-
laavigalugu misissuineq pi-
lersinneqarpoq nunat issitto-
qarfiit arfineq pingasut isu-
maqatigiinnerisigut, tassaasut
Finland, Danmark, Norge,
Sverige, Island, Canada, Rus-
land aamma USA.
1991-imi nunani arfineq pi-
ngasuni avatangiisinut naa-
lakkersuisut Finland-ip suli-
niuttaanik aalajangerput issit-
tumi pinngortitaq alaatsinaan-
neqarlunilu nalilersomeqas-
sasoq - suliniut Arctin Mono-
tering and Assessement Pro-
gramme, AMAP.
Suliat nunat assigiinngitsut
immikkut akisussaaffilersor-
lugit agguamerqarput, Cana-
dameersut silaannarmut aki-
sussaallutik, Norge imarmut,
Sverige nunamut, Finland
imermut tarajoqanngitsumut
kuussuarnullu, USA qaam-
mataasanut - soorlu nunat kil-
leqarfii qaangerlugit mingut-
sitsisamerit - Danmark aam-
ma Nunarput ataatsimoorlutik
inut pinngortap aallaavianik
peqqinnerat misissugarisus-
saallugu.
Avatangiisinut naalakker-
suisut arfineq pingasut junimi
Finlandimi ataatsimiilerunik
misissuinerni assigiinngitsuni
naammassisat saqqummiun-
neqassapput, kingoma sulini-
utissat tulliuttut aalajangiun-
neqassallutik, issittumilu mi-
ngutsitsinermut annikillisaa-
taasinnaasutut suliniutissat
suut ingerlanneqassanersut
aalajangemeqassalluni.
Allat mingutsitsinerat
- Mingutsitsineq Kalaallit
Nunaanninngaanneersuun-
ngilaq, nunanilli suliffissua-
qarfiusuneerluni. Taamaattu-
mik ajomartorsiutit qaanger-
niarlugit nunani issittuni sule-
qatigiinneq pingaartorujus-
suuvoq, Gert Mulvad oqar-
poq.
- Nunani issittuni arfineq
pingasuni avatangiisinut naa-
lakkersuisut Kalaallit Nu-
naanni nerisassat mingutsin-
neqarsimanerat tusaanngit-
suusaarsinnaanngilaat, naak
toqunartut peqqutigalugit ti-
mikkut innorluutaasinnaasu-
nik takussutissaqanngikkalu-
artoq, Gert Mulvad oqarpoq,
naatsorsuutigaalu avatangiisi-
nut naalakkersuisut ataatsi-
miilerunik misissuinemik a-
merlanemik pilersaarusioru-
maartut, kalaallit nerisaasa
mingutsinneqameri aavinut a-
kuleruttarnerisa kingunerisin-
naasaat misissortillugit.
Miljøgifte spores i befolkningen
Havet omkring Grønland er rent, men befolkningen har høje niveauer af
miljøfremmede stoffer i blodet
NUUK(LRH) - Det er ikke så
underligt, at forfatteren Hans
Pedersen har kaldt sin pjece
om miljøgifte i Grønland for
»Det Arktiske Dilemma«.
Resultaterne af en række
undersøgelser i Grønland vi-
ser nemlig, at de arktiske hav-
områder omkring Grønland er
langt renere end på andre dele
af kloden, og at de arktiske
havpattedyr er væsentligt
mindre forurenede end tilsva-
rende dyrearter i for eksempel
de skandinaviske have. Para-
dokset opstår, når undersøgel-
Kalaallit Nunaat
mingutsitsivallaanngilaq.
Nunarsuulli avannaani
pissutsit tunngavigalugit
nunani issittuni
mingutsitsinerit ilaat
tuttarput, taamaalilluni
uumasut imarmiut
miluumasut
toqunartoqarnerat inunnut
nerisatigut
ingerlateqqinneqartartoq
annertuvoq.
Grønland selv forurener
ikke særlig meget. Men på
grund af de forhold, der
hersker på den nordlige
halvkugle, såfalder en del
af forureningen ned i de
arktiske områder, og det
giver koncentrationer af
giftstoffer i havpattedyrene,
som føres videre over i
mennesket.
seme samtidig viser, at der
hos de undersøgte grønlænde-
re er fundet meget høje ni-
veauer af miljøfremmede
stoffer som kviksølv, cad-
mium og bly. Samtidig kan
forskerne ikke give noget en-
tydigt svar på, hvilke konse-
kvenser det har for mennesket
at indtage for meget af de
nævnte stoffer. Undersøgel-
serne har nemlig ikke vist
nogen synlige fysiske skavan-
ker.
- Vi ved, at det er et pro-
blem, at der er for høje kon-
centrationer af disse stoffer i
befolkningen, men vi ved
ikke, hvilke konsekvenser det
har, forklarer læge og forsker
Gert Mulvad, som har været
koordinator på undersøgelser-
ne i Grønland.
Enkel forklaring
Forklaringen på, hvorfor der,
på trods af de rene have om-
kring Grønland, er fundet for
høje niveauer af bly, cad-
mium og kviksølv hos den
undersøgte befolkning, er dog
ganske enkel og ligetil. Det
skyldes vores spisevaner.
- Problemet opstår, fordi vi
i Grønland spiser havpatte-
dyr, som ligger senere i føde-
kæden. Der findes typisk ikke
megen miljøgift i rejer og.
fisk, men efterhånden som
man når højere op i føde-
kæden, findes stofferne i
mere og mere koncentrerede
mængder. Mens for eksempel
svin er andet led i fødekæden,
så ligger sæler og hvaler
meget senere i fødekæden.
Derfor er ophobningen af
giftstoffer mere koncentreret i
havpattedyr end i svin. Samti-
dig spiser vi dyr, som lever i
lang tid, siger Gert Mulvad,
som dog skynder sig at tilføje,
at det ikke betyder, vi skal
skifte hvalen ud med svinet.
- Så får vi blot andre pro-
blemer. Vores anbefaling er,
at kostvanerne bliver mere
varierede. Man kan for
eksempel tage det bedste fra
den danske kost som brød og
frugt og sammensætte det
med den grønlandske kost.
Jeg er overbevist om, at det
kan lade sig gøre at sam-
mensætte en grønlandsk kost,
som er god, siger han.
Videre undersøgelser
Undersøgelsen af den menne-
skelige sundhed i forhold til
miljøet er et resultat af en
aftale mellem de otte arktiske
lande Finland, Danmark,
Norge, Sverige, Island, Cana-
da, Rusland og USA.
I 1991 besluttede miljømi-
nistrene fra de otte lande på
initiativ fra Finland at udvikle
et program til overvågning og
vurdering af det arktiske mil-
jø - et program, der kaldes
Arctic Monotoring and
Assessement Programme,
AMAP.
Programmet blev delt op i
ansvarsområder, hvor Canada
leder arbejdsgruppen om
atmosfæren, Norge tager sig
af havmiljøet, Sverige af
landmiljøet, Finland af fersk-
vand og floder, USA af satte-
litter - eksempelvis overvåg-
ning af forurening hen over
landegrænser -, mens Dan-
mark og Grønland i fælles-
skab skulle tage sig af den
menneskelige sundhed i for-
hold til miljøet.
Når de otte miljøministre til
juni mødes i Finland vil resul-
taterne af de forskellige
undersøgelser blive fremlagt,
hvorefter der tages stilling til,
hvilke skridt, der videre skal
tages for at mindske forure-
ningsproblemerne i Arktis.
Forurening fra andre
- Forureningen kommer ikke
fra Grønland, men fra de
industrialiserede lande. Der-
for er det artiske samarbejde
meget vigtigt for at kunne
løse de problemer, der findes
i Grønland, siger Gert Mul-
vad.
- Miljøministrene i de otte
arktiske lande kan ikke sidde
overhørigt, at der er gift i den
mad, der indtages i Grønland,
uanset man ikke kan påvise
synlige fysiske skader af gif-
tene, siger Gert Mulvad, som
regner med, at der på miljø-
ministermødet vil blive taget
skridt til flere undersøgelser
af, hvilke konsekvenser det
har, at der er fundet høje kon-
centrationer af miljøfremme-
de stoffer i blodet blandt
grønlændere.