Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 22.04.1997, Qupperneq 10

Atuagagdliutit - 22.04.1997, Qupperneq 10
10 Nr. 30 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN Atassut piffissaamtilerpoq Henrik Skydsbjerg, HS Analyse, oqallisissiaa Siunissami Henrik Skyds- bjerg HS Analyse-meersup oqallisissiai AG-p saqqum- mersittassavai. Politikkikkut maannakkut pissutsit pillugit naliliinerussapput, inuttut isummerfiunatik. Matumuuna Atassutip kinguariamera kii- salu partiitut siunissaa eq- qartomeqarput. Kommunini qinersineqaqqammersoq o- qallisissiaq allagaavoq, inat- sisartullu ataatsimiinnissaata kinguartinneranut attuumas- suteqamani. Atassutip kinguariarneranut peqqutaavoq namminersortu- tut partiitut saqquminngin- nami. Saqquminnginneq par- tiip soorunami nammineq pi- sooqataassutigaa, peqqutivilli ujartussagaanni partiip ava- taanut nassaamiartoqartaria- qarpoq, tassa Siumumut na- leqqiulluni inissisimanera. Kalaallit Nunaanni politik- kikkut Siumup inissisimanera nassataqarpoq, Atassut sunni- uteqarsinnaammat aatsaat Siumup iluarilerpagu. Qini- gaaffimmi ataatsimi Siumup Atassut suleqatigaa, tulliani Inuit Ataqatigiit suleqatigiler- lugit. Tamatuma ilaa politik- kikkullu sunniuteqarnerup nassataraa Siumut partiitut immikkorluinnaq inissisima- nera, namminersomeruleme- rullu atuutilemeranit ullumik- kumut kipiffeqanngitsumik pissaaneqarluni. Siumup qeqqani politik- keqamerata aammataaq nas- sataraa, partiip Atassutip suli- niutai pigilersimallugit, pivi- usorsiortumik politikkeqar- nissamik piffissanngoraangat. Assersuutigalugu Siumut o- qariartuutigaa »Namminer- sortut periarfissillugit«, taa- mani partiip 1991-imi Inuit Ataqatigiit suleqatigeqqile- ramigit. Imaluunniit 1992-imi naalakkersuisoqatigiit raaja- nut akitsuutit atorunnaarsim- matigit. Siumut oqartussaavoq Siumut oqartussaatutut inis- silluareermat partii kajunger- narsivoq, tunngaviusumik qa- ngatut eqqarsartartunut, pis- sutsillu maannakkutut inger- lanissaannik kissaatigisaqar- tunut, kiisalu ingerlalluaru- suttunut sunniuteqarlutillu pissaaneqarusuttunut. Illuatungaaniipput innuttat arlaannik peqquteqarlutik pis- sutsinut isornartorsiuisut, imaluunniit inuusuttutut tun- ngaviusunik kajungerisaqar- tut inuaqatigiinnillu eqqortu- liortoqamissaannik kissaati- gisaqartut. Tamakku Inuit Ataqatigiinnut saattarput, par- tii isomartorsiuilluni illuatun- giliuttoq. Taamaattumik ullu- mikkut politikkimik aallus- serusuttunut partiit omigine- qartut marluinnaapput, tas- saappullu Siumut aamma Inu- it Ataqatigiit. Atassut immik- kuulerpoq, partii asiujartorlu- ni. Ukioq manna qinersisartut isumasiomeranni paasinarsi- voq inuit 30-t inorlugit ukiul- lit 11 procentiinnaat ullumik- kut inatsisartunik qinersiso- qassagaluarpat Atassummik taaserusuttut. Misissuinermi paasinarsivortaaq Atassut partiinit allaneersunit nutaa- nik qinersisoqanngingajattoq. Atassut annerit pingajuuppat Atassut qinersisini ikiliartuin- nartut allanngortinniarlugit nammineerluni sulissuteqan- ngippat qinigaaffiit ataaseq affarlu qaangiuppat Atassut Nunatsinni partiit annersaata tulleriunnaassavaa. Inuit Ata- qatigiit suli siuariartorput, qu- larnanngilarlu ukiut marluk qaangiuppata qinersisoqar- paat taasinerit 22-24 procent angujumaarai. Ineriartorneq taama ingerlaannassappat Inuit Ataqatigiit qinersinerup tulliata tulliani Atassummit amerlanemsunik ilaasortaati- taqalissaaq. Atassut partiit annersaata pingajuuleruni ineriartorne- rup allanngortinnissaa ajoma- kusoortilissavaa. Atassut alla- tut atorfeerutissaaq taamaal- laat Siumumut tapertaaginna- lerluni imaluunniit illuatu- ngiliuttuuinnalerluni, tassalu politikkimut Atassutip iller- sukkaminut illuatungiliulluni. IA-mi suleqatigiinneq Ullumikkut Atassummi poli- tikerinut paasineqartariaqar- poq ineriartorneq illuatungaa- nut saatissagunikku ilunger- sorlutik suliniuteqartariaqar- lutik. Atassut ersinngitsuunini qaangertariaqarpaa, tusagas- siutini innuttanilu saqqumi- nerujlerluni, Simup qitiusu- mik inissisimanera qanillatt- orlugu. Tamanna taamaallaat pisin- naavoq Inuit Ataqatigiit sule- qatiginerisigut. Siumup Atas- sutillu ullumikkut naalakker- suisooqatigiinneranni politik- ki ingerlanneqartoq Siumup Inuit Ataqatigiillu naalakker- suisooqatigiinnerannit aallaa- nerunngilaq. Taamaattumik Henrik Skydsbjerg Atassut aamma Inuit Ataqati- giit politikkimut tassunga as- singusumik suleqatigiilersin- naanerat ajornaateqartaria- qanngilaq. Piffissanngorpoq Atassut piaartumik, kingusin- nerpaamillu tulliani inatsisar- tunut qinersisoqalerpat, taa- manikkut partii suli annerit tulliussagunarluni, Inuit Ata- qatigiinnik suleqateqalertari- aqarpoq. Naalakkersuisooqa- tigiinneq, Atassut partiini a- merlanerussuteqarluni, naa- lakkersuisut siulittaasuutita- qamermi saniatigut, naalak- kersuisuutitat amerlanerit pis- sarsiarisinnaagaluarpai. Ta- matuma saniatigut partii qu- lakkeerissagaluarpoq pisortat suliffeqarfiini siulittaasoqar- fiit pingaarutillit pissarsiara- lugit, partiimi siuttut malugi- niameqamissaminnut periar- fissinneqarsinnaallutik. Piffissarli sivikippoq, Atas- sullu sunniutaarukkiartuler- poq. Tiden er knap for Atassut Kronik af Henrik Skydsbjerg, HS Analyse AG bringer i fremtiden en række kronikker af Henrik Skydsbjerg fra HS Analyse. De skal ses som analyser af en aktuelle politiske problem- stillinger og ikke som en per- sonlige holdning. Denne gang handler det om Atassuts til- bagegang og partiets fremtid. Kronikken er skrevet umid- delbart efter kommunevalget og har intet med den aktuelle situation omkring udsættelsen af landstingssamlingen at gøre. En væsentlig årsag til Atas- suts tilbagegang er partiets usynlighed som selvstændig kraft på den politiske arena i Grønland. Denne usynlighed har partiet naturligvis selv en del af ansvaret for, men skal man søge den egentlige årsag, må man lede udenfor partiet, nemlig i dets placering i for- hold til Siumut. Siumuts placering i midten af det politiske landskab har betydet, at Atassut kun har kunnet få indflydelse, når det har passet Siumut. I én valg- periode har Siumut samarbej- det med Atassut for i den næste valgperiode at skifte samarbejdspartner til Inuit Ataqatigiit. Denne del og hersk politik har betydet, at Siumut har kunnet indtage en suveræn position som det par- ti, der har båret magten uaf- brudt fra hjemmestyrets ind- førelse til i dag. Siumuts midtsøgende poli- tik har endvidere betydet, at partiet har optaget Atassuts mærkesager, når realpolitik- ken har gjort det aktuelt. Som for eksempel, da Siumut lan- cerede sloganet »Giv de pri- vate en chance«, dengang partiet genoptog samarbejdet med Inuit Ataqatigiit i 1991. Eller da den samme landssty- rekoalition stor set afskaffede rejeafgiften i 1992. Siumut er systemet Da Siumut har fået placeret sig solidt, som selve systemet, vir- ker partiet tiltrækkende både på dem, der i grundholdning er konservative og ønsker, at tin- gene skal fortsætte som hidtil, og på dem, der ønsker at være aktive og få indflydelse og magt. Her overfor står en anden gruppe i befolkningen, der af den ene eller anden grund bli- ver kritiske overfor systemet, eller som har ungdommens idealisme og tro på et mere retfærdigt samfund. De søger mod Inuit Ataqatigiit, der fremstår som det parti, der udgør den kritiske opposition. Der er således kun to oplagte partier for folk, der vil enga- gere sig i politik i dag, nemlig Siumut og Inuit Ataqatigiit. Atassut er kørt ud på et side- spor, hvor partiet står og for- falder. En vælgerundersøgelse fo- retaget i begyndelsen af dette år viste, at kun 11 procent af unge under 30 år ville stemme på Atassut, hvis der var lands- tingsvalg i dag. Undersøgel- sen viste samtidig, at Atassut næsten ingen nye vælgere får fra andre partier. Når Atassut er trediestørst Såfremt Atassut ikke tager initiativer, der kan ændre ved den dalende vælgertilslut- ning, er der formentlig kun halvanden valgperiode til, at Atassut ikke længere er lan- dets næststørste parti. Inuit Ataqatigiit er stadig på vej frem, og det virker sandsyn- ligt, at partiet vil kunne få 22- 24 procent af stemmerne ved valget om to år. Og fortsætter udviklingen, vil Inuit Ataqati- giit have flere mandater end Atassut ved det næstfølgende landstingsvalg. Er Atassut først blevet re- duceret til det trediestørste parti, forekommer mulighe- derne for at vende udviklin- gen at være særdeles ringe. Atassuts rolle i grønlandsk politik vil alene være at agere støtteparti til Siumut eller være i opposition, og det vil sige i opposition til en politik, som Atassut i vid udstræk- ning støtter. Samarbejde med IA Det bør i dag stå politikerne i Atassut klart, at skal udviklin- gen vendes, så må der tages nogle drastiske initiativer. Atassut må forlade usynlighe- den og placere sig i mediemes og befolkningens bevidsthed ved at søge at indtage Siu- muts centrale placering. Dette kan kun gøres i et samarbejde med Inuit Ataqa- tigiit. Den politik, der i dag føres i Siumut og Atassut koalitionen, adskiller sig ikke fra den politik, der blev ført af den forrige koalition mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit. Det burde derfor ikke være svært for Atassut og Inuit Ataqatigiit at etablere et sam- arbejde omkring en lignende politik. Nu eller aldrig Atassut må snarest og senest efter næste landstingsvalg, hvor partiet måske stadig er det næststørste parti i Lands- tinget, søge at indgå samar- bejde med Inuit Ataqatigiit. En landsstyrekoalition, hvor Atassut som det største parti, udover at sikre sig posten som landsstyreformand, også ville kunne kræve flertallet af de øvrige landstyreposter. Her- udover ville partiet kunne sik- re sig en række centrale for- mandsposter i de offentligt ejede selskaber, hvilket også vil bidrage til, at flere af par- tiets spidser ville få mulighed for at profilere sig. Men tiden er knap, og det er ved at være sidste udkald for Atassut. Akulliit Partiiat immikkut ittumik ataasimeersuassaaq (JB) - Akulliit Partiiata kommunalbestyrelsimut qi- nersinermi angusaqamerliomera immikkut ittumik ataatsi- meersuartitsissaaq. Tamanna siulersuisuunerit kredsinilu siu- littaasut qinersinermi angusaqameq pillugu ataatsimiinne- ranni aalajangiunneqarpoq. Ataatsimeeqataasut tamarmik isumaqatigiissutigaat partiip tunngaviusumik politikeqamera akomuteqanngitsoq, kisian- nili politikikkut anguniame-qartut ilaat itisilerneqartariaqar- tut erseqqissameqartariaqartullu. Immikkut ittumik ataatsimeersuamissamik piumasaqaati- tut saqqummiunne-qartoq ataatsimeeqataasut tamarmik isumaqatigaat, kikkut tamarmik imminnut saallutik partiip ajomartorsiorneraoqallisigisinnaaniassammassuk. Immikkut ittumik ataatsimeersuarnissaq aalajangiun- neqarpoq pissasoq sap. akunnerata naanerani 7. aamma 8. juni 1997. Ekstraordinær generalforsamling i Akulliit Partiiat (JB) - Akulliit Partiiats fatale kommunalvalg udløser nu en ekstraordinær generalforsamling. Det blev besluttet på et møde, hvor partiets hovedbestyrelse og kredsformændene drøftede valget. Samtlige mødedeltagere var enige om, at partiets grund- læggende politik er god nok, men at man godt kan uddybe og klargøre nogle af de politiske mål. Alle tilsluttede sig et fremsat krav om en ekstraordinær generalforsamling, fordi den giver mulighed for ansigt til ansigt at få drøftet partiets krise. Den ekstraordinære generalforsamling er henlagt til Nuuk i weekenden 7. og 8. juni 1997. ASS./ FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.