Atuagagdliutit - 22.04.1997, Side 10

10
Nr. 30 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Atassut piffissaamtilerpoq
Henrik Skydsbjerg, HS Analyse, oqallisissiaa
Siunissami Henrik Skyds-
bjerg HS Analyse-meersup
oqallisissiai AG-p saqqum-
mersittassavai. Politikkikkut
maannakkut pissutsit pillugit
naliliinerussapput, inuttut
isummerfiunatik. Matumuuna
Atassutip kinguariamera kii-
salu partiitut siunissaa eq-
qartomeqarput. Kommunini
qinersineqaqqammersoq o-
qallisissiaq allagaavoq, inat-
sisartullu ataatsimiinnissaata
kinguartinneranut attuumas-
suteqamani.
Atassutip kinguariarneranut
peqqutaavoq namminersortu-
tut partiitut saqquminngin-
nami. Saqquminnginneq par-
tiip soorunami nammineq pi-
sooqataassutigaa, peqqutivilli
ujartussagaanni partiip ava-
taanut nassaamiartoqartaria-
qarpoq, tassa Siumumut na-
leqqiulluni inissisimanera.
Kalaallit Nunaanni politik-
kikkut Siumup inissisimanera
nassataqarpoq, Atassut sunni-
uteqarsinnaammat aatsaat
Siumup iluarilerpagu. Qini-
gaaffimmi ataatsimi Siumup
Atassut suleqatigaa, tulliani
Inuit Ataqatigiit suleqatigiler-
lugit. Tamatuma ilaa politik-
kikkullu sunniuteqarnerup
nassataraa Siumut partiitut
immikkorluinnaq inissisima-
nera, namminersomeruleme-
rullu atuutilemeranit ullumik-
kumut kipiffeqanngitsumik
pissaaneqarluni.
Siumup qeqqani politik-
keqamerata aammataaq nas-
sataraa, partiip Atassutip suli-
niutai pigilersimallugit, pivi-
usorsiortumik politikkeqar-
nissamik piffissanngoraangat.
Assersuutigalugu Siumut o-
qariartuutigaa »Namminer-
sortut periarfissillugit«, taa-
mani partiip 1991-imi Inuit
Ataqatigiit suleqatigeqqile-
ramigit. Imaluunniit 1992-imi
naalakkersuisoqatigiit raaja-
nut akitsuutit atorunnaarsim-
matigit.
Siumut oqartussaavoq
Siumut oqartussaatutut inis-
silluareermat partii kajunger-
narsivoq, tunngaviusumik qa-
ngatut eqqarsartartunut, pis-
sutsillu maannakkutut inger-
lanissaannik kissaatigisaqar-
tunut, kiisalu ingerlalluaru-
suttunut sunniuteqarlutillu
pissaaneqarusuttunut.
Illuatungaaniipput innuttat
arlaannik peqquteqarlutik pis-
sutsinut isornartorsiuisut,
imaluunniit inuusuttutut tun-
ngaviusunik kajungerisaqar-
tut inuaqatigiinnillu eqqortu-
liortoqamissaannik kissaati-
gisaqartut. Tamakku Inuit
Ataqatigiinnut saattarput, par-
tii isomartorsiuilluni illuatun-
giliuttoq. Taamaattumik ullu-
mikkut politikkimik aallus-
serusuttunut partiit omigine-
qartut marluinnaapput, tas-
saappullu Siumut aamma Inu-
it Ataqatigiit. Atassut immik-
kuulerpoq, partii asiujartorlu-
ni.
Ukioq manna qinersisartut
isumasiomeranni paasinarsi-
voq inuit 30-t inorlugit ukiul-
lit 11 procentiinnaat ullumik-
kut inatsisartunik qinersiso-
qassagaluarpat Atassummik
taaserusuttut. Misissuinermi
paasinarsivortaaq Atassut
partiinit allaneersunit nutaa-
nik qinersisoqanngingajattoq.
Atassut annerit
pingajuuppat
Atassut qinersisini ikiliartuin-
nartut allanngortinniarlugit
nammineerluni sulissuteqan-
ngippat qinigaaffiit ataaseq
affarlu qaangiuppat Atassut
Nunatsinni partiit annersaata
tulleriunnaassavaa. Inuit Ata-
qatigiit suli siuariartorput, qu-
larnanngilarlu ukiut marluk
qaangiuppata qinersisoqar-
paat taasinerit 22-24 procent
angujumaarai. Ineriartorneq
taama ingerlaannassappat
Inuit Ataqatigiit qinersinerup
tulliata tulliani Atassummit
amerlanemsunik ilaasortaati-
taqalissaaq.
Atassut partiit annersaata
pingajuuleruni ineriartorne-
rup allanngortinnissaa ajoma-
kusoortilissavaa. Atassut alla-
tut atorfeerutissaaq taamaal-
laat Siumumut tapertaaginna-
lerluni imaluunniit illuatu-
ngiliuttuuinnalerluni, tassalu
politikkimut Atassutip iller-
sukkaminut illuatungiliulluni.
IA-mi suleqatigiinneq
Ullumikkut Atassummi poli-
tikerinut paasineqartariaqar-
poq ineriartorneq illuatungaa-
nut saatissagunikku ilunger-
sorlutik suliniuteqartariaqar-
lutik. Atassut ersinngitsuunini
qaangertariaqarpaa, tusagas-
siutini innuttanilu saqqumi-
nerujlerluni, Simup qitiusu-
mik inissisimanera qanillatt-
orlugu.
Tamanna taamaallaat pisin-
naavoq Inuit Ataqatigiit sule-
qatiginerisigut. Siumup Atas-
sutillu ullumikkut naalakker-
suisooqatigiinneranni politik-
ki ingerlanneqartoq Siumup
Inuit Ataqatigiillu naalakker-
suisooqatigiinnerannit aallaa-
nerunngilaq. Taamaattumik
Henrik Skydsbjerg
Atassut aamma Inuit Ataqati-
giit politikkimut tassunga as-
singusumik suleqatigiilersin-
naanerat ajornaateqartaria-
qanngilaq.
Piffissanngorpoq
Atassut piaartumik, kingusin-
nerpaamillu tulliani inatsisar-
tunut qinersisoqalerpat, taa-
manikkut partii suli annerit
tulliussagunarluni, Inuit Ata-
qatigiinnik suleqateqalertari-
aqarpoq. Naalakkersuisooqa-
tigiinneq, Atassut partiini a-
merlanerussuteqarluni, naa-
lakkersuisut siulittaasuutita-
qamermi saniatigut, naalak-
kersuisuutitat amerlanerit pis-
sarsiarisinnaagaluarpai. Ta-
matuma saniatigut partii qu-
lakkeerissagaluarpoq pisortat
suliffeqarfiini siulittaasoqar-
fiit pingaarutillit pissarsiara-
lugit, partiimi siuttut malugi-
niameqamissaminnut periar-
fissinneqarsinnaallutik.
Piffissarli sivikippoq, Atas-
sullu sunniutaarukkiartuler-
poq.
Tiden er knap for Atassut
Kronik af Henrik Skydsbjerg, HS Analyse
AG bringer i fremtiden en
række kronikker af Henrik
Skydsbjerg fra HS Analyse.
De skal ses som analyser af
en aktuelle politiske problem-
stillinger og ikke som en per-
sonlige holdning. Denne gang
handler det om Atassuts til-
bagegang og partiets fremtid.
Kronikken er skrevet umid-
delbart efter kommunevalget
og har intet med den aktuelle
situation omkring udsættelsen
af landstingssamlingen at
gøre.
En væsentlig årsag til Atas-
suts tilbagegang er partiets
usynlighed som selvstændig
kraft på den politiske arena i
Grønland. Denne usynlighed
har partiet naturligvis selv en
del af ansvaret for, men skal
man søge den egentlige årsag,
må man lede udenfor partiet,
nemlig i dets placering i for-
hold til Siumut.
Siumuts placering i midten
af det politiske landskab har
betydet, at Atassut kun har
kunnet få indflydelse, når det
har passet Siumut. I én valg-
periode har Siumut samarbej-
det med Atassut for i den
næste valgperiode at skifte
samarbejdspartner til Inuit
Ataqatigiit. Denne del og
hersk politik har betydet, at
Siumut har kunnet indtage en
suveræn position som det par-
ti, der har båret magten uaf-
brudt fra hjemmestyrets ind-
førelse til i dag.
Siumuts midtsøgende poli-
tik har endvidere betydet, at
partiet har optaget Atassuts
mærkesager, når realpolitik-
ken har gjort det aktuelt. Som
for eksempel, da Siumut lan-
cerede sloganet »Giv de pri-
vate en chance«, dengang
partiet genoptog samarbejdet
med Inuit Ataqatigiit i 1991.
Eller da den samme landssty-
rekoalition stor set afskaffede
rejeafgiften i 1992.
Siumut er systemet
Da Siumut har fået placeret sig
solidt, som selve systemet, vir-
ker partiet tiltrækkende både
på dem, der i grundholdning er
konservative og ønsker, at tin-
gene skal fortsætte som hidtil,
og på dem, der ønsker at være
aktive og få indflydelse og
magt.
Her overfor står en anden
gruppe i befolkningen, der af
den ene eller anden grund bli-
ver kritiske overfor systemet,
eller som har ungdommens
idealisme og tro på et mere
retfærdigt samfund. De søger
mod Inuit Ataqatigiit, der
fremstår som det parti, der
udgør den kritiske opposition.
Der er således kun to oplagte
partier for folk, der vil enga-
gere sig i politik i dag, nemlig
Siumut og Inuit Ataqatigiit.
Atassut er kørt ud på et side-
spor, hvor partiet står og for-
falder.
En vælgerundersøgelse fo-
retaget i begyndelsen af dette
år viste, at kun 11 procent af
unge under 30 år ville stemme
på Atassut, hvis der var lands-
tingsvalg i dag. Undersøgel-
sen viste samtidig, at Atassut
næsten ingen nye vælgere får
fra andre partier.
Når Atassut
er trediestørst
Såfremt Atassut ikke tager
initiativer, der kan ændre ved
den dalende vælgertilslut-
ning, er der formentlig kun
halvanden valgperiode til, at
Atassut ikke længere er lan-
dets næststørste parti. Inuit
Ataqatigiit er stadig på vej
frem, og det virker sandsyn-
ligt, at partiet vil kunne få 22-
24 procent af stemmerne ved
valget om to år. Og fortsætter
udviklingen, vil Inuit Ataqati-
giit have flere mandater end
Atassut ved det næstfølgende
landstingsvalg.
Er Atassut først blevet re-
duceret til det trediestørste
parti, forekommer mulighe-
derne for at vende udviklin-
gen at være særdeles ringe.
Atassuts rolle i grønlandsk
politik vil alene være at agere
støtteparti til Siumut eller
være i opposition, og det vil
sige i opposition til en politik,
som Atassut i vid udstræk-
ning støtter.
Samarbejde med IA
Det bør i dag stå politikerne i
Atassut klart, at skal udviklin-
gen vendes, så må der tages
nogle drastiske initiativer.
Atassut må forlade usynlighe-
den og placere sig i mediemes
og befolkningens bevidsthed
ved at søge at indtage Siu-
muts centrale placering.
Dette kan kun gøres i et
samarbejde med Inuit Ataqa-
tigiit. Den politik, der i dag
føres i Siumut og Atassut
koalitionen, adskiller sig ikke
fra den politik, der blev ført af
den forrige koalition mellem
Siumut og Inuit Ataqatigiit.
Det burde derfor ikke være
svært for Atassut og Inuit
Ataqatigiit at etablere et sam-
arbejde omkring en lignende
politik.
Nu eller aldrig
Atassut må snarest og senest
efter næste landstingsvalg,
hvor partiet måske stadig er
det næststørste parti i Lands-
tinget, søge at indgå samar-
bejde med Inuit Ataqatigiit.
En landsstyrekoalition, hvor
Atassut som det største parti,
udover at sikre sig posten som
landsstyreformand, også ville
kunne kræve flertallet af de
øvrige landstyreposter. Her-
udover ville partiet kunne sik-
re sig en række centrale for-
mandsposter i de offentligt
ejede selskaber, hvilket også
vil bidrage til, at flere af par-
tiets spidser ville få mulighed
for at profilere sig.
Men tiden er knap, og det
er ved at være sidste udkald
for Atassut.
Akulliit Partiiat
immikkut ittumik
ataasimeersuassaaq
(JB) - Akulliit Partiiata kommunalbestyrelsimut qi-
nersinermi angusaqamerliomera immikkut ittumik ataatsi-
meersuartitsissaaq. Tamanna siulersuisuunerit kredsinilu siu-
littaasut qinersinermi angusaqameq pillugu ataatsimiinne-
ranni aalajangiunneqarpoq.
Ataatsimeeqataasut tamarmik isumaqatigiissutigaat partiip
tunngaviusumik politikeqamera akomuteqanngitsoq, kisian-
nili politikikkut anguniame-qartut ilaat itisilerneqartariaqar-
tut erseqqissameqartariaqartullu.
Immikkut ittumik ataatsimeersuamissamik piumasaqaati-
tut saqqummiunne-qartoq ataatsimeeqataasut tamarmik
isumaqatigaat, kikkut tamarmik imminnut saallutik partiip
ajomartorsiorneraoqallisigisinnaaniassammassuk.
Immikkut ittumik ataatsimeersuarnissaq aalajangiun-
neqarpoq pissasoq sap. akunnerata naanerani 7. aamma 8.
juni 1997.
Ekstraordinær
generalforsamling
i Akulliit Partiiat
(JB) - Akulliit Partiiats fatale kommunalvalg udløser nu en
ekstraordinær generalforsamling. Det blev besluttet på et
møde, hvor partiets hovedbestyrelse og kredsformændene
drøftede valget.
Samtlige mødedeltagere var enige om, at partiets grund-
læggende politik er god nok, men at man godt kan uddybe og
klargøre nogle af de politiske mål.
Alle tilsluttede sig et fremsat krav om en ekstraordinær
generalforsamling, fordi den giver mulighed for ansigt til
ansigt at få drøftet partiets krise.
Den ekstraordinære generalforsamling er henlagt til Nuuk
i weekenden 7. og 8. juni 1997.
ASS./ FOTO: AG